Gå til hovedindhold

Landdistrikts-, Kultur- & Fritidsudvalget - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra møderne i Landdistrikts-, Kultur- & Fritidsudvalget.

Indhold

    Udvalg: Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget 2026-2029
    Mødedato: 8. oktober 2026 17:00
    Mødested: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 18.15.00-A26-2-26

    Beslutningstema

    Mødets deltagere/fraværende noteres her

    Indstilling

    Morten Blenker, Liselotte Hillestrøm, Mads-Peder Søby deltog ikke i mødet 

    Sagsnr.: 00.18.00-A00-1-22

    Beslutningstema

    1. drøfter og afgiver bemærkninger til den reviderede biblioteksstrategi,

    2. tager orienteringen om udviklingen af Hedensted Bibliotek til kulturhus med bibliotek til efterretning,

    3. bidrager med idéer til placeringer for kommende bogstationer og understøtter projektet som ambassadører i lokalsamfundene, og

    4. bidrager med forslag til samarbejder mellem biblioteket, aftenskoler, foreninger, lokalråd og andre aktører om aktiviteter i bibliotekets huse.

    Økonomi

    Intet

    Personale

    Biblioteksleder Heidi Kudahl Sørensen og Kulturformidler Julie Refvik deltager under punktet 

    Historik

    Udvalget for Vækst og fællesskab har i 2026 udarbejdet en revideret biblioteksstrategi frem mod 2030. Strategien tager afsæt i ønsket om at udvikle Hedensted Bibliotekerne under overskriften: Et bibliotek med mange døre ind. Grundtanken er et bibliotekstilbud, der både er til stede i bibliotekets egne huse, i skoler og dagtilbud, gennem digitale tilbud knyttet op på såvel fysiske som digitale materialer og tæt på borgernes hverdag i lokalområderne.

    Strategien er samtidig tænkt ind i kommunens bredere udvikling af kultur, fritid, fællesskaber og landdistrikter. Derfor ønsker Hedensted Bibliotekerne en dialog med Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget om strategiens retning og de muligheder, der ligger inden for udvalgets områder.

    Sagsfremstilling

    Af den reviderede strategi fremgår det at: 

    Over de næste år skal vi:

    • videreudvikle Hedensted Bibliotek til kulturhus med biblioteket som fagligt omdrejningspunkt. Se mere side 10 i det vedhæftede bilag
    • fortsætte Tørring og Juelsminde bibliotekers transformation til lokale samlingspunkter. Se mere side 12 i det vedhæftede bilag
    • etablere flere bogstationer og lokale samarbejder med Hornsyld Bibliotek som flagskib for nærhed og lokalt samarbejde. Se mere side 13 i det vedhæftede bilag
    • styrke samarbejdet med skoler og dagtilbud. Se mere side 14 i det vedhæftede bilag
    • styrke vores faglighed i at understøtte fællesskaber og borgernes egne initiativer. Se mere side 16 i det vedhæftede bilag 

    Af disse henledes udvalgets opmærksomhed særligt på følgende:

     

    Hedensted Bibliotek bliver kulturhus med bibliotek

    Fra vinteren 2026/2027 tager biblioteket i Hedensted by det næste skridt mod den kommende kulturhusfunktion. Hedensted Bibliotek bliver kulturhus med bibliotek – allerede inden for de fysiske rammer af de nuværende bygninger.

    Det betyder, at de eksisterende rammer i højere grad skal kunne rumme forskellige former for kulturaktiviteter, fællesskaber og samarbejder. Som en del af denne udvikling ønsker arbejdsgruppen omkring kulturhuset at afprøve nye muligheder allerede nu.

    Flere bogstationer – biblioteket tættere på borgernes hverdag

    Strategien lægger samtidig op til at styrke bibliotekets decentrale tilstedeværelse. Hedensted Bibliotekerne arbejder derfor med et nyt projekt om bogstationer, hvor bestilt materialer kan hentes tættere på borgernes hverdag og i områder, hvor der ikke er et bibliotekshus. Forventningen er, at det inden for en årrække vil være muligt for biblioteket at servicerer i alt 15-20 bogstationer på tværs af kommunen. Denne service ses også som en integreret del af bibliotekets arbejde med at understøtte børn- og unges læse- og lærelyst. Projektet muliggøres dels af en omlægning af bibliotekets nuværende kørselsordninger, dels gennem en fælles national videreudvikling af bibliotekets apps og hjemmeside, som muliggør udlån af fysisk materiale alene via en mobiltelefon.

    Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer inviteres til at være ambassadører for projektet. Udvalget har en særlig viden om lokalsamfundene og oplagte mødesteder, og medlemmerne opfordres derfor også til konkret at begynde at tænke over, hvor nye bogstationer kunne etableres.

    Eksempler på steder kan være på skoler eller institutioner, i haller eller medborgerhuse hvor mange borgerne allerede kommer og hvor der vil være personer som også vil "holde øje" med bogstationerne i det daglige.

    Samarbejde med foreningsliv, aftenskoler og andre aktører

    Bibliotekets udvikling til kulturhus med bibliotek i Hedensted og til biblioteks-, fællesskabs- i Tørring og Juelsminde, skaber samtidig mulighed for flere samarbejder med forenings- og fritidsliv på tværs af kommunen. 

    Hedensted Bibliotekerne vil derfor gerne invitere Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget og de aktører, udvalget repræsenterer, til at tænke med i, hvordan bibliotekets huse kan bruges endnu mere som ramme for aktiviteter og fællesskaber.

    Det kan eksempelvis være samarbejder med aftenskoler, foreninger, musikaktører, lokalråd og selvorganiserede grupper om foredrag, undervisning, kreative aktiviteter, musik, fællesskaber eller andre aktiviteter, hvor bibliotekets lokaler kan skabe værdi.

    På den måde kan bibliotekets eksisterende huse i højere grad fungere som en fælles kommunal infrastruktur for kultur, læring og fællesskaber.

    Høring

    Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget inviteres til at give bemærkninger til den reviderede biblioteksstrategi og særligt til den retning, der lægges for:

    • udviklingen af Hedensted Bibliotek til kulturhus med bibliotek, også inden det nye kulturhus står færdigt

    • afprøvning af nye kultur- og fritidsfunktioner, 

    • udviklingen af flere lokale bogstationer

    • nye samarbejder med foreninger, aftenskoler, lokalråd og andre lokale aktører.

    Udvalgets medlemmer opfordres samtidig til at bidrage med konkrete idéer til mulige placeringer af bogstationer og til relevante samarbejdspartnere og aktiviteter i bibliotekets huse.

    Høringen er således ikke alene en mulighed for at kommentere strategien, men også en invitation til at udvalget bidrager til det fælles udviklingsarbejde mellem biblioteket, foreningslivet, kulturaktørerne og kommunens lokalsamfund.

    Indstilling

    1. drøfter og afgiver bemærkninger til den reviderede biblioteksstrategi,

    2. tager orienteringen om udviklingen af Hedensted Bibliotek til kulturhus med bibliotek til efterretning 

    3. bidrager med idéer til placeringer for kommende bogstationer og understøtter projektet som ambassadører i lokalsamfundene, og

    4. bidrager med forslag til samarbejder mellem biblioteket, aftenskoler, foreninger, lokalråd og andre aktører om aktiviteter i bibliotekets huse.

    Sagsnr.: 85.02.10-A26-1-25

    Beslutningstema

    Orientering om puljemidler til disposition.

    Sagsfremstilling

    Puljemidler til disposition:

    • Udviklings- og Anlægspuljen: 621.000 kr
    • Materiale- og Vedligeholdelsespuljen: 819.000 kr / 64.000 kr = 883.000 kr

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Sagsnr.: 04.21.00-Ø40-20-26

    Beslutningstema

    Behandling af ansøgning om tilskud til julebelysning fra Ølsted Lokalråd

    Økonomi

    Følgende foreninger har givet tilsagn om støtte:

    Grundejerforeningen: 10.000 kr

    Borgerforeningen: 10.000 kr

    Lokalråd: 10.000 kr

    Følgende foreninger har ikke meldt tilbage:

    Idrætsforeningen: 10.000 kr

    Norlys er blevet søgt om: 30.000 kr (svar i november)

    Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget er ansøgt om: 50.000 kr

    Forventede indtægter: 120.000 kr

    Manglende finansiering: 70.000 kr

    Samlede udgifter efter indhentet tilbud: 190.673 kr (inkl. opbevaringscontainer) 

    Hvis det ikke lykkedes at skaffe den nødvendige finansiering vil projektet blive skaleret ned. 

    Sagsfremstilling

    Der søges om 50.000 kr i Materiale og Vedligeholdelsespuljen.

    Gennem mere end 25 år har Ølsted haft et stort grantræ stående centralt i byen. Det var på byens grønne område, som lå på Bottrupvej. Det var her den gamle hovedbygning til den gamle skole i Ølsted var placeret inden den blev revet ned i 1980. Efterfølgende blev de tilbageblevne pavilloner brugt til børnehave og efterfølgende af spejderne i mange år. Juletræet har derfor haft en stor betydning for mange Ølsted borgere gennem årene.

    For 2 år siden solgte Hedensted Kommune denne grund til et privat firma, der efterfølgende har fældet dette træ og opført 15 lejeboliger på grunden. Da denne proces var i gang blev der skrevet et samlet høringsbrev fra foreningerne i byen til kommunen, at de ønskede at bevare et område, hvor der kunne skabes et nyt område til en form for julebelysning. Denne indsigelse kom ikke med i udbudsmaterialet, og dermed ikke med i projekteringen af området på Bottrupvej med de 15 lejeboliger.

    Med baggrund i ovenstående var det derfor tilslutning blandt de fremmødte Ølsted borgere i forbindelse med TagDel processen, om at Ølsted by igen skal have noget julebelysning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt forskellige løsninger. Deres forslag er, at hænge julemotiver op i 28 lygtepæle på Bottrupvej i Ølsted. Bottrupvej er ”hovedfærdselsåren” der starter ved rundkørslen ved hovedvejen, og forsætter gennem hele byen videre til Bottrup. Der er en godkendelse i forhold at tilslutte stik i lysmasterne fra kommunen herunder at kommunen dækker udgifter til strøm.

    Projekt julebelysning bliver forankret i Lokalrådet. Lokalrådet vil stå for op- og nedtagning samt opbevaring. På samme måde som lokalrådet er ansvarlige for byens flagalle. Hvis dette projekt bliver realiseret vil lokalrådet hvert år lave et event der samler byen. Idéen/planen er at tænde lysene den første dag i advent. Efter lysene er tændt skal der synges et par julesalmer og måske serveres glögg m.m. Det skulle gerne være med til at styrke sammenholdet og sammenhængskraften i byen, og på sigt gøre det mere attraktivt at deltage i foreningsarbejdet.

    Vedhæftet punktet er budgettet for projekt julebelysning. Som det fremgår er der givet tilsagn om økonomisk støtte fra flere foreninger i byen, og der forventes at komme flere til, der ikke er vendt retur i skrivende stund. Lokalrådet peger på at der er stor opbakning til projektet fra hele byen. Som det også fremgår mangler Lokalrådet svar fra Norlys fonden. Derfor er beløbet Lokalrådet mangler i at kunne realisere projektet også forbundet med en vis usikkerhed.

    På grund af problemer med ansøgningsskemaet har forvaltningen ikke kunne vedhæfte en ansøgning fra Lokalrådet. 

    Sagsnr.: 18.15.30-A26-1-26

    Beslutningstema

    Udvalget skal godkende forslag til, hvordan der kan arbejdes med at skabe synlighed om udvalget, medindflydelse og øget dialog og indsigt i foreningslivets betingelser. Udvalget skal træffe beslutning om hvem der skal indgå i arbejdet med at skabe dialog og indsigt.

    Sagsfremstilling

    På sidste møde i udvalget drøftede udvalget valgmetode og valgperiode. Med input fra udvalgsmedlemmerne har forvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan udvalget og forvaltningen sammen forud for en kommende valghandling kan arbejde med at skabe synlighed om udvalget så udvalget igennem medindflydelse og øget dialog kan forbedre rekrutteringsgrundlaget for udvalget.

    De tre forslag er beskrevet i nedenstående:

    Medindflydelse

    Der har været et ønske om større fleksibilitet i forhold til deltagelse i udvalgets arbejde, herunder muligheden for at inddrage personer med særlige kompetencer eller interesser i konkrete indsatser.

    Forvaltningen anbefaler, at dette fx imødekommes gennem etablering af arbejdsgrupper eller projektorganisering omkring konkrete indsatser, hvor andre aktører end de ordinære udvalgsmedlemmer kan deltage. Det bør særligt tænkes ind i forbindelse med handlinger på udvalgets område. 

    Synlighed

    Udvalget har drøftet muligheden for at afholde udvalgsmøder hos lokale foreninger og lokalråd.

    Formålet vil være at skabe synlighed om udvalgets arbejde og samtidig give lokale aktører mulighed for at præsentere deres aktiviteter, faciliteter og udviklingsprojekter. En sådan model kan medføre et øget tidsforbrug i forbindelse med udvalgsmøderne.

     
    Dialog og indsigt

    For at styrke kendskabet til foreningslivets vilkår foreslås det, at formandskabet eller en nedsat arbejdsgruppe i samarbejde med forvaltningen i første omgang gennemfører besøgsrunde i foråret 2027 hos udvalgte foreninger og lokalområder.

    Besøgene bør omfatte forskellige typer af foreninger og lokalområder med henblik på at opnå indsigt i både potentialer og udfordringer samt styrke dialogen mellem udvalget og de lokale aktører.

    Arbejdet med ovenstående forslås igangsat i løbet af foråret 2027 sideløbende med at der udarbejdes oplæg til valgmetode og valgperiode. Formålet er at skabe en transparent og velfungerende model, der sikrer både kontinuitet i udvalgets arbejde og en bred repræsentation af kultur-, fritids- og landdistriktsområdet. Ovenstående indsats og modellen for valgmetoden skal understøtte udvalgets rolle som bindeled mellem foreningsliv, lokalråd og kommune. 

    Indstilling

    at udvalget godkender forslag arbejdet med synlighed, medindflydelse og dialog, og

    at udvalget vælger hvem der deltager i besøgsrunden hos foreningerne

    Sagsnr.: 00.16.00-G01-2-26

    Beslutningstema

    Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget skal indstille at Opgaveporteføljen for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget og prioriterede handlinger godkendes i Udvalget for Vækst & Fællesskab. 

    Sagsfremstilling

    Den 3. september afholdte Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget et Visionsmøde sammen med Udvalget for Vækst & Fællesskab med henblik på en fælles dialog og drøftelse af temaer, indsatser og handlinger for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget.

    En arbejdsgruppe har efterfølgende sammen med forvaltningen bearbejdet alle input for at drøfte de enkelte handlinger  som er beskrevet i det vedhæftede bilag. Arbejdsgruppen forslår at udvalget prioriterer følgende nye handlinger: 

    • Flere ind i fællesskaberne: Udarbejdelse af projektforslag med fokus på hvordan lokalområder, foreninger og kommune i samarbejde kan få flere med i fællesskabet. Udgangspunktet skal være at arbejde med nogle lokalområders og foreningers lyst og evne til at få flere med som ikke er en del af fællesskabet. Det kan være områder der oplever at det er svært at få eksempelvis folk med anden etnisk baggrund end dansk, byer med større boligområder, eller sociale, fysiske eller psykiske udfordringer ind i fællesskabet.
    • Fra idé til projekt:
      • Implementering og evaluering af Fonde.dk
      • Revidering af puljekriterier
      • Udvikling af forløb og netværk hvor der arbejdes med processen fra idé til projekt og efterfølgende forankring
    • Afklaring af behov for øvelokaler: Afklaring af behov for øvelokaler i kommunen eventuelt igennem afprøvning, hvor der sættes et mobilt øvelokale op f.eks. i forbindelse med det kommende kulturhus. Forinden organiseres låneordning og ansvar. 
    • Bedre adgang til tomme lokaler: Det undersøges hvordan der kan skabes bedre og mere ensartede forudsætninger for brug af tomme lokaler for lokalsamfundet og foreningsliv eksempelvis på skoler.

    De forslåede indsatser og handlinger til prioritering, er af arbejdsgruppen prioriteret ud fra at de både rummer projekter på kort og lang sigt. De prioriterede indsatser er markeret med grønt i bilaget. 

    Dokumentet forventes senest godkendt i Udvalget for Vækst & Fællesskab i december 2026 som "Opgaveportefølje for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget" og fungerer som et tillæg til udvalgets kommissorium.

    Opgaveporteføljen kommer fremadrettet til at fungere som afsæt for dialogen mellem Udvalget for Vækst & Fællesskab  og Landdistrikts-, Kultur- & Fritidsudvalget på deres årlige fællesmøde. Her skal det bruges til at evaluere temaer, indsatser og handlinger der er igangsat eller afviklet samt virke som udgangspunkt for nye handlinger på området. 

    Handlinger i opgaveporteføljen skal som udgangspunkt finansieres inden for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalgets ramme. 

    Indstilling

    at opgaveporteføljen og indstillede prioriteringer videresendes til godkendelse i Udvalget for Vækst & Fællesskab

    Sagsnr.: 01.30.00-A00-3-25

    Beslutningstema

    Orientering om administrationsgrundlag herunder udmøntning af puljen. Udvalget kan desuden komme med input til borgerinvolveringsprocesser på baggrund af de besluttede principper.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2026 administrationsgrundlaget for Grøn Pulje Stourup vedr. tilskud til almennyttige projekter. Af de ca. 1.5 mio. kr. i puljen er det besluttet at 30% skal afsættes til private projekter hvor naboer til VE-anlægget kan få tilskud til gener i forbindelse med etableringen af VE-anlægget. Administrationsgrundlaget vedr. denne del er stadig under udarbejdelse men forventes godkendt på Kommunalbestyrelsens møde i december måned 2026.

    Sagsfremstilling

    I det godkendte administrationsgrundlag for Grøn Pulje - Stourup fremgår det at Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget skal udmønte puljen 

    I forbindelse med godkendelsen af administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup for den almennyttige pulje er der også udarbejdet en række principper for borgerinddragelse af lokalområdet inden for de to afstandsprioriteringer der fremgår i administrationsgrundlaget. 

    Principperne er defineret som:

    • Borgerdialog og -inddragelse før, under og efter udmøntningen af Grøn Pulje - Stourup
    • gennemsigtighed i processen samt let adgang til information og løbende kommunikation
    • Vægt på lokalt samarbejde om både proces, udvikling og kommunikation
    • Fokus på at skabe forbindelse mellem borgere og aktører omkring idéer og projekter, hvor det giver værdi
    • Inddragelse af lokale aktører som bindeled til  lokalsamfundet og som medskaber af udvikling
    • Let adgang til vejledning og sparring om idéer og projekter
    Fra princip til udmøntning

    Principperne kan eksempelvis omsættes gennem kommunalt initierede borgermøder samt dialogmøder med lokalråd, foreninger og øvrige lokale aktører op til og under, at puljer er åben. Der lægges samtidig op til at samarbejde med lokale nøgleaktører, som kan bidrage med viden om området, understøtte kommunikationen og fungere som udviklingsigangsættere i lokalsamfundet. Det kunne eksempelvis være lokalråd eller beboerforeninger. 

    Derudover ønsker forvaltningen af tilbyde individuel sparring til borgere og aktører med projektidéer. I perioder, hvor puljen er åben for ansøgninger, kan det afprøves, hvad der sker, når kommunale medarbejdere er tilgængelige lokalt - eksempelvis i forsamlingshuse, haller eller andre lokale mødesteder - så borgere kan få vejledning og sparring på tidspunkter, der passer ind i deres hverdag. 

    Den overordnede proces forventes at være:

    • Okt.-dec. Borgerinddragende processer 
    • Jan.-maj: Åbning af pulje og fortsat dialog med lokalområderne
    • Jun.-aug: Klargøring af ansøgning
    • sept.-okt. Behandling af ansøgninger

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    at udvalget kommer med input til borgerinvolveringsprocessen

    Sagsnr.: 18.15.00-G01-1-26

    Beslutningstema

    Orientering om årshjul

    Sagsfremstilling

    I årshjulet for oktober måned fremgår følgende punkter:

    • Behandling af evt. ansøgninger
    • Fastsættelse af valgperiode og -metode
    • Status på ansøgning på puljer og kriterier

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Sagsnr.: 18.15.00-G01-3-26

    Beslutningstema

    Orientering om de administrative behandlede ansøgninger

    Sagsfremstilling

    Ansøgning til Materialepuljen fra Korning Lokalarkiv

    Foreningen har ansøgt om 1.312,5 kr. til tryk af lokalarkivets program 2026/2027.
    Ansøgningen er imødekommet. 

    Ansøgning til Udviklingspuljen fra Hjarnø Musikforening

    Foreningen har ansøgt om 5.000 kr. til en til koncert med Spælimenninir. Ansøgningen imødekommes, da det er en prøvehandling i forbindelse med etablering af nyt kultursted på Hjarnø. 

    Ansøgning til Udviklingspuljen fra Juelsminde Idrætsforening

    Foreningen har ansøgt om 4.500 kr. til afholdelse af forløbet "Fodbold i skolen". Det er et 3-ugers forløb for 3. årgang på Juelsminde Skole, som får tilknyttet en underviser fra DGI i deres idrætsundervisning, hvor der er fokus på fodbold. Ansøgningen har fået afslag, da den er modtaget efter at forløbet er afholdt.

    Ansøgning til Udviklings- og Anlægspuljen fra Juelsminde Visionsråd

    Foreningen har ansøgt om tilskud på 45.000 kr til etablering af en hjemmeside, der skal gøre området mere attraktiv overfor en yngre målgruppe. Forvaltningen har imødekommet ansøgningen Vision Juelsminde hvor der sættes fokus på tiltrækning af unge dog øremærkes midlerne til udvikling af film og til udarbejdelse af identitet og grafisk materiale, der ikke udelukkende kan bruges på hjemmesiden.  

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Sagsnr.: 18.15.00-G01-3-26

    Beslutningstema

    Orientering

    Sagsfremstilling

    Orientering fra:

    • Udvalgets medlemmer
    • Udvalget for Vækst & Fællesskab
    • Forvaltningen:
      • Gør din idé til virkelighed
      • Budget 2027

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Sagsnr.: 18.15.00-A26-1-26

    Beslutningstema

    Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer underskriver digitalt her

    Indstilling

    at medlemmer af Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget underskriver digitalt