Gå til hovedindhold
Husdyrbrugloven

Indledende offentlighedsfase

I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16a stk.2 til etablering af kyllingeproduktion på Skovhusvej 19, 8762 Flemming. Frist for bemærkninger, eller anmodning om udkast udløber den 28 september 2026.

Indhold

    Hedensted Kommune opstarter sagsbehandling af ansøgning om miljøgodkendelse af kyllingeproduktion på Skovhusvej 19, 8762 Flemming.
    Der foreligger ikke en gældende miljøgodkendelse af husdyrproduktion på ejendommen.

    Der søges om godkendelse af et produktionsareal på i alt 6120 m2 til kyllinger i nye stalde.
    Der ansøges om etablering af to parallelt beliggende stalde med hver 3060 m2 produktionsareal, med tilhørende fodersiloer og varmevekslere.
    Derudover etableres der medarbejder faciliteter i tilknytning til staldene.
    Eksisterende bygningsmasse bevares.

    Beregningerne i ansøgningsskema nr. 249024 viser at husdyrbruget vil få en kvælstofemission på i alt 3407 kg. NH3-N/år, og at kravet om anvendelse af Bedst Anvendelige Teknologi (BAT), er opfyldt med det valgte staldsystem og miljøteknologi.
    Derudover viser beregningerne i ansøgningsskemaet at lugtgenekriterierne i forhold naboer og omkringboende er overholdt uden brug af lugtreducerende teknikker eller dispensationsmuligheder.
    Lugtkonsekvenszonen er beregnet til 767 meter.

    Ansøgningsmaterialet er bestående af:

    Hedensted Kommune behandler ansøgningen, og forventer at kunne træffe afgørelse om miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16a stk. 2.
    Ved behandling af ansøgningen vurderes de virkninger projektet kan have på miljøet (VVM).

    Enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt at få tilsendt et udkast til sagens afgørelse til kommentering inden afgørelsen meddeles.

    Bemærkninger til ansøgningsmaterialet, eller anmodning om at få tilsendt udkast til afgørelse kan sendes til Hedensted Kommune, Stationsparken 1, 7160 Tørring (Att. Vibeke Holm) eller pr. mail: landbrug@hedensted.dk (Att. Vibeke Holm)

    Efter modtagelse af udkast til afgørelse, har enhver der berøres af afgørelsen, herunder foreninger og organisationer der er omfattet af husdyrbruglovens §§§§ 84-87, ret til at kommentere udkastet inden for 30 dage.

    Frist for bemærkninger, eller anmodning om udkast udløber den 28 september 2026.