Gå til hovedindhold
Nyhed

Hvordan skal Hedensted Kommune udvikle sig frem mod 2037?

Nu har du mulighed for at give din mening til kende om retninger og muligheder for kommunens udvikling. Forslaget til Kommuneplan 2025–2037 er sendt i offentlig høring – og vi vil gerne høre dine input.

4. jul. 2025
Dronebillede over villakvarter

Indhold

    Kommuneplanen er Hedensted Kommunes overordnede plan for den fysiske udvikling frem mod 2037. Den sætter rammerne for, hvordan vores byer, landsbyer og naturområder skal udvikle sig – herunder boligområder, erhverv, infrastruktur, natur og kulturarv.

    I denne revision har Kommunalbestyrelsen haft særligt fokus på at opdatere hovedstrukturen – den overordnede geografiske inddeling og forståelse af kommunen. Vi arbejder nu med 18 lokalområder, hvor netop de lokale værdier og potentialer er i fokus.

    Hovedstrukturen danner grundlaget for, at visioner, mål og handlinger nu er formuleret mere præcist og lokalt – med blik for de enkelte områders særlige behov og muligheder.

    Klik dig videre for at læse mere – og send os gerne et høringssvar, hvis du har synspunkter på forslaget.

    Læs mere om forslag til kommuneplan 2025-2037