Indledende offentlighedsfase i forbindelse med ansøgning om § 16a miljøgodkendelse af Dalvej 1, 8783 Hornsyld
Hedensted Kommune er påbegyndt sagsbehandlingen af ansøgning om ny miljøgodkendelse af griseproduktionen på
ejendommen Dalvej 1, 8783 Hornsyld.
Frist for bemærkninger eller anmodning om udkast udløber den 10. februar 2026
Der søges efter husdyrbruglovens regler om stipladsmodellen, for at opnå den fleksibilitet en sådan godkendelse medfører. Samtidigt søges der for hele husdyrbruget, om overgang til flexgruppen Slagtesvin og smågrise; Fulddrænet gulv (kummer under hele arealet), i alt 2026 m2 produktionsareal.
I forbindelse med ansøgningen, tages Sostald og Klimastald 3 ud af drift, i alt 815 m2 produktionsareal.
Husdyrbruget på Dalvej 1, 8783 Hornsyld, har en eksisterende revurdering fra 30. juli 2013, samt et skift i dyretype fra 29. juli 2021. Der er tilladelse til et dyrehold på 10.000 smågrise (7,2 – 32 kg), samt 9.424 slagtesvin (32-115 kg).
På ejendommen er der 5 eksisterende gyllebeholdere på henholdsvis 1500 m3, 800 m3, 3000 m3, 3000 m3 og 2600 m3. Gyllebeholderene indgår i ansøgningen.
Beregningerne i ansøgningsskema nr. 253374 viser, at kravet om brug af bedste anvendelige teknologi (BAT), er opfyldt med det valgte staldsystem, og at kvælstofemissionen fra staldanlægget er 4.660 kg. NH3 -N/år.
Beregningerne i skemaet, viser at lugtgenekriterierne i forhold til samlet bebyggelse kun kan overholdes ved ansøgning om brug af 50% - reglen, og at lugtkonsekvenszonen er opgivet til at være 657 meter.
Der er 4 ejendomme hvortil der søges efter 50% reglen. På baggrund af en enkelt af disse ejendomme (Dalvej 8, 8783 Hornsyld) er der indsendt OML- beregning, der viser at afstandskravet i forhold til 50% - reglen kan overholdes.
Ansøgningsmaterialet er bestående af:
Ansøgningsskema 253374
Mijøkonsekvensrapport
Enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt at få tilsendt et udkast til sagens afgørelse til kommentering, inden en endelig afgørelse meddeles.
Hedensted Kommune behandler ansøgningen, og forventer at kunne træffe afgørelse om miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16a.
Ved behandling af ansøgningen vurderes de forskellige virkninger, som projektet kan have på miljøet (VVM).
Bemærkninger til ansøgningsmaterialet, eller anmodning om at få tilsendt udkast til afgørelsen kan sendes pr. mail: landbrug@hedensted.dk eller til Hedensted Kommune, Stationsparken 1, 7160 Tørring
Efter modtagelse af udkast til afgørelse, har enhver der berøres af afgørelsen, herunder foreninger og organisationer der er omfattet af husdyrbruglovens §§ 84-87, ret til at kommentere udkastet inden for 30 dage.