På vej med Hanne - en fortælling om kærlighed og Alzheimer
Foredrag med Jesper Buhl Demenscenter Hedensted inviterer til en hyggelig aften for pårørende til mennesker med demens.
På vej med Hanne
Jesper Buhl havde ikke lyst til at leve uden sin Hanne.
Hør hans gribende fortælling om at være pårørende til et mennesker, der langsomt forsvinder.
Aftenens program
Kl.17.00 - velkomst ved Café Lyset inkl. aftensmad
Kl.18.00 – 20.00 - foredrag med Jesper Buhl - operasanger og solist
Ca. halvvejs i foredraget holder vi en pause, hvor der serveres kaffe og kage
Kl. 20.00 – 20.30 - afrunding og tak for i aften.
Lidt om foredraget
På 30 års dagen for deres første møde kørte Jesper Buhl sin elskede kone Hanne på plejehjemmet Lykkevang. Hanne var efterhånden hårdt angrebet af Alzheimer.
Jesper Buhl opgav for en tid sit job for at passe sin hustru og begyndte langsomt også selv stille at svinde hen, selvom han kun var i starten af halvtredserne.
Han fik at vide af lægen, at hvis han ikke gjorde noget, så ville han selv få et enten meget dårligt liv eller et meget kort liv.
Men Jesper Buhl havde ikke lyst til at leve uden Hanne. Det var ikke et ”mig” eller et ”hende”, men et ”os”
Arrangementet er gratis, og vi har 50 pladser til rådighed.
Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejningen.
Tilmeldingsfrist: 24. november 2025.
På vej med Hanne - en fortælling om kærlighed og Alzheimer
- 03. dec. 2025
- 17:30 -20:30
- Kærminde Plejehjem, Rugmarken 4, 8722 Hedensted