MitID

Udrulning af MitID går nu ind i sin afslutning. Efter den 31. oktober 2022 kan man ikke længere oprette MitID i sin bank, ligesom man heller ikke kan bruge NemID i banken eller til at godkende kortbetalinger på nettet. Dog kan man fortsat benytte NemID til alle offentlige og nogle private selvbetjeningsløsninger, men MitID er nu den primære ID-løsning i Danmark.
Over en periode vil man opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID – og vil man gerne fortsat kunne betjene sig selv på nettet, så skal man have MitID.
Efter den 1. november 2022 kan man oprette MitID på følgende måder:
- På MitID.dk – med sit NemID. Se hvordan du gør på MitID's hjemmeside.
- I MitID appen – med sit pas. Se hvordan du gør på MitID's hjemmeside.
- I Borgerservice – med gyldig legitimation. Se hvordan du gør på MitID's hjemmeside.
Sådan bruger du MitID
Du kan bruge MitID appen, som du bruger NemID nøgleapp i dag. Med et enkelt swipe kan du godkende eller logge ind med MitID på din smartphone eller tablet, fx på netbanken eller borger.dk. Du kan sagtens bruge MitID app, selvom du ikke bruger NemID nøgleapp i dag.
MitID er en app til smartphone eller tablet, mens nøglekortet udgår.
Har du ikke mulighed for at bruge MitID app, findes der to alternativer:
- MitID kodeviser eller en
- MitID kodeoplæser til fx personer med nedsat syn.
Gem dit NemID nøglekort/nøgleapp
Der vil være en løbende overgang fra NemID til MitID. Der vil i en periode stadig være steder, hvor du skal anvende NemID.
Derfor skal du beholde dit NemID nøglekort eller nøgleapp, indtil NemID er helt udfaset, også selvom du har fået MitID.
Kom godt i gang med MitID
Se denne instruktionsvideo som giver dig gode råd og guider dig igennem oprettelsen af MitID.
Vil du vide mere om MitID?
Du kan læse mere om MitID på mitid.dk
Har du brug for hjælp?
I Borgerservice på Hedensted Rådhus står vi klar til at hjælpe dig med at oprette dit MitID manuelt. Det kan der fx være behov for, hvis:
- Du ikke kan opdatere dine id-oplysninger i NemID-appen
- Din telefon ikke kan opdateres og opfylde de gældende sikkerhedskrav
I ovenstående tilfælde skal du medbringe dit NemID og dit pas eller kørekort. Hvis du vil benytte appen, bedes du også på forhånd tænke over, hvad dit bruger-ID skal være.