Udvalget for Vækst & Klima skal med denne sag drøfte emnerne "Et samlet centralt byrum med plads til fællesskabet" og "Byens gulv" fra Hedensted Midtbyplan, særligt området omkring Torvet og SuperBrugsen.
Ingen
Arbejdet med Hedensted Midtbyplan startede op i april 2020 og blev igennem hele processen styret af en styregruppe, bestående af 6 kommunalpolitikere og 4 lokale borgere.
Hedensted Midtbyplan blev præsenteret for Byrådet i juni 2021 og godkendt den 25. august 2021 under punkt 137.
Udvalget for Vækst & Klima har fået det politiske ansvar for at realisere Midtbyplanen og har behandlet planen og dens indsatser på udvalgsmøderne i marts, april og maj.
Formålet med denne drøftelse er, at give Udvalget for Vækst & Klima et overordnet overblik over indsatsen ’Et samlet centralt byrum med plads til fællesskabet" og "Byens gulv" i Hedensted Midtbyplan, samt at drøfte den videre retning for udmøntning af emnerne. Der tages udgangspunkt i området omkring Torvet og SuperBrugsen.
Byens Gulv
Med et samlet design for midtbyens byrum og gader, er det intentionen at skabe genkendelighed og tydeliggøre midtbyen. Der er grundlæggende to strategier - som selvfølgelig kan blandes og supplere hinanden - for arbejdet med designet for midtbyens byrum og gader: Fokus på byrumsmøbler, belysning og beplantning eller fokus på belægninger. I forhold til belægninger fides disse i mange forskellige prisklasser. På mødet vil udvalget få gennemgået de to forskellige tilgange samt få priseksempler på forskellige typer af belægninger.
Ankomst til midtbyen
I Hedensted Midtbyplan er det ambitionen, at det skal være nemt og sikkert at hoppe på cyklen frem for bilen, når man har et mindre ærinde i midtbyen. Det er sundere og bedre for miljøet - og det styrker midtbyens ‘væredygtighed’. Derudover frigør det parkeringspladser til dem, der handler stort eller kommer lang vejs fra. Både med gode stier fra de omkringliggende boligområder, men også langs indfaldsvejene. Smukke og indbydende indfaldsveje skal lede bilerne til tydelige midtbyporte, der viser vejen til ledige parkeringspladser og gode shopping- og kulturoplevelser.
Forudsætningen for disse ambitioner er at fastlægge en fremtidig trafikstruktur, der fredeliggør en del af midtbyen uden at gå grundlæggende på kompromis med tilgængeligheden til butikkerne. Et afgørende punkt er her den fremtidige udformning af Torvet.
Et samlet centralt byrum med plads til fællesskabet
Målet er, at styrke bylivet og ‘væredygtigheden’ og give bedre plads til gående, cyklende, leg, ophold og midlertidige, fællesskabende aktiviteter som torvedag og sommerfest mv.
Bylivsfunktioner som kundeorienteret serviceerhverv har i dag stadig større betydning for attraktiviteten af bymidten. Ved at koncentrere disse i den centrale del af midtbyen, hvor der er en tæt koncentration af handelsliv særligt omkring dagligvarebutikkerne, opnås en god synergi og øget tilgængelighed.
Elementerne i Hedensted Midtbyplan for dette er:
På mødet præsenteres et overordnet overblik over indsatsen ’Et samlet centralt byrum med plads til fællesskabet" og "Byens gulv" i Hedensted Midtbyplan og der lægges op til en drøftelse af den videre retning for arbejdet med denne del af midtbyplanen.
| |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede emnerne "Et samlet centralt byrum med plads til fællesskabet" og "Byens gulv" fra Hedensted Midtbyplan. |
Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Fællesskab skal drøfte status på lokale udviklingsplaner
Udgangspunktet for udviklingsplanerne er at sætte fokus på vækstpotentialet i fem lokalområder i Hedensted Kommune. Vækstpotentialet kan ligge mange forskellige steder alt efter hvilket lokalområde, der er tale om og lige præcis det steds potentiale og kvaliteter. Det kan for eksempel være at tiltrække nye borgere, skabe nye arbejdspladser, fastholde borgere samt skabe nye kultur og turismeoplevelser. Udviklingsplanen skal bidrage til at skabe et endnu bedre lokalområde at leve, opleve og bosætte sig i. Arbejdet med udviklingsplanerne kombineres med arbejdet med kommuneplanen, således de to supplerer hinanden. Det skal bidrage til udarbejdelse af konkret materiale, der anviser kortere, agile processer, som en pixi version, der kan anvendes i andre lokalområder efterfølgende.
Alle lokalområder har via deres lokalråd, modtaget invitation til at sende en motiveret ansøgning om at komme i betragtning til at indgå i samarbejdet om en udviklingsplan. Ni lokalområder valgte at tage imod invitationen. Det er henholdsvis lokalområderne Stouby, Uldum, Øster Snede, Glud, Rårup, Korning, Daugård, Aale-Hjortsvang og Lindved. På et fællesmøde mellem repræsentanter fra bestyrelsen i Det Fælles Landdistriktsråd og Udvalget for Fritid & Fællesskab den 30. november 2021 blev de overordnede principper for udvælgelse af lokalområder drøftet. Udvalget for Fritid & Fællesskab udvalgte på baggrund heraf, hvilke fem lokalområder, der skulle have udarbejdet en udviklingsplan.
Daugård, Korning, Lindved, Glud/Snaptun og Aale/Hjortsvang har siden januar 2022 arbejdet med deres lokale udviklingsplan i samarbejde med forvaltningen og tegnestuen Labland.
Processen er tilpasset områdernes behov og ønsker.
Alle lokalområderne har inden sommerferien haft et opstartsmøde og Tour de Ville - to dage hvor forskellige aktiviteter skal bidrage til input til udviklingsplanen. Aktiviteterne har centreret sig om forskellige emner som unge/børneliv, byudvikling, trafikale forhold, stier m.fl., som områderne selv har været med til at pege på.
I Glud/Snaptun er der desuden blevet afholdt borgermøde med deltagelse af omkring ca. 125 borgere fra begge byer/områder. Der planlægges at afholde borgermøde i Aale/Hjortsvang den 8. juni. Begge gange præsenteres et udkast til den foreløbige udviklingsplan for borgerne og der vil være mulighed for at komme med yderligere ideer til planerne.
Planen for den resterende proces forventes at være:
Forvaltningen forbereder et kort oplæg til udvalgsmødet angående udviklingsplanerne.
Orienteringen drøftes og tages til efterretning |
Drøftet og taget til efterretning.
Præsentation af projektet på Tørring Torv
Byrådet godkendte den 31. oktober 2018 en plan for forskønnelse af Torvet, Bredgade og Aagade i Tørring, som et væsentlig element i realiseringen af masterplanen for Tørring. Projekterne i Aagade og Bredgade er færdige og nu mangler kun det sidste projekt i planen, nemlig omdannelsen af torvet i Tørring. Den 25. november 2020 beviligede byrådet 10 mio. kr. til netop projektet med omdannelse af Tørring torv.
Der er siden bevillingen blevet arbejdet målrettet med fundraising for at styrke projektet yderligere og Hedensted Kommune har fået støtte fra Nordea-fonden på 1. mio. kr. og fra Lokale- og Anlægsfonden på 200.000 kr.
Der er også blevet arbejdet meget aktivt med at videreudvikle projektet i tæt samarbejde med Udviklingsrådet i Tørring. Derfor præsenteres resultatet af arbejdet og det nye torv i Tørring for udvalget.
Brian Christiansen, formand for udviklingsrådet i Tørring deltager på mødet og præsenterer projektet for udvalget.
Michael Laursen, chef for Natur, Vej & Anlæg deltager under punktet og præsenterer skitse til pladsen foran Administrationshuset Tørring.
Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen til efterretning.
Drøftet og taget til efterretning.
Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte om erhvervsbyggemodningen i Kilde Allé skal opdeles i etaper eller udføres i en samlet etape i den sidste del af udstykningen frem til Vester Ringvej.
Sagen vil blive genoptaget med henblik på ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i forhold til endelig beslutning.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hedensted Kommune ejer et attraktivt erhvervsareal på Kilde Allé. I forbindelse med interesse for køb af en del af erhvervsarealet på Kilde Allé, skal der foretages byggemodning og anlægges en vej igennem området. Det er muligt at gennemføre byggemodning på hele arealet og dermed sikre salgsklart erhvervsjord.
For at sikre regnvandhåndteringen skal hele arealet forundersøges og der skal udarbejdes vandhåndteringsplan med geotekniske undersøgelser jf. kortbilag 1. Udgiften til forundersøgelsen forventes at blive 100.000 kr.
Derudover skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, enten etapeopdelt eller for hele arealet. I tilfælde af interessante fund, vil udgiften til arkæologiskeundersøgelser svare til nødvendige udgravninger.
Der er lavet 2 skitse forslag på vejtracé:
1. Vejen ender med sving mod Vester Ringvej med en vendeplads mod Vester Ringvej, se bilag 2.
Jf. lokalplan 179 skal vejen have forbindelse til Vester Ringvej, men det vil kræve ombygning i krydset med minimum anlæggelse af svingbaner på Vester Ringvej.
2. Vejen ender i et lige forløb med en vendeplads mod syd, se bilag 3.
Der er behov for en afklaring af hvilket vejforløb der skal anvendes og hvorvidt forlængelse af Kilde Allé skal udføres på én gang eller opdeles i 2 etaper.
Arealet er blevet vurderet af Henrik Lundsgaard Nielsen, erhvervsmæglerfra Nordicals som vurderer, at arealet kan sælges for 180 kr. pr./m2 eksklsiv moms, byggemodning og tilslutningsbidrag.
1. etape
Salgsareal 36.300 m2
Forventet udgift til etablering af 150 m vej og tilslutningsbidrag: 5,4 mio.kr.
Forventede udgifter til arkæologiske forundersøgelser: 80.000 kr.
Forventede salgsindtægter: 6.534.000 kr. eksklusiv moms og 8.167.500 kr. inklusiv moms.
Hele arealet
Samlet salgsareal 125.000 m2
Forventet udgift til etablering af 500 m vej og tilslutningsbidrag: 14,0 mio.kr.
Forventede udgifter til arkæologiske forundersøgelser: 550.000 kr.
Forventede salgsindtægter: 22.500.000 kr. eksklusiv moms og 33.750.000 kr. inklusiv moms.
- at der tages stilling til, om der ønskes byggemodning af en enkelt etape eller hele arealet i Kilde Allé
- at der tages stilling til, hvilket vejforløb, der skal udarbejdes i Kilde Allé
Udvalget for Vækst & Klima besluttede, at igangsætte byggemodning af hele arealet i Kilde Allé. Vejforløbet skal udarbejdes, så det passer med planlægningen af udbygningen af erhvervsarealet.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag, miljøkonsekvensvurdering og projektledelse i forbindelse med højvandssikringen af Juelsminde.
Et tidligt anlægsoverslag angiver en samlet pris på højvandssikringen af Juelsminde til 90 mio kr. excl. moms.
Finansieringen af projektet er endnu ikke fastlagt.
Hedensted Kommune har i Investeringsoversigten under ”Prioriterede projekter (lånepulje)” afsat 10 mio. kr. til højvandssikring af Juelsminde.
Rådighedsbeløbet på 5 mio. kr. kan finansieres af de prioriterede projekter i Budgetaftalen 2021-2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25. maj 2022 som punkt 89 i henhold til kystbeskyttelseslovens § 2 stk. 1 at fremme kystbeskyttelsessagen, højvandssikring af Juelsminde.
På samme møde blev det besluttet som punkt 90, at Hedensted Kommune påtager sig bygherrerollen i forbindelse med højvandssikringen af Juelsminde, idet der er såvel store private, kommunale samt almennyttige værdier på spil.
På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutninger om højvandssikringen af Juelsminde på mødet den 25 maj 2022 (punkterne 89 & 90) er det nu muligt at komme videre med projektet.
Næste skridt består i at få foretaget en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af skitseforslaget til højvandssikring på den næsten 6 km. lange strækning, der skal sikres.
Skitseforslaget, der er udarbejdet af Hasløv og Kjærsgård, er ikke tilstrækkeligt detaljeret til at danne grundlag for en sådan vurdering. Det skal derfor konkretiseres og opgraderes på store dele af strækningen, således det bliver til et egentligt projektforslag. Når dette er sket, indledes en VVM-proces med offentlighedsfase, screening/væsentlighedsvurderinger, særlige undersøgelser m.m., inden miljøkonsekvensrapporten udarbejdes og efterfølgende sendes i høring.
Udarbejdelse af projektforslag og VVM- proces er således et meget omfattende arbejde, der forventes at kunne tage op til minimum 2 år at gennemføre. Samlet set er det vurderingen, at arbejdet hermed vil beløbe sig til 4 mio. kr. Der vil blive tilknyttet eksterne rådgivere hertil.
Udarbejdelse af projektforslag og VVM-proces vil ske i et meget tæt samarbejde med bestyrelsen for Juelsminde Digelag, lige som der vil være stor involvering af digelagets medlemmer og andre interessenter undervejs i processen.
Højvandssikringen af Juelsminde er et af Hedensted kommunes største anlægsarbejder til dato. I forbindelse med beslutningen om at stå som bygherre på projektet fremgik som en forudsætning, at det ”bliver nødvendigt med en intern projektleder, der kan dedikeres til projektet. Derfor foreslåes det, at kommunens bygherrerolle indtægtsdækkes af anlægssummen.”
I forlængelse heraf og for at sikre fortsat fremdrift foreslåes det derfor, at der ansættes en projektleder hurtigst muligt, og at der indtil videre afsættes 1 mio. kr. af den forventede samlede anlægssum hertil, således at der samlet set søges om en anlægsbevilling på 5 mio. kr.
Juelsminde Digelags bestyrelse skal orienteres om Kommunalbestyrelsens beslutning.
Miljøministeriets Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021
at | der meddeles en anlægsbevilling på 5 mio. kr. |
at | finansieringen sker som beskrevet under Økonomi. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen meddeler en anlægsbevilling på 5 mio. kr. og at finansieringen sker som beskrevet under Økonomi.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Rammer for tildeling af midler fra Grøn Fond til klimaindsatser.
For at styrke klimaindsatsen i Hedensted Kommune, besluttede forligspartierne i forbindelse med budgetaftalen for 2022 at etablere en Grøn Fond til understøttelse af klimaindsatsen i Hedensted Kommune. Midlerne i den Grønne Fond opbygges via indtægter fra nye kommunale garantistillelser på lån til forsyningsområdet. Garantiprovisionen udgør typisk 0,4 % af den garanterede restgæld, og dermed reduceres det faktiske opkrævede beløb i takt med gældsafviklingen. Krav om opkrævning af garantiprovision er fastlagt ved EU lov.
Opbygningen af midler til Grøn Fond kører i en årlig cyklus fra september til august.
I budgettet for 2021, var de budgetterede indtægter fra garantiprovision for 2022 fastlagt til 1.161.000 kr. og disponeret i henhold til budgettet. Grøn Fond midler er derfor midler ud over dette beløb.
Forsyningsvirksomhedernes restgæld pr. 31. december 2021 på de af kommunen garanterede lån endte næsten som forventet væsentligt lavere end bevilget, idet forsyningsvirksomhedernes anlægsprojekter til dels er betydeligt forsinket. På nær en forsyningsvirksomhed kender vi nu restgælden pr. 31. december 2021 og kan nogenlunde beregne, hvad der bliver opkrævet af garantiprovision i 2022 – og der er kun sikret 35.000 kr. i fonden i 2022 på nuværende tidspunkt. Der mangler oplysninger fra en enkelt forsyningsvirksomhed. Disse får kommunen normalt først i september måned. Et forsigtigt bud vil være, at der bliver opkrævet 50.000 kr. for denne forsyningsvirksomhed. I så tilfælde vil der i september 2022 være ca. 85.000 kr. i fonden. Først når garantiprovision opkræves i 3. kvartal, vil midlerne være tilgængelige for klimatiltag. Dermed er 2022 et interim år, hvor midlerne først skal opbygges.
For at fonden kan tilføres yderligere midler i fremtiden, vil det forudsætte, at forsyningsvirksomhederne får gennemført deres anlægsprojekter i et højere tempo end pt. Fra 2023 forventes det, at der opsamles en større mængde midler i henhold til et stigende antal ansøgninger om garantistillelse, f.eks. på varmeområdet.
Jfr. ovenstående er der ikke opkrævet garantiprovision endnu, så derfor er der endnu ingen midler på kontoen. I forhold til 2022 initiativer og tildeling af midler er det en udfordring, at der er usikkerhed om omfanget af de tilgængelige midler i 2022. Et alternativ ville være, at der afsættes et fast minimumsbeløb ud over garantimidlerne, så man sikrer finansiering til den grønne omstilling; evt. blot i overgangsåret 2022.
Forslag til tildeling af midler fra Grøn Fond
Midlerne fra Grøn Fond skal understøtte realiseringen af Klimaplan Hedensted Kommune indenfor de fastsatte indsatsområder. Det vil f.eks. dreje sig om følgende aktiviteter:
A. Screening og projektering af lokale fælles fjernvarmeprojekter. Som støtte til omstillingen fra naturgas til kollektive, bæredygtige varmeløsninger. I opstartsfasen, kan de lokale initiativer have svært ved at komme fra start, pga. manglende midler i størrelsesordenen 30-50.000 kr. Dette kan Grøn Fond afhjælpe, så der sikres momentum i omstillingen. Fondsmidler kan søges af lokale initiativgrupper/lokalråd, mens de etablerede fjernvarmeværk typisk har midler indenfor egne rammer.
B. Klimaprojekter: Større enkeltstående og evt. flerårige projekter (med behørigt omtanke for, at der er tilstrækkeligt med midler opsamlet i fonden)
C. Initiativer igangsat af Klimarådet og/eller Klimasekretariatet (f.eks. mindre projekter, undersøgelser, borgerdrevne initiativer).
Fonden dækker ikke følgende udgifter: Almindelig drift i Klimaafdelingen herunder borgermøder, kurser, administration, løn, oa.
Forslag til proces for tildeling:
Der sendes ansøgning til Klimasekretariatet. Beløb godkendes efter tildelingskriterier af Vækst og Klima i Vækst, Klima & Fællesskab efter indstilling fra Klimasekretariatet.
Klimasekretariatet har ansvar for budgettering og styring af fondens midler i samarbejde med økonomi-afdelingen.
Målet er, at den Grønne Fond skal ’hvile i sig selv’; dvs. ved evt. overforbrug vil der være behov for en dispenserende godkendelse fra Udvalget.
I forhold til Udvalget for Vækst & Klima vil der være evt. løbende orientering om relevante større initiativer, ligesom der tilstræbes en årlig status/orientering (oktober).
Intern til relevante afdelinger.
at | Vækst & Klimaudvalget godkender forslag til tildeling af midler samt proces for tildeling af midler fra den Grønne Fond. |
at | beslutningskompetencen om tildeling af midler fra fonden overgår til Udvalget for Vækst & Klima. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
- at godkende forslag til tildeling af midler samt proces for tildeling af midler fra den Grønne Fond.
- at beslutningskompetencen om tildeling af midler fra fonden overgår til Udvalget for Vækst & Klima.
Orientering om arbejdet med varmeplanlægning i Hedensted Kommune.
Omstilling fra naturgas til bæredygtige varmekilder indgår i Klimaplan Hedensted Kommunes som et kritisk element til nedbringelse af CO2 udledningerne på energiområdet.
Emnet har ekstra aktualitet pga. de stigende gaspriser og regeringens ambition om at udfase naturgas senest i 2028 ("Danmark kan mere II", april 2022). I regeringens oplæg er kommunerne forpligtet til skal kunne give alle husholdninger klar besked om alternativer til naturgas og oliefyr inden udgangen af 2022. KL arbejder i øjeblikket på at skabe en præcis vejledning for, hvad kommunene helt konkret skal gøre.
Varmeloven giver ikke kommunerne nogen bemyndigelse til at lave en bindende plan hverken i forhold til varmeværkerne eller til borgere. Dermed har kommunerne i forhold til varmeplanlægning mest en oplysende og til dels faciliterende rolle.
Hedensted Kommune har i længere tid været igang med at skabe et 'varmekort', som led i at skabe overblik over den er fælles varmeforsyning i kommunen nu og i fremtiden. Dette kort er udarbejdet i samarbejde med kommunens fjernvarmeselskaber. Målet har været at skabe et redskab til dialog med borgere og varmeværker og for at kunne guide borgergrupperne ude i landsbyerne i retning af det relevante varmeværk – alternativt opfordre dem til at etablere selvstændige selskaber. Varmekortet er endvidere et væsentligt værktøj, når det kommer til at sikre fremdrift på Klimaplanens mål vedr. CO2 udledninger fra energiforbruget i kommunen. Varmekortet forventes at blive endeligt afstemt og godkendt af de involverede varmeværk og -selskaber inden sommerferien.
Kommunen får i øjeblikket mange henvendelser fra private personer såvel som lokale initiativgrupper, lokalråd, mv.. I de fleste tilfælde kan kommunen henvise til igangværende projekter; men i enkelte landsbyer såsom Bjerre og Barrit, er der endnu ikke konkrete projekter igang. I den nordlige del af kommunen sker der en konsolidering af fjernvarmeselskaberne, som forventes at betyde at de mindre landsbyer bliver dækket ind. Derfor er der ekstra fokus på at få dækket den østlige del af kommunen ind.
Udover naturgasbyerne, vil der også skulle sættes fokus på anden opvarmning (olie, el, halm, ...), idet der fortsat er mange husholdninger i kommunen, der ikke er tilsluttet naturgas eller fjernvarme; men har andre typer af opvarmning. Vi arbejder således på at få hele kommunen screenet via et Sweco værktøj, som kan afdække potentialet for omstilling også fra et forbrugerøkonomisk synspunkt. Når vi møder borgerne eller får henvendelser, så er borgerne primært optaget af økonomi, samt hvornår de kan forvente en evt. omstilling. Det er forventningen, at screeningen kan bidrage til at give mere præcise og faktabaserede svar, herunder også et billede af, hvor der er brug for mere lokale løsninger, fordi fjernvarme ikke vil være rentabelt.
Endvidere er det vigtigt, at de varmekilder, som fjernvarmeselskaberne bruger, er CO2 neutrale. Flere af selskaberne er således i gang med at omstille til mere bæredygtig forsyning. Innovationsmæssigt sker der meget, og varmeværkerne stræber i stigende grad efter at have en portefølje af forskellige varmekilder (bæredygtige brændsler, varmepumper, overskudsvarme, jordvarme, oa.), idet det øger robustheden. Vi ser også, at der forholdvist nemt kan etableres satellitenheder via en varmepumpeløsning, hvilket gør, at et fjernvarmeselskab som f.eks. Løsning Fjernvarme, kan tilbyde et projekt i Juelsminde. Det centrale for alle projekter er dog, at borgerne er motiveret for at tilslutte sig, da der ifølge fjernvarmeselskaberne skal være minimum 50% af husholdningerne, der ønske at tilslutte sig, for at der er et økonomisk bæredygtigt projekt.
Hidtil har administrationen været fokuseret på den udadvendte del af arbejdet vedr. omstilling fra naturgas til fjernvarme. Fremadrettet skal der rettes fokus på de forvaltningsmæssige aspekter, f.eks. hvordan der kan sikres en smidig proces i forhold til miljøgodkendelser, tilpasning af lokalplaner, oa..
Bilag som er vedhæftet.
- Hedensted Kommune Varmekort
- Status over varmeprojekter i landsbyerne per 25-05-2022
- Varmeplanlægning i Hedensted Kommune - status maj 2022
Ingen da punktet er til orientering alene.
Varmeforsyningsloven (LBK nr 120 af 06/02/2020); og Klimaloven (LOV nr 965 af 26/06/2020).
at | orienteringen om arbejdet med varmeplanlægning i Hedensted Kommune tages til efterretning. |
Orientering taget til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af Skema B til opførelse af 36 almene boliger ved Overholmvej i Hedensted
Den samlede udgift i skema B andrager 84.829.000 kr., hvilket er 1.821.000 kr. højere end det godkendte beløb på 83.008.000 kr. i skema A. Finansieringen af skema B fordeler sig således:
Finansiering af familieboliger og ældreboliger
Hedensted Kommune skal afholde 10 % i kommunal indskudskapital af den samlede anskaffelsesudgift. Den kommunale grundkapital udgjorde i skema A 8.301.000 kr. I skema B udgør den kommunale grundkapital 8.482.900 kr., svarende til en forøgelse på 181.900 kr.
Hedensted Kommune skal yde kommunal lånegaranti på den del af realkreditlånet, som er udover 60 % af ejendommens værdi. Dette vil maksimalt kunne beløbe sig til 74.650.000 kr., som er det samlede beløb på realkreditlånet. Sjældent vil der skulle ydes garanti for hele realkreditlånet. Alfabos forventning er en garantistillelse på cirka 70 % af realkreditlånet, svarende til 52.255.000 kr.
Den kommunale lånegaranti vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Merudgiften på 181.900 kr. foreslås finansieret af pujle afsat til indskud i Landsbyggefonden.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Alfabo har med baggrund i lokalplanen for området udarbejdet projekt med alt 36 almene boliger, hvoraf 14 lejligheder som opføres som familieboliger og 22 lejligheder som opføres som ældreboliger. Der bliver 4 lejlighedstyper på 3 og 4 rumsboliger med en gennemsnitsstørrelse på 99 m2.
Den foreløbige husleje for familieboligerne er fortsat beregnet til kr. 944/etagemeter.
Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i byen, og boligerne forventes udlejet meget hurtigt.
Forventet byggestart er den 1. november 2022, hvor nedbrydning af de eksisterende bygninger vil være foretaget. Byggetid på ca. 21 måneder med forventet indflytning den 1. august 2024.
Boligselskabet ansøger om godkendelse af skema B med tilhørende lånegaranti og indskudskapital.
Alfabo orienteres om beslutningen.
Lov om almene boliger m.v.
Lov om kommunernes styrelse §§ 40 og 41.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
at | Skema B for opførelse af 36 almene boliger godkendes med maksimumsatser for 2022, |
at | der meddeles tillægsbevilling på 181.900 kr., som kan finansieres af pulje til indskud i Landsbyggefonden |
at | der gives tilsagn om lånegaranti efter gældende regler |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
- at Skema B for opførelse af 36 almene boliger godkendes med maksimumsatser for 2022.
- at der meddeles tillægsbevilling på 181.900 kr., som kan finansieres af pulje til indskud i Landsbyggefonden.
- at der gives tilsagn om lånegaranti efter gældende regler.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til følgende;
Løsning Fjernvarme forventes at søge om en kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter. Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 under punkt 39 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Løsning Fjernvarme har indgået kontrakt med den nye proteinfabrik Meelunie om at udnytte op mod 5,2 MW overskudsvarme. Med denne mængde overskudsvarme ønsker Løsning Fjernvarme at forsyne virksomheden Boligbeton, Haremarksvej i Løsning, Erhverv Nord i Løsning, Erhverv Syd i Løsning og Øster Snede - Kragelund. Et oversigtskort over det samlede projektområde er vedhæftet som bilag 1. Det forventede ledningsnet for hvert af områderne er vedhæftet som bilag 2,3,4,5 og 6.
Overskudsvarmen skal sandsynligvis suppleres af en varmepumpe, som opstilles på Glarmestervej.
De ovennævnte områder bliver i dag hovedsageligt forsynet af natugas, og har et samlet varmebehov på 18,289 MWh om året. Områderne består af 297 enfamilieshuse, 23 rækkehuse og 7 etageboliger. I områderne findes der foruden Boligbeton cirka 43 potentielle erhvervskunder. Der forventes at være en stor C02 reduktion ved at konvertere områderne til fjernvarmeforsyning.
Løsning Fjernvarme ønsker at søge støtte fra Fjernvarmepuljen, og har derfor anmodet om en betinget godkendelse så hurtigt som muligt. Projektforslaget blev indsendt i slutningen af uge 23, hvilket ikke var tids nok til at det kunne vedhæftes dette dagsordenspunkt.
Udvalget bedes ud fra det oplyste beslutte, om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse. Udvalget bedes også tage stilling til, om forvaltningen samtidigt hermed må udsende projektforslaget i høring. Efter høringsperioden er overstået, og tilsagn om støtte fra Fjernvarmepuljen er opnået, vil projektforslaget komme på et udvalgsmøde, sådan at der kan tages stilling til om den endelige godkendelse kan meddeles.
Beslutningen meddeles ansøger og deres rådgiver.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 1215 af 14. august 2020
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg: 818 af 4. maj 2021 §§ 3 og 6
at | udvalget beslutter, at der kan udstedes en betinget godkendelse |
at | udvalget beslutter, at projektforslaget kan sendes i høring |
Udvalget for Vækst & Klima besluttede:
- at der kan udstedes en betinget godkendelse.
- at udvalget beslutter, at projektforslaget kan sendes i høring.
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
Fremgår under sagsfremstilling
April-opfølgningen viser, jfr. vedlagte bilag, at de korrigerede budgetter under ét forventes overholdt. På Social Omsorg skønnes dog p.t. et merforbrug på netto 4 mio. kr., der kan tilskrives, at en budgetoverskridelse på det specialiserede voksenområde ikke for nuværende fuldt ud modsvares af tilsvarende mindreforbrug på udvalgets øvrige områder.
Skolernes tilbagemeldinger til april-opfølgningen udviser samlet et merforbrug på 12,5 mio. kr. som primært er forårsaget af merudgifter til segregering af elever, men udvalgsområdet forventer samlet set et mindreforbrug, da dette merforbrug opvejes af puljemidler på centrale konti.
På anlægsområdet forventes p.t. et merforbrug på 49 mio. kr., hvor der i marts-opfølgningen blev skønnet et merforbrug på 68 mio. kr. Reduktionen i merforbruget er baseret på et forbedret estimat over de salsgsindtægter, der forventes opnået i indeværende år.
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Taget til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til udkast til Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025 har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv, men der vil være indsatser, der på baggrund af strategien og udvalgenes egne fokusområder, skal iværksættes. Udgiften til disse indsatser afholdes indenfor udvalgenes egne budgetter.
Pr. januar 2022 blev der sammensat en ny kommunalbestyrelse, som har det overordnede ansvar for kommunens drift og udvikling over de kommende fire år. Kommunalbestyrelsen har til opgave at sikre, at Hedensted Kommune når i mål med de mange ambitiøse målsætninger for kommunen.
For at understøtte dette har Kommunalbestyrelsen gennemført et onboardingforløb og en strategiproces i foråret 2022. Dette er især for at sikre en samlet Kommunalbestyrelse, hvor der er bred opbakning til at løse de udfordringer, vi står i og ser ind i. Det betyder, at der er en sammenhæng i prioriteringerne mellem de enkelte udvalg og fra udvalgene til den samlede Kommunalbestyrelse om, hvordan udfordringerne løses.
Første skridt i processen har indebåret dels en fælles tværgående introduktion til alle udvalgsområder, dels en mere dybdegående indføring for det enkelte udvalg i udvalgenes ansvarsområde. Næste skridt i processen har indeholdt udvalgsseminarer, hvor det enkelte udvalg har udvalgt fokusområder for deres område samt udpeget fokusområder, som udvalget har vurderet var af tværgående karakter. Samtidigt har Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg også drøftet, hvordan samarbejdet internt i Kommunalbestyrelsen samt med andre aktører i kommunen kan foregå. Onbordingforløbet blev rundet af med et fælles strategiseminar for Kommunalbestyrelsen, hvor fokusområder blev præsenteret, drøftet og set i en sammenhæng på tværs af udvalg og kerneområder. Dette med henblik på at identificere en fælles strategisk retning for Kommunalbestyrelsen for resten af valgperioden, 2022-2025.
På baggrund af strategiprocessen har en enig Kommunalbestyrelse peget på tre strategiske sigtepunkter for denne valgperiode. De tre strategiske sigtepunkter er:
De tre strategiske sigtepunkter er en paraply, som favner udvalgenes fokusområder og sætter en fælles retning for, hvor kommunen som helhed skal bevæge sig hen. De sætter rammen for både Kommunalbestyrelsens arbejde og for arbejdet i hele den kommunale organisation.
Forvaltningen har på baggrund af strategiseminaret for Kommunalbestyrelsen, og de efterfølgende drøftelser i de enkelte udvalg, udarbejdet et udkast til Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Strategien er bygget op af:
• Et fælles forord fra Kommunalbestyrelsen
• Den tidligere præsenterede cirkelmodel, som illustrerer sammenhængen mellem de fælles sigtepunkter, udvalgenes fokusområder samt handlinger og data
• En uddybende beskrivelse af de tre sigtepunkter pba. Kommunalbestyrelsens drøftelser på strategiseminaret.
• Afsættet for identifikation, iværksættelse og justering af de handlinger, som skal understøtte strategien
• Rammesætning af datainformeret opfølgning på strategien.
Som bilag er endvidere vedlagt en oversigt over sammenhængen mellem de tre strategiske sigtepunkter og udvalgenes fokusområderne.
I strategien er der lagt op til, at der i de enkelte udvalg vil ske en løbende afrapportering på strategien og fokusområderne hen over året som en indlejret del af udvalgenes årshjul.
Der er endvidere lagt op til, at der i Kommunalbestyrelsen vil ske en løbende, datainformeret opfølgning. På baggrund af tilbagemeldinger fra udvalgene vil Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen således blive forelagt et oplæg til en rapport med politisk ledelsesinformation med udgangspunkt i strategiske sigtepunkter og fokusområder i løbet af 3. kvartal 2022. Rapporten vil fremadrettet blive opdateret hvert kvartal.
Derudover lægges der op til en mere uddybende opfølgning for Kommunalbestyrelsen, hvor både kvalitative og kvantitative data skal hjælpe med at sandsynliggøre, at vi er på rette vej i forhold til den retning, der er sat – ligesom det skal hjælpe os med at justere retningen, når det er nødvendigt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvor ofte Kommunalbestyrelsen vil genbesøge strategien samlet set – hvorvidt det fx skal ske halvårligt eller årligt.
at | Kommunalbestyrelsen godkender Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025. |
at | der tages stilling til, hvor ofte der skal gives en uddybende opfølgning til Kommunalbestyrelsen, udover den kvartalsvise rapport med data på udvalgte fokusområder. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, Kommunalbestyrelsen:
- at godkende Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
- at der skal gives en uddybende opfølgning til Kommunalbestyrelsen om salg af erhvervsjord, salg af byggegrunde, befolkningsudvikling mv. hvert kvartal.
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder med videre inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager. |
Intet nyt.
Taget til efterretning.
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Digital underskriftsside