Kommunalbestyrelsen skal vedtage opdateret udgave af Hedensted Kommunes bosætningsstrategi.
Ingen bemærkninger
Kommunalbestyrelsen vedtog på kommunalbestyrelsesmødet den 30. november 2022 Hedensted Kommunes nye bosætningsstrategi "Bosætning i balance".
Bosætningsstrategien blev vedtaget med to redaktionelle ændringer, men debatten på kommunalbestyrelsesmødet viste også et behov for yderligere ændringer. Særligt var ønsket om at tydeliggøre betydningen af lejeboliger, i form af en femte bosætningsprofil.
På baggrund af drøftelserne, ved vedtagelsen af bosætningsstrategien "Bosætning i balance" på kommunalbestyrelsesmødet den 30. november 2022, fremsættes nu forslag til vedtagelse af en opdateret udgave af Hedensted Kommunes bosætningsstrategi.
Ændringen i den opdaterede udgave er tilføjelsen af en femte bosætningsprofil, der skal tydeliggøre vigtigheden af lejeboliger i bosætningsstrategien.
Den femte bosætningsprofil følger formen fra de fire øvrige og vil indeholde følgende tekst:
Laurits Lejebolig
Føler sig hjemme i en lejebolig, hvor mindre plads giver overskud til andet. Han nyder fællesskabet med de andre beboere i ejendommen eller på vejen. Har en stærk tilknytning til lokalområdet og deltager aktivt i det lokale foreningsliv, byens aktiviteter og handler lokalt.
Tilføjelsen af en femte bosætningprofil medfører en række mindre konsekvensrettelser på side 18, hvor fire ændres til fem, så det passer med antallet af bosætningsprofiler.
Den endelige opsætning af bosætningsstrategien afventer et nyt billede til den femte bosætningsprofil, som først kan tages til i starten af 2023.
at | Kommunalbestyrelsen godkender Hedensted Kommunes bosætningsstrategi i den opdaterede udgave. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Hedensted Kommunes bosætningsstrategi i den opdaterede udgave med en enkelt rettelse, at punkt nr. 4 og nr. 6 flyttes op som nr. 1 og nr. 2 på listen.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhusområde ved As Vig skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger.
28. september 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 178:
27. april 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 67:
19. april 2022: Økonomiudvalget ønskede under punkt 79:
Planlægningen har til formål at muliggøre såvel sommerhusområde som miljøgodkendelse af det eksisterende kvæghold vestfor.
Som følge af genberegning, efter nye modeller af lugtgenezone fra husdyrbruget vest for området, er store dele af det allerede udlagte sommerhusområde nu omfattet af lugtgenezonen.
Indenfor lugtgenezonen kan der ikke lokalplanlægges for sommerhuse. Samtidig begrænser det udlagte område husdyrbruget for at kunne få ny miljøgodkendelse samt for fremtidige udvidelser.
Uden kommuneplantillægget vil området inden for lugtgenezonen således udelukkende kunne anvendes til eksisterende anvendelse som landbrug, og husdyrbruget vil ikke kunne få en ny miljøgodkendelse, der er nødvendig for at opdatere driften af husdyrbruget.
Kommuneplantillægget tilpasser derfor afgræsningen af kommuneplanrammen 1.S.07 for sommerhusområde, til kun at omfatte dele af matrikelnummer 15d, 6g, 20c og 10ee, Sønderby By, Glud, samt hele matrikelnummer 10e, Sønderby By, Glud (se bilag 1).
Det er en omtrentlig halvering af arealet af den gældende ramme. Ved lokalplanlægning skal antallet af mulige udstykninger fastlægges. Det skal ske med særligt hensyn til de kriterier, der gjorde sig gældende i ansøgningen til Landplandirektivet, som muliggjorde 94 sommerhusgrunde på hele arealet, samt til Kommunalbestyrelsens ønsker og markedets efterspørgsel.
Det mulige fremtidige antal sommerhuse inden for området er derfor ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Hertil har planlægningsprocessen medført forslag til mindre ændringer af kommuneplanrammen samt fremhævet særlige hensyn i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning.
Økonomiudvalgets ønske om dialog med de relevante myndigheder vedrørende anden placering af de sommerhusgrunde, der ikke udnyttes i kommuneplanrammen, vil kunne optages efter lokalplanlægning af området, eller som en del af den kommende kommuneplanproces.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 kan ses af dette link og som bilag 2.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 6. oktober 2022 til den 1. december 2022.
Der er i høringsperioden indkommet 8 bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om følgende;
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens § 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 27. maj 2022 til den 12. juni 2022. Der er indkommet 15 bemærkninger i forhøringsperioden, og en enkelt en dag for sent.
Høringsbemærkningerne vedrører primært ønsker om, at kommuneplantillægget anviser hensyn til:
Natur- og dyrelivet, grundejerforeningerne, private fællesarealer, private fællesstier og badebroer, overbelastet strand, bebyggelses disponering, områdets udtryk, karakter og udsigt, vandhåndtering, antallet af mulige udstykninger, salgbarhed, samt eksisterende sommerhusområders ro og fællesskab, så det ikke går tabt i trafik, støj, og adgangsforhold til skov og strand fra nye områder.
Disse ønsker er blevet indarbejdet som opmærksomhedspunkter i planforslaget, der vil skulle håndteres i forbindelse med en lokalplanlægning af området.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
at | kommuneplantillæg nr. 11 vedtages endeligt med følgende ændringer: |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslag til kommuneplantillæg nr. 13 for campingområde på Hjarnø skal sendes i høring. Samtidigt skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Ingen bemærkninger.
28. september 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 177:
Kommuneplantillægget har til formål at muliggøre et rekreativt område som tilføjelse til campingpladsen på Hjarnø. Kommuneplantillægget udlægger derfor en ny kommuneplanramme i landzone til rekreative formål og med en specifik anvendelse til "campingplads og vandrerhjem".
Kommuneplantillægget vil muliggøre en maksimal bebyggelsesprocent på 5%, en maksimal bygingshøjde på 4 meter og et maksimalt antal etager på 1. Zonestatus er landzone og vil forblive sådan.
Udvidelsen af kommuneplanrammen er en forudsætning for, at der kan meddeles en landzonetilladelse til at udvide campingpladsen med et aktivitetsområde på 1 hektar.
Tilpasninger og planproces
I forhold til retningslinjerne fra igangsættelsen af planlægningen, behandlet af Kommunalbestyrelsen på mødet den 28. september 2022, punkt 177, er der på baggrund af foroffentligheden foretaget følgende ændring.
"Der skal ved ændringer i planområdet sikres hensyn til natur- og dyreliv, samt kulturmiljø og kystlandskab.
Området skal indrettes, så det er velegnet til både ophold og aktivitet, hvorfor ly og læ også bør indtænkes.
Såfremt der etableres beplantning i området, må det ikke skæmme kystlandskabet. Hvor der i dag er åben karakter med udsigt, skal karakteren fortsat opretholdes. Der kan således etableres solitære beplantninger i den ellers åbne karakter, men tættere beplantning kan kun etableres, hvor der i forvejen er en lukket karakter.”
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 kan ses af dette link, og vedhæftet som bilag 1.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter hele matrikel nr. 6h, Hjarnø By, Hjarnø og udgør et areal på cirka 3,3 hektar. Den sydligste del anvendes i dag som campingplads og er omfattet af landsbyrammen 1.L.09. Se planområdets placering og afgrænsning på bilag 2.
Miljøvurdering
Der er foretaget en screening (bilag 3) efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 16. november 2022 til den 30. november 2022 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men VejleMuseerne har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i kommuneplantillæggets redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens § 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 27. oktober 2022 til den 10. november 2022. Der er indkommet 2 bemærkninger i høringsperioden.
Bemærkningerne vedrører primært ønsker om, at kommuneplantillægget anviser hensyn til:
Disse ønsker er blevet indarbejdet i kommuneplantillæggets rammetekst som opmærksomhedspunkter, for at sikre hensynene ved ændringer inden for rammen.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes planlægning af et solcelleanlæg nord for Løsning, og om der skal sættes vilkår til planlægningen. Kommunalbestyrelsen skal samtidig forelægges de indkomne bemærkninger til kommuneplantillæggets foroffentlighed.
Ingen bemærkninger.
Sagen blev behandlet på byrådsmødet den 29. september 2021 under punkt 169. Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte en planlægning for et solcelleanlæg nord for Løsning. Anlægget ligger inden for den negative udpegning til solcelleanlæg, men det blev besluttet at fravige udpegningen med følgende begrundelse:
”Der er i gældende Kommuneplan 2017-2029 udlagt et område til vindmøller mellem Ussinggård Skov og motorvejen. Området er således allerede vurderet egnet til større tekniske anlæg. Området er desuden i forvejen stærkt påvirket af nærheden til motorvejen. Disse forhold gør, at beslutningen om at fravige retningslinjerne vedrørende skovbyggelinjen ikke vil danne præcedens for eventuelle kommende ansøgninger.”
Sagen var på Kommunalbestyrelsens møde den 28. september 2022, punkt 180, til en igangsætning af planlægningen for et solcelleanlæg nord for Løsning. Det blev besluttet, at behandlingen af sagen skal afvente en vedtagelse af den kommende strategiske energiplanlægning.
Baggrund
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der bliver udarbejdet en ny planlægning for et solcelleanlæg ved Ussinggård Skov, nord for Løsning.
Projektområdet udgør et areal på cirka 87 hektar, der kan dække elforbruget for 14.000 husstande udregnet ved et gennemsnitligt elforbrug på 5.000 kWh per husstand, se bilag 4. Området er beliggende mellem motorvej E45 og Ussinggård Skov, se bilag 1.
Den nye planlægning vil indebære lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering af planerne og en miljøkonsekvensrapport (VVM) af det konkrete projekt.
Indkaldelse af idéer og forslag
Der har været indkaldt til idéer og forslag i perioden fra den 24. maj til den 21. juni 2022. Der er indkommet ni høringssvar i perioden. Der er udarbejdet et notat over de bemærkninger og indsigelser, der er kommet, se bilag 2. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
Det er forvaltningens vurdering, at mange af indsigelserne er emner, der vil blive taget op i forbindelse med den konkrete planlægning. En del af indsigelserne går på emner, som har en politisk dagsorden. Der er mange interesser i solcelleprojekter, der skal afvejes, som en del af den politiske proces.
Bygherre har fået mulighed for at komme med deres kommentarer til de indkomne bemærkninger og indsigelser, som kan ses i bilag 3.
Vilkår for planlægningen
På baggrund af indkomne høringssvar og bygherres kommentarer kan Kommunalbestyrelsen vælge at stille vilkår for en igangsætning af planlægningen. Forvaltningen har nedenfor listet nogle mulige vilkår:
Bygherre vil på baggrund af høringssvarene tilpasse projektet som nedenstående:
Strategisk Energiplan 2023-2030
Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 21. december 2022 godkendt Den Strategiske Energiplan. Planen er et politisk aftaledokument, som opstiller en række nye politiske principper for større VE-anlæg i Hedensted Kommune.
Følgende politiske principper kan der stilles krav om i planlægningen for det ønskede solcelleanlæg nord for Løsning:
Følgende er politiske principper, der ikke er lovhjemmel til at stille krav om i planlægningen, men som er relevante i forhold til det ønskede solcelleanlæg nord for Løsning:
Ovenstående principper vil der skulle stilles krav om i anden sammenhæng.
Miljøvurdering og miljøkonsekvensrapport
Jævnfør miljøvurderingsloven skal bygherre udarbejde miljøkonsekvensrapporten (VVM) af det konkrete projekt og myndigheden (kommunen) skal udarbejde miljøvurderingen af planerne. Det er i mange tilfælde de sammen emner, som der skal miljøvurderes, hvorfor det i projektlokalplaner tit er bygherres rådgiver, som også udarbejder miljøvurderingen.
Det vil i begge tilfælde være myndigheden, som vurderer om rapporten er fyldestgørende, inden den bliver fremsendt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Det samme gør sig gældende for miljøkonsekvensrapporten, som skal udarbejdes af bygherre, den skal også vurderes, inden den bliver sendt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj til 21. juni 2022.
I forbindelse med foroffentligheden har der været afholdt borgermøde den 31. maj 2022, hvor Hedensted Kommune præsenterede planlægningsprocessen og bygherre præsenterede selve projektet.
Hvis planlægningen godkendes til en igangsætning, vil der skulle udarbejdes et afgrænsningsnotat til miljøvurderingen og miljøkonsekvensrapporten, som sendes ud til berørte myndigheder og offentligheden. Bemærkninger hertil vil indgå i den endelige miljørapport.
Når forslag til planerne og miljørapporten er færdige, vil de blive fremlagt politisk og derefter sendt i otte ugers offentlighed høring. Efter denne høringsperiode vil forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og forelægge dem politisk til en endelig vedtagelse med anbefalinger til eventuelle tilretninger af projektet.
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c
Miljøvurdering og miljøkonsekvensrapport (VVM): Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8 stk. 1 og § 19 stk. 4
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
Udvalget for Vækst & Klima anmoder forvaltningen om at udarbejde kriterier for udmøntning af Grøn Pulje.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup, og om der skal sættes vilkår til planlægningen. I den sammenhæng skal Kommunalbestyrelsen drøfte indkomne høringssvar til planlægningen.
Ingen bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. marts 2022 under punkt 50, at igangsætte planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup, og at der skulle afholdes borgermøde i forbindelse med planlægningen.
Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 28. september 2022 under punkt 179, at igangsætning af planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup skal afvente en vedtagelse af den kommende strategiske energiplanlægning.
Baggrund
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der udarbejdes ny planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup. Planlægningen vil indebære, at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, miljøvurdering af planerne og en miljøkonsekvensrapport (VVM) af det konkrete projekt.
Projektområdet udgør et areal på ca. 62 hektar, hvor ca. 60 hektar omfatter selve solcelleanlægget. Solcelleanlægget vil kunne dække elforbruget for ca. 15.000 husstande bestående af fire personers årlige elforbrug eksklusiv elbiler og varmepumper. Området er beliggende nordvest for bebyggelsen Stourup og ca. en kilometer sydvest for Glud, se bilag 1. I dag bruges projektområdet til konventionel landbrugsjord. Projektet er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen, se bilag 2.
Projektområdet ligger uden for negative arealer for opførelse af solcelleanlæg i Kommuneplan 2021-2033. I kommuneplanen er der desuden angivet retningslinje for, at nye solcelleanlæg som hovedregel skal placeres med en minimumafstand til boliger på 200 meter. Der holdes en minimumsafstand til boliger på 200 meter, bortset fra en enkelt bolig der er ejet af Palsgaard A/S.
En mindre del af plan- og projektområdet ligger inden for kystnærhedszonens yderste afgrænsning, se bilag 3.
Indkaldelse af idéer og forslag
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj 2022 til den 21. juni 2022, se bilag 4. Der er indkommet 16 høringssvar i perioden. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger, se bilag 5. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne sig primært om,
Bygherre har fået mulighed for at komme med deres kommentarer til de indkomne høringssvar, se bilag 6. Bygherre bemærker, at flere af emnerne vil blive behandlet i den miljøredegørelse, som skal udarbejdes sideløbende med planerne, hvor der blandt andet vil blive redegjort for den visuelle påvirkning i forhold til landskabet og kysten samt påvirkning af natur og dyreliv.
Det er forvaltningens vurdering, at mange af indsigelserne er emner, der vil blive behandlet i forbindelse med den konkrete planlægning. En del af indsigelserne går dog på emner, som har en politisk dagsorden. Der er mange interesser i solcelleprojekter som skal afvejes, som en del af den politiske proces.
Vilkår for planlægningen
På baggrund af de indkomne høringssvar og bygherres kommentarer kan Kommunalbestyrelsen eventuelt vælge at sætte vilkår til planlægningen. Forvaltningen har nedenfor listet nogle mulige vilkår, som kan udledes af de indkomne høringssvar:
Det er op til Kommunalbestyrelsen, om der skal sættes vilkår til planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup, og i så fald hvilke.
Strategisk Energiplan 2023-2030
Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 21. december 2022 godkendt Den Strategiske Energiplan. Planen er et politisk aftaledokument, som opstiller en række nye politiske principper for større VE-anlæg i Hedensted Kommune.
Følgende politiske principper kan der stilles krav om i planlægningen for det ønskede solcelleanlæg ved Stourup:
Følgende er politiske principper, der ikke er lovhjemmel til at stille krav om i planlægningen, men som er relevante i forhold til det ønskede solcelleanlæg ved Stourup:
Ovenstående principper vil der skulle stilles krav om i anden sammenhæng.
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj 2022 til den 21. juni 2022. I forbindelse med foroffentlighedshøringen har der været afholdt borgermøde den 7. juni 2022. På mødet har Hedensted Kommune præsenteret planlægningsprocessen og bygherre har præsenteret det konkrete solcelleprojekt.
Hvis det godkendes, at igangsætte planlægningen, vil der skulle udarbejdes et afgræsningsnotat til miljøvurderingen og miljøkonsekvensrapporten, som sendes ud til berørte myndigheder og offentligheden. Bemærkninger hertil vil indgå i den endelige miljørapport.
Når forslag til planerne og den tilhørende miljørapport er færdige, vil de blive fremlagt politisk og derefter sendt i 8 ugers offentlig høring. Efter denne høringsperiode vil forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og forelægge dem politisk til en endelig vedtagelse med anbefalinger til eventuelle tilretninger af projektet.
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
Udvalget for Vækst & Klima ønsker, at følge landskabsvurderingen nøje.
Udvalget for Vækst og Klima skal beslutte, om der skal prioriteres midler til Trykkeriparken i Hedensted og drøfte den fremtidige drift af parken.
Forvaltningen vurderer, at de foreslåede tiltag med oprydning, reetablering af grønne arealer og etablering af enkelte byrumsmøbler vil beløbe sig til ca. 140.000 kr.
Det kan foreslås følgende finansiering:
Det er undersøgt, om det er muligt at benytte midler til Trykkeriparken fra den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter for 2022. For at kunne benytte disse midler kræver det, at den tidligere bebyggelse på grunden er nedrevet med tilskud fra bygningsfornyelsespuljen eller at der bliver udarbejdet et områdefornyelsesprogram for området. Den tidligere bebyggelse ikke er nedrevet med midler fra bygningsfornyelsespuljen, og forvaltningen vurderer, at det vil være særdeles omkostningstungt at udarbejde et områdefornyelsesprogram for området.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Trykkeriparken, der ligger på en kommunal grund centralt placeret i Hedensted midtby, blev i 2018 givet fri til borgerne med en økonomi til etablering og drift i en begrænset periode. Formålet var, at afprøve forskellige midlertidige funktioner for at få erfaringer til at virkeliggøre visionen om et kulturhus på grunden. Borgergruppen Trykkeriparken har i perioden sørget for arrangementer, opsætning af midlertidige byrumsmøbler og inventar, samt stået for den daglige drift af parken.
Det, der var tænkt som udvikling af byen i form af lokalt ejerskab og engagement, er siden blevet en ren driftsopgave for borgergruppen og der er en begrænset økonomi tilbage i de oprindeligt tildelte midler. Samtidig er parken begyndt at forfalde og de midlertidige elementer er nedslidte og står foran en større renovering eller fjernelse, der overstiger borgergruppens økonomi. Der er derfor behov for en drøftelse af, om der skal foretages en oprydning i parken med en fjernelse af de nedslidte byrumselementer og en reetablering af de grønne arealer suppleret med enkelte nye byrumsmøbler, indtil kulturhusets endelige placering og etablering er afklaret. Samtidig ønskes en drøftelse af, om der skal etableres parkeringsareal og andre aktiviteter i parken eller om arealerne skal overgå til at være et grønt areal.
Da borgergruppen ikke længere ønsker at stå for driften af Trykkeriparken, ønskes der også en drøftelse af, om driften af parken skal gå tilbage til kommunen. Forvaltningen vurderer, at de årlige driftsomkostningen vil udgøre ca. 80.000 kr.
Forvaltningen har været i dialog med Borgergruppen Trykkeriparken. Gruppen fortsat ønsker fortsat at være en del af parkens fremtidige aktiviteter, dog uden at være forpligtet til at stå for driften.
Borgergruppen bag Trykkeriparken orienteres om beslutningen.
at | der afsættes midler til oprydning, reetablering af arealer og opsætning af enkelte byrumsmøbler i Trykkeriparken, |
at | det drøftes, om der skal udarbejdes et oplæg til etableres parkeringspladser og/eller andre mere permanente aktiviteter i Trykkeriparken, |
at | det drøftes, om Hedensted Kommune skal hjemtage driften af Trykkeriparken og drøftelsen indstilles som beslutning til Udvalget for Teknik & Miljø, |
at | de tilbageværende tildelte midler til Trykkeriparken kan benyttes af Borgergruppen Trykkeriparken eller forvaltningen til publikumsrettede aktiviteter i Trykkeriparken, og |
at | der igangsættes involvering af de relevante aktører for at afklare, hvilke aktiviteter og funktioner parken skal have fremadrettet, indtil kulturhusets endelige placering og etablering er afklaret. |
Udvalget for Vækst & Klima besluttede:
at der afsættes midler til oprydning og reetablering af arealer, men udlades opsætning af nye byrumsmøbler i Trykkeriparken,
at forvaltningen udarbejder et oplæg til udvikling af Trykkeriparken, hvor mulighden for fundrasing skal afsøges. Udvalget godkender, at restbeløbene fra puljerne til Trykkeriparken og Kulturhuset kan anvendes som medfinansiering,
at anbefale Udvalget for Teknik & Miljø at tage beslutning om at hjemtage driften af Trykkeriparken.
Udvalget for Vækst & Klima skal, ud fra den udarbejdede helhedsplan med anbefalinger, beslutte om projektområdet ved Hedensted Centret skal benyttes til jord- og vandhåndtering, før der etableres skovrejsning. Samtidig skal udvalget tage stilling til, om der skal planlægges for erhvervsgrunde langs den sydlige del af Gesagervej.
Ingen bemærkninger.
Projektområdet ligger mellem Gesagervej, Vestre Ringvej og Årupvej i den vestlige del af Hedensted og har et samlet areal på cirka 41 hektar, se bilag 1. Området rummer mod øst Hedensted Centret med indendørs kultur- og idrætsfaciliteter samt udendørs arealer med blandt andet BMX-bane og kunstgræsbane. Området afgrænses mod nord af Gesagervej, som er den primære vej og ankomst til Hedensted fra motorvej E45. Ud til Gesagervej planlægges etablering af et nyt erhvervscenter og sportel, der kan huse gæster i forbindelse med sportsarrangementer. Mod vest ligger Hedensted Søerne, som er et naturskønt område skabt af grundvandssøer som følge af tidligere funktion som grusgrav. Nord-øst og syd for området ligger et større parcelhusområde.
Projektområdet er i dag naturfattigt og består af opdyrkede marker samt læbælter. Hedensted Kommune har en ambition om at etablere mere skov, og projektområdet har potentiale til at være ét af de arealer, som omlægges til skov. Projektområdet er omfattet af lokalplan 1115-1 for Hedensted Tracks og erhverv i Hedensted Vest.
En ekstern rådgiver har på foranledning af forvaltningen udarbejdet en helhedsplan for området, så der sikres sammenhæng og skabes forbindelser til lokalområdet, se bilag 2. I samme forbindelse har rådgiveren analyseret områdets muligheder for jordhåndtering, folke/klimaskov, vådområder, rekreative arealer og forbindelser samt erhvervsbebyggelse langs Gesagervej. Ud fra disse analyser har rådgiveren udarbejdet en række konklusioner og anbefalinger for den fremtidige disponering af området. Helhedsplanen er suppleret med et appendix med de indledende registreringer og analyser, som er grundlag for helhedsplanen, se bilag 3.
Helhedsplanen viser en ny folkeskov for Hedensted, der skal være et rekreativt og bynært areal for Hedensteds borgere. I planen er der lagt vægt på at indarbejde jord som et landskabeligt og naturligt formgivet element, der kan sikre stor oplevelsesmæssig variation i oplevelsen af terrænet. Jordbearbejdningen giver også mulighed for at minimere støj fra de trafikerede veje og har en stor værdi for Hedensted Kommune i forhold til at deponere jord.
I planen er der ligeledes arbejdet med at etablere vådområder, der kan understøtte en højere naturværdi, og samtidig skabe en visuel og artsmæssig sammenhæng til Hedensted Søerne. Vand og vådområder giver en stor oplevelsesmæssig og rekreativ værdi og har derfor stor betydning for den mentale sundhed. Samtidig vil vådområderne have en teknisk værdi som kapacitet, der kan håndtere store mængder vand - både nu og fremtidigt.
Stierne i helhedsplanen er placeret med udgangpunkt i terrænet og de bugter sig naturligt igennem landskabet. Der etableres forskellige typer af stier, således der favnes bredt i forhold til brugergrupper. Stierne hægter sig på strategiske steder og forbinder projektområdet med den væsentlige kontekst og gør området til et rekreativt sted, der er attraktivt og tilgængeligt for byens borgere.
Helhedsplanen viser både en mulighed med og uden etablering af erhvervsbyggeri langs den sydlige side af Gesagervej.
HELHEDSPLANENS ANBEFALINGER
Natur og skov:
Det anbefales, at projektområdet indgår i de 100 hektar skov, som kommunen skal etablere, og at folkeskoven ses som pilotprojekt, hvor der ses på sammenhængen mellem betingelserne for natur og fremtidige karbonmodeller.
Det anbefales, at der etableres natur med højest værdi for både mennesker og natur. Det betyder, at naturen bør rumme en kompleksitetsgrad, der ligner vild natur.
Erhverv langs Gesagervej:
Projektområdet afgrænses mod nord af Gesagervej, der er præget af større erhvervsbebyggelser og produktionserhverv. Det anbefales, at der ikke etableres erhverv ved Gesagervej, da erhvervsbyggeri ved Gesagervej vil reducere det potentielle volumen for jorddeponi, reducere skovens størrelse samt skabe en visuel afskærmning mod et naturområde, som ellers giver mulighed for at skabe en grøn ankomst til Hedensted fra vest. Anlæg og drift af erhvervsbyggeri ved Gesagervej kan desuden potentielt udgøre en risiko for drikkevandskvaliteten i området.
Jord:
Det anbefales, at der arbejdes med et jorddeponi, da dette vil kunne understøtte reduktion af støj, større artsdiversitet og større rekreativ værdi gennem større kompleksitet. Jorddeponiet vil kræve en successiv udvikling af området, hvilke giver tid til både monitorering af natur og anlæg, samt borgerinvolvering. Ved at fastholde det nuværende terræn kan der etableres skov inden for kort tid, herunder Klimaskovfondens klimaskov. Ved at etablere jorddeponi må etableringen af skov udsættes, til jorden har sat sig.
Vand:
Vand er afgørende for at skabe liv og er således en vigtig faktor, når natur skal etableres. Det anbefales, at der etableres flere søer med og uden vandspejl i lavninger i området. Der er en meget karakteristisk forskel på de blå strukturer, som ses i landskabet mod henholdsvis øst og vest for projektområdet. Mod øst er landskabet præget af et dødislandskab, hvor lavninger i terrænet skaber mange små søer. Projektområdets vestlige del rummer Gesager Å, som passerer igennem Hedensted Søerne. Syd for området ligger Tagkær grøft, som er et spidsbelastet område, hvor der i dag ligger et parcelhuskvarter, som er i risiko for oversvømmelse. Projektområdet har derfor potentiale til at indgå naturligt som en del af den blå forbindelse og sammenhæng til konteksten. Det er vigtigt, at der skabes en rekreativ kobling til Hedensted Søerne. Samtidig kan området potentielt indtænkes som ekstra kapacitet i forhold til risikoen for oversvømmelse i boligområdet mod syd. På den måde kan det blå element indgå som både et teknisk og reakreativt potentiale.
Rekreation:
At omlægge arealet til skov med rekreativ værdi vil have en enorm betydning for Hedensted by og dens borgere. Det er derfor også vigtigt at eksisterende og nye ruter til området sammentænkes og forstærkes således, at der skabes en tydelig sammenhæng til området, som skal understøtte en attraktiv rute og oplevelse, når besøgene bevæger sig til, fra og igennem området. Det anbefales, at folkeskoven bør rumme mange muligheder for forskelligartede sanseoplevelser, der spænder lige fra de stille og meditative til de mere aktive og sansemættede. Gode og attraktive ruter til, fra og igennem området bør etableres, så folkeskoven kan fungere som et areal, der giver værdi for borgere i Hedensted. Folkeskoven vil desuden fungere som et knudepunkt mellem Hedensted Centret, Hedensted Søerne og Hedensted by. Projektområdet har derfor stort potentiale til at blive et grønt bindeled, der kan samle og forstærke eksisterende grønne arealer i Hedensted; et potentiale som også er påpeget i Hedensted Midtbyplan.
Aktører, der ønsker at benytte skovarealet i sin hverdag, bør inddrages i dialogen om brugen af området, så der skabes et lokalt ejerskab. Konkrete elementer som bænke, shelter, bålplads, udendørsscene, naturfitness og mobil kaffeservering kan etableres efterfølgende, når skov, natur og stiforløb er på plads.
Der har været igangsat et tværgående arbejde internt i forvaltningen, hvor alle relevante afdelinger under Vækst, Teknik & Fællesskab har bidraget med viden og input til rådgiverens arbejde med helhedsplanen for folkeskoven.
Hedensted Centret, Hedensted Tracks og investorgruppen bag Sportellet er blevet præsenteret for visionerne og helhedsplanen for området.
Udvalget for Vækst & Klima besluttede:
Jacob Ejs og Mads Peder-Søby stemte imod planlægning for erhvervsgrunde i området.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af takster for Hedensted Spildevand 2023.
Vandafledningsafgiftens udvikling de seneste 10 år, angivet som takst pr. m3 inklusiv moms:
2023: 48,75 kr
2022: 48,75 kr
2021: 47,50 kr
2020: 47,50 kr
2019: 46,25 kr
2018: 42,50 kr
2017: 41,25 kr
2016: 40,62 kr
2015: 40,00 kr
2014: 37,50 kr
2013: 31,25 kr
Kommunalbestyrelsen har senest godkendt takster for 2022 for Hedensted Spildevand A/S den 26. januar 2022.
Hedensted Spildevand A/S fremsender takster for 2023 for Spildvandsområdet til kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsens rolle er begrænset til en legalitetskontrol. Med en legalitetskontrol kan kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Taksterne er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand den 15. november 2022. Vandafledningsbidraget vurderes, at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Forvaltningen har derfor ingen bemærkninger og anbefaler, at taksterne godkendes.
Takstbladet indeholder udover vandafledningsbidraget også andre takster i relation til spildevandsområdet, og kan i sin helhed ses i bilag 1 til dagsordenen.
Fremlagt til orientering er i bilag 2; Udviklings- og strategiplanen 2023-2026 for Hedensted Spildevand A/S.
Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand.
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsselskaber med videre, Lovbekendtgørelse 1175 af den 2. september 2021.
at | udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen af godkende taksterne. |
Udvalget for Vækst & Udvikling anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende taksterne.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til delegering af beslutningskompetence til forvaltningen vedrørende godkendelse af varmeprojktforslag (ansøgninger)
Ingen bemærkninger
Emnet har været behadlet tidligere.
I Byrådet den 29. august 2018 under punkt 131 og den 25. april 2019 under punkt 79.
Byrådet har efter indstilling fra Udvalget for Teknik besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter. Og at sagen efter endt høring skulle forlægges udvalget til endelig godkendelse.
Udvalget for Teknik har dog på sit møde den 3. marts 2020, punkt 39, under sagsbehandlingen af en konkret sag besluttet, at alle sager skulle forlægges udvalget, inden de kunne sendes i høring.
Et varmeprojektforslag er principielt en ansøgning fra et varmeværk om lov til at gennemføre en ændring, større reparation eller forsyne et område med varme, for blot at nævne nogle eksempler.
I projektforslaget skal forskellige muligheder afvejes, og den samfundsøkonomiske omkostning skal efter meget styrede regler gennemregnes for hver enkelt mulighed. Dette giver grundlag for, at udvælge det samfundsøkonomiske bedste alternativ.
Forud for en godkendelse skal sagen sendes i høring.
Der er sket en ændring af loven, således at kommunen kan udstede en betinget godkendelse af et projektforslag. Denne betingede godkendelse skal udstedes, førend varmeværket kan ansøge om midler i en statslig "fjernvarmepulje ".
Dette kan ske parralelt med, at projektforslaget er i ekstern høring hos berørte parter.
Efter endt sagsbehandling hos fjernvarmepuljen - hvis ansøgt - og høring hos berørte parter, kan der så udstedes en endelig godkendelse.
Det vil være en væsentlig lettelse og meget smidigere proces, såfremt beslutningen på dette område blev delegeret til forvaltningen. Sagsgangen vil lette den politiske sagbehandling væsentligt, være tidsbesparende for forvaltningen og det vil samtidig give en kortere sagsbehandlingstid.
Forvaltningen indstiller derfor, at Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage, at forvaltningen, såfremt projektforslaget ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter, gives bemyndigelse til følgende:
Udvalget vil efterfølgende blive orienteret på sit førstkommende møde.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: nr. 2068 af 16. november 2021 § 4
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. nr. 818 af 4. maj 2021
at | Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage, at forvaltningen, såfremt projektforslaget ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter, gives bemyndigelse til følgende: |
Udvalget vil efterfølgende blive orienteret på sit førstkommende møde.
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen af godkende sagen som indstillet.
Udvalget for Vækst & Klima orienteres om igangsættelse af klimaprojekt i samarbejde med Horsens Kommune, Velas og Østjysk Landboforening
Formålet med projektet er at skabe klimareduktioner i praksis på bedriftsniveau i landbruget. Demonstrationsbedrifter skal vise vejen til klimareduktionerne i praksis, ved udarbejdelse af klimahandlingsplaner på bedriftsniveau.
Der påbegyndes et pilot/fyrtårnsprojekt med 10-20 landbrug, der er repræsentative for Horsens og Hedensted Kommuners landbrugsproduktion. Demonstrationsbedrifterne skal vise værdien af værktøjet ESGreen Tool. Løbende test og sparring omkring forskellige virkemidler skal sikre effektiv klimahandling i partnerskab med landbruget. Rådgivningsvirksomheden Velas står for den faglige del i projektet.
Projektet finansieres af midler overført fra Klimarådets budget.
Projektet er nu i organiseringsfasen, hvor landmænd i starten af 2023 kontaktes og tilbydes deltagelse. Ved projektets afslutning gives en samlet afrapportering over eventuelle administrative, juridiske og økonomiske barrierer for målopfyldelse
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.
Orientering om arbejdet med udvikling af ledelsesinformation (LIS) koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi.
Ingen bemærkninger
Som en del af Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-2025 "Sammen om Hedenstederne", blev det besluttet at skabe et dataspor, som skal følge bevægelsen fra strategi til praksis:
Kommunalbestyrelsen vil bruge den viden og data, som organisationen genererer, til systematisk at følge udviklingen og være i dialog om, hvad vi ønsker at opnå, og hvordan vi kan sandsynliggøre, at vi er på rette vej (se strategien i bilag).
På møde i Økonomiudvalget i december 2022 blev det besluttet, at der i den fremadrettede proces omkring ledelsesinformation til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen arbejdes i to spor:
Der vil med opdelingen i to spor ske en tydeligere adskillelse af den ledelsesinformation, der knytter til Hedensted Kommune mere generelt og den, der knytter sig til Kommunalbestyrelsens Strategi.
I forhold til spor 2, er det i sammenhæng med Kommunalbestyrelsens Strategi besluttet, at der i de enkelte udvalg skal ske en løbende opfølgning og afrapportering på strategien og fokusområderne hen over året som en indlejret del af udvalgenes årshjul. Det er endvidere besluttet, at der i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse skal ske en løbende, datainformeret opfølgning samt én årlig mere omfattende opfølgning både kvalitativt og kvantitativt på strategien.
Denne orientering omhandler forberedelsen af den årlige, mere omfattende opfølgning til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for at producere den ledelsesinformation, som Kommunalbestyrelsen skal præsenteres for ved den årlige opfølgning på Kommunalbestyrelsens Strategi til juni 2023.
Det vil sige en årlig, samlet ’temperaturmåling ’, som giver Kommunalbestyrelsen et godt indblik i 1) hvilke handlinger, indsatser, projekter med videre, der samlet set er sat i gang i kommunen, der understøtter strategiens intentioner samt 2) en status på udviklingen.
Der arbejdes hen imod, at den samlede afrapportering skal bestå dels af en rapport, som både indeholder kvalitative og kvantitative data dels af en messe på et temamøde, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at dykke ned i temaer ind i strategien, som udfoldes dialogbaseret med udgangspunkt i de respektive udvalg.
For at kvalificere den ledelsesinformation som arbejdsgruppen skal producere, skal der i alle fagudvalg være en opfølgning på fokusområder og handlinger inden for udvalgets område samt en drøftelse af, hvilke data (kvalitative såvel som kvantitative) fagudvalget ønsker skal indgå i det samlede materiale til Kommunalbestyrelsen.
For at understøtte den drøftelse, bliver alle udvalg på udvalgsmøder i februar præsenteret for et skematisk overblik over:
Ind i den drøftelse er det vigtigt at understrege, at data/viden skal forstås i ordets bredeste forstand. Det vil sige data/viden er både kvalitative data (for eksempel fortællinger fra hverdagen, beskrivelser, observationer) og kvantitative data (for eksempel demografiske data, trivselsmålinger). Nogle indsatser kan måles meget direkte ned i et måltal, andre er bedst udfoldet via mere kvalitative data som for eksempel en fortælling, en evalueringsrapport med videre.
På mødet vil direktøren for området kort orientere om den planlagte proces med kvalificering af indholdet af ledelsesinformation koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi i det enkelte fagudvalg.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning.
Intet at bemærke
På næste møde tager udvalget stilling til mødetidspunktet for udvalgsmøde den 1. maj.
Underskriftsside/godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt