Nu kan du brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget
Fra tirsdag den 7. oktober åbner muligheden for at brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget, som afholdes tirsdag den 18. november.

At brevstemme er en god løsning for dig, der ønsker at stemme i god tid, eller som ikke har mulighed for at møde op på selve valgdagen.
Alle stemmeberettigede borgere i Hedensted Kommune kan afgive deres stemme på forhånd. Brevstemmer kan afgives frem til fredag den 14. november kl. 16.00.
Her kan du se, hvilke kandidater du kan stemme på
Her kan du brevstemme
Du kan afgive din stemme på følgende lokationer i kommunen:
- Borgerservice i Hedensted
- Biblioteket i Juelsminde
- Administrationshuset i Tørring
Alle steder er der personale, som kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til processen. Der er også hjælpemidler til rådighed for svagtseende, så alle kan få en tryg og sikker stemmeafgivelse.
Husk legitimation
For at kunne brevstemme skal du medbringe gyldig legitimation. Det kan for eksempel være det gule sundhedskort eller dit kørekort.
Det er vigtigt, at du har legitimation med, da det skal registreres, at du har stemt, og dermed ikke også kan stemme på selve valgdagen.
Du kan finde åbningstiderne for de enkelte brevstemmelokationer lige her.
Er du i tvivl om, hvordan man brevstemmer? Så kan du læse en trin-for-trin guide til brevstemning lige her.