Gå til hovedindhold

Kursustilskud

Godkendte folkeoplysende foreninger i Hedensted Kommune kan søge om kursustilskud

To frivillige i en forening

Indhold

    Kursustilskud vil sige, at din forening kan søge om tilskud til at dække en del af de udgifter I har haft, når jeres instruktører, trænere og ledere har deltaget på kurser og uddannelser.

    Værd at vide om kursustilskud

    Godkendte folkeoplysende foreninger i Hedensted Kommune kan søge om kursusstilskud.

    Der gives kursustilskud svarende til 75% af foreningernes dokumenterede kursusafgifter, dog max. 3.000 kr. pr. person pr. år.

    I 2025 udgør puljen kr. 300.000. Såfremt der af foreningerne indsendes ansøgninger på mere end kr. 300.000, vil tilskuddet blive procentvis reduceret.

    Der gives tilskud til den samlede kursusafgift, dog ikke til transport. 

    Kurserne skal som udgangspunkt være arrangeret af et forbund eller en lands-, distrikts- eller kredsunion inden for foreningens område.

    Kurserne kan også være udbudt af private eller kommunale udbydere, så længe kurserne falder inden for foreningens formål og aktivitetsudbud. Ved denne type kurser skal der uploades en kursusbeskrivelse.

    Fritidsudvalget har den 4.12.2017 besluttet, at der ikke kan gives kursustilskud til temadage, konferencer og lignende. Kultur & Fritid må vurdere i de enkelte situationer og reducere i kursusafgiften.

    Der kan ikke søges om kursustilskud til følgende udgifter:

    • Transport.
    • Kurser der falder uden for foreningens formål og aktivitetsudbud.
    • Kurser udbudt af fx private, hvor der ikke er uploadet en kursusbeskrivelse.
    • Fritidsudvalget har den 4.12.2017 besluttet, at der ikke kan gives kursustilskud til temadage, konferencer og lignende. Kultur & Fritid må vurdere i de enkelte situationer og reducere i kursusafgiften.

    Udbetalingen sker til jeres NemKonto medio maj.