Kontakt
Ole Vind (V)
E-mail: Ole.Vind@Hedensted.dk
Tørring Kanoudlejning og Kanofart
Telefon: 75 80 13 01
E-mail: mail@kano-udlejning.dk
Heidi Baltzer Schmidt
Telefon: 25 53 34 30
Hedensted Kommune sælger Tørring Camping, samt nabomatriklen der huser Tørring Kanoudlejning, til Tørring Kanoudlejning & Kanofart efter udbud. Det betyder, at Campingpladsen åbner for gæster senere på foråret. Samtidig åbner der sig nye perspektiver for at udvikle turismen langs Gudenåen og i Tørring.
Med salget af campingpladsen og nabomatriklen bliver det muligt at få mere kritisk masse i turismen i Tørring og udvikle på oplevelsesmulighederne for vandrere, kano-gæster og andre typer af turister, der vil nyde naturen langs Danmarks længste å, Gudenåen. Og så selvfølgelig opleve den nye Gudenåsti, der forventes at tiltrække flere vandreturister.
Hedensted-borgmester Ole Vind (V) glæder sig derfor over, at fremtiden for faciliteterne langs Gudenåen nu er på plads.
- Vi havde to rigtig spændende bud at vælge i mellem. Det viser, at der er interesse for at bidrage til at skabe vækst, udvikling og oplevelser i Tørring. Og så betyder det, at vi får nye øjne på campingpladsen og dens potentiale med en unik placering lige på åbrinken og alligevel midt i Tørring by.
- Samtidig er vi blevet forelagt en god plan for pladsens udvikling i de kommende år, hvor det er oplagt, at camping kan tænkes sammen med kanoudlejning, så vi får et sammenhængende og attraktivt tilbud til de mange turister, som besøger området og Gudenåen.
Karsten og Nynne Kristiansen, der i forvejen driver Tørring Kanoudlejning, Silkeborg Kanocenter og Kongensbro Teltplads, glæder sig over, at virksomheden nu bliver udvidet i Tørring:
- Vi er glade for at have vundet begge udbud, for vi ser et stort potentiale i Tørring. Vi mener, at vi kan skabe spændende synergieffekter. Både mellem campingplads og kanoudlejning og vores øvrige tilbud langs Gudenåen. Samtidig gør faciliteterne i Tørring det muligt for os at udvikle nye produkter og oplevelser. Det kan fx være til vandre- eller cykelturister, som vi tror, vi vil se mange flere af i de kommende år med den nye Gudenåsti, men også til lokale borgere, som vi håber vil lægge vejen forbi caféen.
Salget er en del af Hedensted Kommunes arbejde med at styrke turismen og skabe mere liv omkring Gudenåen og Tørring by, som har gennemgået en omfattende byudvikling i de senere år.
FAKTA:
E-mail: Ole.Vind@Hedensted.dk
Telefon: 75 80 13 01
E-mail: mail@kano-udlejning.dk
Telefon: 25 53 34 30