Gå til hovedindhold

Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra Kommunalbestyrelsens møder.

Indhold

    Udvalg: Kommunalbestyrelsen 2022-2025
    Mødedato: 17. december 2025 16:00
    Mødested: Rådhussalen, Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-34-24

    Beslutningstema

    Mødets deltagere/fraværende noteres her.

    Sagsnr.: 13.03.00-Ø60-11-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om forhøjelse af tidligere givet lånegaranti på 6,06 mio. kr. til Hedensted Fjernvarme vedr. naturgaskonverterings projektet i Daugård.

    Økonomi

    Såfremt Hedensted Fjernvarme overholder betalingsbetingelserne på lånet, vil der ikke være økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune. Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.

    Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.

    Hedensted Fjernvarmes kommunegaranterede gæld pr. 31.12.2024, udgjorde 220,5 mio. kr.

    I løbet af 2025 er der givet kommunal lånegaranti for samlet 91,8 mio. kr. til Hedensted Fjernvarme, hvilket betyder at hvis ansøgningen om forhøjelse af kommunal lånegaranti på 6,06 mio. kr. godkendes, vil den samlede gæld være på 318,5 mio. kr. svarende til 94.600 kr. pr. forbruger, hvilket er forholdsvis højt. Der er dog betydelig vækst i Hedensted og der forventes stor tilgang af forbruger over de næste 5 år.

    Kreditvurderingen fra 2025, er vedlagt som bilag.

    De sidste år har der været en stor stigning i efterspørgslen af kommunale lånegaranti, hvilket betyder at der samlet for 2021-2025, er givet kommunal lånegaranti for 1,2 mia. kr.

    I alt har Hedensted Kommune givet lånegaranti for 2 mia. kr.

    Den kommunale lånegaranti forudsætter, at både byggekredit og lån optages gennem KommuneKredit. Hvis der i fremtiden optages lån uden kommunegaranti ved tredjemand, kræver dette kommunens godkendelse.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter. 

    Historik

    Hedensted Fjernvarme fik den 3. juni 2022, godkendt projektforslaget af administrationen i Klima, Miljø og Byg ved Hedensted Kommune.

    Den 20. december 2023, godkendt kommunalbestyrelsen ansøgningen om kommunal lånegaranti fra Hedensted Fjernvarme på 56.053.282 kr. vedr. naturgaskonvertering i Daugård.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Fjernvarme har fremsendt en ansøgning om forhøjelse af kommunal lånegaranti på 6,06 mio. kr. til naturgaskonverterings projektet i Daugård.

    Opjusteringen skyldes primært at forsyningsledningen forlænges 400m og etableres i en større dimension. Forsyningsledningen skal trækkes op til Hedensted Fjernvarmes kedel på Overholmsvej, for bedre at kunne styre forsyningen til Daugård.

    Den øgede dimension skyldes at tryktabet vil blive for stort, særligt når der etableres en spildevandsvarmepumpe i den anden ende af Daugård.

    Samlet vil udvidelsen af projektet koste 2,9 mio. kr.

    Hedensted Fjernvarme har fået godkendt tilskud fra fjernvarmepuljen på 3,16 mio. kr. Eftersom tilskuddet først udbetales når projektet er færdigt, ønsker Hedensted Fjernvarme ligeledes at få dette dækket af lånegarantien, hvilket betyder at ved omlægning fra byggekredit til lån, må lånet udgøre maksimalt 58.953.282 kr.

    Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning, konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10.

    Byggekreditten må i alt udgøre 62.113.282 kr. som ved konvertering til endeligt lån, maksimalt må udgøre 58.953.282 kr., dog ikke mere end de faktisk afholdte anlægsudgifter.

    Ved omlægning af byggekredit til lån, skal Hedensted Kommune godkende et anlægsregnskab for lånebeløbet.

    Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune. 

    Forvaltningen indstiller;, den 8. december 2025, punkt 243:

    at der tages stilling til ansøgningen om forhøjelse af kommunal lånegaranti på 6,2 mio. kr. til Hedensted Fjernvarme.

    at lånegarantien ved omlægning af byggekredit til lån, maksimalt må udgøre 58.953.282 kr.

    at der i henhold il gældende regler opkræves en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 243:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Hedensted Fjernvarme

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garanti m.v.

    Sagsnr.: 00.07.00-A21-1-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende kommissoriet for Hedensted Kommunes lovbestemte §35, stk. 2 udvalg samt puljekriterier for Udviklings- og Anlægspuljen og Materiale- og Vedligeholdelsespuljen. 

    Økonomi

    Det Fælles Landdistriktsråd og Fritidsudvalget har sammenlagt puljemidler for 2.287.000 kr., hvoraf midler til indsatser eller handlinger indenfor området skal allokeres herfra.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    På baggrund af budgetforliget 2025-28 fik Udvalget for Fællesskab en opgave om at give puljerne på udvalgets område et eftersyn. Opgaven lød: "Udvalget for Fællesskab genbesøger de eksisterende puljer og giver området et eftersyn, med henblik på en afdækning af, om puljerne og tildelingskriterierne i tilstrækkelig grad understøtter kommunens ambitioner om forpligtende fællesskaber".

    Eftersynet har centreret sig om Det Fælles Landdistriktsråds og det Fritidsudvalgets puljer.

    Landdistriktsrådet er et råd nedsat af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunesammenlægningen. Rådet refererer til Udvalget for Fællesskab og består af op til 9 lokalrådsvalgte repræsentanter og ét udpeget kommunalbestyrelsesmedlem fra Udvalget for Fællesskab. Rådet behandler ansøgninger til puljer og sætter udviklingsinitiativer i gang. 

    I Fritidsudvalget har op til 10 medlemmer - 2 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen (Udvalget for Fællesskab) samt 8 foreningsvalgte medlemmer. Medlemmerne repræsenterer idrætsforeningerne, idebetonede foreninger, voksenundervisning, kreative grupper, handicapområdet og øvrige foreninger inden for Udvalget for Fællesskabs område. Fritidsudvalget behandler ansøgninger til puljer og er med til at forbedre rammerne for folkeoplysningen. 

    Eftersyn af puljer og tildelingskriterier er sket på baggrund af inddragende proces, hvor brugerudvalgene er søgt inddraget igennem formandskabsmøder med formandsskaber for brugerudvalgene og Udvalget for Fællesskab samt fællesmøder mellem Udvalget for Fællesskab og Det Fælles Landdistriktsråd og Fritidsudvalget. 

    På baggrund af budgetopgaven og den beskrevne proces viste der sig stor synergi imellem landdistriktsudvikling og kultur- og foreningsudvikling. Kommunalbestyrelsen godkendte således i juni 2025 et oplæg til en ny puljestruktur med en Udviklings- og Anlægspulje og en Materiale- og Vedligeholdelsespulje og en ny organisering, hvor Det Fælles Landdistriktsråd og Fritidsudvalget slås sammen. 

    Efterfølgende er der afholdt et fællesmøde mellem brugerudvalgene i august. Her blev der nedsat en projektgruppe bestående af 3 medlemmer fra begge brugerudvalg samt forvaltningen. Projektgruppen har fra september og til og med november 2025 arbejdet med at konkretisere organiseringen og puljekriterier til det oplæg, der nu forelægger. 

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af budgetforliget for 2025-2028 har Udvalget for Fællesskab og brugerudvalgene - Det Fælles Landdistriktsråd og Fritidsudvalget - udarbejdet et kommissorium for den nye organisering af området, hvor brugerudvalgene lægges sammen i det projektgruppen ønsker skal hedde Landdistrikts- Kultur- og Fritidsudvalget (LFK). Kommissoriet rammesætter organiseringen og beskriver blandt andet formål, opgaver, medlemssammensætning, ledelse og indsatser. 

    Kommissorie

    I kommissoriets formålsparagraf er der lagt vægt på, at udvalget skal understøtte det forpligtende fællesskab. Et forpligtende fællesskab der både handler om et styrket samarbejde med forvaltning og stående udvalg og andre interessenter og aktører, men også handler om, at understøtte og udvikle det forpligtende fællesskab, der er i blandt kommunens frivillige og i foreningerne.

    Opgaverne i kommissoriet kan samles i tre overordnede opgaver for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget:

    • Sikre den lovmæssige forpligtigelse i forhold til Folkeoplysningsloven og deraf delegerede opgaver
    • Sammen med Udvalget for Fællesskab at fastlægge og arbejde med strategiske indsatser og handlinger på den korte og lange bane.
    • Behandling og prioritering af ansøgninger til puljerne. 

    Der skal afholdes 8 årlige ordinære møder i udvalget, hvoraf der på de 4 af møderne behandles større ansøgninger, således at der jf. udvalgets opgave kan ske en prioritering af disse. På et årligt fællesmøde mellem Udvalget for Fællesskab og Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget skal indsatser og handlinger på området prioriteres, besluttes og evalueres. Møderne skal derfor, udover at behandle ansøgninger, også bruges på at forme indsatser og handlinger før og efter fællesmødet.   

    Projektgruppen foreslår i en overgangsperiode på to år, at Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget består af medlemmer fra Det Fælles Landdistriktsråd og Fritidsudvalget. Udvalget sammensættes derfor de første to år med 5 valgt fra Fritidsudvalget og 4 valgt fra Det Fælles Landdistriktsråd og 2 valgt fra Udvalget for Fællesskaber samt 2 suppleanter. Overgangsperioden skal sikre kontinuerlighed fra de nuværende brugerudvalg til det nye, men også bruges til at fastlægge den fremtidige medlemssammensætning, valghandling og valgperiode, idet projektgruppens medlemmer, med deres forskellige erfaringsgrundlag, ikke har kunne lægge sig fast på én model. 

    Projektgruppen har arbejdet med at konkretisere kriterierne for de to puljer på området. For begge puljer vil der være et øget fokus på sparring og dialog om at kvalificere ansøgningerne og sætte fokus på at understøtte nuværende og nye aktiviteter og brede samarbejder. 

    Udviklings- og Anlægspuljen

    Fra Udviklings- og Anlægspuljen kan der opnås tilskud til udvikling af nye fællesskaber, og til anlæg der understøtter lokalområdernes fællesskaber. Formålet med puljen er, at understøtte udviklingen af fælleskaber og anlæg der blandt andet bidrager til:

    • Demokratisk dannelse og oplysning
    • Aktiv medborgerskab
    • At gøre viden, kultur og dannelse tilgængelig for alle. 

    Puljen skal blandt andet understøtte processer, der kan være med til at udvikle nye eller eksisterende fællesskaber eller støtte projekter/arrangementer, der handler om at øge engagementet, samarbejdet eller involveringen af borgere eller andre aktører. Det kan også være samarbejdsprojekter, hvor borger eller foreninger i samarbejde med andre aktører ønsker at skabe nye fællesskaber eller aktiviteter, der kan være tilskudsværdige. Puljen kan også søges til anlæg, hvor anlægget understøtter formålene

    Materiale- og Vedligeholdelsespuljen

    Fra Materiale- og Vedligeholdelsespuljen kan der opnås tilskud til materialer eller udstyr/rekvisitter til udviklingen af aktiviteter og fællesskaber. Og der kan opnås tilskud til vedligehold af offentlige grønne områder og legepladser.

    Formålet med puljen er den samme som Udviklings- og Anlægspuljen. 

    Både Udviklings- og Anlægspuljen samt Materiale- og Vedligeholdelsespulje kan søges af foreninger og selvorganiserede grupper på kultur-, fritids- og landdistriktsområdet. 

    Implementering af organisering og puljer

    På møder i Fritidsudvalget og Det Fælles Landdistriktsråd den 9. og 11. december afholdes der valg til Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget således, at den nye organisering samt puljer på området forventes at kunne træde i kraft fra medio januar 2026. 

    På mødet deltager repræsentanter fra projektgruppen samt landdistriktskoordinator, Niels Top.

    Forvaltningen indstiller, den 2. december 2025, punkt 105:

    at kommissoriet godkendes, og

    at puljekriterierne godkendes

    Beslutning fra Udvalget for Fællesskab 2022-2025, den 2. december 2025, punkt 105:

    Udvalget for Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende kommissoriet og puljekriterier. 

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 236:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Fra ultimo december 2025 kommunikeres der om ændringerne i organiseringen for brugerudvalgene og den ændrede puljestruktur og de ændrede puljekriterier. Dette gøres via tilgængelige og relevante kommunikationskanaler. 

    Projektgruppen har foreslået, at der afholdes et informationsmøde primo februar 2026, hvor de relevante foreninger og aktører inviteres. Mødet skal give information om den nye organisering og ændrede puljestruktur og -kriterier.

    Lovgrundlag

    I henhold til Folkeoplysningsloven § 35 stk. 2  skal kommunalbestyrelsen oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter folkeoplysningslovens kapitel 3. Ændringer i puljekriterierne vil efterfølgende skulle ændres i Hedensted Kommunes Folkeoplysningspolitik jf. Folkeoplysningsloven § 34 stk. 1.

    Sagsnr.: 00.00.00-A30-4-25

    Beslutningstema

    I forlængelse af sagsfremstilling i oktober drøfter Udvalg for Læring oplæg samt etablering af UNGEFORUM.

    Økonomi

    Som beskrevet i tidligere sagsfremstilling fra oktober er økonomien beskrevet som:

    Den samlede estimerede økonomi for etablering af UNGEFORUM er 200.000kr 
    Fordelt på:

    • 150.000kr til ansættelse af koordinator til understøttelse af UNGEFORUM
    • 50.000kr til aktivitetsmidler som UNGEFORUMMET disponerer over jf. vedtægterne

    Historik

    Hedensted Kommune har tilbage i 2012 haft Hedensted Ungdomsråd (HUR). Rådet havde sit virke i en årrække, inden det nedlagde sig selv.

    På Kommunalbestyrelsesmøde den 28. maj 2025 fremsatte Lars Jensen fra Det Konservative Folkeparti forslag om nedsættelse af et Ungeråd, herunder ideer og målsætninger, der kan blive del af kommissorie for et kommende Ungeråd. 

    I forbindelse med udarbejdelsen af oplægget har der været afklarende samtaler med både interne kommunale aktører i Hedensted Kommune så vel eksterne – herunder Netværk for Ungdomsråd (NAU) i forhold erfaringer og anbefalinger.
    NAU lavede i 2024 en afdækning af omfanget af Ungdomsråd og lignende fora i alle landets Kommuner og har på den baggrund udarbejdet en analyse med række anbefaleringer, som ligger til grund for sagsoplægget. Ligeså har NAU i samarbejde med Ungdomsringen og UNICEF Danmark maj 2024 stillet forslag om lovpligtige Ungdomsråd i Danmark.

    Samlet set peger alle praksiserfaringer og fremadrettede anbefalinger i forhold til etableringen af Ungdomsråd i samme retning:

    • Skal organiseres og tilpasses den enkelte Kommunale kontekst.
    • Høringsret – ikke pligt.
    • Ret og mulighed for at stille forslag til politisk niveau.
    • Bred sammensætning medlemmer – på tværs af alder og ungearenaer.
    • Prioritering af økonomi og sekretariatsbistand.

    Som en del af processen er der foretaget en række fokusgruppeinterviews med unge fra udvalgte ungearenaer: Udskolingselevråd, Ungdomsuddannelse, Kulturområdet samt Klubråd fra de Kommunale Ungdomsklubber.

    Konklusioner, udsagn og anbefalinger fra de unge vil blive præsenteret og gennemgået på udvalgsmødet.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af præsentation på udvalgsmøde i oktober, præsenteres på dette møde data fra de gennemførte fokusgruppeinterview vedrørende etablering af UNGEFORUM.

    Nedenstående fra sagsfremstilling oktober 2025:

    Der stilles forslag om at et Ungeråd i Hedensted Kommune bliver i form af et UNGEFORUM. 
    UNGEFORUM vil organisatorisk være en paraplyorganisering hvor unge på tværs af ungearenaer og alder udpeges, for på den måde at sikre bred repræsentation.

    UNGEFORUM sammensættes af op til 20 udpegede unge fra en række ungearenaer, som dækker skole, fritid, kultur, foreningsliv og ungdomsuddannelser. En fordeling kunne se således ud:

    • repræsentanter fra Ungdomsklubbernes Klubråd (7.-9.kl)
    • repræsentanter fra Udskolingselevråd (7.-9.kl)
    • repræsentanter fra Ungdomsuddannelser (16-21år)
    • repræsentanter fra Kulturområdet (16-21år)
    • repræsentanter fra Det frivillige fritids- og foreningslivet (7.-kl-21år)

    UNGEFORUMMETS formål og opgave er uddybende beskrevet i vedtægterne (bilag), men vil omhandle:

    Formål:

    • At være et bindeled mellem Kommunens unge (i alderen 7.kl til 25år) og Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune
    • At skabe de bedste muligheder og forhold for alle unge i Hedensted Kommune
    • At være et forum, hvor vilkårene for Kommunens unge kan drøftes og debatteres
    • At øve indflydelse på kommunale beslutninger indenfor ungeområdet
    • At medvirke til at styrke og udvikle Kommunens ungepolitik og rammerne for det Gode Ungdomsliv i Hedensted Kommune
    • At udbrede information om rådets virksomhed

    Opgaver:

    • Kan tage initiativer og komme med forslag til nye aktiviteter med henblik på at understøtte ungemiljøer og aktiviteter for det Gode Ungdomsliv i Hedensted Kommune.
    • Kan debattere et hvilket som helst emne af principiel karakter.
    • Kan rådgive Kommunalbestyrelsen ved ungdomspolitiske spørgsmål.
    • Kan høres i sager, der har med unge at gøre.
    • Skal medvirke til, at unges ønsker og ideer bliver fremført for de relevante beslutningstagere.
    • Skal fremme kommunikationen mellem unge og Kommunens forskellige organer.
    • Kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoner eller enkeltsager, heller ikke klagesager.

    UNGEFORUM vil arbejde ud fra et sæt vedtagne vedtægter (bilag), som godkendes af Kommunalbestyrelsen og vil rangere på samme niveau som andre råd i Hedensted Kommune (fx seniorråd og handicapråd)

    Til understøttelse af UNGEFORUM anbefales det at der ansættes en koordinator, som bistår med generel sekretærbistand såvel og mere lavpraktiske opgaver som booking af lokaler, forplejning og løbende koordination og kommunikation med medlemmerne.


    Forvaltningen indstiller

    At Udvalg for Læring tager stilling til etablering af UNGEFORUM.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 131:

    Udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der etableres et Ungeforum som beskrevet i sagsfremstillingen, samt at omkostningen afholdes inden for rammen.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 246:

    Indstilles godkendt.

    Lars Jensen tog forbehold for sagen

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal principgodkende omlægningsplanen for Grøn Trepart, Horsens Fjord. 

    Økonomi

    Godkendelsen af omlægningsplanen er i sig selv ikke forbundet med kommunale udgifter.

    Realiseringen af planen vil imidlertid medføre kommunale udlæg, som refunderes gennem eksisterende statslige ordninger.
    Erfaring viser, at selvom projekterne som udgangspunkt er 100 procent finansieret, så vil den samlede udgift til løn i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i projekterne, ikke kunne dækkes helt, hvorved den delvist skal finansieres internt.

    Den interne finansiering skal dækkes af de modtagne statslige midler til arbejdet med Grøn Trepart.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen udpegede den 29. januar 2025 kommunens repræsentanter til de lokale treparter og godkendte samtidig indstillingen om at være passivt medlem af Ringkøbing Fjord-treparten.

    Den 26. februar 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissorierne for Den Lokale Trepart for Horsens Fjord og Ringkøbing Fjord. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at forvaltningen skal arbejde for en helhedsorienteret tilgang ved udarbejdelsen af de lokale omlægningsplaner.

    Den 26. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Randers Fjord.

    Den 28. maj 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissoriet for Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland.

    Sagsfremstilling

    Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal Kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principgodkende omlægningsplanerne.

    I praksis betyder det, at Kommunalbestyrelserne skal principgodkende de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse.

    Med principgodkendelsen tilslutter Kommunalbestyrelsen sig, at Hedensted Kommune og Den Lokale Trepart for Horsens Fjord arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan.

    Principgodkendelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men udgør en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter skal opnå nødvendig godkendelse og gennemgå relevant myndighedsbehandling, når de konkretiseres.

    Omlægningsplanen viser således potentialeområder – ikke besluttede projekter – og realiseringen af planen sker med fokus på inddragelse og frivillighed.

    For omlægningsplanen for Horsens Fjord indgår i alt 1.883 hektar fra Hedensted Kommune.
    Af dette forventes en reduktion på 84 tons kvælstof til Horsens Fjord og As Vig.
    Herunder udtages 325 hektar lavbundsjord, og der planlægges i alt 446 hektar skov.

    Gennem hele processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen har der været stort fokus på synergier, store sammenhængende områder og princippet om størst effekt først for kvælstofprojekter. Planen dækker dermed de mest oplagte områder med størst potentiale for at fjerne kvælstof, bidrag til mere natur og samtidig udtage kulstofrige arealer.

    Planen kan ses som kort i Bilag 5.

    Bilag:
    Bilag 1 - Følgebrev til omlægningsplanen
    Bilag 2 - Omlægningsplanen for Horsens Fjord
    Bilag 3 - Verificering fra SGAV (Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø)
    Bilag 4 - Kommissorium for Treparten for Horsens Fjord
    Bilag 5 - Kortbilag over omlægningsplanen
    Bilag 6 - Kort over de 23 Lokale Treparter
    Bilag 7 - Visuelt indsatsbehov
    Bilag 8 - Lodsejerbrev

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 162:

    at Kommunalbestyrelsen principvedtager omlægningsplanen, og at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse til Horsens Fjord.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 162:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby
     

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 174:

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 220:

    Indstilles godkendt.

    Hans Kristian Skibby og Rune Mikkelsen (Æ) stemte imod indstillingen.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Der er blevet udsendt to lodsejerbreve i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanen.

    Det første brev var et generelt informationsbrev, sendt til alle lodsejere med over 2 hektar, med information om omlægningsplanens formål og proces.

    Brev nummer to blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af den seneste omlægningsplan, hvormed Hedensted Kommune nu er fuldt dækket. Dette brev blev sendt til alle lodsejere med arealer i planen og indeholdt information om, at omlægningsplanen udpeger potentialeområder, ikke projekter, samt en forklaring af, hvad dette betyder. Brevet er vedlagt under bilag 8.

    Derudover vil der blive oprettet en hjemmeside, hvor omlægningsplanerne og de tilhørende kort, som fremlægges i forbindelse med godkendelsen, kan findes.
    Det er dog vigtigt at understrege, at omlægningsplanen er dynamisk og derfor løbende vil blive justeret, mens kortet er statisk og dermed over tid ikke nødvendigvis vil være retvisende.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

    • Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
    • Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
    • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
    • Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal principgodkende omlægningsplanen for Grøn Trepart, Randers Fjord.

    Økonomi

    Godkendelsen af omlægningsplanen er i sig selv ikke forbundet med kommunale udgifter.

    Realiseringen af planen vil imidlertid medføre kommunale udlæg, som refunderes gennem eksisterende statslige ordninger.
    Erfaring viser at selvom projekterne som udgangspunkt er 100 procent finansieret, så vil den samlede udgift til løn i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i projekterne, ikke kunne dækkes helt, hvorved den delvist skal finansieres internt.

    Den interne finansiering skal dækkes af de modtagne statslige midler til arbejdet med Grøn Trepart.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen udpegede den 29. januar 2025 kommunens repræsentanter til de lokale treparter og godkendte samtidig indstillingen om at være passivt medlem af Ringkøbing Fjord-treparten.

    Den 26. februar 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissorierne for Den Lokale Trepart for Horsens Fjord og Ringkøbing Fjord. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at forvaltningen skal arbejde for en helhedsorienteret tilgang ved udarbejdelsen af de lokale omlægningsplaner.

    Den 26. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Randers Fjord.

    Den 28. maj 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissoriet for Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland.

    Sagsfremstilling

    Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal Kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principgodkende omlægningsplanerne.

    I praksis betyder det, at Kommunalbestyrelserne skal principgodkende de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse.

    Med principgodkendelsen tilslutter Kommunalbestyrelsen sig, at Hedensted Kommune og Den Lokale Trepart for Randers Fjord arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan.

    Principgodkendelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men udgør en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter skal opnå nødvendig godkendelse og gennemgå relevant myndighedsbehandling, når de konkretiseres.

    Omlægningsplanen viser således potentialeområder – ikke besluttede projekter – og realiseringen af planen sker med fokus på inddragelse og frivillighed.

    For omlægningsplanen for Randers Fjord indgår i alt 2.121 hektar fra Hedensted.
    Af dette forventes en reduktion på 75 tons kvælstof til Randers Fjord. På trods af der ikke er et direkte indsatskrav, fra Hedensted Kommune.
    Herunder udtages 1635 hektar lavbundsjord, og der planlægges i alt 75 hektar skov.

    Gennem hele processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen har der været stort fokus på synergier og store sammenhængende områder.  Planen dækker dermed de mest oplagte områder med størst potentiale for udtagnings af lavbundsarealer og betydelig bidrag til mere natur.

    Planen kan ses som kort i Bilag 5.

    Bilag:
    Bilag 1 - Følgebrev til omlægningsplan for Randers Fjord
    Bilag 2 - Omlægningsplan, Mars rapport Randers Fjord 
    Bilag 3 - Forretningsordenen for Treparten for Randers Fjord
    Bilag 4 - Verificerings bekræftelse af omlægningsplanen jf. SGAV
    Bilag 5 - Kort over omlægningsplanen 
    Bilag 6 - Oversigt over de 23 Lokale treparter
    Bilag 7 - Visuel indsatsfordeling
    Bilag 8 - Lodsejerbrev

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 163:

    at Kommunalbestyrelsen principvedtager omlægningsplanen, og at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse til Randers Fjord.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 163:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 175:

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 219:

    Indstilles godkendt.

    Hans Kristian Skibby og Rune Mikkelsen (Æ) stemte imod indstillingen.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Der er blevet udsendt to lodsejerbreve i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanen.

    Det første brev var et generelt informationsbrev, sendt til alle lodsejere med over 2 hektar, med information om omlægningsplanens formål og proces.

    Brev nummer to blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af den seneste omlægningsplan, hvormed Hedensted Kommune nu er fuldt dækket. Dette brev blev sendt til alle lodsejere med arealer i planen og indeholdt information om, at omlægningsplanen udpeger potentialeområder, ikke projekter, samt en forklaring af, hvad dette betyder.

    Derudover vil der blive oprettet en hjemmeside, hvor omlægningsplanerne og de tilhørende kort, som fremlægges i forbindelse med godkendelsen, kan findes.
    Det er dog vigtigt at understrege, at omlægningsplanen er dynamisk og derfor løbende vil blive justeret, mens kortet er statisk og dermed over tid ikke nødvendigvis vil være retvisende.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

    • Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
    • Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
    • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
    • Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal principgodkende omlægningsplanen for Grøn Trepart, Lillebælt/Jylland. 

    Økonomi

    Godkendelsen af omlægningsplanen er i sig selv ikke forbundet med kommunale udgifter.

    Realiseringen af planen vil imidlertid medføre kommunale udlæg, som refunderes gennem eksisterende statslige ordninger.
    Erfaring viser at selvom projekterne som udgangspunkt er 100 procent finansieret, så vil den samlede udgift til løn i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i projekterne, ikke kunne dækkes helt, hvorved den delvist skal finansieres internt.

    Den interne finansiering skal dækkes af de modtagne statslige midler til arbejdet med Grøn Trepart.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen udpegede den 29. januar 2025 kommunens repræsentanter til de lokale treparter og godkendte samtidig indstillingen om at være passivt medlem af Ringkøbing Fjord-treparten.

    Den 26. februar 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissorierne for Den Lokale Trepart for Horsens Fjord og Ringkøbing Fjord. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at forvaltningen skal arbejde for en helhedsorienteret tilgang ved udarbejdelsen af de lokale omlægningsplaner.

    Den 26. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Randers Fjord.

    Den 28. maj 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissoriet for Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland.

    Sagsfremstilling

    Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principgodkende omlægningsplanerne.

    I praksis betyder det, at Kommunalbestyrelserne skal principgodkende de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse.

    Med principgodkendelsen tilslutter Kommunalbestyrelsen sig, at Hedensted Kommune og Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan.

    Principgodkendelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men udgør en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter skal opnå nødvendig godkendelse og gennemgå relevant myndighedsbehandling, når de konkretiseres.

    Omlægningsplanen viser således potentialeområder – ikke besluttede projekter – og realiseringen af planen sker med fokus på inddragelse og frivillighed.

    For omlægningsplanen for Treparten for Lillebælt/Jylland indgår i alt 895 hektar fra Hedensted Kommune.
    Af dette forventes en reduktion på 53 tons kvælstof til Vejle Fjord.
    Herunder udtages 173 hektar lavbundsjord, og der planlægges i alt 134 hektar skov.

    Gennem hele processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen har der været stort fokus på synergier, store sammenhængende områder og princippet om størst effekt først for kvælstofprojekter. Planen dækker dermed de mest oplagte områder med størst potentiale for at fjerne kvælstof, bidrage til mere natur og samtidig udtage kulstofrige arealer.

    Planen kan ses som kort i Bilag 5.

    Bilag:
    Bilag 1 - Følgebrev til omlægningsplanen
    Bilag 2 - Omlægningsplanen for Treparten Lillebælt/Jylland 
    Bilag 3 - Verificering fra SGAV (Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø)
    Bilag 4 - Kommissorium for Treparten for Lillebælt/Jylland
    Bilag 5 - Kortbilag over omlægningsplanen
    Bilag 6 - Oversigt over de 23 Lokale Treparter 
    Bilag 7 - Visuelfordeling af reduktionsbehov
    Bilag 8 - Lodsejerbrev

     

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 164:

    at Kommunalbestyrelsen principvedtager, at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse til Treparten for Lillebælt/Jylland (Vejle Fjord).

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 164:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 176:

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 221:

    Indstilles godkendt.

    Hans Kristian Skibby og Rune Mikkelsen (Æ) stemte imod indstillingen.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Der er blevet udsendt to lodsejerbreve i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanen.

    Det første brev var et generelt informationsbrev, sendt til alle lodsejere med over 2 hektar, med information om omlægningsplanens formål og proces.

    Brev nummer to blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af den seneste omlægningsplan, hvormed Hedensted Kommune nu er fuldt dækket. Dette brev blev sendt til alle lodsejere med arealer i planen og indeholdt information om, at omlægningsplanen udpeger potentialeområder, ikke projekter, samt en forklaring af, hvad dette betyder. Brevet er vedlagt under bilag 8.

    Derudover vil der blive oprettet en hjemmeside, hvor omlægningsplanerne og de tilhørende kort, som fremlægges i forbindelse med godkendelsen, kan findes.
    Det er dog vigtigt at understrege, at omlægningsplanen er dynamisk og derfor løbende vil blive justeret, mens kortet er statisk og dermed over tid ikke nødvendigvis vil være retvisende.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

    • Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
    • Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
    • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
    • Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

    Sagsnr.: 13.03.01-P19-4-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal godkende en vedtægtsændring i Hornsyld Klimavarme.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Hornsyld Klimavarme har ikke tidligere anmodet om godkendelse af vedtægtsændringer.

    Sagsfremstilling

    Hornsyld Klimavarme afholdt den 24. april 2025 en ekstraordinær generalforsamling med det formål at godkende en vedtægtsændring, som blev vedtaget på en tidligere generalforsamling den 31. marts 2025.

    Ændringen omhandler en tilføjelse til §7.1 i forhold til en præcisering af, at bestyrelsen konstituerer sig selv samt at Juelsmindehalvøens Almene Boligselskabs har ret til at have en observatør i bestyrelsen.

    Nedenfor ses §7.1 med de nye tilføjelser/ændringer markeret:

    § 7.1 Selskabets bestyrelse består af 5 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der skal være andelshavere.

    Derudover kan kommunalbestyrelsen udpege et bestyrelsesmedlem, hvis kommunen har ydet kommunegaranti for selskabets lån.

    Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab har ret til en observatør i bestyrelsen, så længe selskabet er andelshaver. Vedkommende er ikke medlem af bestyrelsen (ikke stemmeret).
    Vedkommende indkaldes og informeres på lige fod med den øvrige bestyrelse.

    Selskabets bestyrelse består således af i alt maksimalt 6 medlemmer.

    Formanden og bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, men kan genvælges.
    I ulige år afgår 2 bestyrelsesmedlemmer. I lige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer.

    Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og næstformand blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

    Det bestyrelsesmedlem, som kommunalbestyrelsen har udpeget, kan når som helst udskiftes af kommunalbestyrelsen. Vælger kommunalbestyrelsen ikke at udpege et bestyrelsesmedlem, reduceres bestyrelsens antal tilsvarende med et medlem.

    Hornsyld Klimavarme har indsendt denne ændring til godkendelse ved Kommunalbestyrelsen, da det ligeledes fremgår af varmeværkets vedtægter §6.10, at alle vedtægtsændringer skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

    § 6.10 Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af Kommunalbestyrelsen.

    Dette lægger sig op ad Dansk Fjernvarmes vejledning til standardvedtægter for varmeværker.


    Referatet for den ekstraordinære generalforsamling samt de nye vedtægter kan findes som bilag til dagsordenspunktet.

    Forvaltningen deltager i behandlingen af punktet i udvalget.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 160:

    at Udvalget for Vækst & Klima godkender vedtægtsændring i Hornsyld Klimavarme.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 160:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende vedtægtsændring i Hornsyld Klimavarme.

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 223:

    Henrik Alleslev blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Forvaltningen informerer Hornsyld Klimavarme om Kommunalbestyrelsens beslutning. 

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende opstart af revision af kommunens Klimaplan, samt godkende procesplan herfor. 

    Økonomi

    Der vil være udgifter forbundet med datagrundlag, proces og inddragelse for omkring 50.000 kr. Det foreslås, at der sættes midler af i den grønne fond til revisionsarbejdet og den efterfølgende implementering af Klimaplanen. 

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. september 2025, at tildele 2.455.000 kr fra Den Grønne Fond til Udvalget for Vækst og Klima. Dermed er der 465.565 kr tilbage i fonden pr. 13. november 2025.

    Midlerne til Den Grønne Fond kommer via indtægter i forbindelse med opkrævning af garantiprovision på forsyningsområderne. Midlerne tilgår kassen og det vil derfor være nødvendigt med en tillægsbevilling i forbindelse med at tilføre 50.000 kr fra Den Grønne Fond, da dette skal tages af kassen.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    • Kommunalbestyrelsen vedtog 26. oktober 2022, under punkt 203, Klimaplan 2050. Klimaplanen skal revideres hvert 4.-5. år.
    • Udvalget for Vækst & Klima godkendte den 3. november 2025, under punkt 144, en evaluering af arbejdet med Klimaplanen siden vedtagelsen i oktober 2022 og har godkendt en retning for det fortsatte arbejde med kommunens nuværende Klimaplan for 2026.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om arbejdet med revision af kommunens Klimaplan skal igangsættes. Den gældende Klimaplan 2050 blev udarbejdet som led i DK2020-samarbejdet og vedtaget i 2022. Planen beskriver kommunens målsætninger og indsatser på områder som energi, transport, landbrug, klimatilpasning og kommunens egen organisation. Klimaplanen skal ifølge kravene fra certificeringen revideres hvert fjerde til femte år. Formålet med en revision er at genbesøge kommunens målsætninger og indsatser, og at sikre, at nye mål og indsatser bliver fastlagt i overensstemmelse med den gældende politiske, tekniske og lokale virkelighed. 

    Både nationalt og i Hedensted Kommune, er der et fastsat mål om at reducere CO2-udledningen med 70% i forhold til 1990 og klimaneutralitet inden 2050. En revideret Klimaplan vil få en helt særlig rolle, da den vil danne den endelige ramme og grundlag for, at Hedensted Kommune når målsætningen om 70% reduktion inden 2030. 

    Siden vedtagelsen af planen er der kommet nye nationale klimaambitioner og sektorstrategier (for eksempel regeringens fremrykkelse af klimaneutralitet til 2045 og Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark). Derudover er det kommet større krav til kommunernes arbejde med klimatilpasning, hvorfor der i en revideret Klimaplan vil blive lagt lige så stor vægt på klimatilpasning, som der er på reduktionsindsatser. 

    Derfor anbefaler forvaltningen, at kommunen iværksætter en revision af klimaplanen for at sikre, at den fortsat er ambitiøs, realistisk, lokalt forankret og i overensstemmelse med nationale og internationale krav. Forvaltningen anbefaler, at den reviderede klimaplan certificeres ud fra C40’s Cities Climate Transition Framework (CCTF), der definerer hvilke kriterier, planen skal leve op til i forhold til internationale standard (Se eventuekt kriterier i CCTF'en i bilag 2). 

    Formål med revisionen

    Revisionen skal:

    • Opdatere kommunens klimamål, delmål og indsatsområder i lyset af ny viden og udvikling

    • Vurdere fremdriften i den eksisterende plan og identificere behov for justeringer

    • Sikre bred inddragelse af borgere, erhvervsliv og kommunens organisation. 

    • Sikre opfyldelse af den nærstående 2030 målsætning
    Proces og tidsplan

    Arbejdet foreslås gennemført i følgende faser: (En uddybende procesplan kan ses i bilag 1). 

    1. Inddragelse og udvikling (Q1–Q2 2026): Workshops, dialogmøder, events og partnerskaber med relevante aktører (borgere, virksomheder, samarbejdspartnere. kommunens egen forvaltning og det kommunalpolitiske niveau)

    2. Udarbejdelse af forslag til revideret Klimaplan (Q2-Q3 2026) 
    3. Politisk behandling, certificering og vedtagelse (Q3-Q4 2026): Udkast til revideret klimaplan fremlægges til godkendelse i Kommunalbestyrelsen og til certificering. 

    Revisionsprocessen vil påkræve bred involvering af forvaltningen på tværs. Konkret vil der være tale om aktivering af nøglepersoner fra alle kommunens forvaltningsgrene. Det forslås, at den brede involvering sikres gennem direktionens opbakning til, at revisionsarbejdet har særligt fokus på den brede forankring på tværs, hvortil det også vil være direktionen ,der bærer ansvaret for udvælgelsen af de nødvendige nøglepersoner fra alle kommunens forvaltningsområder. 

    Derudover nødvendiggør procesplanen, at alle kommunens stående udvalg i Q1-Q2 stiller deres politiske dagsorden til rådighed for den politiske inddragelsesproces.

    Mette G. Sommer deltager på mødet i Udvalget for Vækst & Klima.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 156:

    at Kommunalbestyrelsen godkender opstart af revision af kommunens Klimaplan som fremlagt. 

    at Kommunalbestyrelsen godkender den fremlagte procesplan for en revisions- og certificeringsproces. 

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 156:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende opstart af revision af kommunens Klimaplan som fremlagt, med tilføjelse af følgende specifikationer:  
    •    At der fortsat arbejdes med en målsætning om lokal udbygning af grøn strøm.  
    •    At borgernes egen deltagelse og ansvar i klimaindsatsen skal fremmes og
    •    At virksomhederne inviteres med ind. 
     
    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende den fremlagte procesplan for en revisions- og certificeringsproces. 

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 224:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Revisionsprocessen for Klimaplanen vil aktivere nøglepersoner fra alle kommunens forvaltningsgrene. 

    Der vil blive udarbejdet kommunikationsplaner løbende, som er tilpasset fasen for revisionsarbejdet (for eksempel en intern kommunikationsplan i kommunens egen organisation, en kommunikationsplan i forbindelse med processen for borgerinddragelsen og en kommunikationsplan for den godkendte Klimaplan.

    Lovgrundlag

    Klimaloven

    Sagsnr.: 18.15.00-P20-2-20

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til Kraftværket Rask Mølle.

    Økonomi

    I investeringsoversigten for 2025 er der afsat 2 mio. kr til Spejderhus Rask Mølle.

    Ved anlægstilskud til fritidsfaciliteter får kommunen en momsandel retur. Ved et anlægstilskud på 2.400.000 kr til foreningen vil den kommunale udgift udgøre 2.000.300 kr. 

    Der skal meddeles anlægsbevilling på 2 mio. kr til projektet.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Fritid og Fællesskab blev den 1. september 2020 præsenteret for planerne om udvikling af ny spejdergård i Rask Mølle.

    Udvalget besluttede på dette møde, at de var positiv stemt over for projektet, og at det skulle indgå i drøftelserne om Budget 2021 og efterfølgende år. 

    Præsentationen fra dette møde er vedlagt som bilag.

    I forbindelse med budget 2021-2024, blev der afsat 2 mio. kr i 2022 til Spejderhus Rask Mølle. 

    Sagsfremstilling

    Den selvejende institution Spejdergården i Rask Mølle har påbegyndt byggefasen til KraftVÆRKET Rask Mølle og ansøger om det afsatte anlægstilskud til projektet.

    KraftVÆRKET Rask Mølle skal være et eksperimentarium, der summer af liv, hvor børn, unge og ældre i fællesskab kan aktivere og indhente viden i både små og store fællesskaber. Projektets mål er at opføre et attraktivt hus, der appellerer til spejderliv, friluftsliv, kirke- og kulturliv, og som kan være rammen om enhver social relation i et moderne landsbyliv i Danmark.

    KraftVÆRKET kommer til at bestå af 345 opvarmede kvadratmeter med store terrasser omkring huset med udekøkken og uopvarmede værksteder.

    Anlægssummen udgør 15,5 mio. kr. og projektet har blandt andet modtaget en kombination af lokal og national støtte, herunder fondsmidler fra Nordea-fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål samt Lokale- og Anlægsfonden.

    Byggeriet blev i gangsat i juli 2025 og forventes færdig i juni 2026.

    Ansøgning samt projektbeskrivelsen er ligeledes vedlagt som bilag. 

    Forvaltningen indstiller, den 1. december 2025, punkt 174:

    at Kommunalbestyrelsen meddeler anlægsbevilling til Kraftværket Rask Mølle, som anført under Økonomi.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 174:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 225:

    Indstilles godkendt.

    Kraftværket opfordres til at gå i dialog med det lokale erhvervsliv, foreningsliv og institutioner i lokalsamarbejdet omkring det gode samarbejde.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-22

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Hedensted Kommuneplan 2025–2037 og miljøvurdering af planen skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger til og godkendte Planstrategi 2023.
    • Den 8. april 2024, under punkt 40, drøftede Udvalget for Vækst & Klima den forestående kommuneplanrevision 2025. Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
    • Den 8. april 2024, under punkt 41, drøftede Udvalget for Vækst & Klima kommunens bymønster (tidligere kaldet bystruktur). Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
    • Den 25. september 2024, under punkt 152, igangsatte Kommunalbestyrelsen kommuneplanrevision 2025 og godkendte samtidig indhold og tidsplan for revisionen.
    • Den 13. januar 2025, under punkt 5, blev Udvalget for Vækst & Klima orienteret om status på Kommuneplan 2025–2037. Udvalget besluttede desuden, at forvaltningen skulle indarbejde bytypenavne og mønster, således at “lokalby” ændres til landsby i byzone og “landsby” til landsby i landzone for at tydeliggøre forskellen mellem bytyperne. Ændringen skal mindske forvirring og skabe klarhed om udviklingsmuligheder og planlægningsmæssige hensyn for de enkelte bytyper. Derudover blev det besluttet, at der skulle udarbejdes og beskrives konkrete udviklingsretninger i otte lokalområder.
    • Den 13. januar 2025, under punkt 6, besluttede Udvalget for Vækst & Udvikling, at forvaltningen skal arbejde videre med retningslinjeændringer for solcelleanlæg og vindmøller i det åbne land. Samtidig blev det besluttet at justere kommuneplanens rammer for vindmølleområder, herunder fastsætte en maksimal totalhøjde på 150 meter og angive et forventet antal møller i udvalgte rammeområder.
    • Den 26. marts 2025 drøftede Kommunalbestyrelsen ændringerne af Hedensted Kommuneplan 2025–2037 på et temamøde.
    • Den 5. maj 2025, under punkt 67, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at Kommuneplanrammen 3.0.02 i Stouby skulle tilpasses, så adresserne Vejlevej 95 og 97 indgår i rammen.
    • Den 25. juni 2025, under punkt 111, godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til Hedensted Kommuneplan 2025–2037 og sendte forslaget med tilhørende miljøvurdering i otte ugers offentlig høring.
    • Den 6. oktober 2025, under punkt 124, drøftede Udvalget for Vækst & Klima de indkomne bemærkninger til kommuneplanforslaget og forvaltningens anbefalinger.
    • Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 29. oktober 2025.

    Sagsfremstilling

    Kommuneplanen er den øverste plan for kommunens udvikling de næste 12 år.

    Det kan beskrives som en forventningsafstemning mellem Kommunalbestyrelsen, borgere, bygherrer og investorer, da Kommunalbestyrelsen ifølge planloven har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.

    Det betyder blandt andet, at der ikke kan vedtages lokalplaner, som strider mod kommuneplanen. Hvis udviklingen kræver det, kan Kommunalbestyrelsen ændre planen gennem et kommuneplantillæg.

    Kommuneplan 2025–2037 er opbygget med særligt fokus på lokalområderne og deres udvikling. Samtidig er kommuneplanens rammer og retningslinjer tilpasset de fysiske forhold og ændrede forudsætninger i kommunen.

    Kommuneplan 2025–2037 og den tilhørende miljøvurdering har været i offentlig høring fra den 7. juli 2025 til den 1. september 2025. Der er indkommet 31 bemærkninger og høringssvar, som fremgår af bilag 1.

    Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger med forvaltningens kommentarer og anbefalinger i bilag2 . Som det fremgår af notatet, vedrører bemærkningerne hovedsageligt:

    • præcisering af lokalområdernes beskrivelser og styrkelse af lokale udviklingsmuligheder
    • myndighedskrav og tilpasning af retningslinjer
    • konkrete forslag til nye bolig- og erhvervsudlæg
    Ændringer og rettelser foreslået af forvaltningen – Kommuneplan 2025–2037

    Forvaltningen foreslår på baggrund af høringssvar og myndighedsdialog følgende ændringer til kommuneplanforslaget. Ændringerne fremgår i detaljer af Bilag 3 og forudsætter politisk beslutning.

    • Præcisering af lokalområder og styrkelse af udviklingsmuligheder
      Forvaltningen foreslår, at beskrivelserne af en række lokalområder opdateres. Hjarnø tilføjes i hovedstrukturens beskrivelse af Glud som et kystnært kulturmiljø. Ølsted og Korning opdateres med præciseringer om skole, institutioner og fritidsliv. For Hedensted bymidte foreslås indarbejdet nye formuleringer om tættere byudvikling og en helhedsorienteret udvikling, herunder en ny målsætning om etablering af et kulturhus.
    • Myndighedskrav og tilpasning af retningslinjer
      En række retningslinjer foreslås opdateret for at imødekomme statslige krav. Det omfatter bestemmelser for placering af telemaster og antenner, skærpede krav til planlægning for tekniske anlæg som vindmøller, solceller og biogas, opdaterede regler for skovrejsning langs statsveje. Ændringerne skal sikre, at kommuneplanen opfylder nationale interesser og lovgivning og forudsætter politisk godkendelse. Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har indsendt indsigelser, som kan føre til veto, hvis de ikke indarbejdes. De foreslåede ændringer er afklaret med styrelserne således at de lever op til deres ønsker og krav.
    • Forslag om bolig- og erhvervsudlæg

      Der er indkommet forslag om nye bolig- og erhvervsudlæg, men forvaltningen anbefaler, at disse ikke indarbejdes nu. I stedet bør forslagene behandles i særskilte tematillæg for boligudvikling og erhvervsudvikling. Det omfatter blandt andet forslag om nye områder i Tørring, Dalby og langs E45. Det anbefales, at der ikke ændres i arealudlæggene i den aktuelle plan på baggrund af bemærkningerne. Nye udlæg til boliger og erhverv skal ifølge planloven § 11 a, stk. 7 og stk. 13 baseres på en byvækstanalyse, der dokumenterer behov og restrummelighed. Udarbejdelse af analyse og nye udlæg vil udløse krav om supplerende høring og udskyde den endelige vedtagelse. For det mindre erhvervsområde i Lindved anbefales det, at der udarbejdes et nyt kommuneplantillæg, der justerer afgrænsning og anvendelse.

    • Øvrige ændringer
      Forvaltningen foreslår at opdatere rammebestemmelserne for Hedensted Station med anvendelsen “Station/Trafikterminal” på baggrund af bemærkningen fra DSB. Af andre øvrige bemærkninger er det af Enhedslisten blevet forslået udarbejdelse af en arkitekturstrategi og mulig fastsættelse af krav om almene boliger. Dette forslag behandles ikke i denne plan, men anbefales at indgå i arbejdet med en fornyet planstrategi og en boligudviklingsplan.

    Bilag 3 indeholder en oversigt over de foreslåede præcise ændringer og nye formuleringer i kommuneplanen på baggrund af de indkomne bemærkninger.

    De indkomne bemærkninger og forvaltningens anbefalinger er blevet forelagt Udvalget for Vækst & Klima og Kommunalbestyrelsen på temamødet til orientering.

    Efter orienteringen til Kommunalbestyrelsen er der tilgået ny viden om Naturpark Svanegrunden. På den baggrund er der indarbejdet en ny retningslinje for naturparken, som ikke fastsætter nye bestemmelser, men præciserer parkens omfang og formål som understøttelse af naturparkens endelige udpegning.

    Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.

    Forslag til Kommuneplan 2025-2037 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4-7.

    Miljøvurdering

    Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med miljøvurderingen i henhold til miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse kan ses på bilag 8. Miljøvurderingen kan ses på bilag 9.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Jes Z. Severinsen deltager i behandlingen af punktet.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 168:

    • at Hedensted Kommuneplan 2025–2037 vedtages endeligt med ændringer beskrevet på bilag 3.                          
    • at den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen af planforslaget bliver offentliggjort samtidig

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 168:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 228:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Planforslaget har været i høring i otte uger fra den 7. juli 2025 til den 1. september 2025 i henhold til planlovens § 24, stk. 3.

    De borgere, lokalråd, udviklere og myndigheder, der har indgivet bemærkninger, orienteres om Kommunalbestyrelsens beslutning efter den endelige vedtagelse.

    Kommuneplan 2025–2037 offentliggøres i henhold til planlovens § 30. Den sammenfattende redegørelse offentliggøres samtidig i henhold til miljøvurderingslovens §34.

    Lovgrundlag

    Kommuneplanen udarbejdes efter planloven (LBK nr. 572 af 29. maj 2024) §§ 11, 24,25 og 30.

    Miljøvurderingen er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med mere ændringer, § 8, stk. 1 og offentliggøres efter § 34.

    Sagsnr.: 01.02.00-G01-4-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal arbejdes for en planlægning for sommerhuse i helholdsvis Juelsminde og As.

    Økonomi

    Hvis der vedtages en lokalplanplanlægning for sommerhuse, uden lodsejeren har underskrevet en fraskrivelseserklæring fra reglerne i planlovens §47a, kan kommunen blive overtagelsespligtige. Beløbet fastsættes af taksationsmyndighederne efter de samme regler som ved ekspropriation af ejendomme.

    Historik

    • Den 22. maj 2017, under punkt 88, besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et tematillæg til planstrategi 2015, for at kunne byde ind på statens pulje af nye sommerhusgrunde i kystnærhedszone. Staten har tilkendegivet, at der udlægges areal til 1000 nye sommerhusgrunde i hele landet. 
    • Den 28. juni 2017, under punkt 84, besluttede Byrådet, at forslag til Tematillæg til Planstrategi 2015 skulle sendes i 8 ugers høring. Byrådet besluttede samtidigt, at planlægningen ikke skulle miljøvurderes.
    • Den 27. september 2017, under punkt 125, behandlede Byrådet bemærkningerne fra høringsperioden og besluttede at sende ansøgningen til staten.
    • Den 28. februar 2018, under punkt 34, besluttede Byrådet en prioritering af sommerhusene til staten (1. Juelsminde, 2. As Vig og 3. Det gamle savværk (As Vig)).
    • Den 21. januar 2019, under punkt 7, besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi på baggrund af et tilsagn fra Erhvervsministeriet at inddrage områderne, og drøftede samtidigt et forslag til disponering, som staten havde anmodet om.
    • Den 23. juni 2021, under punkt 119, vedtog Byrådet Kommuneplantillæg nr. 34 for centerbyen Juelsminde, der blandt andet udlagde sommerhusområdet ved Dykær i Juelsminde og ved As Vig.
    • Den 25. januar 2023, under punkt 6, vedtog Kommunalbestyrelsen Kommuneplantillæg nr. 11 for et reduceret rammeområde til sommerhuse i As Vig.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune fik den 16. september 2019 lov til at udlægge sommerhuse af staten gennem et landsplandirektiv. Se bilag 1. 
    •    Et område på cirka 14 hektar ved As Vig udlægges til sommerhusformål. Der kan udstykkes op til 94 sommerhusgrunde inden for området.
    •    Et område på cirka 14,3 hektar ved Dykær udlægges til sommerhusformål. Der kan udstykkes op til 100 sommerhusgrunde inden for området.
    •    En betingelse var, at et sommerhusområde på cirka 3,3 hektar ved Snaptun blev tilbageført til landzone. De to nye områder er indarbejdet i Kommuneplanens rammedel, henholdsvis som rammeområde 1.S.07 og 1.S.06, og området ved Snaptun er udtaget af rammedelen.

    Dette landsplandirektiv sætter som krav, at kommunen senest 8 år efter udstedelsen af direktivet (den 16. september 2027) skal have endelig vedtaget og offentliggjort en lokalplanlægning for sommerhuse, ellers ophører muligheden for at etablere sommerhuse i de udlagte områder (solnedgangsklausul i landsplandirektivet side 2, se bilag 1). Hvis der ikke planlægges inden for de 8 år, skal rammerne udtages af Kommuneplanen igen.

    Der har i løbet af perioden fra udlægstidspunktet til nu være dialog med lodsejerne. Der har senest været et møde med lodsejerne i As Vig.

    Forvaltningen vurderer, at der er fem muligheder:

    1. At Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen atter henvender sig til lodsejerne og orienterer om udløbsdatoen, og lader dem beslutte, om de vil søge om igangsættelse af en planlægning eller ej. Det kan betyde, at der ikke bliver søgt om en igangsættelse af planlægning for sommerhuse og muligheden går tabt. 
    2. At Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen orienterer lodsejerne om, at der opstartes en planlægning for områderne. 
      1. Enten en byggeretsgivende lokalplan,
      2. Eller en rammelokalplan, der udelukkende overfører arealet til sommerhusområde og definerer antallet af sommerhuse. Der vil efterfølgende skulle laves endnu en lokalplan for at muliggøre byggeri af sommerhusene.
        • Udarbejdelse af planlægning vil skulle indgå i Kommunalbestyrelsens prioritering af planer i Plan.
        • Lodsejerne vil ved denne løsning kunne kræve, at kommunen overtager arealerne inden 4 år efter overførslen af arealet til sommerhusområde ifølge planlovens §47a for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler ekspropriation af ejendomme.
    3. At Kommunalbestyrelsen beslutter at vente og se, om der kommer endnu en ansøgningsrunde for omplacering af sommerhuse. Hvis der kommer en ny runde, kunne kommunen vælge at indkalde idéer og forslag til udlæg af sommerhusområder. Hvis kommunen kom med i et muligt landsplandirektiv, kunne arealerne blive omplaceret til mere aktuelle steder. 
    4. At Kommunalbestyrelsen beslutter ikke at gøre yderligere, og lader arealerne udgå af kommuneplanen efter udløbstidspunktet (den 16. september 2027).
    Eksisterende forhold

    Kommuneplanrammen 1.S.07 - Over Sønderby for sommerhusene ved As Vig omfatter matrikelnummer 10e, og dele af 10ee, 20c, 15d og 6g Sønderby By, Glud. Området er i dag landbrugsjord og grænser op til Sønderby Skov mod nord og øst, det eksisterende sommerhusområde ved Sønderby Strand mod øst og syd, og landbrugsjord mod vest. Gennem området ligger vejen Skovkrogen og umiddelbart syd for vejen Frede Juels Vej. 

    Kommuneplanrammen 1.S.06 – sommerhusområde ved Dykær omfatter en del af matrikelnummer 22at Klakring By, Klakring. Området afgrænses af Klakringvej og Juelsminde by mod nord, boligområdet ved Boestholtvej mod vest, boligområdet og sommerhusområdet ved Fjordvej mod øst og sydøst, samt landbrugsjord og kysten mod syd.

    Miljøvurdering

    En planlægning af sommerhusområder skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.  

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 169:

    • at Kommunalbestyrelsen beslutter én af de fem beskrevne muligheder i sagsfremstillingen.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 169:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at beslutte, at forvaltningen atter henvender sig til lodsejerne og orienterer om udløbsdatoen, og lader dem beslutte, om de vil søge om igangsættelse af en planlægning eller ej. Det kan betyde, at der ikke bliver søgt om en igangsættelse af planlægning for sommerhuse og muligheden går tabt. 

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 229:

    Anbefalingen fra Udvalget for Vækst & Klima indstilles godkendt.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles lodsejerne.

    Tematillæg til Planstrategi 2015 vedrørende turisme har været offentliggjort i 8 uger i perioden fra den 29. juni 2017 til den 25. august 2017.

    Kommuneplantillæg nr. 34 for Juelsminde var i høring fra den 18. februar til den 15. april 2021.

    Kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhuse ved As Vig var i høring fra den 6. oktober 2022 til den 1. december 2022.

    Eventuelle planforslag vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26. 

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kysnærhedszonen, BEK nr. 952 af 16. september 2019 og Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.
    En eventuel lokalplanlægning vil skulle udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2.

    Sagsnr.: 01.02.00-P00-10-21

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal orienteres om status på lokalplanlægning samt beslutte hvilke planer og projekter, der skal prioriteres til igangsætning i Plan.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Prioritering af planer og projekter skete senest den 28. maj 2025, under punkt 84, hvor Kommunalbestyrelsen behandlede sagen "Prioritering af planer og projekter i Plan". Kommunalbestyrelsen besluttede at prioritere 5 planer til igangsætning.

    Sagsfremstilling

    Status på produktion af lokalplaner

    Forvaltningen i Hedensted Kommune har kapacitet på 4 årsværk til lokalplanlægning. Det betyder, at forvaltningen kan forventes at kunne gennemføre 20 lokalplanprocesser per år, når ansøger selv leverer et forslag til lokalplan og de medfølgende tekniske undersøgelser. Faserne og arbejdsopgaverne i lokalplanlægning er beskrevet i bilag 2.

    Der er, udover de cirka 5 planer, som bliver prioriteret af Kommunalbestyrelsen hvert halvår, i Plan afsat ressourcer til 2 planer til VE-anlæg og 2 planer til køb og salg.

    Hedensted Kommune vedtog og offentliggjorte fra oktober 2024 til december 2025 i alt 12 planprocesser, hvoraf planlægningen for Juelsminde Havneområde var en større planlægning med miljøvurdering. I denne periode er der også udarbejdet Hedensted Kommuneplan 2025-2037 og helhedsplanen for Øster Snede. Derudover er én plansag afsluttet uden yderligere planlægning, og der er vedtaget 6 planforslag, der er enten på vej i høring eller har været i høring.

    De vedtagne planforslag i perioden inklusiv dem der er på til politisk behandling i december fordeler sig således: 

    • Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 7 (7 i maj 2025)
    • Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 2 (3 i maj 2025)
    • Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 1 (1 i maj 2025)
    • Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 1 (1 i maj 2025)
    • Tekniske anlæg uden kommuneplantillæg: 0 (0 i maj 2025)
    • Tekniske anlæg med kommuneplantillæg: 0 (1 i maj 2025)
    • Selvstændige kommuneplantillæg: 0 (1 i maj 2025)
    • Aflysning af lokalplaner: 1 (0 i maj 2025)
    • Forslag til lokalplaner: 5 (3 i maj 2025)

    Et overblik over de offentliggjorte planer kan ses på bilag 3. 

    Tallet har siden rekordåret i 2021, hvor der blev vedtaget 18 planer, ligget relativt stabilt omkring de 10 gennemførte planer per år. Det er fortsat forvaltningens ambition at hæve dette antal op mod de 20 planer om året, uagtet at det med fælles erfaring i mente næp-pe vil kunne lade sig gøre kontinuert.

    Per 4. november 2025 er der prioriteret 34 lokalplanprocesser (32 i april 2025), hvoraf to er VE-anlæg og fire er køb og salg. I forhold til planlægningen for erhvervs- og aflastningscenteret i Hedensted Syd er planlægningen blevet delt i 3 planprocesser. Delingen af planlægningen er sket på baggrund af de mange interesser, der er i området, og deres individuelle ønsker om fremdrift samt afhængigheden af hinanden.
    Af de 34 lokalplanprocesser er 16 lokalplanprocesser i forhandlingsfasen (14 i april 2025) og 5 lokalplanprocesser afventer. Dette kan være udvikler selv, der har sat planprocessen på pause, eller forvaltningen har brugt muligheden for at sætte planer på pause, hvis den i en længere periode har afventet bygherren. Planerne i forhandlingsfasen kan gå i gang med udarbejdelse af lokalplanen, når de sidste analyser/redegørelser er på plads. Se bilag 4 - prioriterede planer i Plan. 

    Prioriteringsrækkefølge

    Der bliver efter politisk beslutning prioriteret planer i Plan hvert halve år, hvor cirka fem planer igangsættes. Næste prioritering vil være i maj måned 2026. Den vedtagne prioriteringsrækkefølge kan ses på bilag 5 og er:

    1. Planønsker, der er helt i overensstemmelse med kommuneplanen eller med et mindre "uvæsentligt" tillæg,
    2. Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning, er ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre §17, stk. 4-udvalg,
    3. Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning, er ønsker om "fornyelse" af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne. Planønsker, der har tredje prioritet afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.
    Ventelisten og prioritering

    Ventelisten per 11. november 2025 lyder på 35 sager (32 i april 2025) fordelt således:

    • Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 7 (6 i april 2025)
    • Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 11 (12 i april 2025)
    • Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 4 (3 i april 2025)
    • Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 7 (9 i april 2025)
    • Tekniske anlæg: 2 (2 i april 2025)
    • Sommerhuse: muligvis 2 (1 i april 2025)
    • Offentligt område: 2 (ikke opgjort før)

    Ventelisten   kan ses på bilag 6 - Forespørgsler på planer i Plan. I forhold til tekniske anlæg, så fremgår alle VE-projekter ikke, da de prioriteres i et andet regi.

    Ud fra prioriteringskriterierne er følgende sager klar til igangsætning:

    • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
    • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan)
    • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (lokalplan og mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan)
    • Boliger ved Nebsager Kirkevej, Hornsyld (lokalplan)
    • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan)
    • Boliger ved Kirstinelundsvej, Ølsted (lokalplan + mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger, ændring af lokalplan 52, Løsning (lokalplan)
    • Sommerhuse, As Vig (lokalplan)
    • Sommerhuse, Juelsminde (lokalplan)
    • Vandværket ved Årupvej, Hedensted. (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Dagligvarebutik, Uldum (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Bakkelandskab og skovrejsning, Uldum (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Boliger ved Rådyrvej 98, Hedensted (lokalplan + kommuneplantillæg)

    Herudover er der på samme møde sager om sommerhusområder i As Vig og Juelsminde samt to kommuneplantillæg for henholdsvis parkering i centerbyernes bymidter og behandling af kommuneplan 2025-2037. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal arbejdes for disse sager, skal de indgå i prioriteringen af planer.

    Der er allerede prioriteret fire sager fra køb og salg til igangsætning. De prioriterede sager er jordvold i Ølholm, boliger ved Rindbækvej og Rådyrvej 98, Hedensted, Valenciavej, Hedensted og Østerbrogade, Hedensted. Bygherren for Rådyrvej 98 ønsker en selvstændig lokalplan, og forespørgslen fremgår derfor at listen ovenfor. På bilag 7 fremgår listen over køb og salg-sager, som ikke er prioriteret. Hvis der ønskes at flere fra køb og salg-sager igangsættes bør der omprioriteres i de allerede igangsatte køb og salg-sager. Det ønskes, at den prioriterede planlægningen for jordvold i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest.

    Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er ressourcer til at igangsætte fem plan-processer, hvor de sættes i gang forskudt.

    Forvaltningen foreslår at følgende planer igangsættes:

    • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
    • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan)
    • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (ændring af lokalplan og mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan)
    • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan)
    Proces for nye boligområder i kommuneplanen

    I Planstrategi 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at kommuneplantillæg for boliger skal gentages og igangsættes slut 2025/start 2026. På ventelisten er en del af forespørgslerne om nye boligområder, der ligger uden for kommuneplanen. Forvaltningen anbefaler at disse forespørgsler bliver vurderet i forbindelse med tematillægget for boligudvikling, såfremt det igangsættes.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 171:

    • at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:
      • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
      • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan)
      • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (ændring af lokalplan og mindre kommuneplantillæg)
      • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan)
      • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan)
    • at planlægningen for jordvolde i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 171:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen, at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:

    • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan),
    • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (ændring af lokalplan og mindre kommuneplantillæg),
    • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan),
    • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan),
      at planlægningen for jordvolde i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest og
    • Boliger ved Rådyrvej 98, Hedensted (lokalplan + kommuneplantillæg) samt
    • at planlægningen for jordvolde i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 230:

    Udvalget for Vækst & Klimas beslutning  indstilles godkendt dog således at sidste beslutningspunkt vedrørende planlægningen for jordvolde for Tørring Vest byttes med planlægningen for Ølholm i stedet. Dette på grund af planlægningen for Tørring Vest udsættes.

    Lars Jensen stemte imod beslutningen fordi lokalplan 52 ikke udføres som planlagt til parcelhusgrunde.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Beslutningen om prioritering meddeles ansøgerne.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

    Sagsnr.: 01.00.00-P15-2-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om tematillæg for boligudvikling skal igangsættes, herunder om forslaget til indhold og proces for tematillægget kan godkendes.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Den 21. juni 2023 vedtog Kommunalbestyrelsen, under punkt 87, Planstrategi 2023, hvor boligudvikling blev udpeget som et centralt tema. På den baggrund blev Kommuneplantillæg nr. 10 for boligudlæg udarbejdet og endeligt vedtaget den 28. februar 2024, under punkt 26. Planstrategien fastlægger, at et tilsvarende tematillæg for boligudvikling skal udarbejdes sidst i indeværende eller tidligt i næste valgperiode med henblik på at skabe kontinuitet i planlægningen og sikre, at boligudviklingen løbende tilpasses kommunens behov og politiske prioriteringer.

    Sagsfremstilling

    Der opleves en stor efterspørgsel på planlægning af boligområder i Hedensted Kommune. Ikke alle ønskerne ligger inden for gældende kommuneplan, hvorfor det vil kræve et kommuneplantillæg for at inddrage dem i kommuneplanen. I Planstrategi 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der i slutningen af 2025 eller start 2026 skulle planlægges for et nyt tematillæg for boligudvikling.

    Med udarbejdelsen af tematillæg for boligudvikling skal Kommunalbestyrelsen følge op på eksisterende samt nye forslag til boligområder i hele kommunen.

    Eksisterende forslag:
    • Høringssvar om nye boligudlæg til Hedensted Kommuneplan 2025-2037.
    • Venteliste i Plan

    For at sikre en ensartet og gennemsigtig håndtering af byudviklingsønsker anbefaler forvaltningen, at alle henvendelser om nye boligudlæg samles og behandles i et særskilt tematillæg til kommuneplanen.

    Formålet er at skabe et fælles politisk og fagligt grundlag for den fremtidige boligudvikling i Hedensted Kommune, hvor der sker en samlet vurdering af behov, efterspørgsel, byernes kapacitet og kommunens samlede infrastruktur.

    Arbejdet bygger videre på den metode, der blev anvendt i Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2021 om boligudlæg, hvor analyser af befolkningsudvikling, boligefterspørgsel og vurdering af lokalområdernes potentialer dannede grundlag for planlægningen. Denne tilgang videreudvikles, så beslutninger om byudvikling i endnu højere grad understøtter de politiske prioriteringer og sikrer en strategisk og helhedsorienteret styring af kommunens arealanvendelse.

     Faser

    Forvaltningen foreslår, at arbejdet gennemføres i faser, som skal skabe et samlet vidensgrundlag og et bredt politisk og offentligt afsæt for tematillægget.

    Idé- og inddragelsesfase

    • Indkaldelse af idéer og forslag fra borgere, investorer og øvrige interessenter ved opstart
    • Samlet overblik over aktuelle ønsker indkommet med kommuneplanen og som lokalplanønsker sammen med udviklingsidéer som afsæt for den videre analyse
    Analysefase
    • Kortlægning af eksisterende boligudbygning og udnyttelse af udlagte arealer
    • Vurdering af befolkningsudvikling og fremskrivninger
    • Analyse af behov og efterspørgsel på bolig- og boformer (herunder almene boliger, ejer- og lejeboliger samt mindre eller fleksible boliger)
    • Identificering af potentialer og udfordringer i kommunens byer og lokalområder
    • Afdække muligheder for vækst og for byfortætning eller byomdannelse.
    Debat- og prioriteringsfase
    • Præsentation af resultater fra analysefasen som grundlag for politisk debat
    • Drøftelser i Udvalget for Vækst & Klima og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen
    • Offentlige møder og temadrøftelser med relevante aktører. Gennemførelse af målrettede inddragelsesaktiviteter som faglige workshops og offentlige møder
    Udarbejdelse og vedtagelse af tematillæg
    • Udarbejdelse af forslag til tematillæg for boligudvikling på baggrund af politiske beslutninger
    • Offentlig høring af planforslaget i henhold til planloven
    • Endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen
    Tidsplan

    Der planlægges et forløb, der indledes med en indkaldelse af idéer og forslag i begyndelsen af 2026. Herefter følger en analysefase, hvor indkomne bidrag og faglige data samles og bearbejdes. Analysen, dens konklusioner og den strategiske retning drøftes i Udvalget for Vækst & Klima samt i Kommunalbestyrelsen i april 2026.


    Analysen følges op af en offentlig debat i maj 2026, hvor temaer og retninger drøftes bredt med borgere og interessenter.


    Efterfølgende udarbejdes et forslag til tematillæg med tilhørende og miljøvurdering. Planforslaget forventes drøftet og besluttet i november 2026, sendt i offentlig høring primo 2027 og endeligt vedtaget i april 2027.

    Afledte udgifter og kapacitetsvurderinger

    Som led i planarbejdet foreslår forvaltningen, at der gennemføres en samlet vurdering af kapacitet og behov for offentlig service i de områder, hvor ny boligudvikling overvejes. Vurderingen skal belyse de afledte økonomiske og infrastrukturelle konsekvenser af nye boligudlæg.

    I arbejdet indgår særligt følgende temaer:

     Regnvand
    • Byudvikling bør prioriteres i områder, hvor lokal håndtering af regnvand er teknisk og økonomisk hensigtsmæssig.
    • Der skal tidligt ske vurdering af nedsivningsforhold, terræn og mulige recipienter for at undgå planlægning i områder med uforholdsmæssigt store udfordringer eller omkostninger.
    Børneinstitutioner og pasning
    • Nye boligudlæg bør som udgangspunkt ske i områder med eksisterende kapacitet i dagtilbuddene.
    • Hvor udvikling planlægges i områder med begrænset kapacitet, skal der samtidig sikres mulighed for udbygning, justering af dækningsområder eller etablering af nye institutioner.
    Skoler
    • Nye boligudlæg bør som udgangspunkt placeres i områder, hvor der allerede er kapacitet i de eksisterende skoledistrikter.
    • Hvor der planlægges udvikling i områder med begrænset kapacitet, skal der sikres løsninger gennem udbygning, justering af distriktsgrænser eller forbedret tilgængelighed til nærliggende skoler.
    Sammenhæng med infrastruktur
    • Offentlig service vurderes i sammenhæng med vejnet, transportforhold og adgang til lokale faciliteter.
    • Formålet er at placere nye boligområder, hvor der er god tilgængelighed og sammenhæng mellem byens funktioner og serviceudbud.
    Overførsel af byer i landzone til byzone
    • Der gennemføres en vurdering af konsekvenser og virkninger ved overførsel af arealer fra landzone til byzone på baggrund af tidligere identificerede forhold, herunder tilslutningsbidrag, ejendomsvurdering, husdyrbrug og udstykningsmuligheder.
    • Formålet er at skabe et beslutningsgrundlag for zoneændringer og danne grundlag for udarbejdelse af nye lokalplaner for byzonebyer.
     Miljøvurdering

    Planen vil blive miljøscreenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 4 af 3. januar 2023). Det forventes, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der skal udarbejdes en miljørapport.

     Beslutningsproces

    Den kommende planlægning er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, under punkt 86.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen og sendes ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Jes Z. Severinsen deltager i behandlingen af punktet.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 172:

    • At tematillæg for boligudvikling igangsættes
    • At indhold og proces for tematillægget godkendes

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 172:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 231:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Gennem udarbejdelse af tematillægget skal det sikres, at borgere, lokalråd, udviklere og andre interessenter har mulighed for at deltage aktivt i processen. Derfor er der udarbejdet en plan for, hvordan og hvornår forskellige interessenter involveres i processen. Involveringen er opdelt i tre faser:

    • Indsamling af forslag til nye boligudlæg forud for analyse og udarbejdelse af tematillægget
      Hvem: Private udviklere og investorer, almennyttige boligselskaber, lokalråd, borgere, alle interessenter.
    • Offentlig debat med fokus på inspiration og drøftelse af udviklingen i kommunens lokalområder
      Hvem: Lokalråd, borgere, foreninger, udviklere og øvrige interessenter.
    • Otte ugers offentlig høring af forslag til tematillæg
      Hvem: Alle interessenter.

    Processen for indsamling af forslag til nye boligudlæg er på nuværende ikke nærmere beskrevet udover det vil ske igennem en åben indkaldelse efter planlovens § 23c. I debatfasen kan der blive afholdt en eller flere offentlige arrangementer med henblik på dialog med borgere og udviklere om de enkelte lokalområders udvikling. 

    Udvalget for Vækst & Klima og Kommunalbestyrelsen vil løbende blive involveret i planarbejdet og debatfasen

    Tematillægget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens §§ 24–26.

    Lovgrundlag

    Kommuneplantillægget udarbejdes efter planloven (LBK nr. 572 af 29. maj 2024) § 23c.

    Miljøvurderingen udarbejdes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 4 af 3. januar 2023).

    Sagsnr.: 01.02.00-G01-2-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Forslag til Lokalplan 1215 for Solcelleanlæg ved Hornsyld og vindmøller vest for Bjerre med tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2, Miljørapport for planerne, Miljøkonsekvensrapporter for henholdsvis solcelleanlæg og vindmøller samt udkast til §25-tilladelser, skal sendes i høring.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 4. september 2023, under punkt 107, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at forvaltningen skulle arbejde videre med to projekter med henblik på lokalplanlægning, hvoraf det ene projekt var Solmarkerne ved Hornsyld (solcelleprojekt).
    • Den 4. december 2023, under punkt 154, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at forvaltningen skulle udarbejde en sag med plan-synergieffekt, hvor de to projektforslag Vindmøller ved Solmarkerne og Vindmøllepark - Bjerre Herred Landbrugsselskab indgår som tillæg til Solmarkerne ved Hornsyld (solcelleprojekt). Udvalget besluttede desuden at hjemsende forslag til vindmøller på Brå- og Bjerre Mark 2023 (3 vindmøller ved Bjerre, placeret i retning nord/syd).
    • Den 12. august 2024, under punkt 83, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at indkalde idéer og forslag til planlægningen for et solcelleanlæg ved Hornsyld og 2 vindmøller vest for Bjerre. Udvalget besluttede desuden at indkalde til et borgermøde den 19. september 2024 på BGI Akademiet.
    • Den 18. december 2024, under punkt 213, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægning for et solcelleanlæg ved Hornsyld og 2 vindmøller vest for Bjerre med vilkår for planlægningen. Vilkårene, og hvorledes de er taget i betragtning i planlægningen, kan ses i bilag 14.
    • Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at solcelleanlægget, på baggrund af dialog mellem ejer af Bjørnkærvej 24 og Obton A/S, kan udvides med cirka 1,3 hektar. Herudover imødekom Kommunalbestyrelsen ønsket om et batterianlæg i forbindelse med solcelleanlægget samt varmepumpe, batterianlæg og ny transformer i forbindelse med de 2 vindmøller, og at de ønskede anlæg skal indgå i planlægningen.

    Sagsfremstilling

    Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Renewable Energy Company A/S (tidligere Obton A/S) og Eurowind Energy A/S om at udvikle et solcelleanlæg ved Hornsyld og 2 vindmøller vest for Bjerre. Det er intentionen at udvikle en energipark bestående af et solcelleanlæg på cirka 60 hektar og 2 vindmøller med en totalhøjde på 150 meter. Solcelleanlægget forventes at have en effekt på 75 MW, og vindmøllerne forventes at have en samlet effekt på 9 MW. Den årlige elproduktion forventes at kunne dække cirka 22.750 husstandes årsforbrug. Se kort på bilag 1.

    For at projektet kan realiseres, består planlægningen af et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg.

    Lokalplan

    Lokalplanen har til formål at muliggøre etablering af et solcelleanlæg samt 2 vindmøller med tilhørende tekniske anlæg; herunder transformerstationer, batterilagringsanlæg, varmepumpe og akkumuleringstank, interne veje og manøvrearealer, hegn og beplantning.
    Lokalplanen har desuden til formål at sikre, at der tages hensyn til natur- og landskabsværdier, blandt andet ved etablering af afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget samt fastlæggelse af byggefelt til placering af transformerstationer, akkumuleringstank og batterilagringsanlæg. Lokalplanen skal desuden sikre, at områder med beskyttet natur ikke påvirkes af planlægningen. Derudover skal lokalplanen sikre vejadgang til området. Endelig er det lokalplanens formål at sikre, at området reetableres, såfremt driften af solcelleanlægget ophører.

    Lokalplanen indeholder:

    • Området disponeres efter principperne vist på bilag 1, og opdeles i delområderne I, II, III og IV.
    • Anvendelse fastlægges til teknisk anlæg i form af vindmøller og solcelleanlæg med dertilhørende tekniske anlæg, veje, batterilagringsanlæg, transformerstationer, varmepumpe og akkumuleringstank.
    • En maksimal højde for solpanelerne på 3,5 meter over reguleret terræn,
    • Bebyggelse og anlæg til batterilagringsanlægget må opføres i en højde op til 3,5 meter over reguleret terræn.
    • Teknikbygninger må opføres med et samlet etageareal på maksimalt 80 kvadratmeter og i en højde på maksimalt 6 meter.
    • Inden for byggefeltet til transformerstation, angivet på bilag 1, kan der placeres transformerstation med el-tekniske anlæg på op til 7,5 meter. Desuden kan der etableres lynafledere med en højde på op til 16 meter.
    • Etablering af afskærmende beplantning bestående af et 3-rækket levende hegn i en bredde af minimum 5 meter omkring solcelleanlægget transformerstation, batterilagringsanlæg, varmepumpe og akkumuleringstank for at tage hensyn til natur- og landskabsværdier. Langs Nørregades vestlige skel etableres et beplantningsbælte med en bredde på minimum 10 meter.
    • Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bråskovvej, Tinghusvej, Hornsyld Industrivej og Jordmodervej.
    • Lokalplanens delområde I, II og III ligger i landzone og fastholdes i landzone. Delområde IV ligger i landzone og overføres til byzone ved lokalplanens vedtagelse.

    Forslag til Lokalplan 1215 for Solcelleanlæg ved Hornsyld og vindmøller vest for Bjerre kan ses her, og er vedhæftet som bilag 2.

    Lokalplanen er lavet sådan, at der ikke skal gives efterfølgende landzonetilladelser:

    Planlovens § 15, stykke 4, giver mulighed for, at lokalplaner, der udarbejdes for områder i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, som ellers er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse jævnfør Planlovens § 35, stykke 1. Dette kaldes for bonusvirkning. Bonusbestemmelserne i en landzonelokalplan kan indeholde betingelser svarende til de betingelser, der kan indeholdes i landzonetilladelser, såsom områdets anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens fremtræden og ubebyggede arealer.

    Fraskrivelse:

    Delområde IV, som udgøres af en del af matrikelnummer 7f Neder Bjerre By, Bjerre, overføres til byzone ved lokalplanens vedtagelse. Inden lokalplanens endelige vedtagelse skal grundejeren underskrive erklæring om fraskrivelse af retten til at kræve ejendommen overtaget efter planlovens § 47a.

    Kommuneplantillæg

    Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, idet planområdet ikke er i overensstemmelse med rammerne i Hedensted Kommuneplan 2025-2037.     
    Rammeområde 4.T.11 vil blive udlagt til teknisk anlæg, mere specifikt solenergianlæg med dertilhørende tekniske anlæg, med en maksimal højde på 3,5 meter for solceller, 7,5 meter for bygninger og anlæg i forbindelse med transformerstationen og 16 meter for lynafledere i forbindelse med transformerstationen.
    Rammeområde 4.T.12 vil blive udlagt til teknisk anlæg med en specifik anvendelse til vindmøller med tilhørende transformerstation, batterilagringsanlæg, varmepumpe og akkumuleringstank. Vindmøllerne må have en maksimal højde på 150 meter. Bygninger og anlæg i forbindelse med transformerstation, batterilagringsanlæg og varmepumpe maksimalt 7,5 meter. Lynafledere i forbindelse med transformerstation og batterilagringsanlæg maksimalt 16 meter. Akkumuleringstank maksimalt 26 meter.

    Planlægningen var i en indledende debatfase fra den 5. september 2024 til den 3. oktober 2024. Der kom 16 idéer, forslag og bemærkninger til planlægningen, som er blevet inddraget i planarbejdet ifølge Kommunalbestyrelsens beslutning ved igangsætning af planlægningen. I forbindelse med debatfasen har der været afholdt et borgermøde den 19. september 2024.

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.


    Eksisterende forhold

    Planområdet ligger i den østlige del af Hedensted Kommune mellem Hornsyld og Bjerre, og udgør et samlet areal på cirka 74 hektar. Planområdet til solceller omfatter følgende matrikler: delvist matriklerne 14e Sdr. Bjerre By, Bjerre samt 7f og 7a Neder Bjerre By, Bjerre, og udgør et areal på cirka 67 hektar. De 2 vindmøller ønskes placeret delvist på matrikelnummer 5i og 10a begge Sdr. Bjerre Ny, Bjerre, og udgør cirka 7 hektar. Planområdet bruges i dag til landbrugsjord.  

    Forsyning

    Regnvand:

    Overfladevand skal håndteres internt i lokalplanområdet igennem nedsivning eller ledes til det offentlige kloaknet forudsat, at vandet kan forsinkes efter de krav, der fastsættes af myndigheden.


    Miljørapport

    Planlægningen er blevet miljøvurderet, idet planerne omhandler et projekt nævnt på bilag 2, punkt 3a og vurderes at kunne have en væsentlig påvirkning på miljøet. VVM-ansøgningerne kan ses i bilag 4 og 5.

    Der er udarbejdet en Miljøvurdering af det samlede plangrundlag, lokalplan og kommuneplantillæg, som kan ses på bilag 6.

    Bygherre har samtidigt udarbejdet miljøkonsekvensrapporter (VVM) af henholdsvis solcelleanlægget og vindmøllerne. Formålet med miljøkonsekvensrapporterne er at beskrive, analysere og vurdere projekternes miljøpåvirkninger. Miljøkonsekvensrapporterne kan ses i bilag 7 og 8.

    Miljørapporten vurderer, at planerne vil have en moderat påvirkning på miljøet inden for emnerne støj og vibrationer, landskab og kirker samt en positiv påvirkning på klimaet og overfladevand. Dog sker der væsentlig påvirkning på Bjerre kirke set fra Purhøjvej, grundet synligheden af akkumuleringstanken, som afværges, ved i lokalplanen at fastsætte krav om at akkumuleringstanken kun må fremtræde i afdæmpede mørke nuancer. Herudover fastsættes der i lokalplanen bestemmelse om afskærmende beplantning omkring akkumuleringstanken.
    Miljørapporten vurderer, at der sker væsentlig påvirkning af flagermus, der kræver afværgeforanstaltninger i forhold til vindmøller. Der indføres et såkaldt cut-in speed på møllerne, så de ikke er i drift i de perioder, hvor flagermusene er mest aktive.

    I miljøkonsekvensrapporten for vindmøllerne vurderes det, at realiseringen af projektet vil medføre en væsentlig negativ påvirkning i forhold til emnerne trafik, bilag IV-arter (flagermus) og landskab, samt en væsentlig positiv påvirkning i forhold til emnet luft og klima. Med henblik på at mindske den negative påvirkning af trafiksikkerheden ved krydsningen på Bråskovvej med lokalvejen etableres en afværgeforanstaltning i form af et forbudsskilt for venstresving, som mindsker miljøpåvirkningen til ingen/lille. Påvirkningen af flagermus afværges ved fastsættelse af et driftsstop (cut-in speed), som reducerer miljøpåvirkningen fra væsentlig til ingen/lille. I forhold til landskab afværges påvirkningen ved fastsættelse af bestemmelser i lokalplanen om etablering af afskærmende beplantning omkring de planlagte tekniske anlæg (akkumuleringstank, batterianlæg mv.) og vilkår i § 25-tilladelsen om etablering af afskærmende beplantning omkring den eksisterende transformerstation. Dette bevirker, at miljøpåvirkningen af landskabet vurderes som værende moderat. Det vurderes, at projektet Energipark Aktumgaard samlet set vil medføre en lille til moderat negativ påvirkning af miljøet efter implementering af afværgeforanstaltningerne.

    I miljøkonsekvensrapporten for solcellerne vurderes det, at realiseringen af projektet vil medføre en væsentlig negativ påvirkning i forhold til emnerne støj/vibrationer og landskab, samt en væsentlig positiv påvirkning i forhold til emnet luft og klima. For at mindske den negative påvirkning stilles i lokalplanen krav om etablering af støjafskærmning omkring batterianlægget, hvilket vurderes at reducere miljøpåvirkningen til moderat. I forhold til landskab afværges påvirkningen ved fastsættelse af bestemmelser i lokalplanen om etablering af afskærmende beplantning omkring solcellerne og batterianlægget, hvilket reducerer miljøpåvirkningen fra væsentlig til moderat. Det vurderes, at projektet Energipark Solmarkerne samlet set vil medføre en neutral til moderat negativ påvirkning af miljøet efter implementering af afværgeforanstaltningerne.

    Udkast til §25-tilladelser:

    Når der er VVM-pligt, skal udkast til afgørelse offentliggøres i overensstemmelse med reglerne om VVM-proceduren. Det vil sige sammen med ansøgning, miljørapport og udkast til § 25-tilladelse (også kaldet VVM-tilladelse). Udkastet til §25-tilladelser kan ses på bilag 9 og 10.

    På baggrund af afgrænsningen af miljøparametre for miljørapporten af planerne samt de to miljøkonsekvensrapporter, har der været afholdt en høring af berørte myndigheder og offentligheden fra den 11. marts 2025 til den 8. april 2025. Der er indkommet 83 høringssvar. Samtlige høringssvar kan ses i bilag 11 og 12, og behandlingen af høringssvarene kan ses i bilag 13.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Forvaltningen indstiller;, den 3. december 2025, punkt 180:

    at Forslag til Lokalplan 1215 sendes i 8 ugers offentlig høring,

    at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 sendes i 8 ugers offentlig høring,

    at Miljørapport for plangrundlaget sendes i høring samtidigt med planforslagene,

    at Miljøkonsekvensrapporter for projekterne sendes i høring samtidigt med planforslagene.

    at Udkast til §25-tilladelser sendes i høring samtidigt med planforslagene.

    at grundejeren meddeles, at fraskrivelse af retten til at kræve ejendommen, del af matrikelnummer 7f Neder Bjerre By, Bjerre, overtaget efter planlovens § 47a skal foreligge, inden lokalplanens endelige vedtagelse.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 180:

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet dog med den ændring, at afstanden fra beplantningsbæltet til Nørregade er den samme på østsiden af vejen som vestsiden.

    Jeppe Mouritsen tog forbehold for denne anbefaling.

    Udvalget vil gerne have udarbejdet et fakta ark for, hvor meget strøm vindmøller og solceller producerer. Både de specifikke elementer i projektet og generelt.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 233:

    Indstilles godkendt.

    Hans Kristian Skibby og Rune Mikkelsen (Æ) stemte imod projekterne, men har ingen indvendinger mod at høringen gennemføres som planlagt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen
     
    Bemærkning til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.
     
    Til kommunalbestyrelsens behandling af sagen er tilknyttet et fakta ark, der beskriver, hvor meget strøm vindmøller og solceller producerer.

    Kommunikation

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles ansøgeren.

    Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 5. september 2024 til den 3. oktober 2024 ifølge planlovens § 23c.

    Den 19. september 2024 har der været afholdt borgermøde i forbindelse med debatfasen. På mødet har Hedensted Kommune præsenteret planlægningsprocessen og bygherre har præsenteret det konkrete solcelle- og vindmølleprojekt.

    Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26.

    Ifølge værditabsordningen er opstiller af et VE-anlæg forpligtet til at afholde et offentligt møde under høringsperioden for udkast til planlægningen for opstilling af VE-anlægget. På mødet skal opstiller redegøre for VE-projektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energistyrelsen orienterer på mødet om værditabsordningen samt om køberetsordningen.

    Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Den samlede Miljørapport og udkast til § 25-tilladelse offentliggøres samtidigt.

    Lovgrundlag

    Forslag til lokalplan: Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24

    Forslag til kommuneplantillæg: Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23c og § 24

    Samlet miljørapport: Miljørapporten er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 1, §§ 19 og 20

    §25-tilladelse: Udkastet til §25-tilladelse er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, §25.

    Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen orienteres om resultaterne af offentlig høring af afgrænsningsnotatet til miljøvurdering. Samtidigt skal Kommunalbestyrelsen orienteres om de redegørelser som er blevet udarbejdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    • Den 29. maj 2024, under punkt 82, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere planlægningen for området.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har, på baggrund af ansøgning fra Hedensted Bioenergi, igangsat udarbejdelse af et plangrundlag for at opføre et biogasanlæg ved Dakavej øst for Øster Snede.

    I forbindelse med forslag til plandokumenter udarbejdes der en miljøvurdering af plangrundlaget og det konkrete projekt i overensstemmelse med miljøvurderingsloven.
    Miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensvurderingen af selve projektet slås sammen i én samlet rapport, der skal belyse de miljømæssige konsekvenser af både planerne og projektet. Denne rapport kaldes samlet for ”miljørapport”.

    Forud for afgrænsningen af miljørapporten skal Hedensted Kommune gennemføre en høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Udkast til afgrænsningsnotat, ansøgningsmateriale samt oversigtskort og oversigt over planprocessen var i høring fra den 24. februar 2025 til den 10. marts 2025.

    Der er kommet 52 høringssvar.
    Bemærkningerne kan ses på bilag 1, og forvaltningens behandling af høringssvar kan ses på bilag 2. 

    Bemærkningerne handler hovedsageligt om:

    • Trafik og vejnet,
    • Lugtgener,
    • Støjgener,
    • Støv, luft, lys og andre miljøpåvirkninger, som kan påvirke sundhed,
    • Flora, fauna og biodiversitet,
    • Visuel påvirkning og landskab, kulturarv, rekreative interesser,
    • Risiko,
    • Boligpriser og byudvikling,
    • Nej til biogasanlægget samt en alternativ placering,
    • Øvrige emner.

    Bemærkningerne har givet anledning til nogle få justeringer i afgrænsningsnotatet, herunder:

    • Faktuelle korrektioner om afstande, 
    • Tekstmæssige præciseringer i flere kapitler,
    • En supplering af et afsnit om rekreative interesser, som skal undersøges nærmere i miljørapporten,
    • Tilføjelse af metoden til vurdering af kumulative effekter,
    • Uddybelse af teksten i kapitel om Kumulative forhold.

    Der er desuden foretaget mindre redaktionelle justeringer i notatet, som ikke har en indholdsmæssig betydning.

    Se en oversigt over ændringer i notatet i bilag 2 samt det opdaterede afgrænsningsnotat i bilag 3.

    Ansøger har suppleret projektet med en gas- og elledning som skal indgå i den samlede miljørapport. På baggrund af ændringen sendes de nye oplysninger i 14 dages supplerende høring.

    Hedensted Kommune har modtaget de redegørelser der er blevet udarbejdet i forbindelse med planlægningen for et biogasanlæg. Det drejer sig om redegørelser for trafik, vandhåndtering, støj, lugt og risikovurdering. Alle redegørelser viser, at der kan planlægges for et biogasanlæg ved siden af Daka. På baggrund af det, arbejder forvaltningen videre med planlægningen. 

    Forvaltningen indstiller;, den 3. december 2025, punkt 170:

    At orientering tages til efterretning.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 170:

    Udvalget for Teknik & Miljø tog orienteringen til efterretning

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler, at forvaltningen arbejder for, at der rejses skov i området mellem Daka og Øster Snede By.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 235:

    Orienteringen tages til efterretning.

    Hans Kristian Skibby (Æ), Rune Mikkelsen (Æ) og Lars Jensen (C) anbefaler, at projektet skrinlægges på den foreslåede placering.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Bygherren har forud for høringsperioden afholdt et møde med Dialogforum, hvor repræsentanter fra Hedensted Kommune deltog. Dialogen har medført, at afgrænsning af høringsområdet er blevet udvidet til 1500 meter, som svarer til høringspraksis, der anvendes i forbindelse med planlægning for større VE anlæg.

    Lovgrundlag

    LBK nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-30-24

    Beslutningstema

    Orienteringspunkter til Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    Likviditeten i november måned er på 254,3 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. i forhold til oktober måned.

    Samlet i 2025 er likviditeten steget med 38 mio. kr.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-3-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage beslutte, om der skal anvendes 500.000 kr til detailprojektering af Hedensted Bakker.

    Økonomi

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. december 2023 anlægsbevilling på 7,2 mio. kr i udgift og 7,2 mio. kr i indtægt. Indtægten er indgået til Hedensted Kommune.

    Anlægsbevillingen/rådighedsbeløb på 7,2 mio. kr er delvist afsat til realisering af helhedsprojektet med skovrejsning på arealet.

    Det foreslås, at der afholdes 500.000 kr nu til detailprojektering.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Vækst & Klima blev den 9. januar 2023 præsenteret for en helhedsplan for ”Hedensted Folkeskov”, som senere har fået navnet ”Hedensted Bakker”.

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. oktober 2023 (punkt 172) at igangsætte udbudsprocessen for udlejning af arealet i Hedensted Vest til håndtering af ren jord.

    Den 20. december 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at HM Entreprenør A/S og Kloster A/S vandt udbuddet om jordhåndtering på arealet med en tidsramme på fire år for realisering. Samtidig blev det besluttet, at provenuet herfra skulle indgå i Budget 2025 til fordeling på andre anlægsprojekter.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Bakker er efter Kommunalbestyrelsens ønske under etablering, hvor arealet med ren jord aktuelt er under terrænregulering.

    HM Entreprenør A/S og Kloster A/S, som vandt udbuddet på jordhåndtering, har fire år til at gennemføre arbejdet, hvilket betyder, at jordhåndteringen senest afsluttes i 2027. Forventningen er dog, at arbejdet afsluttes tidligere, og forvaltningen ser derfor allerede nu på de næste skridt.

    Med udbuddet er der tilført en indtægt, hvoraf forvaltningen ønsker at anvende 500.000 kr til detailprojektering og borgerinddragelse.

    Detailprojekteringen vil konkret omfatte:

    • borgerinddragelse, hvor ønsker og idéer herfra indarbejdes i projektet,

    • et udbud for belægning,

    • et udbud for beplantning,

    • et funktionsudbud for etablering af søer.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 165:

    • at det besluttes at anvende 500.000 kr til detailprojektering og borgerinddragelse af Hedensted Bakker.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 165:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 226:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte om Forslag til Lokalplan 1224 for et konferencecenter og aktivitetsområde i Løsning med tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 skal sendes i høring. Samtidigt skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 29. maj 2024, under punkt 89, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere planlægningen af Event Park Danmark til igangsætning.
    • Den 3. juni 2024, under punkt 69, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at indkalde idéer og forslag til planlægningen. 
    • Den 25. september 2024, under punkt 148, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægningen. 

    Sagsfremstilling

    Planlægningen for konference- og aktivitetsområdet ved Frederikslystvej i Løsning er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Event Park Danmark. 
    Ejeren har gennem mere end 20 år udviklet området med etablering af beplantning og outdooraktiviteter i privat regi, frem til 2019, hvor området blev åbnet for offentligheden ved etablering af oplevelsesvirksomheden Event Park Danmark. Virksomheden er i dag et aktivitets- og konferencecenter, hvor parkens aktiviteter er bygget op om forskellige outdooraktiviteter. Eventparken anvendes til møder, konferencer, firmafester, fejring af mærkedage og begivenheder, teambuilding med videre. Aktiviteterne er kun åbne for grupper og efter aftale. Store dele af området er åbent for offentligheden, og naboer bruger i dag området som park. 

    I de seneste år har eventparken haft et besøgstal på cirka 5.000 gæster årligt, og ønsket er i fremtiden at komme op på omkring 10.000 årlige gæster i parken. 
    Virksomheden nu er af en karakter og omfang, der kræver udarbejdelse af et plangrund-lag bestående af en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen. Der skal desuden udarbejdes en miljøgodkendelse af virksomheden, der vil regulere virksomhedens drift. Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1. 

    Tilpasninger og planproces

    I forhold til retningslinjerne fra igangsættelsen af planlægningen, behandlet af Kommunalbestyrelsen på mødet den 25. september 2024, punkt 148, er der foretaget følgende ændringer: 

    • Virksomheden har købt Teglværksvej 15 (matrikelnummer 13d). Planafgrænsningen er blevet udvidet således den også omfatter denne ejendom.
    • Virksomheden har blandt andet redegjort for støj- og trafikforhold, hvilket har gjort, at lokalplanen er inddelt i et delområde og 10 byggefelter. Redegørelserne viste, at der kun var behov for en støjskærmende foranstaltning ved paintballbanen og de øvrige aktiviteter lignende hinanden støjmæssigt. Delområdet indeholder derfor ankomsten til området, størstedelen af virksomhedens bebyggelse og paintballbanen. 
    Lokalplan

    Formålet med lokalplanen er at sikre, at området kan anvendes til rekreativt område i form af, konferencecenter og aktivitetsområde med tilhørende faciliteter, samt at sikre bebyggelsens omfang og placering i lokalplanområdet.

    Lokalplanen indeholder: 

    • Området disponeres efter principperne vist på lokalplanens kortbilag 2,
    • Anvendes til rekreativt område i form af konferencecenter og aktivitetsområde med tilhørende faciliteter, herunder parkeringsanlæg,
    • Området deles op i et delområde og 10 byggefelter,
    • En bebyggelsesprocent på maksimalt 5,
    • En maksimal bygningshøjde på 8,5 meter,
    • Mindre bygningsdele, som eksempelvis afkast, kan opføres i en højde på maksimalt 10 meter.
    • Der kan opføres én bygning i byggefelt X med en højde på maksimalt 15 meter. Der skal etableres et beplantningsbælte mod øst og det åbne land.
    • Et maksimal etageantal på 2,
    • Området skal vejforsynes fra Frederikslystvej,
    • Placering og omfang af en støjskærmende foranstaltning i delområde A, ved den østlige lokalplangrænse, øst for paintballbanen.
    • Zonestatus fastholdes i landzone på grund af områdets karakter.
    • Der meddeles bonusvirkning til; 
      • anvendelserne i området, 
      • parkeringspladserne, 
      • søerne, 
      • nuværende terrænregulering, 
      • støjskærmende foranstaltninger 
      • og placering, omfang samt udformning af bebyggelserne inden for byggefelterne. 
      • øvrige forhold skal der ansøges om landzonetilladelse til i hvert enkelt tilfælde.
    • Lokalplanen sætter rammerne for området. Der kan meddeles landzonetilladelse til byggerier og anlæg, der er i overensstemmelse med lokalplanen.
    • Lokalplanen sikrer Hedensted Spildevands tekniske anlæg i lokalplanen med et byggefelt, og sikrer muligheden for at placere et regnvandsbassin i området. Dette vil blandt andet kræve en landzonetilladelse.

    Forslag til Lokalplan 1224 for Konferencecenter og aktivitetsområde ved Frederikslystvej i Løsning kan ses her, og er vedhæftet som bilag 2.

    I forbindelse med planlægningen har virksomheden redegjort for støj. Der er i støjredegørelsen blevet regnet med, at der ligger boliger hele vejen rundt om lokalplanområdet. Støjredegørelsen viste, at hvis der kommer boliger øst for paintballbanen, så skal der opsættes støjskærmende foranstaltninger på østsiden af banen. Dette er indarbejdet i lokalplanen. Desuden viste redegørelsen, at køresporet til ATV i den nordlige del af området skal rykkes nogle meter mod syd, hvilket også er vist på kortbilag 2 i lokalplanen.
     
    Der er i forbindelse med planlægningen lavet en redegørelse for trafikforholdene. Redegørelsen viste, at udvidelsen af Event Park Danmark ikke vil medføre ændringer på strækningen Frederikslystvej og Enggade, og at de eksisterende veje kan håndtere den øgede trafik. Der blev i redegørelsen anbefalet, at Frederikslystvej fartdæmpes til 60 km/t, hvilket drøftes med politiet.

    I forbindelse med planlægningen er der udarbejdet et vandhåndteringsnotat. Det konkluderede, at der søges om håndtering af regn- og overfladevandet i hvert enkelt tilfælde. Ved større arrangementer indhenter virksomheden toiletvogne eller lignende til håndtering af spildevandet, ellers benyttes de eksisterende anlæg. Virksomheden skal endvidere ansøge om tilladelse til et eksisterende pileanlæg.

    Der er sket en tilretning af §3-naturarealerne i området. Naturarealerne er en integreret del af parken og områdets karakter.

    Kommuneplantillæg

    Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, idet planområdet ikke er i overensstemmelse med rammerne i Hedensted Kommuneplan 2025-2037. Rammeområdet 5.R.29 – Konference- og aktivitetsområde i Løsning vil blive udlagt til rekreativt område med en maksimal bebyggelsesprocent på 5, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2. Rammen giver endvidere mulighed for, at afkast og lignende mindre bygningsdele kan opføres med en højde op til 10 meter, og at der inden for området kan opføres én bygning med en højde på op til 15 meter. Den fremtidige zonestatus er landzone.

    Der blev indkaldt idéer og forslag til planlægningen fra den 19. juni 2024 til den 3. juli 2024. Der kom ingen bemærkninger til planlægningen. 

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 kan ses på bilag 3.

    Eksisterende forhold

    Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 52 hektar og omfatter matrikelnummer 4aa, 4h,4i, 8l, 8f, 11d, 13d, 17a, 17e, 24a, 34a, 34h og 39h alle Stubberup By, Løsning.

    Planområdet ligger umiddelbart nordøst for byen Løsning i Hedensted Kommune. Området grænser op til jernbanen mod vest, kun adskilt af et beplantningsbælte. Nord og øst for lokalplanområdet er der åbne marker, der anvendes til landbrug. Mod øst findes der en større landbrugsejendom. Mod syd er der både bevoksning og marker, og syd for lokalplanområdets sydvestlige hjørne afgrænses lokalplanområdet af byen, hvor der primært er parcelhuse. 

    Forsyning

    Spildevand: Planområdet er i dag ikke omfattet af Hedensted Kommunes Spildevandsplan og er ikke kloakeret. Spildevandet håndteres i de anlæg, der er i området i dag. Ved større arrangementer håndteres spildevandet i toiletvogne og lignende. 

    Regnvand: Overfladevandet håndteres som udgangspunkt inden for lokalplanområdet. Der ansøges om tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

    Drikkevand: Området ligger i Løsning Vandværks forsyningsområde og forsynes med drikkevand herfra.

    Varme: Planområdet grænser op til Løsning Fjernvarmes forsyningsområde.

    Miljøvurdering

    Der er foretaget en miljøscreening af planerne, hvori det blev vurderet, at planlægningen ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Screeningen kan ses på bilag 4.

    På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 19. september 2025 til den 6. oktober 2025 har haft mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering.

    Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.  

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Forvaltningen indstiller;, den 3. december 2025, punkt 178:

    • at Forslag til Lokalplan 1224 sendes i 8 ugers offentlig høring,
    • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 sendes i 8 ugers offentlig høring,
    • at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 178:

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 232:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles ansøgeren. 
    Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 19. juni 2024 til den 3. juli 2024 ifølge planlovens § 23c. 
    Virksomheden har afholdt to møder for naboerne, hvor de har fortalt om deres udviklingstanker. 

    Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. 
    Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.

    Lovgrundlag

    Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2. 
    Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, §23c. 
    Miljøscreeningen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 1.

    Sagsnr.: 07.13.04-S55-1788590-08

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal, i henhold til § 11.8 i vedtægterne for Modtagestation Syddanmark (Motas I/S), godkende regnskab for 2024 og forslag til budget og takster for 2026.

    Økonomi

    De driftsopgaver, som MOTAS I/S tilbyder virksomheder og kommunen, finansieres gennem brugerbetaling.

    Regnskabet er revideret af BDO og har ikke givet anledning til forbehold, og årsregnskabet giver således et retvisende billede. Årets resultat for 2024 beløber sig til et overskud på 1.041.611 kr.

    Modtagestation Syddanmark I/S forventer for 2026 et underskud på 31.139 kr. 

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Motas’ resultatopgørelse viser en nettoomsætning på 37.244.062 kr og drifts- og administrationsomkostninger på samlet 36.386.551 kr. Dette giver et resultat på 857.511 kr før finansielle poster.

    De finansielle poster består primært af renteudgifter og kursregulering. Resultatet herefter udgør et overskud på 1.041.611 kr, hvilket tilføres egenkapitalen, som herefter udgør 12.333.172 kr.

    Balancen viser, at anlægs- og omsætningsaktiver udgør 19.486.215 kr. Egenkapitalen udgør 12.333.172 kr, hensatte, langfristede og kortfristede gældsforpligtelser udgør 6.704.043 kr.

    Motas har i 2024 samlet modtaget 6.493 tons mod 6.173 tons i 2023, hvilket er en stigning på ca. 5 %. Dermed ligger den samlede mængde ca. 8 % over den budgetterede mængde for 2024.

    I 2023 var Motas præget af en del personaleudskiftning, hvilket har medført uddannelse og træning af de nye medarbejdere i 2024, men på trods af dette opnåede Motas et positivt driftsresultat for 2024 væsentligt over forventet budget.

    Byggeriet af nyt lagerområde er veloverstået og afholdt indenfor både budget og tidsrammen.

    Regnskabet er revideret af BDO og har ikke givet anledning til forbehold, og årsregnskabet giver således et retvisende billede.

    De budgetterede udgifter for 2026 for interessenter udgør i alt 12.147.843 kr og indtægter for i alt 12.036.704 kr, hvilket giver et forventet resultat på -31.139 kr for 2026.

    Motas I/S har fremsendt gebyrer for 2026 til godkendelse jf. selskabets gældende vedtægter.

    Som det fremgår af vedhæftede bilag ”Takstsammenligning gebyr 2022-2026”, er de fleste takster sænket i forhold til 2025, herunder også det beløb, som Motas modtager fra interessentkommunerne, og resten er uændret i forhold til 2025. Dette gælder både taksterne for eksterne, som opgøres med moms, og taksterne for interessentkommunerne, som opgøres uden moms.

    Motas oplyser, at årsagen til, at de fleste takster er sat ned, kan skyldes fejl i beregningerne sidste år.

    Mængderne er stort set de samme som i 2024, dog fratrukket ca. 400 ton som følge af, en større privat kunde har opsagt samarbejdet med Motas fra maj 2025.

    Repræsentantskabet har den 18. juni 2025 godkendt beretning og regnskabet for 2024, budget for 2026 samt forslag til gebyrer for 2026. 

    Forvaltningen indstiller;, den 3. december 2025, punkt 185:

    at den fremsendte årsrapport 2024 for Motas I/S godkendes

    at det fremsendte forslag til budget og taksterne for 2026 godkendes

    Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, den 3. december 2025, punkt 185:

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 234:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Kommunalbestyrelses afgørelse meddeles Motas I/S

    Lovgrundlag

    Kommunestyrelsesloven §60, LBK nr 47 af 15. januar 2019

    Affaldsaktørbekendtgørelsen §18, BEK nr 1753 af 27. december 2018

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-1-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende de bevillingsmæssige konsekvenser afledt af konstitueringsaftalen.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen har konstitueret sig den 1. december 2025 med afledte bevillingsmæssige konsekvenser.

    Sagsfremstilling

    Som følge af konstitueringsaftalen er der sket en tilpasning af de politiske udvalg og deres opgaver. Det medfører bevillingsmæssige konsekvenser for budget 2026 og budgetoverslagsårene.

    For at sikre korrekt budget og bogføring på de respektive udvalg, vil det være hensigtsmæssigt at tilpasse bevillingerne, inden der åbnes for bogføring i regnskabsår 2026.

    Forvaltningen indstiller;, den 8. december 2025, punkt 240:

    at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes og indarbejdes i kommunens økonomisystem.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 240:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 27.66.00-G01-1-25

    Beslutningstema

    Orientering om Årsberetning for magtanvendelse 2024. 

    Sagsfremstilling

    Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse i serviceloven er at øge retssikkerheden for mennesker, som på grund af en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er i stand til selv at tage vare på deres egen tilværelse, og som ikke kan give et gyldigt samtykke.

    Intentionen er samtidig at øge retssikkerheden for det personale, der arbejder med disse borgere, og som er omfattet af omsorgspligten. Omsorgspligten betyder, at personalet har pligt til at yde omsorg, også når borgeren ikke giver sit samtykke til at modtage den omsorg, der fagligt vurderes at være nødvendig for borgerens omsorg, sikkerhed og værdighed, og hvor magtanvendelse anses nødvendig for at varetage omsorgspligten.

    Regler om magtanvendelse i serviceloven findes i lovens kapitel 24, 24 a og 24 b.

    Kapitel 24
    Gælder fælles for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og omfatter følgende magtanvendelsesindgreb:

    • § 124 c Afværgehjælp
    • § 124 d Fastholdelse m.v.
    • § 125 Særlige døråbnere
    • § 128 Stofseler
    • § 128 a og b Tryghedsskabende velfærdsteknologi
    • § 128 c Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
    • § 129 Flytning uden samtykke


    Kapitel 24 a
    Gælder kun for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (som kan være demens eller lignende), og omfatter følgende magtanvendelsesindgreb:

    • § 136 a Kortvarig fastholdelse i følgende personlige hygiejnesituationer:
      Tandbørstning, barbering, hårvask, badning, håndvask, tøjskift, klipning af hår og negle, skift af bleer og bind, pleje af hud, fjernelse af madrester og andre genstande i kindpose, mundhule, øre og næse samt almindelig sårpleje

    Kapitel 24 b
    Gælder kun for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (som kan være demens eller lignende), og omfatter følgende magtanvendelsesindgreb:

    • § 136 c Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer (personalet vurderer i den konkrete situation, om der er tale om en personlig hygiejnesituation)
    • § 136 d Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende / konfliktskabende adfærd
    • § 136 e Tryghedsskabende velfærdsteknologi
    • § 136 f Flytning uden samtykke


    Årsberetning for magtanvendelse 2024 er vedlagt som bilag.

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 104:

    at orientering om Årsberetning for magtanvendelse 2024 tages til efterretning.

    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 104:

    Orientering taget til efterretning.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 245:

    Taget til efterretning

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 06.00.05-P16-12-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslag til tillæg 59 til Spildevandsplanen, et samletillæg omhandlende udlæg af ledningstracé til henholdsvis spilde- og regnvandsledninger, udpegning af ejendomme, hvor der må udtrædes for regnvand samt nyt kloakopland, skal sendes i offentlig høring.

    Samtidig skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af tillægget til spildevandsplanen.

    Økonomi

    Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det kommunale budget, men tillægget vil have betydning for Hedensted Spildevands A/S' budget. 

    Sagsfremstilling

    Forslag til tillæg 59 til Spildevandsplanen er et samletillæg, der indeholder forslag til ændringer til Spildevandsplanen fem forskellige steder i kommunen. Der er tre områder, hvor der planlægges for ledningstracé til regn- og spildevandsledninger, ét område, hvor det bliver muligt at udtræde med regnvand fra Spildevandsplanen samt ét område, hvor 6 parceller optages i Spildevandsplanen som planlagt spildevandskloak.

    Udlægning af tracéer til spildevandsledninger sker ved BGI, areal syd for Tørring Renseanlæg samt kortere strækninger til både spildevands- og regnvandsledning ved Lokalplan 1181 ved Teglværksvej i Løsning. Mulighed for udtræden med regnvand fra Spildevandsplanen er på Jacobsmindevej samt to ejendomme på Nymarksvej begge veje i Hedensted. De 6 parceller, der optages i Spildevandsplanen med planlagt spildevandskloak, er ved Gudenå Alle ved Melhedevej i Tørring. Se bilag 1, der indeholder kortudsnit af de fem områder. 

    Tillægget udarbejdes for at danne plangrundlag for førnævnte ændringer til Spildevandsplanen. 

    Link til forslag til tillæg 59

    Du kan læse forslag til tillægget ved at trykke på dette link

    Forslag til tillæg

    Eller se forslaget til tillægget som en pdf i bilag 2. 

    Miljøvurdering

    Der er foretaget en miljøscreening af planen, hvori det blive vurderet, at tillægget til spildevandsplanen ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering. Screeningen kan ses på bilag 3.  

    Forvaltningen indstiller;, den 1. december 2025, punkt 167:

    • At forslag til tillæg 59 til Spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers offentlig høring
    • At afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af tillæg 59 til spildevandsplanen offentliggøres samtidig.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, den 1. december 2025, punkt 167:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:
    Mads-Peder Winther Søby

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 222:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Forslag til tillæg 59 til spildevandsplanen vil blive offentliggjort i henhold til §§ 10 og 11 i spildevandsbekendtgørelsen på kommunens hjemmeside. Berørte lodsejere vil blive orienteret via digital post.

    Afgørelsen om ikke at, udarbejde en miljøvurdering offentliggøres på kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af forslag til tillægget.

    Lovgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024)
    • Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 866 af 20. juni 2025)
    • Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023)

    Sagsnr.: 00.00.00-G00-27-25

    Beslutningstema

    Grundet den nye udvalgsstruktur og sammensætningen af disse skal kommunalbestyrelsen tage stilling til revideret mødekalender for de politiske møder i 2026.

    Økonomi

    Udgifter til afvikling af møder indgår i budgettet for kommunalbestyrelsen.

    Historik

    De stående udvalg og Økonomiudvalget behandlede et udkast til mødeplan 2026 på deres møder i Oktober måned. I denne behandling var der lagt op til at samle nogle af møderne i de stående udvalg på færre dage, og at nogle udvalg afholdte deres møder om formiddagen.  Da den blev behandlet i de stående udvalg var der forskellige opfattelser af de ændrede mødetidspunkter og mødedage. Da Økonomiudvalget behandlede indstillingerne fra de stående udvalg på sit møde den 20. oktober som punkt 186 besluttede de at anmode forvaltningen om at udarbejde en ny mødeplan til fornyet politisk behandling, som tager udgangspunkt i den nuværende mødeplan for 2025.

    Kommunalbestyrelsen behandlede og godkendte mødeplanen for 2026 på deres møde 26. november 2025. På grund af ændrede udvalgsnavne og dobbeltmandater er der opstået et behov for at revidere denne og give den endnu en behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i december 2025. 

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har udarbejdet udkast til politisk mødekalender 2026, som er vedhæftet som bilag. 

    Udkastet til politisk mødekalender 2026 er udarbejdet efter samme principper som mødekalenderen for 2025.

    1. Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt for møder.
    2. Der afholdes mandagsmøder for Økonomiudvalget medio hver måned.
    3. Der afholdes mandagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg.
    4. Der holdes tirsdagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Fællesskab samt Beskæftigelse.
    5. Der afholdes onsdagsmøder i begyndelsen af måneden for Udvalget for Teknik & Miljø.
    6. Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden.
    7. 1. og 2. behandling af budgettet er indsat i kalenderen.
    8. Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.

    Det betyder at møderne for 2026 afvikles på følgende datoer;

    Datoer for mandagsmøderne i udvalgene for Teknik, Læring og Social Omsorg er følgende;

    • 12. januar
    • 2. februar
    • 2. marts
    • 13. april
    • 4. maj
    • 1. juni
    • 10. august
    • 31. august (september mødet)
    • 5. oktober
    • 2. november
    • 30.  november (december mødet)

    Datoer for tirsdagsmøderne i udvalget for Vækst & Fælleskab samt  Beskæftigelse er følgende;

    • 13. januar
    • 3. februar
    • 3. marts
    • 7. april
    • 5. maj
    • 2. juni
    • 11. august
    • 1. september
    • 6. oktober
    • 3. november
    • 1.  december

    Datoer for onsdagsmøderne i Udvalget for Udvalget for Klima, Natur & Miljø er følgende;

    • 14. januar
    • 4. februar
    • 4. marts
    • 8. april
    • 6. maj
    • 3. juni
    • 12. august
    • 2. september
    • 7. oktober
    • 4. november
    • 2. december

    Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv holder mandagsmøder kl. 9:00 på dagene;

    • 19. januar
    • 16. februar
    • 16. marts
    • 20. april
    • 18. maj
    • 15. juni
    • 17. august
    • 7. september (ekstra budgetmøde)
    • 21. september
    • 19. oktober
    • 16. november
    • 7. december

    Kommunalbestyrelsen holder onsdagsmøder på dagene;

    • 28. januar
    • 25. februar
    • 25. marts
    • 29. april
    • 27. maj
    • 24. juni
    • 26. august
    • 30 september
    • 28. oktober
    • 25. november
    • 16. december

    1. behandling af budgettet onsdag den 16. september
    2. behandling af budgettet onsdag den 7. oktober

    Mødedatoerne fastholdes altså i henhold til den godkendte mødeplan og ovennævnte tager forbehold for de medlemmer af kommunalbestyrelsen som er placeret i 2 stående udvalg.

    For Udvalgene for Beskæftigelse, Læring og Social Omsorg betyder det ingen ændringer i forhold til den mødeplan der blev godkendt af kommunalbestyrelsen 26. november 2025.

    For de 3 udvalg indenfor Vækst, Teknik & Fællesskab som ændrer navne betyder det at

    Udvalget for Teknik holder mandagsmøder

    Udvalget for Vækst & Fællesskab holder tirsdagsmøder

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø holder onsdagsmøder.

    Forvaltningen indstiller;, den 8. december 2025, punkt 244:

    at den reviderede mødekalender godkendes.

    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 8. december 2025, punkt 244:

    Indstilles godkendt med den opmærksomhed at der den 18. og 19. marts 2026 også afholdes strategiseminar for hele Kommunalbestyrelsen.

    Fraværende Birgit Jakobsen (K)

    Fraværende:
    Birgit Jakobsen

    Kommunikation

    Den reviderede mødeplan behandles i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i december måned. Efterfølgende vil møderne blive lagt i Kommunalbestyrelsens og Direktionens kalender.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 8 og 20.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-33-24

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-34-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.