Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Mødets deltagere/fraværende noteres her.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en mindre revidering af rammerne for Kommunalbestyrelsens spørgetid.

Økonomi

Ingen umiddelbare konsekvenser.

Historik

Hedensted Kommune har siden sammenlægningen haft nogle rammer for spørgetid. Sådanne rammer har været behandlet af;

Sammenlægningsudvalget 29. marts 2006
Byrådet 15. februar 2010
Byrådet 26. marts 2014
Byrådet 28. februar 2018
Byrådet 27. marts 2019

4. Maj 2023 blev retningslinjerne revideret administrativt med nyt afdelingsnavn og mailadresse
2. august 2023 blev de justeret administrativt med ny mailadresse til at fremsende spørgsmålene til.

Sagsfremstilling

Siden Hedensted Kommune blev dannet har man haft det som man kan kalde Kommunalbestyrelsens spørgetid forud for kommunalbestyrelsens møder. Rammerne for denne har været revideret og behandlet politisk i hver periode. Dog ikke i perioden 2022-2025. I perioden 2022-2025 fortsatte man med de eksisterende rammer for spørgetiden kun tilrettet nogle faktuelle ting som nyt afdelingsnavn og mailadresse.

Tiden er nu kommet til en mindre revidering af rammerne for spørgetiden som er beskrevet i bilaget " Kommunalbestyrelsens dialog med borgere og virksomheder".  Forslag til den nye reviderede udgave er beskrevet i bilag 1. Bilag 2 indeholder den eksisterende udgave. Forslag til tilføjelser er markeret med rødt i bilagene og omhandler afsnit 3,7 og 9.

Forslag til rettelser;

Det oprindelige stk. 3

Spørgsmål til kommunalbestyrelsen kan stilles af enhver borger eller grundejer i Hedensted Kommune, og skal have en afsender. Anonyme spørgsmål besvares ikke. 

Afsnit 3 i den nye udgave.

Spørgsmål til kommunalbestyrelsen kan stilles af enhver borger eller grundejer i Hedensted Kommune, og skal have en afsender. Anonyme spørgsmål besvares ikke. Enhver borger eller grundejer i Hedensted Kommune kan stille maksimalt 3 spørgsmål pr. gang dog maksimalt 8 spørgsmål om året til Kommunalbestyrelsens spørgetid. Har man flere spørgsmål til Kommunalbestyrelsen anbefales en af de øvrige henvendelsesformer. 

Det oprindelige stk. 7

Det vil være en fordel, at et ”Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen” er så kortfattet som muligt, og spørgsmålet skal vedrøre kommunale forhold og være af almen interesse. Har man længere spørgsmål eller forhold der kræver en mere detaljeret udredning vil det være en fordel at anvende en af de øvrige henvendelsesformer jfr. overfor. 

Afsnit 7 i den nye udgave.

Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen” skal være så kortfattet som muligt, og spørgsmålet skal vedrøre kommunale forhold og være af almen interesse. Har man længere spørgsmål eller forhold der kræver en mere detaljeret udredning anbefales en af de øvrige henvendelsesformer jfr. overfor. 

Det oprindelige stk. 9

Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen” forelægges af borgmesteren, og besvares af borgmester eller udvalgsformand . Der er ikke mulighed for, at udfolde en yderligere dialog om spørgsmålet. I sådanne tilfælde henvises til en af de andre henvendelsesformer, hvor der lægger op til dialog og fælles afklaring af det, der ønskes belyst. 

Afsnit 9 i den nye udgave.

Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen” forelægges af borgmesteren, og besvares af borgmester eller udvalgsformand . Der er ikke mulighed for, at udfolde en yderligere dialog om spørgsmålet. I sådanne tilfælde henvises til en af de andre henvendelsesformer, hvor der lægger op til dialog og fælles afklaring af det, der ønskes belyst. Da kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at der bliver så god, grundig og givende dialog som muligt vil indsendte spørgsmål blive vurderet og besvaret udfra den mest relevante besvarelsesmetode. 

Begrundelse

Begrundelsen for ovennævnte rettelser er, at Hedensted Kommune er begyndt at modtage længere indlæg til spørgetiden. Spørgetiden ikke er egnet til længere spørgsmål og til at udfolde en dialog om det fremsendte spørgsmål og Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på, at der bliver så god, grundig og givende dialog som muligt om det fremsendte spørgsmål. Der sættes derfor tal på antallet af gange man kan benytte spørgetiden og med denne revidering præciseres det i de nye retningslinjer, at spørgsmålet vil blive vurderet og besvaret ud fra den mest relevante besvarelsesmetode.

Forvaltningen indstiller, den 17. august 2026, punkt 147:

at de reviderede retningslinjer  "Kommunalbestyrelsens dialog med borgere og virksomheder" som beskrevet i bilag 1 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 147:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Retningslinjerne offentliggøres på hjemmesiden.

Beslutningstema

Drøftelse af forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlem Kennet Bøeg-Jensen (O) oøkm et billede af regentparret i byrådssalen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Kennet Bøeg-Jensen (O) har fremsendt følgende forslag til drøftelse i kommunalbestyrelsen.

I Kommunalbestyrelsens forretningsorden står der at dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsorden på førstkommende møde. Forslaget er modtaget rettidigt.

"Jeg vil gerne foreslå kommunalbestyrelsen at byrådssalen i Juelsminde bliver beriget med et billede af Regentparret.

Baggrund:

Vi lever i Danmark, hvor der er stor tilslutning til Kongehuset. Det kommer til udtryk flere steder i vores samfund. Bl.a. har Forsvaret et billede af Regentparret hængende strategiske steder på deres kaserner. 

Jeg mener derfor, at det vil berige vores hverdag som borgere i Hedensted Kommune, at Regentparret har en plads i vores byrådssal."

Kommunalbestyrelsen behandlede sagen på sit møde den 24. juni 2026 hvor de besluttede følgende;

Man besluttede at punktet blev sendt til behandling i Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv

Jakob Toftebjerg V var fraværende. Som stedfortræder deltog Peter Sebastian Petersen.

Forvaltningen indstiller;, den 17. august 2026, punkt 146:

at sagen drøftes.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 146:

Drøftet. Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv udarbejdede og godkendte en positiv liste over effekter i kommunalbestyrelsessalen i Juelsminde:

Dannebrog, indrammet billede af regentparret, indrammede billeder af tidligere borgmestre, Kort over Hedensted Kommune plus nødvendigt teknisk udstyr i lokalet.

Steffan R. Jensen (F) tog forbehold for beslutningen.

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3 stk. 1.

§ 3. Har et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde jævnfør lov om kommunernes styrelse § 11 stk. 1. 

Beslutningstema

Behandling af Danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal drøfte Danmarkskortet 2025 vedrørende omgørelsesprocenter på social-, børnehandicap- og voksenhandicapområdet.

Historik

Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år, inden den 1. juli, et kommuneopdelt Danmarkskort, på det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven og barnets lov, jf. retssikkerhedslovens § 84a. 

Der har i perioden 1. juli 2022 – 1. januar 2025 været et skærpet krav til kommunens behandling af Danmarkskortet, hvor Kommunalbestyrelserne hvert år skulle tage stilling til, hvorvidt der var behov for at udarbejde en handlingsplan til at styrke den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling på baggrund af Danmarkskortet. Kravet blev tilbagetrukket ved lov nr. 1686 af 30. december 2024, hvilket betyder, at Kommunalbestyrelsen fra 1. januar 2025 alene er forpligtet til at behandle Danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde, inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet er offentliggjort.

Danmarkskortenes opdeling

Danmarkskortet består af et generelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen i klagesager efter alle bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, det vil sige hele socialområdet (børnehandicap- og voksenhandicapområdet, herunder familieområdet, ældreområdet samt rusmiddel- og socialpsykiatriområdet). Herudover består det af et Danmarkskort specifikt for børnehandicap- og voksenhandicapområdet på udvalgte paragraffer. 

Socialområdet

Dette kort omfatter alle bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. 

Børnehandicapområdet

Dette kort omfatter følgende bestemmelser i barnets lov:

• Merudgifter § 86
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87, 88
• Hjemmetræning, særlige dagtilbud og klubtilbud §§ 82-85
• Ledsagelse § 89
• Afløsning og aflastning § 90, jf. SEL § 84
• Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning § 90, jf. SEL §§ 83 og 86

Voksenhandicapområdet

Dette kort omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:

• Voksne - Kontant tilskud § 95
• Voksne - Borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - Ledsagerordning § 97
• Voksne - Merudgifter § 100

Kommunalbestyrelsens opgave

Ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev der vedtaget en skærpelse af kravene til kommunernes behandling af Danmarkskortet. De skærpede krav kommer blandt andet til udtryk ved, at Danmarkskortet skal behandles af Kommunalbestyrelsen på et møde inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet offentliggøres, jf. retssikkerhedslovens § 79 b. Der er ligeledes indført et delegationsforbud i forhold til Kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet, hvilket betyder, at Kommunalbestyrelsen ikke kan overlade behandlingen af punktet til et eller flere udvalg. 

Sagsfremstilling

Formålet med Danmarkskortet er at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Danmarkskortet viser de sager, som bliver påklaget til Ankestyrelsen og enten stadfæstes, ændres/ophæves eller hjemvises. Derimod viser Danmarkskortet ikke antallet af de sager som kommunen behandler, men som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, da omgørelsesprocenten alene relaterer sig til de relativt få sager der påklages, men ikke siger noget om det langt større samlede antal sager kommunen behandler.

Ankestyrelsen har følgende reaktionsmuligheder:

• Stadfæstelse anvendes, når Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse og derved sker der ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning anvendes, når Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvis for eksempel der mangler væsentlige oplysninger i en sag og styrelsen ikke selv kan indhente dem. Kommunen skal ved en hjemvisning genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse anvendes, hvis Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Generelle bemærkninger

Hedensted Kommune har tidligere gjort opmærksom på, at Danmarkskortet ikke giver et retvisende billede af det samlede antal sager, som afgøres i kommunen. De opgjorte procentsatser og Ankestyrelsens registrering af sager tydeliggør ikke de enkelte delafgørelser i en afgørelse, da ankeafgørelserne, som både indeholder en stadfæstelse og en hjemvisning, samlet bliver karakteriseret som en hjemvisning.

Konkret betyder det, at i de tilfælde, hvor Hedensted Kommune træffer afgørelse i en sag som påklages, kan Ankestyrelsen vurdere sagen således, at dele af afgørelsen stadfæstes og øvrige dele hjemvises. Ankeafgørelsen registreres dog ikke som en delvis stadfæstelse, da der også er en del af sagen, som er hjemvist – og derfor registreres hele sagen som hjemvist. Dette giver ikke et retvisende billede af kommunernes sagsbehandling.

Ankerapport og løbende gennemgang af ankeafgørelser

På baggrund heraf udarbejdes der blandet andet i Social Omsorg årligt en rapport over ankeafgørelser, hvilket giver mulighed for at anvende afgørelserne til læring og kvalitetssikring – ankerapporten er vedlagt som bilag til denne sag. På tilsvarende vis gennemgås alle ankeafgørelser i Børnehandicap løbende med medarbejderne med henblik på læring, tilretning af praksis, ledelsestilsyn og kvalitetstjek.

Sammenligning med landsgennemsnittet

Derudover bemærkes det, at Hedensted Kommunes omgørelsesprocenter skal ses i forhold til andre kommuner – og at det som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt kun at foretage sammenligning af omgørelsesprocenter for eksempel i forhold til en eller to nabokommuner. På baggrund heraf er der i bilaget Grafisk overblik over omgørelsesprocenten (2018-2025) indsat et landsgennemsnit, som Hedensted Kommune ses sammenlignet med.

Retssikkerhed

Omgørelser kan ikke stå alene som mål for borgerens retssikkerhed, fordi det primært siger noget om overholdelsen af formelle regler og ikke om borgeren fik den rette hjælp. Retssikkerhed er et mere komplekst begreb, som også omfatter kvaliteten af det faglige skøn, den individuelle vurdering og borgerens oplevelse af at blive hørt og behandlet retfærdigt i sagsbehandlingsforløbet (Magtudredningen 2.0 (bind 7), Skøn, magt og retssikkerhed, 2026).

Omgørelsesprocenterne

I bilaget Grafisk overblik over omgørelsesprocenten (2018-2025) er der indsat tre diagrammer (kort) over, hvordan omgørelsesprocenterne har udviklet sig igennem de seneste år (fra 2018 til 2025). Hedensted Kommunes omgørelsesprocenter for 2025 er fremhævet med lyseblå fyldfarve, og landsgennemsnittet for 2025 er fremhævet med mørkeblå fyldfarve.

Socialområdet

Socialområdet har samlet set behandlet 12.848 sager i 2025. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 74 sager på bestemmelserne i barnets lov og serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang.

Sagerne er fordelt på områderne Børn & Familier i Læring og Center for Visitation & Hjælpemidler og Visitation Voksenhandicap i Social Omsorg.

Børn & Familier, som består af børnehandicap og familieområdet har samlet set behandlet 1.773 sager i 2025. Sagerne er fordelt således, at

• Familieområdet har behandlet 1.479 sager, og
• Børnehandicap har behandlet 294 sager. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 29 sager på de udvalgte paragraffer (Læs mere herom under kortet for Børnehandicap).

Social Omsorg, som består af Center for Visitation & Hjælpemidler og Visitation Voksenhandicap har samlet set behandlet 11.075 sager i 2025. Sagerne er fordelt således, at:

• Center for Visitation & Hjælpemidler (visitatorerne) har behandlet 3.871 sager,
• Center for Visitation & Hjælpemidler (terapeuterne) har behandlet 6.137 sager,
• Center for Visitation & Hjælpemidler (bilteamet) har behandlet 67 sager og
• Visitation Voksenhandicap har behandlet 764 sager. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 12 sager på de udvalgte paragraffer (Læs mere herom under kortet for Voksenhandicap).

Kortet viser følgende:

I 37 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 50 %, som er 3 procentpoint over landsgennemsnittet på 47 %.

• I 6 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 8 %, som er 2 procentpoint over landsgennemsnittet på 6 %.
• I 31 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 42 %, som er 1 procentpoint over landsgennemsnittet på 41 %.

I 37 af klagesagerne har Ankestyrelsen stadfæstet sagen. Det svarer til 50 % af de afgjorte sager, som er 3 procentpoint under landsgennemsnittet på 53 %.

Kommentar

Det bemærkes, at kortet omfatter alle bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, det vil sige både børne-, voksen- og ældreområdet, samt rusmiddel og socialpsykiatrien – og at der af disse forvaltninger har været 74 sager påklaget til Ankestyrelsen i 2025.

Desuden bemærkes det, at der på landsplan er sket en mindre stigning i omgørelsesprocenten; i 2025 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 47 % sammenlignet med 2024, hvor procentsatsen var på 45 %.

I Børn & Familier er der, ud over børnehandicapområdet, blandt andet modtaget klager over afgørelser truffet i Børn & Unge Udvalget og samvær i forbindelse med anbringelser, afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, og støttende indsatser jf. barnets lov § 32.

Børnehandicap

Børnehandicap har samlet set behandlet 294 sager i 2025. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 29 sager omhandlende 19 unikke børn eller forældre i 2025 på de udvalgte paragraffer efter barnets lov §§ 82-85, 86, 87-88, 89, 90, jf. SEL §§ 83, 84 og 86.

Kortet viser følgende:

I 13 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 45 %, som er 14 procentpoint under landsgennemsnittet på 59 %.

• I 1 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 3 %, som er 8 procentpoint under landsgennemsnittet på 11 %.
• I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 41 %, som er 17 procentpoint under landsgennemsnittet 58 %.

I 16 af sagerne er kommunens afgørelse stadfæstet. Det svarer til 55 % af de afgjorte sager, som er 14 procentpoint over landsgennemsnittet på 41 %.

Kommentar:

Vi bemærker, at der er et fald i påklagede sager, og det samlede antal ydelser. Men samtidig er omgørelses-procenten højere, da det beregnes ud fra et lavere antal klagesager.

I 2024 er der truffet 62 afgørelser og det gav en omgørelsesprocent på 40%.

I 2025 er der truffet 29 afgørelser og det gav en omgørelsesprocent på 45%.

Vi bemærker, at vi har meget færre antal klagesager, men desværre betyder det alligevel, at vores omgørelses-procent bliver højere, hvilket kan se ud som om, at vi udfører juridiske arbejde dårligere, men da vi har halveret vores klagesager fra 62 til 29, så vil vi omvendt vurderer, at vi reelt har højnet vores juridiske arbejde.

Voksenhandicap

Voksenhandicap har samlet set behandlet 764 sager i 2025. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 12 sager på de udvalgte paragraffer efter servicelovens §§ 95, 96, 97 og 100.

Kortet viser følgende:

I 6 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 50 %, som er 7 procentpoint over landsgennemsnittet på 43 %.

• I 1 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 8 %, som er 6 procentpoint over landsgennemsnittet på 2 %.
• I 5 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 42 %, som er 1 procentpoint over landsgennemsnittet på 41 %.

I 6 af klagesagerne har Ankestyrelsen stadfæstet sagen. Det svarer til 50 % af de afgjorte sager, som er 7 procentpoint under landsgennemsnittet på 57 %.

Kommentar:

Det bemærkes, at der på landsplan er sket en mindre stigning i omgørelsesprocenten; i 2025 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 43 % sammenlignet med 2024, hvor procentsatsen var på 40 %.

For Hedensted Kommune er der, på voksenhandicaps udvalgte paragraffer, sket en stigning i antal sager (fra 4 til 12 sager), som påklages til Ankestyrelsen.

Fordelingen af Ankestyrelsens afgørelser efter servicelovens §§ 95, 96, 97 og 100:

Sådan vurderer Ankestyrelsen de hjemviste sager

• I 4 ud af 5 sager vurderer Ankestyrelsen, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst og de vurderer, at Hedensted Kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger. Det betyder, at de hjemviser sagerne til ny behandling, og at Hedensted Kommune skal afgøre sagerne på ny.
• 1 sag er fejlregistreret, som en voksensag, men er ikke håndteret i Voksenhandicap, men i Børnehandicap, da sagen omhandler et barn. Ansøgningen indeholder 4 punkter, hvor 2 er stadfæstet og 2 er hjemvist til fornyet behandling. Men på grund af Ankestyrelsens registreringspraksis, fremgår afgørelsen kun som en hjemvisning.

Sådan vurderer Ankestyrelsen den ændret sag

• I 1 sag vurderer Ankestyrelsen, at Hedensted Kommune, som er den aktuelle opholdskommune, har kompetencen til at træffe afgørelse om dækning af ledsagertilskud for en periode, borger boede i anden kommune. Ankestyrelsen lægger vægt på, at det som udgangspunkt kun er en borgers handlekommune, der kan yde hjælp efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig. Det gælder også, selvom der er tale om ydelser med tilbagevirkende kraft.

Det er forvaltningens vurdering, at tallene fra Danmarkskortet 2025 ikke giver anledning til en særlig indsats på de udvalgte paragraffer på voksenområdet.

Forvaltningen indstiller, den 10. august 2026, punkt 70:

at Kommunalbestyrelsen foretager en aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet.

Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2026-2029, den 10. august 2026, punkt 70:

Indstilling godkendt. 

Kasper Glyngø var fraværende.

Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 10. august 2026, punkt 82:

Sagen blev drøftet.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 150:

Indstilling godkendt.

Kommunikation

Sagen behandles i Udvalget for Social Omsorg og i Udvalget for Læring forud for Kommunalbestyrelsesmødet. 

Lovgrundlag

Jf. retssikkerhedslovens § 84 a offentliggøres der hvert år et kommuneopdelt Danmarkskort med omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.

Jf. retssikkerhedslovens § 79b, stk. 1 skal Kommunalbestyrelsen, inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandle Danmarkskortet på et møde.

Beslutningstema

Økonomi

Historik

Sagsfremstilling

Som opfølgning på Udvalget for Vækst & Fællesskabs beslutning om samarbejdsaftaler skal afløse den tidligere Museumspolitik, har forvaltningen udarbejdet forslag til samarbejdsaftaler med Glud Museum, Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum.

Museerne er selvejende institutioner med selvstændigt ansvar for drift, bestyrelse, faglighed og udvikling. Samarbejdsaftalerne har til formål at tydeliggøre rammerne for samarbejdet mellem kommunen og de enkelte museer, herunder sammenhængen mellem kommunens strategier og visioner samt museernes lokale forankring og udviklingsmål.

Forskelle i samarbejdsaftalerne

Samarbejdsaftalerne har en ensartet overordnet opbygning, men afspejler samtidig museernes forskellige rammevilkår og funktioner.

Glud Museum er et statsanerkendt museum og er dermed omfattet af Museumsreformen fra 2024 samt de krav og forpligtelser, der følger af statsanerkendelsen. Samarbejdsaftalen med Glud Museum indeholder derfor flere og mere omfattende forpligtelser end aftalerne med Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum, herunder i relation til dokumentation, kvalitetssikring, samarbejder og opfyldelse af nationale krav. 

Særligt under punkt 3 i samarbejdsaftalerne beskrives de enkelte museers særlige indsatsområder, lokale prioriteringer og udviklingsfokus, herunder blandt andet arbejdet med frivillige, besøgende og lokal forankring.

Alle tre museer har haft samarbejdsaftalerne til gennemsyn med mulighed for at komme med deres tilbagemeldinger. Det har medført få faktuelle rettelser.

Samarbejdsaftalerne for henholdsvis Glud Museum, Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, den 11. august 2026, punkt 118:

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 118:

Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender samarbejdsaftalerne mellem Hedensted Kommune og Glud Museum, Hjortsvang Museum samt Uldum Mølle Museum.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 136:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Museerne orienteres om udvalgets beslutning og eventuelle ændringer.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om forslag til Lokalplan 1216 Solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 3, samlet miljøredegørelse med miljørapport af planerne og miljøkonsekvensrapporter for solcelleanlægget samt § 25-tilladelse skal vedtages endeligt.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger samt ændringsforslag.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 4. september 2023, under punkt 107, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at forvaltningen skulle arbejde videre med to projekter med henblik på lokalplanlægning. 
• Den 4. december 2023, under punkt 156, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at der indledningsvis skulle indkaldes idéer og forslag til planlægningen i 4 uger, og at der skulle indkaldes til et borgermøde den 17. januar 2024 i Uldum Forsamlingshus.
• Den 3. juni 2024, under punkt 68, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at udsætte behandlingen af sagen. Udvalget ønskede at se et forslag, hvor linjeføringen for tilslutning til elnettet gennem Ølholm by ikke fremmes, og kvaliteterne fra forslaget, der blev udsendt i debatfase for indkaldelse af ideer og forslag, genindføres i projektet. Herunder eksempelvis bevaring af eksisterende læhegn, større afstande til naturelementer, friareal omkring Hesselballevej, udsparinger i kanten af parken. Udvalget for Vækst & Klima er indstillet på at anbefale planlægningen af et solcelleprojekt med et nettoareal på 60 hektar igangsat, såfremt et revideret projektoplæg lever op til de oprindelige tanker i projektet.
• Den 28. august 2024, under punkt 128, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægning for et solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe.
• Den 11. august 2025, under punkt 98, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at planlægningen for et solcelleanlæg kunne omfatte et batterienergilagringssystem, BESS-anlæg. 
• Den 25. februar 2026, under punkt 21, besluttede Kommunalbestyrelsen at udsende planforslag, samlet miljøredegørelse med miljørapport for planerne og miljøkonsekvensrapport for solcelleanlægget samt udkast til § 25-tilladelse i høring.

Sagsfremstilling

Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Copenhagen Infrastructure Partners (CiP) om at udvikle et solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe. Det er intentionen at udvikle et solcelleanlæg på cirka 78 hektar, hvoraf området, der kan anvendes til opstilling af solceller og batterianlæg, udgør et areal på cirka 60 hektar. De resterende arealer anvendes til friarealer, faunapassage, afskærmende beplantning, stier og natur. Solenergianlægget forventes at kunne producere cirka 60.000 Megawatt-timer (MWh), svarende til elforbruget for cirka 13.000 husstande (Normtal cirka 30 MW).

Se kort på bilag 1.

Forslag til Lokalplan 1216 Solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 3, samlet miljøredegørelse med miljørapport for planerne og miljøkonsekvensrapport for projektet samt udkast til § 25-tilladelse har været i høring fra 16. marts til 11. maj 2026. Der kom 33 bemærkninger til planlægningen. Bemærkningerne kan ses på bilag 2 Samlede høringssvar.

Der er udarbejdet notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 3 - Behandling af høringssvar. Jævnfør notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om;

• Energipolitik og prioritering af arealanvendelsen i det åbne land
• Menneskers sundhed (støj, trafiksikkerhed og refleksioner)
• Rekreative værdier
• Processen og borgerinddragelse
• Placering og alternative forslag
• Visuelle og landskabelige påvirkninger
• Påvirkning af flora, fauna og biologisk mangfoldighed
• Forurening af grundvand og overfladevand
• Værditab og kompensationsmuligheder
• Fremtidigt bosætningspotentiale og lokalområdets attraktivitet, samt manglende lokal gevinst/forankring
• Reetablering /nedtagningsfase
• Miljøredegørelsens afgrænsning
• Batterianlæggets udformning og omfang
• Eksisterende ledninger og kabler

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med planlægningen, der samlet beskriver, hvordan miljøhensyn er indarbejdet i planerne, og på hvilken måde udtalelserne fra den offentlige høring er taget i betragtning. Den bliver indsat i planerne efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og er et krav i henhold til miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse kan ses på bilag 4.

Forvaltningen vurderer, at enkelte bemærkninger giver anledning til ændringer af planlægningen. 

Sydøstjyllands Brandvæsen har fremsendt bemærkninger, som har medført forslag til ændring af lokalplanens § 3.4, 3.7 og 7.11: 

• § 3.4 - Ændres til: "Inden for delområde I udlægges der, som vist på kortbilag 2, et byggefelt til opstilling af batterianlæg (BESS) og step-up transformer. Der kan etableres trådhegn omkring de tekniske installationer.

  Såfremt en del af byggefeltet ikke anvendes til batterianlæg (BESS) eller step-up transformer, er lokalplanen ikke til hinder for, at der opstilles solcellepaneler inden for byggefeltet.".

• § 3.7 - Ændres til: "Delområde IV udlægges til bygningsfri zoner og skal friholdes for alle former for bebyggelse. Der kan etableres mindre tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning.

  Der ikke må ske andre former for tilstandsændringer, da der er beskyttet natur eller beskyttet dige på arealerne.".

  Der tilføjes en note til bestemmelsen: "Mindre tekniske anlæg kan eksempelvis være etablering af tilslutningspunkter til slukningsvand i tilknytning til batterianlæg (BESS), såfremt dette kræves i den efterfølgende brandtekniske myndighedsbehandling.".

• § 7.11 - Følgende tilføjes som note til bestemmelsen: ”Indhegningen skal udformes, så redningsberedskabet kan skaffe sig adgang ved behov.”.

Visualiseringerne fra fotopunkt 3 og 8 i afsnittet om lokalplanens konsekvenser for nærområdet opdateres med lynafledere, transformer og overvågningsmaster, samt de dele af anlægget, der er skjult bag terræn, beplantning med videre.

I Kommuneplantillægget udpeges rammeområdet som et positiv område for større solcelleanlæg, så planlægningen er i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinje for Større solcelleanlæg i det åbne land. 

Forslag til lokalplan 1216 - Solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe kan ses her, og er vedhæftet som bilag 5.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 6.

Miljøvurdering

Planforslagene er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da lokalplanen sammen med kommuneplantillægget fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til et projekt, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a. Der er således blevet udarbejdet en miljørapport, der vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.

Eftersom projektet er omfattet af bilag 2, punkt 3a og bygherre har ønsket, at det skal undergå miljøvurdering jævnfør § 19, stykke 4, er der ligeledes blevet udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten er sammenskrevet i en Samlet miljøredegørelse, se bilag 7, som belyser de miljømæssige konsekvenser af både planforslagene og projektet.

I miljøredegørelsen vurderes, at realiseringen af plangrundlaget og projektet i driftsfasen potentielt kan medføre en væsentlig negativ visuel påvirkning i forhold til miljøemnet landskab. Dette er gældende inden for nærzonen, som en midlertidig påvirkning i etableringsfasen, hvor den afskærmende beplantning endnu ikke har opnået fuld effekt. I de første år vil solcelleanlægget således opleves som et markant teknisk element i det åbne landbrugslandskab, særligt set fra naboejendommene og Hesselballevej. For at sikre at den afskærmende beplantning opnår den tilsigtede effekt gennem hele anlæggets levetid, stilles der i § 25-tilladelsen vilkår om overvågning af beplantningens etablering og væksttilstand i de første fem år. 

Det vurderes, at realiseringen af plangrundlaget og projektet i driftsfasen vil medføre en væsentlig positiv påvirkning i forhold til miljøemnet klima (energiproduktion), eftersom solcelleanlægget forventes at producere cirka 60.000 megawatttimer elektricitet årligt, hvilket svarer til en årlig CO₂-reduktion i størrelsesordenen 1.600-2.200 tons CO₂-ækvivalenter ved fortrængning af fossilbaseret elproduktion. 

For de resterende emner i miljøredegørelsen vurderes der at være en ubetydelig til moderat negativ påvirkning eller en lille positiv påvirkning. 

§ 25-tilladelser

Udkast til § 25-tilladelse har været offentliggjort sammen med VVM-ansøgning og Samlet miljøredegørelse med miljørapport af planerne og miljøkonsekvensrapport for projektet. Udkast til § 25- tilladelse er vedlagt som bilag 8.

Beslutningsproces

Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.

Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen indstiller, den 11. august 2026, punkt 124:

at Forslag til Lokalplan 1216 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer; 

• § 3.4 ændres til "Inden for delområde I udlægges der, som vist på kortbilag 2, et byggefelt til opstilling af batterianlæg (BESS) og step-up transformer. Der kan etableres trådhegn omkring de tekniske installationer. Såfremt en del af byggefeltet ikke anvendes til batterianlæg (BESS) eller step-up transformer, er lokalplanen ikke til hinder for, at der opstilles solcellepaneler inden for byggefeltet.",
• § 3.7 ændres til "Delområde IV udlægges til bygningsfri zoner og skal friholdes for alle former for bebyggelse. Der kan etableres mindre tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning. Der ikke må ske andre former for tilstandsændringer, da der er beskyttet natur eller beskyttet dige på arealerne.", og at der tilføjes en note til bestemmelsen: "Mindre tekniske anlæg kan eksempelvis være etablering af tilslutningspunkter til slukningsvand i tilknytning til batterianlæg (BESS), såfremt dette kræves i den efterfølgende brandtekniske myndighedsbehandling.",
• § 7.11 tilføjes en note "Indhegningen skal udformes, så redningsberedskabet kan skaffe sig adgang ved behov",
• Visualiseringerne opdateres med lynafledere, transformer og overvågningsmaster, samt de dele af anlægget, der er skjult bag terræn, beplantning med videre.

at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer; 

• Planområdet udpeges som positiv område i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinje for Større solcelleanlæg i det åbne land. 

at den samlede miljøredegørelse med miljørapport for plangrundlaget og miljøkonsekvensrapport for projektet godkendes endeligt,

at den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planerne bliver offentliggjort samtidig,

at § 25-tilladelsen godkendes endeligt.

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 124:

Et flertal i udvalget bestående af Lars Poulsen, Liselotte Hillestrøm og Mads-Peder Søby anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende sagen som indstillet. 

Rune Mikkelsen og Kennet Bøeg-Jensen stemte imod.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 135:

Indstilles godkendt af et flertal i Udvalget.
Hans Kristian Skibby (Æ) og Ove Kjærskov Nielsen (O) stemte imod.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 4. januar 2024 til den 1. februar 2024 ifølge planlovens § 23c.

I forbindelse med debatfasen har der været afholdt et borgermøde onsdag den 17. januar 2024 i Uldum Forsamlingshus. På mødet har Hedensted Kommune præsenteret planlægningsprocessen, og bygherre har præsenteret det konkrete solcelleprojekt.

Planforslagene var i høring fra den 16. marts til 11. maj 2026 i henhold til planlovens §§ 24- 26.

Opstillerne har jævnfør nationale regler om værditabsordningen med videre afholdt et offentligt møde under høringsperioden. På mødet redegjorde solcelleopstilleren for VE-projekternes betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energistyrelsen orienterede på mødet blandt andet om værditabsordningen og køberetsordningen. Hedensted Kommune orienterede på mødet om planproces og høringsmuligheder. Mødet blev afholdt den 8. april 2026 i Uldum forsamlingshus.

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31. Den sammenfattende redegørelse og miljørapporten offentliggøres samtidigt i henhold til miljøvurderingsloven § 34.

Lovgrundlag

Lokalplan: Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24

Kommuneplantillæg: Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23c og § 24

Samlet miljøredegørelse: Miljørapporten er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 1, §§ 19 og 20.

§ 25-tilladelse: Udkast til § 25-tilladelse er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 25.

Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023, § 13, stk. 2.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvilke af de seks landsbyer Glud, Rårup, Bjerre, Stenderup, Kragelund og Aale der arbejdes videre med at overføre fra landzone til byzone, og hvilke der fastholdes i landzone.

Økonomi

Overførsel af Glud, Stenderup og Aale fra landzone til byzone vil jf. bilag 3 medføre en udgift til tilslutningsbidrag til forsyningen på de berørte ejendommes anlægs- og driftsbudgetter på mellem 9,7 mio. kr. og 18,8 mio. kr. afhængig af den endelige afklaring vedrørende udmatrikulering i de enkelte byer. 

Finansiering bør anvises i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen. 

De øvrige økonomiske konsekvenser, herunder eventuelle udgifter til overtagelse af ejendomme, skal belyses i lokalplanprocessen. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

• Den 5. februar 2024, under punkt 17, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at de ønsker at få forelagt en sag om mulighederne for overførsel af hele landsbyer til byzone og konsekvenserne herfor.
• Den 8. april 2024, under punkt 41, drøftede Udvalget for Vækst & Klima kommunens bymønster (tidligere kaldet bystruktur), herunder muligheden for at overføre hele landsbyer i landzone til byzone.
• Den 2. december 2024, under punkt 159, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at udsætter punktet indtil konsekvenserne fra sagsfremstillingen er
  undersøgt nærmere.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommunes bymønster

Hedensted kommune består af en række byer og landsbyer, som alle er dele af et sammenhængende netværk. Byerne er i Kommuneplan 2025-2037 opdelt i tre bytyper: Tre centerbyer, 15 landsbyer i byzone eller fremtidig byzone og 38 landsbyer i landzone. Ud af de 15 landsbyer i byzone er seks af byerne udpeget til fremtidig byzone. Det drejer sig om Glud, Rårup, Bjerre, Stenderup, Kragelund og Aale. Fremtidig byzone betyder, at byerne er placeret i landzone, men at de i fremtiden skal overføres til byzone. I kommuneplanen er det fastsat, at de 15 byer i byzone eller fremtidig byzone sammen med centerbyerne skal bidrage til kommunens byvækst.  

Byvækst forudsætter byzone. Planlovsmæssigt findes ingen mellemstatus: En landsby ligger enten i byzone eller i landzone. Betegnelsen Fremtidig byzone er dermed en hensigtserklæring. Indtil et område formelt overføres til byzone via en lokalplan, fastholder det sin status som landzone, hvor byudvikling ikke er muligt. 

Udpegningen til fremtidig byzone skulle understøtte udvikling og byvækst i lokalbyerne, men har i praksis haft den modsatte virkning. Byvækst kan først realiseres ved overførsel til byzone, og nye byzonearealer skal placeres i tilknytning til eksisterende byzone (planlovens § 11a, stk. 8). Flere af landsbyerne mangler denne tilknytning og kan derfor ikke uden videre realiseres, også selv om der i flere byer allerede er udlagt mindre bolig- og byområder i byzone via lokalplan. Det betyder, at det ikke er muligt at lave byvækst i de 6 landsbyer, før de er overført til byzone.

Samtidig fastlægger udpegningen lugt- og afstandskrav (§§ 15a–15b), der allerede i dag begrænser de omkringliggende husdyrbrugs muligheder for miljøgodkendelse og tilpasning, også uden at der aktuelt sker byudvikling.

Resultatet er, at udpegningerne har fastlåst udviklingen i begge retninger: byerne kan ikke udvikle sig som forudsat, og landbrugene begrænses af en byudvikling, der ikke er sat i gang. Forholdet er strukturelt og kan ikke håndteres ved enkeltsagsbehandling. Der er derfor behov for en stillingtagen til hver enkelt landsby om overførsel til byzone eller fastholdelse i landzone.

Efter dialog med Plan og Landdistriktsstyrelsen er det klarlagt, at en overførsel til både byzone eller landzone skal omfatte hele landsbyen.

Det betyder at der er følgende muligheder for de seks landsbyer:   

1. Landsby overføres til byzone

Skal der ske byvækst, kræver det, at landsbyen overføres fra landzone til byzone. Et ønske om at overføre en landsby til byzone skal udmøntes gennem en lokalplan.

2. Byzone arealer i landsby overføres til landzone eller landsbyen fastholdes i landzone

Landsbyen fastholdes i landzone uden anden planlægning, eventuel eksisterende byzone i landsbyer overføres til landzone. Et ønske om at overføre eksisterende byzone arealer i en landsby til landzone skal udmøntes gennem en lokalplan og gennem et kommuneplantillæg, da landsbyen vil ændre status fra landsby i fremtidig byzone til landsby i landzone. En fastholdelse af landsbyen i landzone vil kun kræve et kommuneplantillæg. Dette betyder, at der ikke kan ske større byudvikling i byen.

Eksisterende støj, luft- eller lugtgener fra omkringliggende husdyrbrug eller erhverv kan i nogle tilfælde betyde, at det ikke er muligt at overføre en landsby til byzone, jævnfør kravet om overholdelse af bestemmelserne i Planlovens §§ 15a-15b.

Byudvikling, inden for de udregnede lugt-konsekvenszoner, er aktuelt ikke muligt. Hvis det planfaglige grundlag eller den administrative praksis ændres, eksempelvis ved mulighed for etablering af afskærmende foranstaltninger eller ved ophør af den lugtbelastende landbrugsdrift, vil forvaltningen kunne forelægge de planlægningsmæssige forudsætninger for Kommunalbestyrelsen med henblik på en fornyet politisk stillingtagen til landsbyernes udviklingsmuligheder.

Overførsel til byzone kan kun ske gennem lokalplan. For de landsbyer, der vælges overført, skal der udarbejdes en samlet lokalplan for hele landsbyen. 

Konsekvenser ved zone ændringer

Hver af de seks landsbyer er forskellige, og derfor varierer de konkrete konsekvenser ved en ændring til byzone fra landsby til landsby. Forvaltningen har anmodet Codex Advokater om at belyse de generelle konsekvenser ved at overføre en hel landsby til byzone, de er beskrevet herunder. Efterfølgende er de konkretiseret for de enkelte landsbyer, som er uddybet i bilag 1.  

Generelle konsekvenser ved at overføre landsbyer i landzone til byzone:

• Krav om kommunal overtagelse af ejendom

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres fra landzone til byzone (Planlovens § 47 A), kan ejeren kræve, at kommunen overtager ejendommen mod erstatning. Da den præcise fysiske afgrænsning af zoneudlægget først fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning, foreligger der ikke beregningsforudsætninger på nuværende strategiske niveau. Den mulige økonomiske konsekvens afklares i lokalplanprocessen.

• Ejendomsvurderinger og ejendomsbeskatning

Ændrer en landsby zone, kan det potentielt få betydning for ejendomsvurdering og dermed også ejendomsbeskatningen. Omfanget af ændringen er ikke muligt at vurdere, da det beror på Skats vurdering af den enkelte ejendom, der ændrer zone.   

• Husdyrbrug

En overførsel af en landsby til byzone vil ikke have nogen indflydelse på den eksisterende drift af husdyrbrug og andre relevante virksomheder. Det må dog bemærkes, at en overførsel til byzone vil kunne påvirke adgangen til efterfølgende at udvide eller på anden måde ændre sådanne virksomheder.

• Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Der vil skulle meddeles dispensation for, at svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold lovligt kan opretholdes eller etableres, hvis et område ved lokalplan overføres til byzone.

• Ny udstykning og bebyggelse

En overførsel til byzone vil kunne indebære øgede bygge- og udstykningsmuligheder for de respektive ejendomme, som kommunen ikke kan nægte på baggrund af reglerne om byggeretten i BR 18 (Bygningsreglementet).

• Tilslutningsbidrag

En overførsel af en landzonelandsby til byzone vil få betydning for beregning af tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme, herunder offentlige institutioner, og der kan være grundlag for at opkræve supplerende bidrag som følge af overførslen.

Forvaltningen har udarbejdet foreløbige skøn over den kommunale omkostning forbundet med dette, men da den præcise fysiske afgrænsning af zoneudlægget først fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning, foreligger der ikke overblik over, hvordan det vil få betydning for private erhvervsejendomme. En overførsel vil ikke påvirke mulighederne for at opkræve tilslutningsbidrag for nye boliger, eller supplerende tilslutningsbidrag for etablering af flere boliger, herunder ved udstykning med videre.

Forvaltningens vurderingskriterier

Forvaltningen lægger op til en differentieret beslutning baseret på en konkret vurdering af hver enkelt by. En beslutning om overførsel af en landsby er en planretslig ramme, og kræver godkendelse af lokalplan og kommuneplan, før det får indvirkning på borgerne.

Hver landsby er vurderet ud fra fire kriterier:

1. Planlægningsmæssig gennemførlighed
   Kan en lokalplan med reelt udviklingsindhold overholde §§ 15a–15b, jf. de genberegnede lugtkonsekvenszoner (bilag 2)?
2. Udviklingsmæssig effekt
   Hvor stor er forskellen mellem byzonestatus og status quo, herunder omfanget af eksisterende byzone?
3. Kommunal økonomisk eksponering
   Tilslutningsbidrag for kommunale ejendomme og § 47 A-risiko (se bilag 3).
4. Konsekvenser for borgere og erhverv
   Herunder ejendomsvurdering, privat dyrehold, vilkår for erhverv.

Gennemgang af de seks landsbyer:

Glud (Anbefales overført til byzone)
Glud anbefales overført til byzone på baggrund af udviklingsinteressen. På nuværende tidspunkt er udviklingsmulighederne låst af et potentielt statsligt veto vedrørende kystnærhedszonen og "indefra og ud"-princippet. Overførsel forudsætter, at afgrænsningen justeres uden om lugtzoner i sydvest (se bilag 2), eller at forholdene afbødes ved kilden. Overførslen medfører en maksimal kommunal udgift på ca. 15,3 mio. kr. (se bilag 3). Beløbet kan reduceres via aktiv udmatrikulering og frasplitning af de 127.000 m² kommunale arealer inden den endelige vedtagelse for at imødegå utilsigtede tilslutningsbidrag. Overførslen til byzone kræver lokalplan.

Rårup (Anbefales overført til landzone)
Rårup anbefales overført til landzone, da forvaltningens nye beregninger (se bilag 2) viser, at lugtzoner fra de omkringliggende husdyrbrug dækker hovedparten af byen og potentielle udvidelsesarealer. Byens fremtidige udvikling kan derfor kun ske gennem omdannelse og landzonetilladelser. Det mindre areal i byzone ved plejehjemmet afklares særskilt.

Overførslen til landzone kan udmøntes på to måder: gennem lokalplan eller ved, at kommunen beslutter, at ophæve lokalplanen for arealerne i byzone. Derudover kræver ændringen et kommuneplantillæg, da Rårup ændrer status fra landsby i fremtidig byzone til landsby i landzone.

Bjerre (Anbefales fastholdes i landzone)
Bjerre indeholder ingen byzonearealer, derfor anbefales Bjerre fastholdt i landzone, idet de omfattende lugtzoner kombineret med manglen på eksisterende byzonearealer udelukker byvækst. Byens udvikling kan derfor kun ske inden for landzonens eksisterende rammer via omdannelse af den eksisterende bygningsmasse og landzonetilladelser. Ændringen kræver et kommuneplantillæg, da Bjerre ændrer status fra landsby i fremtidig byzone til landsby i landzone.

Stenderup (Anbefales overført til byzone)
Stenderup anbefales overført til byzone, da byen i forvejen rummer eksisterende byzone, da der er beregnet en mindre lugtpåvirkning (se bilag 2) samt en minimal kommunal arealeksponering på ca. 29.000 m², der betyder en forventning på et supplerende tilslutningsbidrag på op til 3,2 mio. kr. Det forudsættes i den videre planlægning, at den fremtidige byudvikling rettes mod nord og øst, og at lokalplanen disponeres i fuld overensstemmelse med planlovens §§ 15a og 15b. Overførslen til byzone kræver lokalplan.

Aale (Anbefales overført til byzone)
Aale anbefales overført til byzone baseret på et solidt udviklingsgrundlag med flere eksisterende, lokalplanlagte boligområder i byzone, som ikke hindres af de genberegnede lugtforhold. Det er en forudsætning for overførslen, at de 34.000 m² kommunale arealer håndteres via udmatrikulering inden lokalplanvedtagelsen. Det er forventningen, at det betyder et øget tilslutningsbidrag på ca. 3,8 mio. kr. Overførslen til byzone kræver lokalplan.

Kragelund (Anbefales fastholdes i landzone)
Med den samlede udviklingsplan for Øster Snede og omegn er Kragelund anbefalet til udvikling og overførsel til byzone. Men i forbindelse med nye beregninger af lugtpåvirkningen (se bilag 2) er det ikke muligt at overføre byen til byzone. Det anbefales derfor, at muligheden for at overføre Kragelund til byzone genoptages ved ændrede forhold og revurderes ved kommende kommuneplanrevisioner.

Detaljeret gennemgang af de enkelte landsbyer fremgår af bilag 4.

Videre proces

For de landsbyer, hvor det besluttes at arbejde videre med overførsel til byzone (Glud, Stenderup og Aale), skal der udarbejdes en samlet lokalplan for hver af byerne. Lokalplanerne indgår i forvaltningens kommende prioritering af lokalplanopgaver, som forelægges udvalget for Vækst & Fællesskab på møde 3. november.

For de landsbyer, der fastholdes i landzone (Bjerre, Rårup og Kragelund), udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer den fremtidige zonestatus fra fremtidig byzone til landzone.

Kommuneplanen giver mulighed for, at der i hver valgperiode kan overføres op til to landsbyer fra landzone til byzone, hvis forudsætningerne ændrer sig. Det vurderes, at denne mulighed på sigt kan være særligt relevant for Kragelund, hvor en overførsel til byzone kan blive aktuel, når de omkringliggende husdyrbrug ophører eller gennemført eventuelle afbødende foranstaltninger.

Beslutningsproces

Den kommende planlægning er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. april 2026, punkt 64 om delegation.

Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen indstiller, den 11. august 2026, punkt 122:

Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen: 

• at igangsætte kommuneplan- og lokalplanlægning med henblik på overførsel af Glud, Stenderup og Aale fra landzone til byzone og
• at inviterere til dialogmøder hurtigst muligt med lokalområderne i Kragelund, Bjerre og Rårup forud en endelig beslutning vedr. fastholdelse i landzone. 

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 122:

at Kommunalbestyrelsen igangsætter kommuneplan- og lokalplanlægning med henblik på overførsel af Glud, Stenderup og Aale fra landzone til byzone,
at Kragelund, Bjerre og Rårup fastholdes i landzone, jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 139:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Ved beslutning om at arbejde videre med overførsel orienteres borgere og erhverv i de berørte byer, inden lokalplanprocessen igangsættes, med særskilt og tidlig dialog med erhvervsejendomme om tilslutningsbidrag, med ejendomme med dyrehold om dispensationspraksis og grundejere med udstykningspotentiale. Borgerne i Bjerre, Rårup og Kragelund orienteres om begrundelsen for fastholdelse i landzone. For Kragelund informeres samtidig om, at vurderingen genoptages ved ændrede forhold.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 11a, stk. 8, § 11b, stk. 6, §§ 15a–15b, § 47 A.

Bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 (miljøaktivitetsbekendtgørelsen).

Spildevandsbetalingsloven.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forslag fra Dansk folkeparti om offentliggørelse af kommunalbestyrelsens fremmøde og vederlag for indeværende periode.

Sagsfremstilling

Ove Kjærskov Nielsen har på vegne af Dansk Folkeparti indsendt følgende forslag til behandling på kommunalbestyrelsens møde 26. august 2026.

I Kommunalbestyrelsens forretningsorden står der at dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsorden på førstkommende møde. Forslaget er modtaget rettidigt.

"Forslag om offentliggørelse af kommunalbestyrelsens medlemmers fremmøde og vederlag for indeværende periode.

Forslag til beslutning :

Dansk Folkeparti foreslår at Hedensted Kommune etablerer en fast og offentlig tilgængelig oversigt på kommunens hjemmeside med virkning fra starten af indeværende valgperiode. Oversigten skal opdateres løbende, og indeholde oplysninger om medlemmernes fremmøde og fravær til møder i såvel kommunalbestyrelsen som de stående udvalg. Desuden skal oversigten give borgerne en samlet og overskuelig adgang til oplysninger over de vederlag som medlemmerne modtager for deres politiske poster."

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3 stk. 1.

§ 3. Har et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde jævnfør lov om kommunernes styrelse § 11 stk. 1. 

Indstilling

at Hedensted Kommune etablerer en fast og offentlig tilgængelig oversigt på kommunens hjemmeside med virkning fra starten af indeværende valgperiode. Oversigten skal opdateres løbende, og indeholde oplysninger om medlemmernes fremmøde og fravær til møder i såvel kommunalbestyrelsen som de stående udvalg. Desuden skal oversigten give borgerne en samlet og overskuelig adgang til oplysninger over de vederlag som medlemmerne modtager for deres politiske poster.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forslag fra Socialdemokratiet om en tilkendelsegivelse fra Kommunalbestyrelsen, om der kan  igangsættes en planlægning i forhold til et kommuneplanstillæg for at muliggøre et nyt supermarked ved rundkørslen i Tørring.

Sagsfremstilling

På vegne af Socialdemokratiets gruppe har Liselotte Hillestrøm fremsendt følgende forslag til behandling af kommunalbestyrelsen 26. august 2026.

I Kommunalbestyrelsens forretningsorden står der at dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsorden på førstkommende møde. Forslaget er modtaget rettidigt.

"Som meddelt, ønsker vi at bruge initiativretten og ønsker nedenstående på dagsordenen til august mødet.

I forbindelse med at en specifik dagligvarebutik igennem de sidste 5 år har villet etablere et supermarked i Tørring, hvor de både har fået skriftlig og mundtlig afvisning udenom Kommunalbestyrelsen, mener vi, at anmodningen og ansøgning om etablering af et nyt supermarked på den konkrete ansøgte matrikel skal imødekommes hurtigst muligt.

Derfor ønsker vi sagen taget på dagsordenen, så vi kan få den politisk behandlet i KB. 

Vi ved, at firmaet har været til møde med forvaltningen i februar måned, hvor de bl.a. snakkede vandhåndtering og trafikale forhold. I forbindelse med det, har firmaet tilkendegivet, at evt. udgifter ved dette ikke får omkostninger for kommunen.

Vi har fået rigtig mange tilkendegivelser fra byens borgere, der i den grad ønsker, at Rema 1000 kommer til byen.

Endvidere ved vi, at Handelsstandsforening også bakker op omkring ønsket om placeringen ved rundkørslen, da de ikke ønsker mere tung trafik i bymidten.

Socialdemokratiet ønsker nu en klart politisk tilkendegivelse om Kommunalbestyrelsen ønsker, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, så ansøgningen kan imødekommes, såfremt det kan aftales, at etablering af supermarkedet ikke giver kommunen ekstra omkostninger.

Den sidste udarbejdede detailhandelsanalyse viser klart, at der netop i Tørring og opland er plads til endnu et supermarked. Der har tidligere ligget 4 supermarkeder i Tørring, og siden Aldi lukkede har Tørring vækstet og der er endnu større kundegrundlag i dag.

Vi kan som parti kun se fordelene for vores borgere og kommune, da det betyder flere arbejdspladser, mere lokal handel og forhåbentlig flere kunder i midtbyen til vores detailbutikker.

Supermarkedet kommer til at ligge 75 meter fra hvor Tørring bycentrum starter. (Det er kun 5 huse imellem den ansøgte matrikel og byens detailbutikker).

Vi vil gerne præcisere, at denne politiske beslutning kun omhandler Tørring.

Vi ønsker en tilkendelsegivelse fra Kommunalbestyrelsen, om der kan  igangsættes en planlægning i forhold til et kommuneplanstillæg for at muliggøre et nyt supermarked ved rundkørslen i Tørring.

Bilag:

Vi er tidligere blevet lovet, at samtlige bilag vedrørende ansøgning om etablering af Rema1000 i Tørring vil blive samlet et sted i First Agenda, heriblandt alt kommunikation med firmaet, ansøgningerne, tilbagemeldinger og korrespondance med berørte parter. Det ønsker vi tilvejebragt til kommunalbestyrelsens orientering.

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3 stk. 1.

§ 3. Har et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde jævnfør lov om kommunernes styrelse § 11 stk. 1. 

Indstilling

 en tilkendelsegivelse fra Kommunalbestyrelsen, om der kan  igangsættes en planlægning i forhold til et kommuneplanstillæg for at muliggøre et nyt supermarked ved rundkørslen i Tørring.

Beslutningstema

Orienteringspunkter til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

1. Likviditeten i juni måned er på 246,8 mio. kr., hvilket er et fald på 2,2 mio. kr. i forhold til maj måned. Der er sket en regulering i maj opgørelsen, som har givet et fald på 0,2 mio. kr. Hvilket betyder at der samlet i 2026, er et fald i likviditeten på 5,4 mio. kr.
2. Brev fra Miljøministeren vedrørende problematikker ift. fordeling af opgaver, omkostninger og indtægter i forbindelse med råstofindvinding på land.
3. Ankestyrelsens godkendelse af kommunens styrelsesvedtægt.
4. Input fra 55 borgmestre til ny udligningsreform samt svar fra kommunernes Landsforening på henvendelse fra borgmestre om arbejdet med en udligningsreform .
5. Likviditeten i juli måned er på 244,2 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 2,6 mio. kr. i forhold til juni måned. Samlet i 2026, er der et fald i likviditeten på 8 mio. kr.

Indstilling

at orienteringspunkterne tages til efterretning.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at økonomidirektør og chefen for IT og Digitalisering kan underskrive leasingkontrakter vedr. IT-udstyr.

Økonomi

Intet at bemærke.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Leasingaftaler vedr. IT-udstyr indgås løbende i forbindelse med kommunens anskaffelse og udskiftning af IT-udstyr. Leasingfirmaer stiller som udgangspunkt krav om, at leasingkontrakter underskrives af tegningsberettigede, det vil i praksis sige borgmesteren og normalt kommunaldirektøren.

For at sikre en mere smidig og effektiv sagsbehandling ved underskrift af leasingkontrakter for IT-udstyr, indstilles det at økonomidirektør Thomas Møller Palner og chefen for IT og Digitalisering Jesper Dannerfjord bemyndiges til at underskrive leasingaftaler vedr. IT-udstyr på vegne af Hedensted Kommune.

Som følge heraf forslås det samtidig, at afsnit 3.6 i Kasse- og Regnskabsregulativet tilpasses, således at økonomidirektøren og chefen for IT og Digitalisering i forening kan indgå og underskrive leasingkontrakter vedr. IT-udstyr.

Forvaltningen indstiller, den 17. august 2026, punkt 144:

at økonomidirektør Thomas Møller Palner og chefen for IT og Digitalisering Jesper Dannerfjord bemyndiges til at underskrive leasingkontrakter vedr. IT-udstyr på vegne af Hedensted Kommune.

at afsnit 3.6 i Kasse- og Regnskabsregulativet tilpasses i overensstemmelse hermed.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 144:

Indstilles godkendt.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte retningen for detailhandel i Hedensted Syd på baggrund af detailhandelsredegørelse og tillæg til detailhandelsredegørelse samt beslutte, om der skal igangsættes planlægning for Biltema.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Sagsfremstilling

Forvaltningen indstiller, den 11. august 2026, punkt 123:

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 123:

Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 138:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Hvis planlægningen bliver sat i gang, vil planforslaget blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.

Lovgrundlag

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema A for byggeriet af 16 private boliger og 35 almene boliger. 

Kommunalbestyrelsen skal godkende tillæg til købeaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale. 

Økonomi

Den samlede anskaffelsessum for projektet er 77.040.000 kr. Den kommunale grundkapitalindskud udgør 8%, som svarer til 6.163.200 kr 
Grundkapitalindskuddet finansieres af salget af Stenkærgård, enklave 4, del af matr. nr. 31cr Boring By, Hvirring, med et areal på ca. 55.000 m2

Salgsindtægten udgør 11.200.000 kr inklusiv moms og 8.960.000 kr eksklusiv moms.

Kommunalbestyrelsen godkendte salget den 25. februar 2026 og gav her indtægtsbevilling på 8.960.000 kr og udgiftsbevilling på 5.900.000 kr til grundkapitaltilskud. 

Ved indsendelsen af skema A foreligger nu en mere præcis boligstørrelse samt at anskaffelsessummen bygger på satser for maksimumbeløb for andet kvartal 2026, hvilket medfører en forøgelse af grundkapitaltilskuddet. 

Det indsendte skema A viser en stegning i grundkapitaltilskud med 263.200 kr

Efter aftale med ALFABO vil Hedensted kommune opkræve et tillæg til købsaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale. 
Det gives således udgifts- og indtægtsbevilling på 263.200 kr.   

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Projekt
Projektet omfatter etablering af tæt-lav bebyggelse på matrikel nr. 31cr, Boring By, Hvirring, inden for kommuneplanramme 6.B.08 og lokalplan 1006. Formålet er at skabe et grønt og bæredygtigt boligområde med fokus på biodiversitet, fællesskab og varieret beplantning.

Der opføres i alt 51 boliger fordelt på 2 delområder. Heraf 16 private boliger og 35 almene boliger

Delområde 1 indeholder 16 stk. private boliger
Delområde 2 indeholder 35 stk. almene boliger

Der etableres 2 boligtyper i delområde 2, almene boliger:
Type A, 18 stk. 3 rums, er på 82 m2 i alt 1.476 m2
Type B, 17 stk. 4 rums, er på 95 m2 i alt 1.615 m2
                                                        Total 3.091 m2

Lejlighedsgennemsnit 88 m2

Planløsningerne er disponeret med fokus på funktionalitet, dagslys og direkte kontakt til udearealer. Bebyggelsen er organiseret i mindre klynger, som understøtter naboliv og sociale møder, samtidig med, at hver bolig har sin egen private zone.

Byggetid
Byggestart uge 45, 2026 og indflytning uge 10, 2028.

Udbud
Projektet gennemføres i en delegeret bygherremodel.
Der er indgået aftale med Certo Byg ApS, cvr. 4589799, som udover den almene del af projektet forestår opførelsen af den private andel af projektet. Dokumentpakken tager udgangspunkt i standardparadigme fra Byggeskadefonden.

Økonomi 
Den samlede projektøkonomi udgør 77.040.000 kr og fordeler sig således:
Grundudgifter samt tilslutningsafgifter 15.137.000 kr.
Entrepriseudgifter 50.697.000 kr.
Omkostninger, gebyrer med mere 10.038.000 kr.
Samlet anskaffelsessum 77.040.000 kr.

Regaranti
Hedensted Kommune skal stille med en regaranti.
Denne er under udarbejdelse. Alfabo forventer en garantistillelse på ca. 70%.

Projektet finansieres med 90% realkreditlån, 8% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud.

Huslejeeksempler:
Husleje familieboliger 18 stk. (82 m2) kr. 1.075/m2 Pr. måned kr. 7.346
Husleje familieboliger 17 stk. (95 m2) kr. 1.075/m2 Pr. måned kr. 8.510

Almindelige betingelser
Vedrørende ABR og AB18 kan der oplyses, at Alfabo forventer, at begge kan ligge til grund for projektet uden afvigelser.

Regulering af maksimumbeløb
Nærværende indberetning tager udgangspunkt i 2026 maksimumbeløbene, Q2, som reguleres i forhold til det gældende maksimumbeløb på skema B tidspunktet.

Ved sagens afslutning, ved skema C, sker der indeksregulering, hvor indeksreguleringsbeløbet forhøjer sagens samlede anskaffelsessum med det faktiske indeks udover maksimumsbeløbet. 

Forvaltningen indstiller, den 11. august 2026, punkt 127:

at Skema A godkendes med tilhørende grundkapitaltilskud

at tillægget til købeaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale, godkendes

at der gives udgifts- og indtægtsbevilling på 263.200 kr jævnfør økonomiafsnittet

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 127:

Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 137:

Indstilles godkendt.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. kap. 4 stk. og iht. ABT18.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Revisionsberetning nr. 35, tiltrædelsesberetning, og Revisionsberetning nr. 36 vedrørende årsregnskabet for 2025 samt kommunens årsregnskab for 2025.

Historik

Årsregnskab 2025 med tilhørende bilag blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2026 punkt 63, hvor beslutningen blev: "Årsregnskab 2025 godkendes og afgives til revision".

Revisionsberetning nr. 35 og 36 er modtaget fra kommunens revisionsselskab BDO 15. juni 2026, og er samme dag udsendt på mail til Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Lov om Kommuners styrelse § 42 b "Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at revisionens beretninger, jf. § 42, stk. 4, udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen".

Sagsfremstilling

BDO har efter revision af årsregnskabet for 2025 fremsendt Revisionsberetning nr. 35 og nr. 36 til Kommunalbestyrelsens behandling.

Revisionsberetning nr. 35 er en tiltrædelseserklæring i forbindelse med, at der er valgt ny kommunalbestyrelse i Hedensted Kommune pr. 1. januar 2026. Beretningen beskriver omfang og ansvar i forbindelse med revisionen. 

Revisionsberetning nr. 36 vedrører årsregnskabet for 2025. 

Revisionen har igen i år godkendt regnskabet uden forbehold. "Vi har ved revisionen ikke konstateret kritiske forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen på årsregnskabet, og vi vil derfor forsyne årsregnskabet med en påtegning uden forbehold." (Beretning nr. 36: 786). 

Revisionen har i år ikke givet anledning til bemærkninger. (Beretning nr. 36: 800). 

I forbindelse med korrektionen er der foretager enkelte redaktionelle korrektioner i årsberetningen og bilagshæftet. Korrektionerne er med i årsberetningen og bilagshæfte, som er bilag til denne sag. De har ingen drifts- eller bogføringsmæssig påvirkning af årsregnskabet for 2025. (Beretning nr. 36: 797).  

Forvaltningen indstiller, den 17. august 2026, punkt 145:

at Revisionsberetning nr. 35, tiltrædelsesberetningen, godkendes.

at Revisionsberetning nr. 36 vedrørende årsregnskab for 2025 godkendes.

at Årsberetning 2025 og Bilagshæfte 2025 godkendes endeligt.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 145:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Beslutning meddeles Ankestyrelsen, BDO samt diverse ministerier. Årsregnskab 2025 Beretning og Bilagshæfte offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.

Økonomiudvalget skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni, hvorefter Kommunalbestyrelsen inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til mødekalender for de politiske møder i 2027.

Økonomi

Udgifter til afvikling af møder indgår i budgettet for Kommunalbestyrelsen.

Historik

Mødekalenderen behandles af Direktionen 6. August og af de stående udvalg 10.-12. august, Udvalget for Økonomi & Erhverv 17. august og Kommunalbestyrelsen 26. august 2027.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet udkast til politisk mødekalender 2027.

Udkastet til politisk mødekalender 2027 er udarbejdet efter samme principper som mødekalenderen for 2026

• Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt for møder.
• Der afholdes mandagsmøder for Udvalget for Økonomi & Erhverv medio hver måned.
• Som udgangspunkt afholdes mandagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Teknik, Læring og Social Omsorg.
• Som udgangspunkt holdes tirsdagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Vækst & Fællesskab samt Beskæftigelse.
• Der afholdes onsdagsmøder i begyndelsen af måneden for Udvalget for Klima, Natur & Miljø
• Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden.
• 1. og 2. behandling af budgettet er indsat i kalenderen.
• Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.

Det betyder at møderne for 2027 afvikles på følgende datoer;

Datoer for mandagsmøderne i udvalgene for Teknik, Læring og Social Omsorg er følgende;

• 11. januar
• 1. februar
• 1. marts
• 5. april
• 3. maj
• 31. maj (juni mødet)
• 9. august
• 30. august (september mødet)
• 4. oktober
• 1. november
• 29 november (december mødet)

Datoer for tirsdagsmøderne i udvalget for Vækst & Fælleskab samt Beskæftigelse er følgende;

• 12. januar
• 2. februar
• 2. marts
• 6. april
• 4. maj
• 1. juni
• 10. august
• 31. August (september mødet)
• 5. oktober
• 2. november
• 30. November (december mødet)

Datoer for onsdagsmøderne i Udvalget for Klima, Natur & Miljø er følgende;

• 13. januar
• 3. februar
• 3. marts
• 7. april
• 5. maj
• 2. juni
• 11. august
• 1. september
• 6. oktober
• 3. november
• 1. december

Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv holder mandagsmøder kl. 9:00 på dagene;

• 18. januar
• 8. februar
• 15. marts
• 19. april
• 18. maj (tirsdagsmøde)
• 14. juni
• 16. august
• 13. september
• 11. oktober
• 15. november
• 6 december

Kommunalbestyrelsens mødedag er onsdagsmøder på dagene;

• 27. januar
• 24. februar
• 31. marts
• 28. april
• 26. maj
• 23. juni
• 25. august
• 29 september
• 27. oktober
• 24. november
• 15. december

1. behandling af budgettet afholdes onsdag den 22. september.
2. behandling af budgettet onsdag den 13. oktober.

Bemærkning til behandlingen i Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv.

Møderne i Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv afholdes som udgangspunkt som mandagsmøder bortset fra mødet den 18. maj som afholdes som tirsdagsmøde på grund af Pinsen.

Forvaltningen indstiller:

at mødekalenderen for 2027 godkendes.

Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 10. august 2026, punkt 86:

Godkendt.

Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 10. august  2026, punkt 104:

Udvalget for Teknik godkendte mødekalenderen for 2027

Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2026-2029, den 10. august 2026, punkt 71:

Indstilling godkendt. 

Kasper Glyngø var fraværende.

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 128:

Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte mødekalenderen.

Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2026-2029, den 11. august 2026, punkt 92:

Mødekalenderen for 2027 er godkendt.

Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø  2026-2029, den 12. august 2026, punkt 96:

Udvalget for Klima, Natur & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende mødekalenderen for 2027.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 149:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Mødekalenderen lægges på hjemmesiden og Politikerne og Direktionens kalender opdateres med de godkendte datoer.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til rokade i Juelsminde Havnebestyrelse.

Historik

På det konstituerende møde som blev afholdt 1. december 2025 blev følgende 3 personer udpeget af kommunalbestyrelsen til Juelsminde havnebestyrelse.

1. Søren Pedersen (A)
2. Jonas Nonbo (V)
3. Per Bardrum (V)

Sagsfremstilling

Juelsminde Havn er en selvejende institution. Ifølge vedtægterne ledes havnen af en for en periode på 4 år valgt havnebestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf 3 er udpeget af Hedensted Kommune. Medlemmerne skal have tilknytning til havnen eller nærområdet.

Hedensted Kommune har fået en henvendelse fra Venstre om at medlem udpeget af Venstre til bestyrelsen Juelsminde Havn og Marina, Per Bardrum, ønsker at udtræde af bestyrelsen.

Venstre ønsker at pladsen fremover besættes af Winnie Lykke Jensen, 7130 Juelsminde. 

Forvaltningen indstiller, den 17. august 2026, punkt 148:

at den nævnte rokade i Juelsminde havnebestyrelse tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 148:

Indstilles godkendt.

Kommunikation

Beslutning meddeles bestyrelsen for Juelsminde Havn & Marina.

Lovgrundlag

Den Kommunale styrelseslov § 28.

Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Sagsfremstilling

Styrelsesloven § 16, stk. 1, har denne ordlyd: Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv. Af 16, stk. 5 fremgår, at erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder mv. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

• Villumprojektet Uderum til Læringsrum d.28.8 kl.13.00-14.00
• Aale-Hjortsvang børneby: indvielse d.9.9. kl.14.30
• Stjerneskuddet: rejsegilde d.10.9 kl.14.00
• Sammen om Skolen mødedatoer skoleåret 2026/2027: (d.22.10.2026, 10.12.2026, 4.2.2027, 8.4.2027)

Forvaltningen indstiller, den 10. august 2026, punkt 89:

At Kommunalbestyrelsen godkender bevilling af tabt fortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 10. august 2026, punkt 89:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 151:

Indstilles godkendt.

Lovgrundlag

Styrelsesloven § 16, stk. 1 og stk. 5.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Tættere på Billund Lufthavn. Rundvisning og dialog i Billund lufthavn tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 17-20:30 for kommunalbestyrelsens medlemmer.
• Flagdag for Danmarks udsendte lørdag den 5. september i Juelsminde.

Forvaltningen indstiller, den 17. august 2026, punkt 152:

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 17. august 2026, punkt 152:

Indstilles godkendt.

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.