Gå til hovedindhold

Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra Kommunalbestyrelsens møder.

Indhold

    Udvalg: Kommunalbestyrelsen 2026-2029
    Mødedato: 30. september 2026 16:00
    Mødested: Rådhussalen, Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-32-25

    Beslutningstema

    Her noteres mødets deltagere/fraværende

    Sagsnr.: 00.00.00-K07-1-26

    Beslutningstema

    Stillingtagen til Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2025.

    Økonomi

    I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.

    Historik

    Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
    Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
    Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen

    Sagsfremstilling

    Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
    Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
    Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
    Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.

    Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)

    Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)

    • Social Omsorg: 29 (37)
    • Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)
    • Hedensted Kommune generelt 6 (5)
    • Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)
    • Kommunaldirektørens område 1 (1)

    Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
    Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i. 

    I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.

    På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

    • Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
      relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser.

    • Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.

    • Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.

    • Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.

    Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:

    1. Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.

    2. Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.

      Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.

      Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.

    For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).

    Forvaltningen indstiller, den 7. september 2026, punkt 162:

    at borgerrådgivernes beretning tages til efterretning.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 162:

    Taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-P05-5-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen orienteres om evaluering af borgerforslagsordning og skal på den baggrund tage stilling til om ordningen skal fortsætte.

    Økonomi

    I forbindelse med etableringen af forsøgsordningen blev det besluttet ikke at anskaffe et nyt it system til understøttelse af ordningen på baggrund af ordningens status som forsøgsordning og på grund af udbuddet af systemer på daværende tidspunkt herunder udgiften. I stedet har man egenudviklet en teknisk løsning bestående af blanketter til indsendelse af forslag og stemmeafgivelse samt en RPA (robot) til at håndtere stemmeoptælling og validering.

    Det anslås at der er anvendt et administrativt ressourceforbrug på ordningen i forsøgsperioden på ca. 150 timer. 60 timer til egen udvikling af den tekniske løsning og i gennemsnit ca. 15 timer pr. borgerforslag hvilket svarer til 90 timer for de 6 borgerforslag der er indkommet i forsøgsperioden. Antal af timer der bruges på de enkelte borgerforslag afhænger af typen af borgerforlag der modtages.

    Hvis man beslutter sig for at ordningen skal fortsætte anslås det administrative ressourceforbrug til 15 -20 timer pr. indkommen borgerforslag (svarende til 5-8.000 kr.) afhængig af typen af borgerforslag. De administrative ressourcer består blandt andet af teknisk understøttelse, screening, journalisering mv.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. februar 2024 at indføre en borgerforslagsordning i en toårig forsøgsperiode. Ordningen blev implementeret i forbindelse med lanceringen af en ny hjemmeside og blev indført ved årsskiftet til 2025.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 28. februar 2024 at godkende indførelsen af en borgerforslagsordning. Ordningen skulle implementeres i forbindelse med lanceringen af Hedensted kommunes nye hjemmesiden og blev indført ved årsskiftet til 2025. Ordningen er en 2 årig forsøgsordning, der løber i 2025 og 2026. Herefter skal ordningen evalueres. Der var ved starten af ordningen planlagt en evaluering af forsøgsordningen i december 2026. Denne er fremrykket til september 2026.

    Der er lavet en evaluering af ordningen som er vedhæftet som bilag. 

    Da man indførte borgerforslagsordningen besluttede man at ordningen skulle indeholde følgende kriterier;

    • Forslagsstiller er fyldt 15 år og har bopæl i kommunen.
    • Forslaget skal omhandle noget, som kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om og må ikke være i modstrid med dansk lovgivning.
    • Det må ikke være et forslag som kommunalbestyrelsen allerede har behandlet som borgerforslag og truffet beslutning om i samme byrådsperiode.
    • Det må ikke tidligere være stillet som borgerforslag i samme byrådsperiode.
    • Det må ikke være injurierende eller indeholde fortrolige eller personfølsomme op lysninger.
    • Det må ikke omhandle enkeltpersoner.
    Ordningen håndteres i praksis på følgende måde:

    Opfylder et borgerforslag kriterierne, offentliggøres dette på kommunens hjemmeside i seks måneder. Hvis et forslag indenfor de seks måneder opnår mindst 200 stemmer, flyttes forslaget til arkivet på hjemmesiden, hvor det vises under tidligere borgerforslag med information om, at det bliver behandlet i kommunalbestyrelsen. Den tekniske understøttelse består af en egenudviklet løsning bestående af blanketter til indsendelse af nye forslag og stemmeafgivelse samt en RPA-løsning (robot) til at håndtere stemmeoptælling og validering. Stemmetallet opdateres manuelt på hjemmesiden én gang ugentligt.

    Ved indførelsen af ordningen blev det valgt ikke at anskaffe et nyt IT-system til understøttelse af ordningen på bag grund af ordningens status som forsøgsordning og udbuddet af systemer på daværende tidspunkt, herunder udgiften. 

    Hvis ordningen fortsætter i sin nuværende form er der ikke yderligere udgifter forbundet med etableringen af denne. Men hvis ordningen skal fortsætte er der som beskrevet under økonomi et administrativt ressourceforbrug på 15 -20 timer pr. indkommen borgerforslag (svarende til 5-8.000 kr.) afhængig af typen af borgerforslag. De administrative ressourcer består blandt andet af teknisk understøttelse, screening, journalisering mv.

    Status på indkomne forslag

    I forsøgsperioden er der indkommet 6 borgerforslag. Ud af 6 indkomne borgerforslag er 3 afvist i screeningsprocessen, da forslagene lå uden for Kommunalbestyrelsens beslutningskompetencer. 2 blev godkendt og fik stemmer nok til at blive behandlet i Kommunalbestyrelsen. Begge godkendte forslag blev behandlet af kommunalbestyrelsen 29. oktober 2025 (se bilag 1 og 2).
    Af de 2 godkendte forslag er det ikke muligt at gennemføre det ene forslag, da hele arealet er solgt til et boligprojekt. Det andet forslag om en specialskole i Hedensted Kommune ligger til behandling i Udvalget for Læring og indgår i deres kommissorium for udviklingsplan for det specialiserede område. 
    1 borgerforslag er stadig aktivt på hjemmesiden med mulighed for afstemning frem til 4. november 2026.

    Kommunikation

    Der er løbende blevet informeret om forsøgsordningen for Borgerforslag via Hedensted Kommunes digitale kanaler. Da ordningen blev indført, blev den lanceret med en nyhed på kommunens hjemmeside, og der blev udsendt en pressemeddelelse, som bl.a. resulterede i en artikel i Horsens Folkeblad om ordningen. Der er et direkte link fra forsiden af kommunens hjemmeside til en side om borgerforslagsordningen. For året 2025 som helhed var siden med borgerforslag blandt de 50 mest viste sider på hjemmesiden. Hedensted Kommunes kommunikation har naturligt haft fokus på selve ordningen og ikke de enkelte forslag. Det er imidlertid erfaringen fra forsøgsperioden, at forslagsstillerne selv typisk har brugt sociale medier til at kommunikere om det stillede forslag og skaffe opbakning til det stillede forslag.

    Sammenligning med andre kommuner

    En del andre kommuner har etableret lignende ordninger for borgerforslag enten som forsøgsordninger eller permanente løsninger. Ordningerne adskiller sig fra hinanden i forhold til antal krævede stemmer for politisk behandling, aldersgrænse (enten 15 eller 18 år) og hvor længe et borgerforslag er aktivt. Ved sammenligning af borgerforslagsordningen i Hedensted Kommune med ordninger i andre kommuner bemærkes det, at kravet til antal stemmer i Hedensted Kommune ligger forholdsvist lavt. De påkrævede 200 stemmer svarer til ca. 0,5 procent af befolkningen over 15 år. Til sammenligning svarer kravet i Horsens Kommune til ca. 2,5 procent af befolkningen over 18 år, mens det i Greve Kommune svarer til ca. 1,2 procent af befolkningen over 18 år. Det bemærkes, at det i nogle kommuner undervejs er besluttet at nedsætte kravet til antal stemmer, så det minder om kravet i Hedensted Kommune. Eksempelvis har Syddjurs Kommune i 2026 ændret kravet fra 500 til 250 stemmer, svarende til ca. 0,7 procent af befolkningen over 15 år. Det lavere krav til antal stemmer må formodes at være en væsentlig del af baggrunden for, at flere forslag har opnået stemmer nok til at komme til politisk behandling i Hedensted Kommune end det er tilfældet i flere andre kommuner. Eksempelvis har Horsens Kommune haft en ordning med borgerforslag siden 2018, og i den periode har kun ét forslag opnået stemmer nok til at komme til politisk behandling, mens Greve Kommunes ordning har eksisteret siden 2020, hvor der er blevet stillet i alt 45 borgerforslag, hvoraf kun ét er kommet til politisk behandling.

    Kommunalbestyrelsen anmodes om at tage stilling til følgende;

    1. Evalueringen af forsøgsordningen med borgerforslagsordningen tages til efterretning
    2. Der tages stilling til om ordningen skal fortsætte og i så fald om ordningen skal gøres permanent eller  fortsætte i endnu en toårig periode.
    3. Hvis man ønsker at ordningen skal fortsætte skal der endvidere tages stilling til ,om den skal fortsætte med de eksisterende kriterier eller om der skal ske ændringer i kriterierne på baggrund af de erfaringer man har gjort med de 6 borgerforslag i forsøgsperioden.
    4. Hvis man beslutter sig for at fortsætte ordningen og samtidig ændre kriterierne anbefales det at sagen sendes tilbage til forvaltningen.

    Forvaltningen indstiller, den 7. september 2026, punkt 164:

    1. At evalueringen af forsøgsordningen med borgerforslagsordningen tages til efterretning
    2. At der tages stilling til om ordningen skal fortsætte og i så fald om ordningen skal gøres permanent eller fortsætte i endnu en toårig periode.
    3. Hvis man ønsker at ordningen skal fortsætte skal der endvidere tages stilling til ,om den skal fortsætte med de eksisterende kriterier eller om der skal ske ændringer i kriterierne på baggrund af de erfaringer man har gjort med de 6 borgerforslag i forsøgsperioden.
    4. Hvis man beslutter sig for at fortsætte ordningen og samtidig ændre kriterierne anbefales det at sagen sendes tilbage til forvaltningen.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 164:

    1. Evalueringen taget til efterretning
    2. Ordningen permanentgøres med årlig afrapportering til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv.
    3. Ordningen fortsætter med de eksisterende kriterier, dog således det præciseres, at der ikke er standsningsret.
    4. Sagen sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

    Kommunikation

    Beslutning kommunikeres ud på kommunens hjemmeside.

    Sagsnr.: 01.30.10-P20-8-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om kommunal lånegaranti på samlet 12,5 mio. kr. fordelt med 6,25 mio. kr. til Rårup Vandværk og 6,25 mio. kr. til Sønderby Vandværk vedrørende projektet grundvandssikring.

    Økonomi

    Kommunegaranti

    Såfremt Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk overholder betalingsbetingelserne på lånet, vil der ikke være økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune.

    Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld. Hvert 3. år vil kommunens revision BDO foretage en kreditvurdering såfremt den samlede gæld i selskabet, som kommunen garanterer for, overstiger 7 mio. kr. Honoraret hertil vil blive opkrævet hos forsyningsselskaberne sammen med garantiprovisionen. Garantiforpligtelserne er vedlagt under bilag 2. 

    I de mellemværende år vil kommunens administration foretage kreditvurderingerne.

    Rårup Vandværks kommunegaranterede gæld pr. 31. december 2025 udgjorde 3,67 mio. kr.

    Sønderby Vandværks kommunegaranterede gæld pr. 31. december. 2025 udgjorde 0 kr.

    Den kommunale lånegaranti forudsætter, at lånene optages gennem KommuneKredit. Hvis der i fremtiden optages lån uden kommunegaranti ved tredjemand, kræver dette kommunens godkendelse.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Skovrejsningsprojektet udspringer af Hedensted Kommunes Open Call om skovrejsning i 2023 og 2024. På baggrund af Open Call-processen blev der indledt en dialog med Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk om mulighederne for et fælles skovrejsningsprojekt med fokus på grundvandsbeskyttelse.

    Sagsfremstilling

    Skovrejsningsprojekt og drikkevandsbeskyttelse

    Rårup og Sønderby Vandværker ønsker i samarbejde med Klimaskovfonden at sikre indvindingsområdet mellem de to vandværker gennem et skovrejsningsprojekt.

    Skovrejsningsprojektet skal samtidig bidrage til at skabe sammenhæng mellem flere trepartsprojekter i området. Skovrejsningsprojektet vil dermed understøtte større og mere sammenhængende naturarealer og bidrage til både grundvandsbeskyttelse og naturudvikling. Projektet er nærmere beskrevet i ansøgningen til Kommunekredit i bilag 1.

    Kommunegaranti

    Hedensted Kommunes fagforvaltning Kultur, Vækst & Klima har den 9. juli 2026, på vegne af Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk, sendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på samlet 12,5 mio. kr. til finansiering af immaterielle anlægsudgifter i form af servitutter til projektet om grundvandssikring og skovrejsning.

    De to vandværkers grundvandsmagasiner er særligt sårbare, og forsyningen er afhængig af ungt grundvand med dannelsestider ned til 2–10 år. Projektområdet ligger desuden på Juelsmindehalvøen, hvor grundvandsressourcerne er begrænsede, og alternative indvindingsmuligheder er få. Beskyttelsen af området er derfor afgørende – ikke kun for de to vandværker men for hele den lokale forsyningssikkerhed.

    Klimaskovfonden finansierer størstedelen af projektet, derfor skal lånebeløbet på samlet 12,5 mio. kr, anvendes til immaterielle anlægsudgifter i form af tinglysning af servitutter om sprøjte- og gødningsfri drift ved indgåelse af dyrkningsaftaler.

    Hedensted Kommunen vurderer, at vandforsyningslovens §52 a kan benyttes, og udgifterne kan indregnes i vandprisen jfr., punkt 8.
    ”8) kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget”.

    Lånet optages som et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 40 år jfr. lånebekendtgørelsen § 12, stk. 4. 

    Garantiprovisionsforpligtelserne kan ses under bilag 2

    Forvaltningen indstiller, den 2. september 2026, punkt 108:

    at der tages stilling til ansøgningen om kommunal lånegaranti på 12,5 mio. kr. fordelt med 6,25 mio. kr. til Rårup Vandværk og 6,25 mio. kr. til Sønderby Vandværk.

    at der i henhold til gældende regler opkræves en garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.

    Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø 2026-2029, den 2. september 2026, punkt 108:

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende ansøgningen om kommunal lånegaranti på 12,5 mio. kr. fordelt med 6,25 mio. kr. til Rårup Vandværk og 6,25 mio. kr. til Sønderby Vandværk samt opkrævning af garantiprovision på minimum 0,4 % af den garanterede restgæld.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 155:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om kommunernes låntagning of meddelelse af garanti m.v.

    Sagsnr.: 01.30.00-A00-3-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup og tage stilling til principperne for processen i udmøntningen af puljen.

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte om forvaltningen skal afklare det juridiske grundlag for at Grøn Pulje – Stourup kan anvendes til private projekter for de nærmeste naboer. 

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte hvor stort et beløb der skal reserveres til muligheden for private projekter.

    Kommunalbestyrelsen skal godkende indtægts- og udgiftsbevilling for Grøn Pulje - Stourup. 

    Økonomi

    Der søges om indtægts- og udgiftsbevilling vedrørende Grøn Pulje – Stourup

    Hedensted Kommune har ansvaret for at administrere udmøntningen af midlerne i de grønne puljer med udgangspunkt i lovgivningen. Midlerne i Grøn Pulje kan anvendes til forskellige formål, herunder grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål med videre. Kommunen kan ikke anvende midlerne til egne formål, og puljen skal allokeres inden for 3 år, hvorefter resterende midler tilbageføres til staten. Midlerne kan overføres fra et budgetår til det næste. 

    Udvikler har angivet, at de skal indbetale 1.640.000 kr. til Hedensted Kommune til Grøn Pulje – Stourup. Der vil jf. administrationsgrundlaget blive trukket 8 % til at dække en mindre del af kommunens ressourceforbrug i forbindelse med arbejdet. Dermed udgør puljen 1.509.000 kr. 

    Der søges derfor om en indtægtsbevilling på 1.640.000 kr. og en udgiftsbevilling på 1.640.000 kr.


    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunen har senest den 30. april 2025 vedtaget nyeste udgave af et administrationsgrundlag for Grøn Pulje. Her blev administrationsgrundlaget opdateret efter nyeste lovgivning for området. Kommunens første administrationsgrundlag blev vedtaget den 27. september 2023. 

    Torsdag den 26. marts blev Solcelleparken ved Stourup indviet. På baggrund heraf bliver der nu tilført Grøn Pulje midler til kommunen, som skal forvaltes. 

    Den 5. og 6. maj besluttede Udvalget for Klima, Natur & Miljø og Udvalget for Vækst & Fællesskab, at Grøn Pulje fremover forankres politisk i Udvalget for Vækst & Fællesskab samt at forankringen og beslutningskompetencen for udmøntningen ligger hos Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget. 

    Sagsfremstilling

    Administrationsgrundlag for Grøn Pulje - Stourup

    På udvalgsmøderne i maj 2026 besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab og Udvalget for Klima, Natur & Miljø, at udmøntningen af Grøn Pulje skal forankres i Udvalget for Vækst & Fællesskab. I sagsfremstillingen for Udvalget for Vækst & Fællesskab fremgik det, at der efter sommerferien 2026 ville blive fremlagt et konkret administrationsgrundlag for Grøn Pulje - Stourup. Det vil sige, at der laves et særskilt administrationsgrundlag ved hvert område, hvor der frigives grøn puljemidler på baggrund af opstillingen af vedvarende energianlæg. Dette forslås for at tage mest mulig højde for opfyldelse af formålet ved grøn pulje, jf. lovgivningen, hvor midlerne skal komme de lokalsamfund til gode, der har fået generne af et VE anlæg i nærheden. Administrationsgrundlaget skal være rammegivende for Landdistrikts-, Kultur- & Fritidsudvalgets udmøntning. 

    Forvaltningen lægger op til, at det fortrinsvis er foreninger og selvejende institutioner, der kan ansøge, men selvorganiserede grupper, virksomheder og enkeltpersoner kan også søge til almennyttige formål. Det vil sige, at privatpersoner for eksempel ikke kan søge til privatøkonomiske interesser.   

    Vedhæftet til sagen findes et forslag til revideret administrationsgrundlag Grøn Pulje - Stourup, jf. bilag 1

    Beslutning om videre undersøgelse af tilskud til private projekter

    Puljen kan jævnfør lovgivningen åbnes yderligere, så borgere kan tildeles tilskud til private projekter, dvs. projekter der ikke har samme krav til det almennyttige formål. Der kan dog ikke gives kompensationer eller erstatninger i den sammenhæng. 

    En grøn pulje til private projekter vil være en relativt uprøvet model i kommunal sammenhæng og kræver derfor nærmere afklaring af det juridiske og administrative grundlag. Ordningen kan medføre udfordringer vedrørende ligebehandling, ressourceulighed blandt ansøgere, nabokonflikter, skatteforhold, risiko for privat værdiforøgelse samt utilfredshed som følge af puljens begrænsede midler.

    Hvis der er politisk ønske om at borgere kan ansøge om tilskud til private projekter, så anbefaler forvaltningen at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor stor en del af puljen der skal reserveres til det beskrevne formål.

    Procesprincipper for udmøntning af Grøn Pulje - Stourup

    Forvaltningen foreslår, at udmøntning af Stourup Grøn Pulje tager afsæt i en række overordnede principper, der skal sikre en fleksibel og lokalt forankret proces.

    Principperne skal give forvaltningen mulighed for løbende at tilpasse processen til lokalområdets behov, ønsker og udvikling. Hensigten er at skabe den nødvendige agilitet i processen, så dialog, aktiviteter og indsatser kan justeres undervejs i takt med lokale erfaringer og behov.

    For at komme de lokalsamfund, der påvirkes af vedvarende energianlæg, til gode, lægger forvaltningen op til, at puljen både udmøntes geografisk i nærområdet og anvendes til indsatser, som lokalt vurderes at kunne styrke, forskønne eller udvikle området.

    Forvaltningen har i udarbejdelsen af principperne været inspireret af erfaringer fra andre kommuner. Hedensted Kommunes tilgang vægter styrket fokus på borgerinddragelse, lokal dialog og synlig kommunal tilstedeværelse. 

    Forvaltningen foreslår derfor, at kommunikationen og samarbejdet med områdets borgere, foreninger og øvrige aktører bygger på følgende principper:

    • Borgerdialog og -inddragelse før, under og efter udmøntningen af Grøn Pulje - Stourup.
    • Gennemsigtighed i processen samt let adgang til information og løbende kommunikation.
    • Vægt på lokalt samarbejde om både proces, udvikling og kommunikation.
    • Fokus på at skabe forbindelser mellem borgere og aktører omkring idéer og projekter, hvor det giver værdi.
    • Inddragelse af lokale aktører som bindeled til lokalsamfundet og som medskabere af udvikling.
    • Let adgang til vejledning og sparring om idéer og projekter.
    Fra princip til udmøntning

    Principperne kan eksempelvis omsættes gennem kommunalt initierede borgermøder samt dialogmøder med lokalråd, foreninger og øvrige lokale aktører op til og under, at puljen er åben. Der lægges samtidig op til et tæt samarbejde med lokale nøgleaktører, som kan bidrage med viden om området, understøtte kommunikationen og fungere som udviklingsigangsættere i lokalsamfundet. Det kunne eksempelvis være lokalråd eller beboerforeninger. 

    Derudover ønsker forvaltningen at tilbyde individuel sparring til borgere og aktører med projektidéer. I perioder, hvor puljen er åben for ansøgninger, kan det afprøves, hvad der sker, når kommunale medarbejdere er tilgængelige lokalt – eksempelvis i forsamlingshuse, haller eller andre lokale mødesteder – så borgere kan få vejledning og sparring på tidspunkter, der passer ind i deres hverdag.

    Forvaltningen indstiller, den 1. september 2026, punkt 138:

    at Kommunalbestyrelsen godkender administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup samt principperne for processen i udmøntningen af puljen.

    at Kommunalbestyrelsen beslutter om forvaltningen skal afklare det juridiske grundlag for at Grøn Pulje – Stourup kan anvendes til private projekter for de nærmeste naboer.

    at Kommunalbestyrelsen beslutter hvor stort et beløb, der skal reserveres til muligheden for private projekter. 

    at Kommunalbestyrelsen godkender indtægts- og udgiftsbevillingen for Grøn Pulje - Stourup.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 1. september 2026, punkt 138:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen:

    at godkende administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup samt principperne for processen i udmøntningen af puljen.

    at beslutte at forvaltningen afklarer det juridiske grundlag for at Grøn Pulje – Stourup kan anvendes til private projekter for de nærmeste naboer.

    at 30% reserveres til ansøgninger for private projekter.

    at godkende indtægts- og udgiftsbevillingen for Grøn Pulje - Stourup.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 156:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Der arbejdes med en kommunikation, der skal sikre, at borgere og lokale aktører løbende kan orientere sig om proces, muligheder og tidsfrister, og at det er let at engagere sig i arbejdet med puljen. Kommunens hjemmeside, lokale kommunikationsplatforme og den personlige dialog forventes at udgøre de centrale elementer i indsatsen.

    Lovgrundlag

    VE-Loven (Lov om fremme af vedvarende energi) §§14-14a 

    Bekendtgørelse om grøn pulje 

    Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 af 12. december 2023

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-11-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til indstilling fra Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv om der ønskes en ekstern undersøgelse.

    Økonomi

    Codex advokater har angivet,  at en juridisk besvarelse af de nedenfor angivne spørgsmål overslagsmæssigt ikke vil beløbe sig til over ca. kr. 35.000 - 38.000 med tillæg af moms. 

    Eventuel finansiering vil ske inden for Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhvervs ramme.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    På møde den 8. juni 2026 besluttede Udvalget for Økonomi og Erhverv at arbejde videre med at præcisere indholdet af spørgsmål 1-3 til fornyet behandling på et kommende møde i udvalget. 

    Sagsfremstilling

    Efterfølgende har diverse materiale, herunder kommunalbestyrelsesmedlems udkast til spørgsmål, der bør afsøges juridisk, været forelagt Codex advokater. 

    På baggrund heraf har advokat præciseret - og forvaltningen bekræftet - at der ønskes en stillingtagen til / juridisk vurdering af, om kommunalbestyrelsesmedlem var berettiget til at rette henvendelse til forvaltningen som sket (om henvendelsen var i strid med gældende regler, herunder Forvaltningsloven eller kommunalretlige regler) , og om forvaltningens håndtering af  forløbet i forlængelse heraf formelt set har været korrekt. 

    Codex advokater har oplyst, at notat med besvarelse heraf vil kunne udfærdiges i løbet af uge 40, 2026 (hvis alle de ønskede bilag tilsendes i uge 37),  og at honorar for besvarelsen heraf ikke vil overstige ca. kr. 35.000 - 38.000 med tillæg af moms. 

    Forvaltningen indstiller;

    at Udvalget for Økonomi og Erhverv tager stilling til, om der ønskes en ekstern juridisk vurdering ved Codex advokater med besvarelse af, om kommunalbestyrelsesmedlem var berettiget til at rette henvendelse til forvaltningen som sket (om henvendelsen var i strid med gældende regler, herunder Forvaltningsloven eller kommunalretlige regler), og om forvaltningens håndtering af  forløbet i forlængelse heraf formelt set har været korrekt.

    Eventuel finansiering vil ske inden for Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhvervs ramme.

    Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 161.

    Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv indstiller, at der ikke foretages en ekstern undersøgelse. Det anerkendes, at der har været fejl i procedurerne omkring sagen og Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv ved godkendelse af indstillingen, beder man om en opdatering af de fremadrettede procedurer for køb og salg til behandling i Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv på november mødet.

    Sagsnr.: 27.69.68-P35-1-26

    Beslutningstema

    Drøftelse af forslag fra Danmarksdemokraterne om at igangsætte en systematisk registrering af fremmøde og udeblivelser ved brug af ekstern fremmedsprogstolkning samt udarbejde en model for en SMS bekræftelsesordning på dagtilbuds og skoleområdet.

    Økonomi

    Se sagsfremstiling.

    Sagsfremstilling

    På vegne af Danmarksdemokraterne har Rune Mikkelsen fremsendt følgende forslag til drøftelse på kommunalbestyrelsens møde den 30. september 2026.

    I Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3. står der at dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsordenen på førstkommende møde. Forslaget er modtaget rettidigt.

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forslag fra Danmarksdemokraterne om at igangsætte en systematisk registrering af fremmøde og udeblivelser ved brug af ekstern fremmedsprogstolkning samt udarbejde en model for en SMS bekræftelsesordning på dagtilbuds og skoleområdet.

    Sagsfremstilling

    På vegne af Danmarksdemokraternes gruppe fremsender Rune Mikkelsen følgende forslag til behandling af Kommunalbestyrelsen 30. september 2026.

    I Hedensted Kommune ønsker vi en sund og ansvarlig økonomisk styring, hvor de fælles skattekroner bruges der, hvor de gør størst gavn for borgerne samt børns læring og trivsel. Skolehjem samarbejdet og forældresamtaler i dagtilbud er afgørende for børnenes integration og skolegang, og kommunen stiller ekstern tolkebistand til rådighed for at sikre denne dialog.

    I regnskabsåret 2025 har Hedensted Kommune afholdt i alt 269.496 kr. til fremmedsprogstolkning på dagtilbuds og skoleområdet. Udgifterne fordeler sig således:

    • Skoleområdet: 210.005 kr.

    • Dagtilbudsområdet: 59.491 kr.

    Udgifterne finansieres centralt på begge områder. Forvaltningen oplyser, at udeblivelser fra tolkning ikke opgøres i dag. Den nuværende praksis er fuldt ud lovlig, men den efterlader os med en administrativ og økonomisk blind vinkel.

    Det er en kendt udfordring, at der opleves udeblivelser fra tolkemøder. Når en forælder udebliver uden rettidigt afbud, står kommunen tilbage med regningen for tolken, ligesom medarbejdernes arbejdstid spildes. Det er ressourcer, som i stedet burde bruges direkte på kernevelfærden på stuerne og i klasselokalerne.

    For at kvalificere indsatsen mod unødigt ressourceforbrug foreslås det, at der indføres en systematisk registrering af udeblivelser, så vi fremadrettet kender det præcise datagrundlag.

    Sideløbende foreslås det at indføre en digital SMS løsning efter inspiration fra andre kommuner. Modellen fungerer således, at forældre modtager en SMS påmindelse nogle dage før mødet, som de aktivt skal besvare for at bekræfte deres fremmøde. Svares der ikke inden for en fastsat tidsfrist, giver det forvaltningen mulighed for rettidigt at afbestille tolken inden for leverandørens frist, eller foretage en hurtig administrativ opfølgning.

    En sådan model sikrer bedre datagrundlag, reducerer økonomisk spild og placerer et naturligt medansvar hos forældrene, uden brug af unødigt bureaukratiske løsninger som f.eks. udeblivelsesgebyrer.

    Alt relevant data og korrespondance vedrørende den fremtidige drift og registrering ønsker vi tilvejebragt til Kommunalbestyrelsens orientering.

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3 stk. 1.

    § 3. Har et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde jævnfør lov om kommunernes styrelse § 11 stk. 1.

    Økonomiske konsekvenser

    Forslaget forventes at have en positiv økonomisk effekt på sigt, da det vil reducere Hedensted Kommunes udgifter til ubenyttede tolkeaftaler. Udgifterne til at tilpasse et eksisterende SMS modul i forvaltningen forventes at være minimale og vil hurtigt være tjent ind.

    Indstilling

    Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen pålægger forvaltningen at:

    1. Igangsætte en systematisk registrering af fremmøde og udeblivelser i forbindelse med brug af ekstern fremmedsprogstolkning på dagtilbuds og skoleområdet.

    2. Udarbejde en model for en SMS bekræftelsesordning, hvor forældre skal bekræfte deres fremmøde forud for et planlagt møde med tolk. Modellen skal sikre, at tolken kan afbestilles i tide ved manglende bekræftelse, under behørigt hensyn til officialprincippet og barnets tarv, så unødige udgifter til ”no-show” minimeres.

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3 stk. 1.

    § 3. Har et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde jævnfør lov om kommunernes styrelse § 11 stk. 1. 

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen pålægger forvaltningen at:

    1.  Igangsætte en systematisk registrering af fremmøde og udeblivelser i forbindelse med brug af ekstern fremmedsprogstolkning på dagtilbuds og skoleområdet.
    2. Udarbejde en model for en SMS bekræftelsesordning, hvor forældre skal bekræfte deres fremmøde forud for et planlagt møde med tolk. Modellen skal sikre, at tolken kan afbestilles i tide ved manglende bekræftelse, under behørigt hensyn til officialprincippet og barnets tarv, så unødige udgifter til ”no-show” minimeres.

    Sagsnr.: 05.01.08-P35-1-26

    Beslutningstema

    Drøftelse af forslag fra Danmarksdemokraterne om at der igangsættes forarbejde - og derefter dialog med Vejdirektoratet omkring etablering af en ny fælles rundkørsel ved Tørring, der hvor Hovedvej A13 i dag mødes med Sønderleddet ind til byen.

    Sagsfremstilling

    På vegne af Danmarksdemokraternes gruppe har Hans Kristian Skibby fremsendt følgende forslag til drøftelse på kommunalbestyrelsens møde den 30. september 2026. I Kommunalbestyrelsens forretningsorden står der, at dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsordenen på førstkommende møde. Forslaget er modtaget rettidigt.

    "På vegne af Danmarksdemokraternes byrådsgruppe ønsker vi at der på det kommende byrådsmøde onsdag 30.09.2026, fremsættes følgende forslag:

    Danmarksdemokraterne foreslår, at der igangsættes forarbejde - og derefter dialog med Vejdirektoratet omkring etablering af en ny fælles rundkørsel ved Tørring, der hvor Hovedvej A13 i dag mødes med Sønderleddet ind til byen. Udkørsler fra Sønderleddet har i årevis været problematisk og det vil derfor kunne knyttes flere fordele ved en fremtidig ny rundkørsel.

    Derfor foreslår vi at Vejdirektoratet kontaktes med henblik på at finde en god fælles løsning på de lokale udfordringer, herunder at der også knyttes kontakt til de politiske transportordførere på Christiansborg som står bag Infrastrukturplanen 2035, samt transportministeren, hvor vi kan redegøre for vort fælles ønske om at opdatere den lokale infrastruktur - her hvor kommunens og statens vejnet mødes.

    Der er efter vores opfattelse kun fordele ved at motivere projektet:

    • Forbedret trafik flow og trafiksikkerhed i området
    • Klar struktur for alle typer af trafikanter
    • God tilpasning til eksisterende vejforløb af Sønderbrogade
    • Bedre udnyttelse af arealerne op til en ny rundkørsel, evt. etablering af erhverv på den sydlige side af den foreslåede rundkørsel

    Samlet set så håber vi at byrådet vil se velvilligt på vores forslag – og ser frem til debatten.

    På vegne af Danmarksdemokraterne

    Herluf Møller

    Rune Mikkelsen

    Hans Kristian Skibby

    Der vedlægges / medsendes kopi af nuværende arealskitse over området, samt kopi af det nye forslag som vi har udarbejdet. Der bemærkes at det alene er en skitse ….

    Såfremt der opstår uklarheder og spørgsmål mv. er I velkommen til at kontakte Hans Kristian Skibby."

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3 stk. 1.

    § 3. Har et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde jævnfør lov om kommunernes styrelse § 11 stk. 1. 

    Indstilling

     at der igangsættes forarbejde - og derefter dialog med Vejdirektoratet omkring etablering af en ny fælles rundkørsel ved Tørring, der hvor Hovedvej A13 i dag mødes med Sønderleddet ind til byen.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Beslutningstema

    Orienteringspunkter til Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    1. Likviditeten i august måned er på 241,3 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 2,9 mio. kr. i forhold til juli måned. Samlet i 2026, er der et fald i likviditeten på 10,9 mio. kr.

    2. På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning 26. august 2026, har der været rettet henvendelse til Kongehuset. Kongehuset har på den baggrund givet tilsagn om at kunne ophænge det officielle gallaportræt af Kongeparret i Rådhussalen på Juelsminde Rådhus i Hedensted Kommune, såfremt det sikres portrættet ophænges på en værdig placering. Gallaportrættet er blevet bestilt ved den fotograf, der er henvist til i Kongehusets tilsagn. Det indrammede billede forventes leveret inden udgangen af oktober måned.

    3. Nyt borgerforslag stillet af Louise Nielsen er gjort tilgængelig på kommunens hjemmeside til afstemning fra tirsdag den 22. september 2026 frem til 22. marts 2027. Borgerforslaget har overskriften "Etablering af sikker Cykelsti på Boringvej i Rask Mølle" og er vedhæftet som bilag.


    Indstilling

    at orienteringspunktet tages til efterretning.

    Sagsnr.: 00.30.14-S00-2-25

    Beslutningstema

    Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

    Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

    Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

    Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen bedes herudover tage stilling til en række bevillingsmæssige ændringer som følge af den årlige midtvejsregulering af kommunens generelle tilskud.

    Økonomi

    Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybes i de vedhæftede bilag.

    Samlet set tilføres driften 25,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en godskrivelse på 25,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet pris- og lønfremskrivning, lov- og cirkulærprogram samt ukrainerelaterede udgifter.

    Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 38 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring samt anlæg.

    Sagsfremstilling

    Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt de ønskede bevillingskorrektioner.

    De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.

    Bevillingskorrektioner:

    Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, hvor der også indgår aftale om midtvejsreguleringen af den kommunale økonomi i 2026. Hedensted Kommune bliver kompenseret med netto 25,8 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. lov- og cirkulærprogram og andre reguleringer (7,4 mio. kr.), ukrainerelaterede udgifter (8,0 mio. kr.), ændrede skøn for overførelsesudgifter (-5,4 mio. kr.) samt ændrede pris- og lønskøn (15,8 mio. kr.).

    Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 25,8 mio. kr., herunder 5,2 mio. kr. til Lokalløn OK26, 2,2 mio. kr. til lov- og cirkulærprogram, -0,3 mio. kr. på øvrige samt at de resterende 18,7 mio. kr. bliver bevilliget til en indefrysning til en fælles handleplan på det specialiserede socialområde.

    Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet set er udgiftsneutrale, og som er udtryk for omorganisering.

    Ukrainerelaterede udgifter håndteres inden for områdernes egne budgetter.

    Økonomiudvalget forventer at bruge ca. 11 mio. kr. mere end budgetteret

    Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes. Dette betyder at der er et forventet merforbrug i 2026 på 3 mio. kr.

    Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindreindtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

    Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 2 mio. kr., da det overførte merforbrug ikke bliver indhentet.

    Der er et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. Byg og Landskab

    Kommunaldirektøren har opsparede midler på 7 mio. kr.

    Øvrige områder forventes samlet set at stemme.

    Udvalget for Læring forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

    Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 10 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

    Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 3 mio. kr.

    Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 20 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr. og på krisecentre et merforbrug på 2 mio. kr. På forebyggelsesområdet og tabt arbejdsfortjeneste er der et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 4 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.                                                   

    Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieres inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.

    Læring i Dagtilbud forventer ved regnskabsafslutningen et samlet mindreforbrug på 35 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr.

    På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 5 mio. kr.

    Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til de decentrale enheder. Heraf er 16 mio. kr. tildelt som led i initiativet ”Løft af dagtilbud”, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats. Derudover er daginstitutionerne tilført 7 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Børnepakken.

    Børnepakken er fuldt implementeret med virkning fra 1. april 2026. Den samlede bevilling på 14 mio. kr. er, ud over den decentrale udmøntning på 7 mio. kr., anvendt til en reduktion af forældrebetalingsandelen til 21,3 pct. samt til at forhøje tilskuddene til private daginstitutioner, privat pasning samt pasning af egne børn.

    Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 2 mio. kr.     

    Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

    Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 22 mio. kr.

    Heraf forventes et merforbrug på 3 mio. kr., 1,5 mio. kr. vedr. ungeforanstaltninger og 1,5 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som overføres til 2027.

    Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret forventer i 2026 et mindreforbrug på 4 mio.kr. med den nuværende forventede aktivitet.

    Det opsparede mindreforbrug er overførte engangsmidler fra tidligere år, hvor bl.a. forsorgshjem udgjorde en markant risiko for merforbrug. Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har derfor overført 8 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2026. Heraf er 6,5 mio. kr. disponeret til projekter som opkvalificering af medarbejdere, afprøvning af nye medicinske behandlingsmetoder, fælles projekt med beskæftigelsen for de svageste ledige samt nedbringelse af lange ophold på forsorgshjem. Trods indsatsen på forsorgshjem er dette fortsat behæftet med usikkerhed, og der kan være 2 nye bevillinger på botilbud på vej. Isoleret set, går driften i 0, hvis engangsmidlerne ikke var overført fra tidligere år.

    Øvrige områder forventer samlet set et merforbrug på 1 mio. kr. Herunder bl.a. personlige tillæg samt boligsikring m.m.

    Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 21 mio. kr. mere end budgetteret

    Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 41 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr. 

    Sundhed og ældre forventer at balancere. Forskellen ift. budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 skal ses i lyset af en øget tilgang af borgere på ældreområdet. Derudover er der en nedsættelse af borgerens egenbetaling på madservice. Dette forventes kompenseret med midler fra lov- og cirkulæreprogram på 1,5 mio. kr.

    Voksenhandicap forventer et merforbrug på 19 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 29 mio. kr. 

    Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud.

    På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

    Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 7 mio. kr. mindre end budgetteret 

    Mindreforbruget skyldes at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr. Derudover forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Kulturskolerne, som skal dække lønninger i anden halvår af skoleåret 2026/2027.

    Øvrige områder forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

    Udvalget for Teknik forventer at bruge 18 mio. kr. mere end budgetteret 

    Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Udvalget for Teknik samt Udvalget for Økonomi og Erhverv er informeret om sagen. Der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. ved vandløbsvedligehold hvoraf 0,6 mio. kr. er overført fra 2025.

    Der forventes mindreindtægt på miljø- og affaldsgebyrer på 0,5 mio. kr.

    Der forventes på forsyningsområdet en forværring på 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede, hvilket skyldes færre indtægter end budgetteret og ekstra udgifter til en mandskabsvogn.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at overholde budgettet.

    Budgettet forventes at balancere for 2026

    Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 28 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 87 mio. kr.

    Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 59 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

    Likviditet:

    Likviditeten udgør ultimo juli måned 244,2 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. end ved udgangen af juni måned. Samlet set er likviditeten faldet med 8 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes fortsat at falde i den nærmeste fremtid.

    Forvaltningen indstiller, den 7. september 2026, punkt 163:

    at budgetopfølgningen tages til efterretning.

    at de foreslåede bevillingskorrektioner på drift og finansieringsposter godkendes som foreslået.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 163:

    Indstilles godkendt.

    Sagsnr.: 00.07.00-A26-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsfremstilling

    Styrelsesloven § 16, stk. 1, har denne ordlyd: Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv. Af 16, stk. 5 fremgår, at erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder mv. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

    • Dialogmøder med bestyrelser Dagtilbud og skole (5.oktober og 2.november)

    Forvaltningen indstiller, den 31. august 2026, punkt 102:

    At Kommunalbestyrelsen godkender bevilling af tabt fortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 31. august 2026, punkt 102:

    Godkendt.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 165:

    Indstilles godkendt.

    Bemærkning til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

    Efter behandlingen af sagen i Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv har Udvalget for Vækst & Klima inviteret kommunalbestyrelsens medlemmer på studietur til Korskro Biogas den 22. oktober kl. 8-13.

    Og der er inviteret til inspirationstur til realisering af udviklingsplan Juelsminde 20. oktober 2026.

    Det indstilles endvidere at der godkendes tabt arbejdsfortjeneste til disse arrangementer.

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven § 16, stk. 1 og stk. 5.

    Sagsnr.: 00.00.00-A26-16-25

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    • Studietur til Korskro biogas 22. oktober kl. 8-13
    • Inspirationstur til realisering af udviklingsplan Juelsminde 20. oktober.

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-6-23

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-37-25

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-32-25

    Beslutningstema

    Her skriver Kommunalbestyrelsens medlemmer under digitalt.