Kontakt
Ole Vind (V)
E-mail: Ole.Vind@Hedensted.dk
Heidi Baltzer Schmidt
Telefon: 25 53 34 30
E-mail: Heidi.Baltzer@hedensted.dk
Hedensted Kommune tager et stort spring frem og er nu igen at finde blandt de 10 bedste kommuner i målingen, som Dansk Industri netop har offentliggjort. Kommunen rykker frem på flere områder, særligt inden for arbejdskraft og effektiv sagsbehandling og indtager nu en plads som landets nr. 10.
Særligt værd at fremhæve er Hedensted Kommunes generelle erhvervsvenlighed, en markant evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt, at mange unge i kommunen vælger en erhvervsuddannelse.
Også på byggesagsområdet er der sket en mærkbar forbedring, hvilket understøtter virksomhedernes behov for en smidig og effektiv sagsbehandling.
Borgmester Ole Vind (V) glæder sig over resultatet, men understreger, at arbejdet ikke stopper her:
- Vi kan være stolte af, at Hedensted Kommune igen ligger i top 10 i Dansk Industris måling. Det viser, at vi har et stærkt samspil mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen, og at vi lykkes med at skabe gode rammer for vækst og udvikling – og så selvfølgelig at vi har forbedret os. Men vi kommer ikke til at hvile på laurbærrene. Vi vil fortsat prioritere det gode samarbejde med erhvervslivet og tage dialogen om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Ole Vind (V) uddyber:
- Når vi igen og igen lykkes med at tiltrække både nye borgere og dermed arbejdskraft – og samtidig ser, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse – så leverer vi netop på det, der vigtigst for virksomhederne, nemlig adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt, for det handler ikke kun om at være erhvervsvenlig her og nu, men om at skabe et bæredygtigt fundament for vækst, hvor virksomheder, uddannelser og lokalsamfund udvikler sig side om side.
Fakta:
E-mail: Ole.Vind@Hedensted.dk
Telefon: 25 53 34 30
E-mail: Heidi.Baltzer@hedensted.dk