Snevejr
Når der kommer store mængder sne, kan det skabe udfordringer for både trafiksikkerhed og bygninger. Læs hvad du selv kan gøre og hvad kommunen gør.
Der er en række forholdsregler, du selv kan tage, når snevejr rammer.
Dem har vi samlet her:
- Fjern sne fra indkørsler, fortove og stier. Er du boligejer, så har du selv ansvaret for at rydde og vedligeholde fortove og stier, der er ud for din ejendom. Det gælder både sne, snavs og grene.
- Forebygge faldulykker ved at salte eller gruse fx gangarealer.
- Fjern sne forsigtigt fra flade tage, hvis det bliver tungt.
- Hold tagrender og nedløbsrør fri, så smeltevand kan løbe væk.
- Rens kælderafløb og led vand væk fra huset for at undgå oversvømmelse.
- Flyt værdifulde ting op fra gulvet eller midlertidigt til et sikkert sted.
- Tjek vinterdæk, sprinklervæske og lys før du kører.
- Kør forsigtigt på glatte veje og hold afstand til sneophobninger.
Kommunens indsats
Vi rydder sne på kommunens veje og cykelstier - og udfører derudover forbyggende arbejde, fx saltning mv.
Sådan prioriterer vi snerydning og anden vinterbekæmpelse
Hedensted Kommune har ca. 1000 km kommunal vej. Når det sner, bliver vi derfor nødt til at prioritere mellem vores veje.
Som udgangspunkt bliver større, gennemgående veje prioriteres højest - de såkaldte kategori 2 veje.
Du kan læse om kommunens indsats i Vinter- og Renholdelsesregulativet.
Og du søge din adresse frem her på kortet for at se, hvilken kategori vejene omkring din bopæl har. Vælg Temaer - Veje - Snerydning i venstre side.