Indledende offentlighedsfase i forbindelse med ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16a stk. 2 til etablering af ny stald på Båstrupvej 63, 8722 Hedensted, samt revurdering af eksisterende godkendelse
Hedensted Kommune opstarter sagsbehandling af ansøgning om tillæg til og revurdering af miljøgodkendelse af konsumægs produktionen på Båstrupvej 63, 8722 Hedensted. Frist for bemærkninger, eller anmodning om udkast udløber den 16. november 2026.
Hedensted Kommune opstarter sagsbehandling af ansøgning om tillæg til og revurdering af miljøgodkendelse af konsumægs produktionen på Båstrupvej 63, 8722 Hedensted.
Der søges om godkendelse til udvidelse af det eksisterende produktionsareal. Der søges om en udvidelse på i alt 3865 m2 til æglæggende høns i fler-etagesystem.
Der ansøges om etablering af én ny stald, beliggende parallelt med de eksisterende stalde, således der i alt kommer til at være et produktionsareal på 15.460 m2.
Eksisterende fodersiloer, gødningsopbevaringsanlæg mv. udvides ikke.
Beregningerne i ansøgningsskema nr. 253599 viser at husdyrbruget vil få en kvælstofemission på i alt 14.471 kg. NH3-N/år, og at kravet om anvendelse af Bedst Anvendelige Teknologi (BAT), er opfyldt med det valgte staldsystem og miljøteknologi.
Derudover viser beregningerne i ansøgningsskemaet at lugtgenekriterierne i forhold naboer og omkringboende er overholdt uden brug af lugtreducerende teknikker eller dispensationsmuligheder.
Lugtkonsekvenszonen er beregnet til 791 meter.
Ansøgningsmaterialet er bestående af:
Ved behandling af ansøgningen vurderes de virkninger projektet kan have på miljøet (VVM).
Enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt at få tilsendt et udkast til sagens afgørelse til kommentering inden afgørelsen meddeles.
Bemærkninger til ansøgningsmaterialet, eller anmodning om at få tilsendt udkast til afgørelse kan sendes til Hedensted Kommune, Stationsparken 1, 7160 Tørring (Att. Vibeke Holm) eller pr. mail: landbrug@hedensted.dk (Att. Vibeke Holm)
Efter modtagelse af udkast til afgørelse, har enhver der berøres af afgørelsen, herunder foreninger og organisationer der er omfattet af husdyrbruglovens §§§§ 84-87, ret til at kommentere udkastet inden for 30 dage.
Frist for bemærkninger, eller anmodning om udkast udløber den 16. november 2026.