Grundejerne bestemmer

Danmark er omgivet af vand - med 7300 km kyststrækning, og de 10 største byer liggende ud til havet eller en fjord.

To gåture om højvandssikring, digelag og status på projekt 'Grundejerne Bestemmer'

Mandag den 10. maj 2021 kl. 14.00-15.30

Mødested: Storstranden ved den nye badebro
Gåtur fra Storstranden over havnen og mod Liniepavilionen, hvor vi snakker højvandsikring, Strategiplanen udviklet af projekt ”grundejerne bestemmer, digelag og hvordan højvandsikring og byudvikling skal forenes i fremtiden.

Projekt ”Grundejerne bestemmer” går ind i en ny fase, hvor vi skal til at drøfte løsninger, og vi vil gerne have input til de løsninger.

Tilmelding er nødvendig og kan ske via dette link
Kontaktperson: Maria Elise Sørensen på 79755683 eller maria.e.sorensen@hedensted.dk

 

Tirsdag den 11. maj 2021 kl. 14.00-15.30 - Aflyst pga. få tilmeldinger

Mødested: Pumpehuset ved Søkjær diget
Gåtur fra Pumpehuset ud mod Bjørnsknude og Sønderstranden, hvor vi snakker højvandsikring, Strategiplan udviklet af projekt ”grundejerne bestemmer, digelag og hvordan højvandsikring og byudvikling skal forenes i fremtiden.

Projekt ”Grundejerne bestemmer” går ind i en ny fase, hvor vi skal til at drøfte løsninger, og vi vil gerne have input til de løsninger.

 

Hvordan kan du bidrage til forslaget til strategi og designløsninger?

Klimaforandringer gør, at havet stiger, og vi i fremtiden vil opleve flere storme og stormfloder. Det kolliderer med vores lyst til at bo ved vandet, og beregninger viser, at omkostningerne til skader i forbindelse med oversvømmelser og stormfloder vil stige voldsomt i årene fremover.

Realdania, Miljø- og Fødevareministeriet og Kystdirektoratet har derfor indgået et partnerskab, som støtter udviklingen og realiseringen af en række projekter med nytænkende bud på løsninger, der kan forene behovet for beskyttelse mod havvand med behovet for at sikre adgang til vandet. Helhedsløsninger der sikrer bæredygtige byer, og som også skaber rekreative kvaliteter i byerne ved kysten. Et af de udvalgte pilotprojekter er Grundejerne Bestemmer – borgerdrevet højvandssikring, som skal komme med nye innovative bud på, hvordan Juelsminde samlet set kan sikres mod det stigende havvand og samtidig udvikle sin attraktivitet. 

Miljø- og Fødevareministeriet

Logo Realdania 

  

Grundejerne Bestemmer

Juelsminde ligger attraktivt i landskabet omgivet af vand på tre sider og med skoven i ryggen. Nærheden til skoven, vandet, havnemiljøet og de bynære strande er Juelsmindes helt store attraktion og omdrejningspunktet for den videre udvikling af Juelsminde som attraktiv bosætnings- og turismeby. Samtidig giver den skønne beliggenhed udfordringer. Klimaforandringer gør, at havet stiger, og vi i fremtiden vil opleve flere storme og stormfloder. Juelsminde er udpeget som et af de 14 områder i Danmark, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Der er derfor behov for at sikre Juelsminde mod det stigende havvand og risikoen for oversvømmelse og samtidig bevare nærheden til vandet, som giver store rekreative muligheder.

Grundejerne Bestemmer arbejder i dette felt mellem beskyttelse mod det stigende havvand og sikring af fortsat adgang til de rekreative kvaliteter, som nærheden til vandet giver. I Juelsminde er der gennem lang tid arbejdet med både byudvikling og beskyttelsen mod det stigende havvand. Grundejerne Bestemmer bygger videre på det eksisterende arbejde i bl. a. Hedensted Kommunes klimatilpasningsplan, risikostyringsplanen for Juelsminde, Juelsminde Helhedsplan, Coast2Coast og processen med at danne Juelsminde Digelag.

Hvordan kan du bidrage?

  • Der er langs kysten opsat pæle der angiver kote 2,5m som en kystsikring skal beskytte imod. Her er også skilte med information om projektet og spørgsmål, som du kan give dine input til.
  • Du er altid velkommen til at sende en mail til detstigendehavvand@hedensted.dk med dine tanker om, hvordan højvandssikring og byudvikling kan gå hånd i hånd.  

Kontakt