Gå til hovedindhold
Håndbold

LykkeLiga - ØHK Østjysk Håndboldklub Hedensted

Foreningslivet er for alle - også børn med forskellige udfordringer. I ØHK Østjysk Håndboldklub Hedensted kan børn og unge fra 6-16 år deltage på håndboldholdet LykkeLiga

Børn der spiller håndbold

Indhold

    LykkeLiga – for børn og unge med udviklingshandicap

    LykkeLiga er et fællesskab for børn med udviklingshandicap, hvor motoren er håndbold. Det handler ikke om diagnoser, men kun om, at vi har det sjovt og at børnene har et frikvarter med engagerede og glade trænere, der møder dem i øjenhøjde.

    Vores træning består af leg, motorisk træning og håndbold faglige ting på et plan, der er sjovt for børnene.

    Vores mål er at blive super gode, inden vi skal med til årets højdepunkt på LykkeLiga - nemlig LykkeCup - et stort håndboldstævne for alle LykkeLiga hold i Danmark. Stævnet afslutter hver sæson inden der holdes sommerferie.

    I ØHK Østjysk Håndboldklub Hedensted er vi glade for at have LykkeLiga på programmet og vi har dedikerede trænere, der sørger for også at inkludere forældrene i et konstruktivt og positivt samarbejde.

    Praktisk information om holdet

    Træningssted:
    Hedensted Centret hal B, Gesagervej 68-70, 8722 Hedensted

    Aldersgruppe:
    6-16 år

    Tilmelding:
    Man møder blot op til en træning i Hedensted Centret. Man må gerne prøve at være med et par gange inden man beslutter, om man vil gå på holdet. Derfra skal klubben nok hjælpe med tilmelding.

    Læs mere hos ØHK Østjysk Håndboldklub Hedensted