Gå til hovedindhold

Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra Kommunalbestyrelsens møder.

Indhold

    Udvalg: Kommunalbestyrelsen 2026-2029
    Mødedato: 28. januar 2026 16:00
    Mødested: Rådhussalen, Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-32-25

    Beslutningstema

    Mødets deltagere/fraværende noteres her

    Sagsnr.: 05.01.08-P20-5-25

    Beslutningstema

    Stillingtagen til den prioriterede liste over veje til sideudvidelser i 2026 samt stillingtagen til ansøgning om anlægsbevilling på 2 mio. kr til sideudvidelser af kommuneveje.

    Økonomi

    Der skal meddeles anlægsbevilling på 2 mio. kr, og ansøgningen skal finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til sideudvidelser af mindre veje, 2 mio. kr i 2026

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Trafikanalyse - Oplæg til fremtidig vejforbindelse i det sydlige Hedensted, sagsnummer 05.01.35-P20-1-24, blev behandlet på fælles udvalgsmøde for Teknik & Miljø og Vækst & Klima den 25. juni 2025, punkt 6. 

    Anlægsbevilling - Kildeparken etape 5, sagsnummer 05.01.02-P20-5-24, blev behandlet på Kommunalbestyrelsen den 30. april 2025, punkt 60. 

    Sagsfremstilling

    Baggrund
    Byrådet har tidligere afsat midler til sideudvidelse af smalle vejstrækninger, hvor den eksisterende vejbredde ikke er tilpasset den faktiske trafikmængde og -type.

    Den utilstrækkelige vejbredde medfører væsentlige driftsudfordringer i form af nedslidning af rabatter samt hyppig genopfyldning af grus. Den oprindelige bruttoliste omfattede ca. 70 km vejstrækninger, hvor sideudvidelse vurderedes formålstjenelig. Efter gennemførte projekter resterer der nu ca. 40 km vejstrækninger med fortsat behov for sideudvidelse. En fortsat indsats vurderes derfor at kunne reducere driftsudfordringerne og samtidig forbedre trafiksikkerhed samt fremkommeligheden.

    Bruttoliste og prioritering
    Af bilag 1 fremgår den samlede bruttoliste over vejstrækninger, herunder tidligere gennemførte projekter, årets prioriteringer samt resterende strækninger. Listen er opstillet i prioriteret rækkefølge, men ændringer i trafikmønstre, infrastruktur og anvendelse kan medføre justeringer i prioriteringen.

    De vejstrækninger, som administrationen indstiller til prioritering for sideudvidelse, fremgår af oversigtskortet i bilag 2. I 2026 indstiller administrationen, at der arbejdes med ca. 8,5 km vejstrækninger. Udvidelsen kan omfatte enten hele eller dele af de viste strækninger.

    Den endelige prioritering fastlægges på baggrund af blandt andet trafikmålinger og -tællinger, således at trafikkens art og omfang danner grundlag for rækkefølgen af sideudvidelserne. På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning iværksætter administrationen de nødvendige målinger samt indhenter tilbud på opgaven. Det endelige omfang tilpasses herefter de modtagne tilbud og det afsatte budget.

    Foreslåede vejstrækninger i 2026
    Administrationens forslag til årets prioriteringer omfatter følgende vejstrækninger:

    • Aldumvej / Dalbyvej – mellem Ringvej Syd og Bråskovvej
    • Spettrupvej – mellem Ringvej Syd og Stenderup

    Vesterbyvej (mellem Bredalvej og Vestre Ringvej) har i forbindelse med udvidelsen af E45 oplevet en markant øget trafikbelastning, hvilket også har givet anledning til borgerhenvendelser. Vejen kræver i dag omfattende kantopfyldning samt løbende belægningsreparationer og fremgår derfor af bruttolisten. Udvidelse af Vesterbyvej anbefales dog ikke prioriteret på nuværende tidspunkt.

    Der er afsat statslige midler til etablering af et nyt tilslutningsanlæg ved E45 ved Bredalvej, og administrationen vurderer, at dette kan øge trafikbelastningen på Vesterbyvej, hvis der ikke gennemføres supplerende tiltag. Udvalget for Teknik & Miljø samt Udvalget for Vækst & Klima besluttede på fællesmøde den 25. juni 2025 at arbejde videre med en ny linjeføring mellem Hovedvejen (rute 170) og det kommende tilslutningsanlæg ved Hedensted Syd. Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2025 at finansiere projektering af en forlængelse af Kildeparken til Bredalvej. En ny linjeføring og forbedret forbindelse til Kildeparken vurderes samlet set at kunne reducere belastningen på Vesterbyvej væsentligt. På den baggrund anbefaler administrationen, at en eventuel sideudvidelse af Vesterbyvej afventer yderligere afklaring af de samlede trafikale løsninger i området.

    Det anbefales dog, at der på lige vilkår med de udpegede vejstrækninger gennemføres trafiktællinger på Vesterbyvej.

    På Boestholtvej er der i forbindelse med ny lokalplan identificeret behov for sideudvidelse. Administrationen foreslår, at denne udvidelse finansieres via puljen for afledte projekter som følge af private vækstaktiviteter. Udvidelsen af denne skal også koordineres med eventuelle forsyningsmæssige arbejder.

    Genbrug af materialer og opgradering af kommunale grusveje
    I forbindelse med sideudvidelserne kan der opstå behov for fræsning og bortskaffelse af overskydende materialer. Disse materialer vil typisk hovedsageligt bestå af tidligere opfyldning med stabilgrus med asfaltrester. Deponering af disse materialer er forbundet med betydelige omkostninger samt lang transport. Administrationen foreslår derfor, at materialerne i størst muligt omfang genanvendes som bundopbygning på kommunale grusveje og efterfølgende asfalteres, hvor dette er hensigtsmæssigt. Dette skaber merværdi for borgerne og reducerer samtidig forbruget af nye råstoffer.

    Løsningen kan gennemføres inden for stort set samme økonomiske ramme som deponering, samtidig med at den forbedrer kørekomforten på de berørte grusveje og reducerer det fremtidige vedligeholdelsesbehov væsentligt. Udvælgelsen af grusveje til asfaltering sker ud fra en samlet vurdering af transportafstande fra sideudvidelserne, driftsmæssige behov samt gældende lovgivningsmæssige rammer.

    Forvaltningen indstiller, den 12. januar 2026, punkt 9:

    at der arbejdes videre med Aldumvej/Dalbyvej samt Spettrupvej
    at ansøgning om anlægsbevilling på 2 mio. kr godkendes
    at finansieringen sker som beskrevet under Økonomi

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 12. januar 2026, punkt 9:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Udvalget for Teknik besluttede, at forvaltningen skal undersøge muligheden for et gennemkørselsforbud for lastbiler på Vesterbyvej og Årupvej.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 5:

    Indstilles godkendt.

    Sagsnr.: 05.04.06-P20-13-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling til afledte infrastrukturprojekter som følge af private udvikleres udviklingsprojekter.

    Økonomi

    Der søges om anlægsbevilling på 3,6 mio. kroner i 2026, som kan finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten 2026 "Pulje til afledt projektering og anlæg, som følge af private vækstaktiviteter"

    Overslag på afledte udgifter til infrastruktur, som følge af godkendte lokalplaner og igangsættelser, fremgår af bilag 1.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen behandlede og godkendte den 29. marts 2023 et oplæg til nye boligområder på baggrund af indkomne forespørgsler fra private developere.

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede på sit møde, den 30. maj 2023, et rammebeløb i "Pulje - afledte projekter som følge af private vækstaktiviteter" til prioritering af afledte infrastrukturprojekter som følge af private udviklingsprojekter.

    Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 28. september 2025, at igangsætte dele af projekterne på liste 2025 af afledte anlægsudgifter.

    Sagsfremstilling

    På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om godkendelse af lokalplaner for boliger i blandt andet Juelsminde og Korning, efter ønske fra private udviklere, har forvaltningen udarbejdet en liste med nødvendige afledte infrastrukturprojekter i forbindelse med iværksættelse af byggemodningsprojekterne.

    Forvaltningen har udarbejdet overslag på projekterne, og prioriteret disse i forhold til igangsættelse, jævnfør liste i vedlagte bilag 1. 

    For 2026 er der i budgettet "Pulje til afledt projektering og anlæg, som følge af private vækstaktiviteter" afsat 8,0 mio. kr.

    Derfor indstilles, at der af puljen afsættes 3,6 mio. kr til anlægsomkostninger for afledte anlæg som følge af "Lokalplan 1157 Boliger ved Boestholtvej i Klakring", se bilag 2, samt "Lokalplan 1189 Boliger ved Korningvej 42", se bilag 3.

    Forvaltningen indstiller, den 12. januar 2026, punkt 7:

    at kommunalbestyrelsen godkender, at følgende projekter igangsættes jf. sagsfremstillingen:

    • Lokalplan 1157 Boliger ved Boestholtvej, Klakring
    • Lokalplan 1189 Boliger ved Korningvej 42, Korning

    at ansøgning om anlægsbevilling anbefales godkendt, som beskrevet under Økonomi

    at anbefale Kommunalbestyrelsen, at der vedtages ekspropriation af nødvendige arealerhvervelser til anlægsarbejdet

    at frivillige aftaler om arealovertagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 12. januar 2026, punkt 7:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Jeppe Mouritsen blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 4:

    Indstilles godkendt.

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-18-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Hedensted Kommune skal deltage aktivt eller passivt i Treparten for Ringkjøbing Fjord og i givet fald beslutte, om der skal udpeges repræsentanter herfor. 

    Kommunalbestyrelsen skal udpege mindst én politisk repræsentant, der skal repræsentere kommunen i de lokale Treparter for Randers Fjord inklusiv Gudenåkomitéen, Horsens Fjord, Lillebælt/Jylland og eventuelt Ringkjøbing Fjord.

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om medlemmer, som udpeges som repræsentanter for Treparter, også skal sidde i styregruppen for klimapartnerskabet med landbruget.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 29 januar 2025, at deltage passivt for Treparten for Ringkøbing Fjord
    Kommunalbestyrelsen udpegede i den forbindelse Lars Poulsen som trepartsrepræsentant for Lillebælt Jylland, Jeppe Mouritsen som repræsentant for Randers Fjord inklusiv Gudenåkomitéen samt Steen Christensen som repræsentant for Horsens Fjord. 

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 26 februar 2025, at omlægningsplanerne for 2025 udarbejdes som en helhedsorienteret plan baseret på lokal viden, der også inddrager hensyn som eksempelvis natur, drikkevand og skovrejsning.

    Kommunalbestyrelsen principgodkendte den 17 december 2025 den endelige omlægningsplan, fuldt dækkende for kvælstof og kulstof på deloplandsniveau.  

    Sagsfremstilling

    Hvad er Grøn trepart?

    Med "Aftale om et Grønt Danmark" og "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" har kommunerne ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Kommunernes opgave forankres i lokale Treparter, der tager udgangspunkt i de eksisterende vandoplandsstyregrupper (VOS’er). Kommunerne har herigennem en central rolle, med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, der skal bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet. 

    Siden 2010 har kommunerne koordineret deres udtagningsindsats af landbrugsarealer i 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er), som fra 2024 har organiseret sig i 10 grupperinger, med henblik på tværgående samarbejde, kapacitetsopbygning og stordriftsfordele. Hedensted Kommune er medlem af fire Treparter (tidligere VOSSER): Randers Fjord, Horsens Fjord, Lillebælt/Jylland og Ringkjøbing Fjord. 

    Viborg Kommune har formandskabet for Randers Fjord og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 132 km2, som afvander mod Randers Fjord. Horsens Kommune har formandskabet for Horsens Fjord og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 242 km2, som afvander mod Horsens Fjord. Vejle Kommune har formandskabet for Lillebælt/Jylland (Vejle Fjord) og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 171 km2, som afvander mod Lillebælt/Jylland (Vejle Fjord). Ringkjøbing-Skjern Kommune har formandskabet for Ringkjøbing Fjord og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 6 km2, som afvander mod Ringkjøbing Fjord.

    Hver lokal trepart består af følgende medlemmer:

    • 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
    • 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
    • 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
    • 1 repræsentant fra Naturstyrelsen

    Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt, af henholdsvis Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Naturstyrelsen udpeger også deres repræsentanter.

    Status på arbejdet med Grøn trepart

    Arbejdet har i 2025 fokuseret på en dynamisk omlægningsplan, som primært har fokuseret på kulstof og kvælstof. I 2026 vil rammen for den nye omlægningsplan indeholde mål om udpegning af 20% beskyttet natur med baggrund i biodiversitetsforordningen fra EU, vedtaget i 2024, samt realisering af den vedtagne omlægningsplan fra 2025. Hvis projekter udgår af planen, skal andre projekter findes, så planen fortsat i 2026 er fuldt dækkende for kvælstof og kulstof på deloplandsniveau. Den endelige ramme for, hvordan treparterne i 2026 skal arbejde, er endnu ikke udmeldt, hvorved foråret 2026 vil fokusere på realisering af den nuværende plan.

    Udpegning af repræsentanter

    Kommunalbestyrelsen skal udpege 1-2 politiske repræsentanter for de lokale treparter, som kommunen er en del af. Fristen for udpegelse til de lokale treparter forventes at blive i januar 2026, men er endnu ikke endeligt udmeldt. De første trepartsmøder er dog planlagt til opstart i februar 2026. I 2025 var der udpeget 1 politisk repræsentant for hver af de tre treparter, hvorved forvaltningen varetog den sidste plads som politiskbisidder. 

    Som oplandskommune kan man undlade at lade sig repræsentere i en lokal trepart, hvis der er enighed i de øvrige kommunalbestyrelser i oplandet om, at andelen af kommunens areal i oplandet er ubetydelig eller ikke relevant. Da Hedensted Kommune har et meget begrænset opland til Ringkjøbing Fjord, foreslår forvaltningen af prioriteringshensyn, at der tages politisk stilling til, om Hedensted Kommune vil sidestille sig med Silkeborg Kommune og Holstebro Kommune og fortsætte i 2026 med ikke at deltage som aktive medlem i den lokale trepart for Ringkjøbing Fjord, og i stedet deltage som passivt medlem. Ved at deltage som passivt medlem holdes kommunen orienteret om aktiviteter i treparten for det pågældende opland uden at have mødeaktivitet eller forpligtelser.

    Treparten for Randers Fjord bygger oven på et eksisterende samarbejde kaldet Gudenåkomitéen. En udpegning som repræsentant for Treparten for Randers Fjord vil således også med fordel være en udpegning som repræsentant for Gudenåkomitéen.

    Hedensted Kommune har siden 2023 haft et klimapartnerskab med landbruget. Samarbejdet i treparterne bygger derfor også videre på et eksisterende samarbejde med mål om klimareduktion. Forvaltningen i Hedensted Kommune ser en synergi i et sammenfald mellem trepartsrepræsentanterne og de udpegede repræsentanter til klimapartnerskabet med landbruget.

    Forvaltningens anbefaling til udpegningerne
    • At der udpeges 1-2 politiske repræsentanter for Treparten for Horsens Fjord, Treparten for Randers Fjord og Treparten for Lillebælt Jylland (Vejle Fjord). 
    • At repræsentanten for Randers Fjord også udpeges som repræsentant for Gudenåkomitéen.
    • At repræsentanten for Horsens Fjord også udpeges som repræsentant for Naturpark Svanegrund, da der ligger fordele i både at kunne repræsentere land, fjord og hav.
    • At udvalget godkender forslaget om at forblive passivemedlem af Treparten for Ringkøbing Fjord.

    Forvaltningen indstiller, den 14. januar 2026, punkt 6:

    • at det besluttes, om Hedensted Kommune skal deltage aktivt eller passivt i treparten for Ringkjøbing Fjord, og om der skal udpeges repræsentanter herfor.
    • at der udpeges mindst én politisk repræsentant, der skal repræsentere kommunen i de lokale treparter for Randers Fjord, Horsens Fjord, Lillebælt/Jylland (Vejle fjord) og evt. Ringkjøbing Fjord.
    • at det besluttes, om medlemmer, som udpeges som repræsentanter for treparter, også skal sidde i styregruppen for klimapartnerskabet med landbruget.

    Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø 2026-2029, den 14. januar 2026, punkt 6:

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede at deltage passivt i Treparten for Ringkjøbing Fjord.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede, at:

    Jakob Toftebjerg udpeges som repræsentant for Lillebælt/Jylland (Vejlefjord)

    Simon Bendfeldt udpeges som repræsentant for Horsens Fjord

    Claus Thaisen udpeges som repræsentant for Randers Fjord

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede, at repræsentanter for Treparterne, også skal sidde i styregruppen for klimapartnerskabet med landbruget. 

    Nyt justeret oplæg er tilføjet til bilag.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 7:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Realiseringen af omlægningsplanen vil kunne følges på Hedensted Kommunes hjemmeside samt på den officielle hjemmeside MARS. Herudover udsendes der løbende politiske nyhedsbreve til borgmesteren og det samlede Udvalg for Klima, Natur & Miljø, som efterfølgende forelægges på førstkommende udvalgsmøde og dermed offentliggøres.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

    Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024

    Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.

    Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som blev sendt i høring den [20. december 2024].

    Sagsnr.: 82.00.00-A00-1-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling i forbindelse med de tre projekter.

    Økonomi

    Der er i investeringsoversigten for 2026 afsat kr. 22 mio. til facilitetsplan i Læring. Der er endvidere afsat 25 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2027 og 2028. Vedr. 2027 og 2028 skal der søges anlægsbevilling, når budgettet for de respektive år er endelig godkendt.

    Der søges om anlægsbevilling på 22 mio.kr. til de projekter, der beskrives i sagsfremstilling.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Læring besluttede på mødet 1. november 2021 at igangsætte udarbejdelsen af en 10 årsplan for vedligehold, efterslæb og bygningsudvikling. Med principperne fra kloge kvadratmeter, om både at nedskalere bygningsmassen og skabe klogere kvm2, blev der udarbejdet en facilitetsplan. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. august 2022 facilitetsplanen, og der er i 2026 og i overslagsårene afsat midler til realisering af planen.

    På mødet i Udvalg for Læring 2. december 2024 blev prioriteringen af de første projekter besluttet. Prioriteringen tog afsæt i de tekniske behov, kapacitetsbehov og pædagogiske behov. Ved at adressere de tekniske forhold, herunder bygningernes klimaskærm, fysiske tilstand og funktionalitet, blev det presserende vedligeholdelsesarbejde belyst. Samtidig vurderedes kapacitetsbehovet i forhold til elev- og børnetal, og hvordan eksisterende faciliteter understøtter den demografiske udvikling. Endelig er pædagogiske behov blevet gennemgået med fokus på, hvordan bygningerne kan tilpasses moderne læringsformer og didaktiske principper.

    Udvalget for Læring behandlede på møde d. 3. februar 2025 pkt. '17. Implementering af facilitetsplanen i Læring'. Udvalget tog til efterretning, hvordan disponering af de afsatte midler til implementering af facilitetsplanen vil blive påbegyndt i 2025.

    Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 27. august 2025 at godkende anlægsbevilling på 3 mio. kr. til de første projekter i Facilitetsplan Læring. Dette beløb blev fremrykket fra 2026 til 2025.

    Sagsfremstilling

    Den indledende projektering af byggerierne samt nødvendige forundersøgelser er blevet påbegyndt i 2025.

    Der skal nu bevilges anlægsmidler for 2026 til de tre projekter:

    Projekt

    Samlet budget

    Frigivet i 2025

    Anlæg 2026

    Anlæg 2027

    Stjerneskuddet

    8.900.000 kr.

    1.500.000 kr.

    7.400.000 kr.

    Øster Snede 

    12.800.000 kr.

    1.000.000 kr.

    8.700.000 kr.

    3.100.000 kr.

    Ølholm

    18.200.000 kr.

    500.000 kr.

    5.900.000 kr.

    11.800.000 kr.

    TOTAL

    40.600.000 kr.

    3.000.000 kr.

    22.000.000 kr.

    For hvert projekt har de nedsatte byggeudvalg med involvering af de lokale parter lavet en projektbeskrivelse, og der er udarbejdet detailbudgetter for hvert projekt.

    Vedlagt følger:

    • Bilag med budget for hvert projekt med udspecificering af diverse budgetposter, så facilitetsplansarbejdet kan gennemføres i alle tre områder.
    • Bilag med skitser og tegningsmateriale

    Forvaltningen indstiller, den 12. januar 2026, punkt 8:

    At anlægsbevilling på 22 mio. kr. anbefales godkendt som anført under Økonomi.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 12. januar 2026, punkt 8:

    Godkendt.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 19:

    Indstilles godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Beslutningstema

    Orienteringspunkter til Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

      1. Likviditeten i december måned er på 252,4 mio. kr., hvilket er et fald på 1,9 mio. kr. i forhold til november måned. Samlet i 2025 er likviditeten steget med 36 mio. kr.

      2. Efter ønske fra nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer er der udarbejdet en opdateret oversigt over pladser i diverse udvalg, råd og nævn. Denne er vedhæftet som bilag i en tabeloversigt og som et webtilgængeligt bilag. Efter kommunalbestyrelsens møde opdateres listen med de udpegninger der har fundet sted i januar 2026.

    Indstilling

    at orienteringspunkterne tages til efterretning.

    Sagsnr.: 06.01.17-S55-1-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende takster for Hedensted Spildevand 2026.

    Økonomi

    Vandafledningsafgiftens udvikling de seneste 10 år, angivet som takst pr. m3 inklusive moms:

    2026: 62,50 kr.

    2025: 57,50 kr.

    2024: 52,50 kr.

    2023: 48,75 kr.

    2022: 48,75 kr.

    2021: 47,50 kr.

    2020: 47,50 kr.

    2019: 46,25 kr.

    2018: 42,50 kr.

    2017: 41,25 kr.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen har senest godkendt takster for 2025 for Hedensted Spildevand A/S den 29. januar 2025.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Spildevand A/S fremsender takster for 2026 for spildevandsområdet til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsens rolle er begrænset til en legalitetskontrol. Med en legalitetskontrol kan Kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Taksterne er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand den 25. november 2025. Vandafledningsbidraget vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Forvaltningen har derfor ingen bemærkninger og anbefaler, at taksterne godkendes. 

    Taksten er fastsat ud fra følgende:

    Taksten er i 2026 hævet fra 46,00 kr. ekskl. moms i 2025 til 50,00 kr. ekskl. moms for 2026. Taksten er sammensat af to beløb , dels en fremskrivning af taksten fra 2025 på 46,00 kr. til 47,20 kr. i 2026, dels et træk på den såkaldte differencekonto med 2,80 kr. - i alt 50,00 kr. eksklusiv moms. Beløbet inklusiv moms er på 62,50 kr. 

    Taksten ændres hovedsageligt som følge af de generelle prisstigninger i samfundet. Forsyningssekretariatet har således udmeldt en prisregulering af den økonomiske ramme med 2,89% fra 2025 til 2026, hvilket ville give en takst på 47,33 kr. ekskl. moms. Hertil kommer trækket på differencekontoen med 2,80 kr. Differencekontoen er indført i 2025 og holder "styr" på om selskabet har penge til gode eller skylder penge i forhold til de udmeldte økonomiske rammer.

    På nuværende tidspunkt har selskabet 10,5 mio. kr. til gode. Bestyrelsen valgte at opkræve ca. halvdelen af dette beløb svarende til 2,80 kr.

    Hedensted Spildevand har valgt, at der i de kommende år fortsat skal være fokus på fjernelse af uvedkommende vand i afløbssystemerne. Uvedkommende vand medfører kapacitetsproblemer i afløbssystemerne, hvilket medvirker til flere overløb til naturen og kan medføre opstuvninger i private boliger. Separering af fællessystemer fortsættes med henblik på nedbringelse af overløb. Derudover foretages der investeringer til sikring af aktivernes levetider/vedligeholdelse.

    Endelig har den positive vækst i boliger og erhverv i Hedensted Kommune den betydning, at der skal etableres flere afløbssystemer til forsyning af nye byggemodninger, herunder nye afskærende transportledninger.

    Forvaltningen indstiller, den 14. januar 2026, punkt 9:

    at Kommunalbestyrelsen godkender taksterne.

    Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø 2026-2029, den 14. januar 2026, punkt 9:

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende taksterne.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 6:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsselskaber med videre, Lovbekendtgørelse 1775 af den 2. september 2021.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-7-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til vederlag og godtgørelser, samt retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste, for Kommunalbestyrelsens medlemmer i perioden 2026-2029

    Økonomi

    Udgifter til vederlag mv. er indeholdt i budgettet.

    Summen af formandsvederlag-næstformandsvederlag og udvalgsvederlag kan højest udgøre 305% af Borgmesterens vederlag. De i sagsfremstillingen angivne vederlag ligger indenfor denne ramme. Vederlag til 1. og 2. Viceborgmester holdes udenfor denne ramme.

    Sagsfremstilling

     

    Den nye Kommunalbestyrelse for perioden 2026-2029 skal behandle og godkende retningslinjer for vederlag og godtgørelser samt regler for tabt arbejdsfortjeneste, for den kommende periode i Kommunalbestyrelsen.

    Retningslinjerne er identiske med de samme retningslinjer som var gældende for Kommunalbestyrelsen i forrige periode, dog med enkelte justeringer ( markeret med rødt i vedhæftede bilag).

    1. Retningslinjerne er tilrettet mindre redaktionelle ændringer som eksempelvis navne på de nye stående udvalg, Afdelingsnavn samt henvisninger til den gældende styrelsesvedtægt.
    2. Der er indskrevet en 1. og 2. viceborgmester i stedet for 1.
    3. Summen af formandsvederlag-næstformandsvederlag og udvalgsvederlag kan højest udgøre 305% af Borgmesterens vederlag. De i retningslinjerne angivne vederlag ligger indenfor denne ramme. Denne fordeling er lidt anderledes end i forrige periode. Bilag 1 (takstsatserne) er justeret i henhold hertil.

    4. Politikerpakken er justeret således at formuleringen "Hvis man vælger en kommunal telefon kan man få sin arbejdsmail ind på kommunens telefon. Ønsker man ikke kommunens telefon, kan man få kommunens mail på sin private/arbejdstelefon" er fjernet  fra afsnit 4, da denne mulighed udfases af sikkerhedsmæssige årsager.

    Forvaltningen indstiller, den 19. januar 2026, punkt 13:

    at Vederlag og godtgørelser, samt retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste, for kommunalbestyrelsens medlemmer 2026-2029 godkendes

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 13:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Retningslinjerne gøres tilgængelig i First agenda og på kommunens hjemmeside.

    Lovgrundlag

    Den Kommunale Styrelseslov § 16.

    Sagsnr.: 00.00.00-A30-15-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende de indstillede personer til det fælleskommunale beboerklagenævn og Huslejenævn mellem Odder, Hedensted og Horsens Kommuner.

    Historik

    Hedensted Kommune har indgået et samarbejde med Horsens og Odder Kommuner om behandling af beboerklagenævnssager samt sekretærbistand i forbindelse hermed. Hedensted Kommune har haft Fælles beboerklagenævn med Horsens Kommune siden 1. juni 2011. i 2014 kom Odder Kommune med i det fælleskommunale nævn.

    Den 29. oktober 2025 besluttede kommunalbestyrelsen at gå med i et fælleskommunalt huslejenævn mellem Odder, Hedensted og Horsens Kommuner. (se bilag).

    Odder Kommune træffer den 16. december 2025 beslutning om fælleskommunalt  huslejenævn hvor Hedensted indtræder.

    Sagsfremstilling

    Følgende personer indstilles til posterne i de fælleskommunale Husleje- og Beboerklagenævn for Odder, Hedensted og Horsens Kommuner.

    Huslejenævnet:

    • Formand: Marianne Flinch Skjødt
    • Suppleant for formanden: Lene Lund
    • Lejerrepræsentant: Jan Holm Jensen
    • Suppleant for lejerrepræsentanten: Rikke Daugaard Jepsen
    • Udlejerrepræsentant: Hans Kleberg
    • Suppleant for udlejerrepræsentanten: Charlotte Lykke Sørensen
    • Socialsagkyndig: Camilla Wright
    • Suppleant for den socialsagkyndige: Enis Bahtijarevic


    Beboerklagenævn:

    • Formand: Marianne Flinch Skjødt
    • Suppleant for formanden: Lene Lund
    • Lejerrepræsentant: Jan Holm Jensen
    • Suppleant for lejerrepræsentanten: Lea Jans
    • Boligforeningsrepræsentant: Steffen Møller Borgbjerg
    • Suppleant for udlejerrepræsentanten: Lars Due Juhre
    • Socialsagkyndig: Camilla Wright
    • Suppleant for den socialsagkyndige: Enis Bahtijarevic

    Forvaltningen indstiller, den 19. januar 2026, punkt 14:

    at de indstillede personer til de nævnte poster i de fælleskommunale Huslejenævn og Beboerklagenævn mellem Odder, Hedensted og Horsens Kommuner godkendes.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 14:

    Indstilles godkendt.

    Bemærkning til Kommunalbestyrelsens behandling 28. januar 2026.

    Efter behandlingen af sagen i Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv er det meddelt, at den tidligere indstillede lejerrepræsentant er afgået ved døden.

    Til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen er der derfor indstillet en ny lejerrepræsentant til henholdsvis Huslejenævnet og Beboerklagenævnet

    Til at overtage pladsen som lejerrepræsentant i Huslejenævnet indstilles Helle L. Johansen i stedet for.

    Til at overtage pladsen som lejerrepræsentant i beboerklagenævnet  indstilles Thomas Steensen i stedet for.

    Det betyder at følgende personer indstilles til posterne i de fælleskommunale Husleje- og Beboerklagenævn for Odder, Hedensted og Horsens Kommuner.

    Huslejenævnet:

    • Formand: Marianne Flinch Skjødt
    • Suppleant for formanden: Lene Lund
    • Lejerrepræsentant: Helle L. Johansen
    • Suppleant for lejerrepræsentanten: Rikke Daugaard Jepsen
    • Udlejerrepræsentant: Hans Kleberg
    • Suppleant for udlejerrepræsentanten: Charlotte Lykke Sørensen
    • Socialsagkyndig: Camilla Wright
    • Suppleant for den socialsagkyndige: Enis Bahtijarevic


    Beboerklagenævn:

    • Formand: Marianne Flinch Skjødt
    • Suppleant for formanden: Lene Lund
    • Lejerrepræsentant: Thomas Steensen
    • Suppleant for lejerrepræsentanten: Lea Jans
    • Boligforeningsrepræsentant: Steffen Møller Borgbjerg
    • Suppleant for udlejerrepræsentanten: Lars Due Juhre
    • Socialsagkyndig: Camilla Wright
    • Suppleant for den socialsagkyndige: Enis Bahtijarevic

    Kommunikation

    Beslutning meddeles Horsens og Odder Kommuner.

    Indstilling

    at de indstillede personer til de nævnte poster i de fælleskommunale Huslejenævn og Beboerklagenævn mellem Odder, Hedensted og Horsens Kommuner godkendes.

    Sagsnr.: 00.00.00-A30-8-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal udpege et bestyrelsesmedlem samt én suppleant til Energnist I/S bestyrelse i en periode svarende til den kommunale valgperiode. Begge skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

      Der skal udpeges et medlem og en suppleant til bestyrelsen i Energnist I/S i en periode svarende til den kommunale valgperiode. Begge skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen. 

    Forvaltningen indstiller, den 19. januar 2026, punkt 15:

    at der blandt kommunalbestyrelsens medlemmer udpeges et medlem og en suppleant til bestyrelsen for Energnist I/S.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 15:

    Henrik Alleslev udpeges som medlem af bestyrelsen for Energnist I/S. Ove Kjærskov Nielsen udpeges som suppleant til bestyrelsen for Energnist I/S.

    Kommunikation

    Beslutning meddeles Energnist. Energnist er informeret om at udpegning finder sted på møderne i Januar måned.

    Sagsnr.: 22.01.01-A30-1-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til sammensætningen af et Bevillingsnævn i perioden 2026-2029,

    Økonomi

    Udgifterne afholdes indenfor den samlede ramme.

     

    Historik

    Hedensted Kommune har haft nedsat et Bevillingsnævn siden kommunesammenlægningen 1. januar 2007. Udvalget bestod i 2022-2025 af en repræsentant fra politiet, en brancherepræsentant og følgende 5 medlemmer fra Økonomiudvalget. 

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen kan, hvis den ønsker det, nedsætte et Bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter Restaurationsloven er henlagt til Kommunalbestyrelsen.

    Bevillingsnævnet består af en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af Kommunalbestyrelsen, kan være medlem af et Bevillingsnævn.

    Alkoholbevilling gives og fornys af Kommunalbestyrelsen/Bevillingsnævnet efter forhandling med politiet. Bevillingen gælder til et forretningssted og for et tidsrum af 8 år., men kan, når omstændigheder taler herfor, gives for et tidsrum af 4 eller 2 år. Bevillingen kan i øvrigt begrænses og betinges af vilkår.

    I Hedensted Kommune er der ca. 74 steder der er givet alkoholbevilling. Der har i perioden 2022-2025 været planlagt 4 møder om året. Møderne har været afviklet i forbindelse med Økonomiudvalgets møder. En del af møderne i Bevillingsnævnet er erstattet af forenklede sagsgange via mailkorrespondance.

    Hedensted Kommune har haft nedsat et Bevillingsnævn siden kommunesammenlægningen 1. januar 2007. Udvalget bestod i 2022-2025 af en repræsentant fra politiet, en brancherepræsentant og følgende 5 medlemmer Økonomiudvalget;

    • Borgmester Ole Vind
    • Henrik Alleslev,
    • Birgit Jakobsen,
    • Claus Thaisen og
    • Hans Kristian Skibby

    Alternativet til et Bevilllingsnævn vil være at sagerne skal behandles af Kommunalbestyrelsen på den lukkede dagsorden.

    Forvaltningen indstiller, den 19. januar 2026, punkt 16:

    at der, udover Borgmesteren der er formand, vælges 4 personer fra Økonomiudvalget til Bevillingsnævnet. Desuden udpeger Politiet en repræsentant og sekretariatet skriver til brancherne om at udpege en repræsentant derfra.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 16:

    Indstilles godkendt.

    Ud over borgmesteren udpeges Hans Kristian Skibby, Ove Kjærskov Nielsen, Merete Skovgaard Jensen og Henrik Alleslev til bevillingsnævnet.

    Julie Maaløe og Steffan R Jensen udpeges som suppleanter.

    Kommunikation

    Brancheorganisationer og politiet skal informeres om Bevillingsnævnets sammensætning. Kommunens hjemmeside opdateres.

    Lovgrundlag

    Restaurationsloven.

    Sagsnr.: 81.00.00-G01-1666696-22

    Beslutningstema

    Orientering om whistleblowerordning - årsrapport 2025

    Sagsfremstilling

    Efter beslutning i Byrådet den 27. oktober 2021 blev der i december 2021 etableret en lovpligtig whistleblowerordning i Hedensted Kommune. Der blev ved etableringen indkøbt en teknisk platformsløsning med mulighed for håndtering af anonyme indberetninger samt indgået en aftale om screening ved ekstern udbyder (advokat) til vurdering af om omfattet af whistleblowerordning eller ej. Denne løsning fungerer fortsat.


    Ifølge Lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 skal myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i Lov om offentlighed i forvaltningen mindst en gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter denne lov.
    Denne særlige offentlighedsordning skal sikre, at offentligheden får adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i whistblowerordningen i det seneste år, særligt set i lyset af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 25, som bl.a. indebærer, at de oplysninger der indgår i en indberetning, ikke er undergivet aktindsigt efter Offentlighedsloven.


    Årsrapport om whistleblowerordningen fra 1. januar 2025 til 31. december 2025 vedhæftes som bilag.

    Der er i nævnte periode modtaget 3 anonyme indberetninger til ordningen.

    Alle 3 indberetninger er faldet uden for whistleblowerordningen, idet de anonyme indberettere ikke efter det oplyste er ansatte / arbejdstagere i Hedensted Kommune eller arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører eller leverandører til kommunen.

    Indberetningerne er derfor afvist i henhold til Lov om beskyttelse af whistleblowere § 12, stk. 3.

    Den første indberetning drejede sig om arbejdsmiljø, hvor der blev henvist til at kontakte tillidsvalgte eller HR herom, såfremt indberetter er ansat.

    Den anden indberetning drejede sig om muligt socialbedrageri. Ved denne indberetning blev der henvist til at benytte relevant link til anonym anmeldelse. Indberetningen blev desuden oversendt til Kontrolenheden i Hedensted Kommune.

    Den tredje indberetning drejede sig om mulig forurening af vandløb. Denne indberetning blev videresendt til Vækst, Teknik og Fællesskab i Hedensted Kommune.

    Forvaltningen indstiller, den 19. januar 2026, punkt 17:

    at orienteringen tages til efterretning. 

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 17:

    Taget til efterretning.

    Kommunikation

    Årsrapporten vil efter orienteringen på Kommunalbestyrelsesmødet blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. 

    Lovgrundlag

    Lov om beskyttelse af whistleblowere § 27

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-9-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til udpegning af 7 delegerede til Kommunernes Landsforenings årlige Topmøde 12 og 13. Marts 2026 i Aalborg.

    Økonomi

    Udgifter for deltagelse i det kommunalpolitiske topmøde er indeholdt i budgettet.

    Historik

    Tidligere har Hedensted Kommune skullet udpege 6 delegerede til Topmødet. På grund af kommunens vækst er indbyggertallet steget således at Hedensted Kommune i 2026 skal udpege 7 delegerede til det kommunalpolitiske Topmøde.

    Tidligere er de delegerede til Topmødet blevet udpeget blandt medlemmerne af Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv.

    Sagsfremstilling

    Kommunernes Landsforening (KL) afholder sit årlige kommunalpolitiske topmøde på dagene 12. og 13. marts 2026 i Aalborg.

    I henhold til KL's love § 4 kan hver kommune udpege en delegeret for hver påbegyndt 8000 indbyggere. På grund af kommunens vækst betyder det at Hedensted Kommune i 2026 kan udpege 7 delegerede til topmødet (se bilag).

    Antal delegerede er udregnet på baggrund af tal fra Danmarks statistik 1. oktober 2025.

    Forvaltningen indstiller, den 19. januar 2026, punkt 18:

    at der udpeges 7 delegerede fra Hedensted Kommune til det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg 12-13. marts 2026.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. januar 2026, punkt 18:

    Økonomiudvalgets medlemmer indstilles som de syv delegerede fra Hedensted Kommune.

    Partierne selv har ansvaret for at udpege en suppleant fra gang til gang ved eventuelt forfald.

    Kommunikation

    Der er forhåndsreserveret overnatning til konferencen. Der foretages efterfølgende tilmeldinger efter de angivne frister for mødet.

    Lovgrundlag

    Kommunernes Landsforenings love § 4.

    Sagsnr.: 04.04.00-G10-1-25

    Sagsnr.: 01.02.05-A00-2-25

    Sagsnr.: 01.11.00-G10-1-25

    Sagsnr.: 01.11.00-G10-2-25

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-37-25

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-32-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.