Vielse på Hedensted Rådhus
Som det første skal I udfylde en ægteskabserklæring via vores selvbetjeningsløsning. Efter modtagelsen af jeres ægteskabserklæring, undersøger vi om betingelserne for at blive gift er opfyldt. Vi vil herefter kontakte jer enten via mail eller per telefon for at aftale dato og tidspunkt.
Hvem kan blive gift på Hedensted Rådhus?
Alle, der opfylder ægteskabsbetingelserne kan blive gift på Hedensted Rådhus.
Dvs. hvis begge parter
- Er fyldt 18 år
- Ikke er gift i forvejen
Hvor foregår der vielser?
På hverdage foregår alle vielser i et mødelokale på Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted. Lørdage kan vielsen også, efter aftale, foretages i Rådhussalen på:
Juelsminde Rådhus
Tofteskovvej 4
7130 Juelsminde.
I har også mulighed for at aftale en have- eller hjemmevielse. Kontakt da Politik & Udvikling på telefon 79 75 50 00.
Hvornår kan I blive gift?
Der foretages vielser på Hedensted Rådhus:
- torsdage mellem kl. 10.00-16.00
- fredage mellem kl. 10.00-13.00
- lørdage mellem kl. 9.00-12.00
Skal I selv have vidner med?
Skal I giftes på en lørdag, skal I selv have to vidner med. Foretrækker I at blive gift på en torsdag eller en fredag, kan vi stille med to vidner fra Rådhuset.
Må I have gæster med?
I må meget gerne have gæster med. Der er plads til ca. 20 gæster.
Hvad koster det?
Det koster ikke noget at blive viet på Hedensted Rådhus og Juelsminde Rådhus.
Foregår vielsen uden for rådhusene, kan der opkræves et gebyr for kørselsomkostningerne til giftefogeden.
Hvor kan I få mere at vide?
I er velkomne til at kontakte Politik & Udvikling på telefon 79 75 50 00.