Høring af to reguleringsprojekter i Fruens Møllested Bæk
Høringsperioden er fire uger og udløber den 31. juli 2025
Vejle Kommune ansøger om tilladelse til etablering af to vandtilbageholdelsesområder i Fruens Møllested Bæk.
Hedensted Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til etablering af to vandtilbageholdelsesområder i Fruens Møllested Bæk nord for Grejs By. Projektområderne er beliggende i både Hedensted Kommune og Vejle Kommune. Områderne ønskes etableret ved at etablere bygværk i vandløbet, der til dagligt vil muliggøre passage af vandløbsvandet, men som ved store regnhændelser kan lukkes delvist og tilbageholde vand, til sikring mod oversvømmelse i Vejle Midtby.
Projektet forventes igangsat september-oktober 2025, når gyldig tilladelse haves.
Udgifter til projektet afholdes af Vejle Kommune.
Du kan læse mere i projektbeskrivelsen nedenfor.
Høringsmateriale
Ansøgning Vandoplagringsområde Ved Område 19 og 36 i Fruens Møllested Bæk
Har du bemærkninger til det ansøgte projekt, kan de senest den 31. juli 2025 indsendes til Hedensted Kommune, Natur og Miljø, Stationsparken 1, 7160 Tørring, gerne pr. e-mail til adressen: vandognatur@hedensted.dk