Flextur

Flextur kører, når du har tid – og du bestemmer selv, hvor du vil køre til og fra. Bestil senest en time i forvejen og så er du på vej. Du kan bruge Flextur alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00 undtagen den 24. og 31. december.
Det lyder dyrt!
Men det er det ikke. I Hedensted Kommune koster Flextur fra 4 kr. pr. km. (minimum 30 kr. pr. tur.) Det bliver endnu billigere, hvis I er flere, der kører sammen – og hvis du bestiller online eller via app får du 10 % rabat.
Kan alle køre med Flex?
Ja, Flextur er for alle - også for dig.
Hvor kan jeg køre hen?
Du kan ta' Flextur til alt. På indkøb eller lægebesøg. Til kaffe med familien. En tur til frisøren eller i svømmehallen med vennerne. Du bestemmer. Og har du bagage eller ganghjælpemidler, så finder vi også ud af det.
Flextur til vaccinecenter i Horsens
Flextur har oprettet et nyt knudepunkt ved vaccinationscenter i Horsens, Fuglevansvej 61, 8700 Horsens. Det betyder, at borgere fra Hedensted Kommune kører til den lave tekst på hele strækningen fra bopæl til vaccinationscentret.
Er Flextur lidt som en taxa?
Ja, det kan man godt sige. Flextur er bare meget billigere. Du bestiller din Flextur online, via app eller på telefonen. Bilen henter dig ved kantstenen, og du får altid at vide, hvornår dit lift er fremme. Nogle gange er der også andre passagerer med – det synes vi kun er hyggeligt.
Hvad med betaling?
Du kan betale med kort, når du bestiller online og via app (med 10 % rabat). Hvis du ringer og bestiller, skal du have kontanter med til chaufføren og afregne ved turens start.
Pendlerkort, klippekort og Rejsekort kan du desværre ikke bruge.
Bestil Flextur nu
Dejligt, at du er klar til at køre med Flextur. Klik her og bestil din tur med det samme, eller hent app’en Flextrafik, så du er klar til hurtig bestilling næste gang. Rigtig god tur.