Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Et kig ind i fremtidens kulturhus i Hedensted

Et nyt kapitel for kulturen i Hedensted begynder. Her skal fællesskab, frivillighed og kreativitet have et fælles hjem.

03. nov. 2025

Indhold

    Fredag eftermiddag samledes borgere, politikere og lokale aktører, da Hedensted Kommune markerede starten på planlægningen af fremtidens kulturhus i Hedensted. Arrangementet fandt sted i de historiske rammer på Østerbrogade 3, hvor kulturhuset efter planen får sin adresse.

    Borgmester Ole Vind bød velkommen og fremhævede betydningen af et fælles samlingspunkt for kultur, kreativitet og fællesskab i Hedensted:

    - Kulturhuset skal være et sted, hvor vi mødes på tværs af alder og interesser. Et sted, hvor foreninger, kunst, musik og frivillighed kan blomstre. Det bliver et hus for alle, og jeg er meget glad for, at vi nu har lokationen på plads, siger Ole Vind.

    Borgmester%2C%20Ole%20Vind%2C%20taler%20til%20flere%20end%20130%20fremm%F8dte%20borgere%2C%20der%20gerne%20ville%20vide%20mere%20om%20fremtidens%20Kulturhus%20i%20Hedensted
    Borgmester, Ole Vind, taler til flere end 130 fremmødte borgere, der gerne ville vide mere om fremtidens Kulturhus i Hedensted Hedensted Kommune

    Intet kulturhus uden bred opbakning

    Hedensted Kommune har længe arbejdet for at få et kulturhus til byen, og det er en samlet kommunalbestyrelse, der står bag beslutningen om at etablere et kulturhus midt i kommunens største by.

    - Der skal lyde en stor tak til hele kommunalbestyrelsen for at de har villet prioritere dette projekt, lyder det fra borgmesteren.

    Ved arrangementet deltog indehaverne af Minet Farve- og Gulvcenter A/S, som i dag har til huse i de bygninger, der skal danne rammerne for kulturhuset i fremtiden. og Hedensted Fællesråd, og det ville ikke have været muligt at blive enige om Kulturhusets placering uden begge parter.

    - Jeg er glad for, at vi har landet en aftale som både vi og kommunen kan se sig selv i. Selvom vi har ligget her i mange år, glæder vi os over, at vores unikke rammer skal danne omgivelserne for mange store kulturoplevelser i fremtiden, siger Haakon Jensen, indehaver af Minet Farve- og Gulvcenter A/S.

    Et%20billede%20af%20Haakon%20og%20Jette%2C%20der%20indtil%20nu%20har%20ejet%20bygningen.
    Haakon Jensen og hans hustru Jette skal nu se den bygning, der har indeholdt deres livsværk blive til en hjørnesten for kulturen i Hedensted by og Kommune. Hedensted Kommune

    Også Johannes Grane Larsen, formand for Hedensted Fællesråd, var med, og han ser frem til de mange kulturoplevelser, der venter for alle lige her i Hedensted.

    - Der har længe været talt om at få et kulturhus til Hedensted, og derfor er vi i Fællesrådet meget glade for, at der nu er konkret handling bag ordene. Vi ser frem til det videre samarbejde om at realisere visionen, og vi glæder os til at se, hvad et kulturhus kan gøre for vores by og vores kommune, siger Johannes Grane Larsen.

    Johannes%20Grane%20Larsen%20holder%20en%20tale%20for%20de%20fremm%F8dte.
    Johannes Grane Larsen repræsenterede Hedensted Fællesråd ved markeringen. Hedensted Kommune

    Et hus for fællesskab og fremtid

    Gæsterne til fredagens arrangement fik et kig bag kulisserne på de kommende rammer for kulturhuset, mens der blev budt på et glas bobler og hyggemusik.

    I forlængelse af markeringen for det nye kulturhus inviterede Hedensted Handel og Hedensted Fællesråd byens borgere til en (u)hyggelige Halloween-stemning med pynt, udklædte børn og aktiviteter i Trykkeriparken – et fint eksempel på det stærke lokale fællesskab, som kulturhuset netop skal bygge videre på.

    Med markeringen er endnu et skridt taget i retning af at realisere kulturhuset, der skal samle kulturaktiviteter, foreningsliv og lokale initiativer under ét tag.

    - Det her projekt handler ikke kun om mursten. Det handler om mennesker, samarbejde og om at skabe liv i byen, siger Ole Vind.

    Kontakt

    Borgmester i Hedensted Kommune

    Ole Vind (V)

    Johannes Grane Larsen

    Jeppe Frost Kyvsgaard