Gå til hovedindhold
Nyhed

Badning frarådes midlertidigt ved Snaptun Sydstrand

Grundet for højt niveau af bakterier frarådes badning på Snaptun Sydstrand.

24. jul. 2025

Indhold

    Hedensted Kommune fraråder indtil videre badning ved Snaptun Sydstrand. Dette sker på baggrund af nye målinger, der desværre viser forhøjede værdier af enterokokker (bakterier) i badevandet.

    Vi sætter derfor skiltning på stranden med tydelig information om, at badning frarådes. Vi opfordrer alle besøgende til at respektere anbefalingen af hensyn til egen og andres sundhed.

    Der bliver taget nye prøver, og vi forventer at modtage resultaterne i løbet af weekenden. Hvis de nye målinger viser, at vandkvaliteten igen er tilfredsstillende, vil skiltningen blive fjernet, og badning vil ikke længere frarådes.