Planlæg dit arrangement
Læs mere om hvordan du booker pladser, søger tilladelser, markedsfører dit arrangement.
Når du skal afholde et arrangement, et event, en festival, et motionsløb eller lignende, er der en række tilladelser, du skal have alt efter arrangementets art. Du har også mulighed for at søge økonomisk tilskud til dit arrangement.
Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på ved afholdelse af et arrangement.
For at sikre at dit offentlige arrangement forløber glat og i overensstemmelse med loven, er det vigtigt at sikre, at alle de krævede tilladelser er på plads. Herunder finder du nyttige råd og vejledning om, hvordan du bedst opnår dette. Som arrangør bærer du ansvaret for at sikre, at alle de påkrævede tilladelser er indhentet.
For arrangører
Hvis du vil holde et arrangement på offentligt areal (pladser, grønne områder og vejarealer mv.), skal du søge om tilladelse hos Hedensted Kommune. Det kan f.eks. være en plads til cirkus, afspærring til en vejfest, et motionsløb, et stillads på fortovet, en container på kørebanen eller noget helt andet af midlertidig karakter.
Ved afholdelse af et offentligt tilgængeligt arrangement på et privat område er det påkrævet, at du får grundejers accept inden ansøgning til myndighederne.
Kontakt grundejeren for at få det afklaret som noget af det første.
Du skal søge om tilladelse hos Politiet til bl.a. kampsport, demonstrationer og optog, kørsel med tivolitog og cykelløb.
Ved et arrangement skal du som minimum ansøge til om tilladelse til "friluftsarrangement". Dette kan f.eks. være en festival, en indendørs koncert i anderledes rammer eller et udendørs kulturarrangement, hvor mange mennesker er samlet.
Søg tilladelser til offentlige arrangementer på www.politi.dk
Udskænkning af alkohol
Ansøg om en lejlighedstilladelse til at afholde et arrangement eller begivenhed, hvor der udskænkes alkohol.
Søg lejlighedstilladelse (udskænkning af alkohol) på www.politi.dk
Hvis du får en tilladelse skal du huske at opbevare den og de tilknyttede betingelser hos dig under arrangementet, så du kan vise den til tilsynsførende repræsentanter fra Politiet, Industrimiljø eller kommunen.
Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages til andre. Hverken helt eller delvist.
Hvis du ved et arrangement får brug for at stille en scene, et telt eller en anden midlertidig konstruktion af en vis størrelse og kapacitet op, kræver det formentlig en byggetilladelse.
En midlertidig konstruktion må højest stå samme sted i 6 uger. En midlertidig konstruktion kan være et telt, en scene eller en anden konstruktion til for eksempel et marked eller en byfest.
Hvis du vil overnatte midlertidigt i lokaler, der ikke er godkendt til overnatning, skal du søge om tilladelse. Tilladelse kan for eksempel være nødvendig ved overnatning på skoler, børnehaver, haller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, idrætshaller, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Tilladelsen gælder i 5 dage.
Her finder du de gældende regler for plakatophængning i lygtepæle og vejledning til, hvordan der ansøges.
Søg om tilladelse til at hænge plakater op i lygtepælene på www.hedensted.dk
Støj fra musikarrangementer og lignende kan give anledning til gener hos naboer. Derfor kan det være en god idé at overveje:
- Placering af scene
- Antal og placering af højttalere
- Arrangementets varighed
- Ugedag for eventen
Husk at indberette livemusik eller musik som er omfattet af indberetningskravene for KODA.
For at kunne servere eller sælge drikkevarer med alkohol til arrangementer skal du i de fleste tilfælde have en lejlighedstilladelse fra Politiet.
Serverer eller sælger du mad til et arrangement, skal du være opmærksom på Fødevarestyrelsens anbefalinger ift. salg af mad.
Hvis du som forening, kulturaktør eller arrangør planlægger et offentligt arrangement, er det vigtigt at undersøge, om arrangementet kræver tilladelser eller anmeldelser til politiet og andre myndigheder.
Afhængigt af arrangementets type, størrelse og placering kan der være særlige regler og krav, som skal overholdes. Det gælder blandt andet ved:
Festivaler, koncerter og andre udendørs arrangementer
Byfester og markeder
Cykel- og motionsløb
Demonstrationer og optog
Tivoliforlystelser og hoppeborge
Tombolaer, lotterier og andre gevinstspil
Motorløb, traktortræk og lignende aktiviteter
Arrangementer, der påvirker trafikken eller kræver afspærring af veje
Som arrangør har du ansvaret for, at arrangementet gennemføres sikkerheds- og lovmæssigt forsvarligt. Det kan blandt andet omfatte trafikafvikling, publikumsforhold, beredskab, sikkerhed samt eventuelle tilladelser til alkoholservering eller særlige aktiviteter.
Vi anbefaler derfor, at du i god tid undersøger, hvilke tilladelser dit arrangement kræver, og tager kontakt til de relevante myndigheder. På politiets hjemmeside kan du finde vejledning om de forskellige typer af arrangementer og de regler, der gælder for dem.
Fortæl om dit arrangement. Det kan du f.eks. gøre på følgende måder:
- Opret det på Horsens Folkeblads "Eventinfo"
- Opret dit arrangement i kalenderen "Det sker"
- Hvis du opretter dit arrangement på Facebook, tip os via kulturogfritid@hedensted.dk
- Skriv en pressemeddelelse
- Lav Facebookannoncering
- Indryk en annonce i avisen
Kultur & Fritid
Tørring Administrationshus
Stationsparken 1
7160 Tørring
Telefon: 79 75 50 00
E-mail: kulturogfritid@hedensted.dk