Mad på plejehjemmene
Hvad serverer vi?
Måltiderne vi tilbereder og serverer for dig, er som oftest traditionelle danske retter, men en gang i mellem sætter vi en ny ret på bordet, for at give dig en ekstra oplevelse. Vi tror nemlig på, at nysgerrigheden varer ved, selvom man er blevet ældre. Derfor har beboerne også medindflydelse på planlægningen af maden.
Du kan læse mere om maden og måltiderne i vores folder "Mad og måltider på plejehjemmet", og til højre på siden under "Generel information" kan du se et eksempel på en menuplan fra et af vores plejehjem.
Livet i vores køkkener
I hovedparten af vores køkkener, arbejder vores kostfaglige personale direkte ude i afdelingskøkkenerne.
Som udgangspunkt laves alt mad fra bunden med friske råvarer i alle vores køkkener.
Her bages, steges og kokkereres hver eneste dag. Køkkenpersonalet arbejder ud fra en tankegang, der betyder, at hvis man har lyst og energi kan man være med til for eksempel at skrælle kartofler, dække bord eller blot smage på sovsen.
Under middagen arbejdes der endvidere på, at fastholde de enkeltes funktionsniveau, således at vores beboere selv hælder vand i glasset eller selv tager maden fra fade/skåle m.m..
Individuel kost
Vi tilbyder naturligvis individuel kost, som er målrettet de forskellige næringsmæssige behov. Beboere tilbydes en ernæringsscreening, som følges op af en individuel handleplan udarbejdet i samarbejde med vores diætist.
De fleste beboere vælger at spise i plejecentrets spisestue, som ofte ligger i direkte tilknytning til køkkenet. Her kan du se, høre og især dufte måltidets tilblivelse. Du er også velkommen til at spise i egen bolig.
Fødselsdag
Når en beboer har fødselsdag på et af vores plejehjem, kan beboeren være med til at bestemme menuen (hovedret og dessert) på selve dagen.
Derudover har beboeren mulighed for at invitere 10 gæster til kaffe, boller og kage på husets regning på selve fødselsdagen. Fødselsdagskaffe til mere end 10 gæster, er det på beboerens egen regning.
Ønsker du at bestille fødselsdagskaffe til 10 gæster eller flere, skal det bestilles senest en uge før til køkkenet.
Pårørende
Du er altid velkommen, som pårørende til en plejehjemsbeboer at spise med. Er der mere end to gæster, der ønsker at spise med, kontakt køkkenpersonalet en uge før.
Som pårørende har du også mulighed for at selv at medbringe mad. Du kan forhører dig om mulighederne ved køkkenpersonalet.
Priserne kan du se på prislisten og du betaler enten kontant til køkkenet, via MobilePay eller på beboerens månedlige regning.
Medbragt mad fra pårørende
Ønsker du at medbringe mad, kage og lignende til alle beboerne er du velkommen til det. Vi opfordre til, at du tager kontakt til køkkenpersonalet inden du serverer maden, af hensyn til de øvrige beboeres individuelle diæter/allergier.
Tager du mad/råvarer med hjemmefra eller fra din køkkenhave (bær, grøntsager eller frugt) må vi gerne lejlighedsvis modtage dette, kontakt gerne køkkenpersonalet herom. Ifølge lovgivningen skal vi serverer de medbragte råvarer samme dag, det må ikke gemmes i vore frysere.
Kontakt de forskellige køkkener
Her ser du en liste over de forskellige mail adresser:
Køkken Birkelund
Send e-mail
Køkken Bøgely
Send e-mail
Køkken Højtoften
Send e-mail
Køkken Kildevældet
Send e-mail
Køkken Kirkedal
Send e-mail
Køkken Løsning
Send e-mail
Køkken Møllebo
Send e-mail
Køkken Nederbylund
Send e-mail
Køkken Nedergården
Send e-mail
Køkken Øster Snede
Send e-mail