Udvalget skal drøfte den videre proces omkring et kommuneplantillæg for nye boligområder på tværs af kommunen.
Ingen bemærkninger
I forbindelse med den endelige vedtagelse af Hedensted Kommuneplan 2021-2033, på Byrådets møde den 15. december 2021, under punkt 239, blev det besluttet, at der skulle igangsættes en udarbejdelse af en byvækstanalyse for Hedensted Kommune. Formålet med byvækstanalysen er at skabe et grundlag for udlæg af nye boligområder på tværs af kommunen.
Forvaltningen har igangsat arbejdet med udvikling af en byvækstanalyse for Hedensted Kommune i samarbejde med konsulentvirksomheden Datic. Byvækstanalysen skal danne grundlag for et kommuneplantillæg, der udlægger nye boligområder på tværs af kommunen.
På mødet den 8. august præsenteres de første delkonklusioner fra rapporten. Herudover drøftes udvalgets forventninger til den kommende proces, herunder et udkast til tids- og procesplan, model for foroffentlighed og koordinering med processen omkring bosætningsstrategi og Kommunalbestyrelsens pejlemærke "Vækst i balance".
På mødet deltager fagkoordinator Mette Wraa Nielsen og byplanlægger Mette W. Georgakatos.
at | udvalget drøfter de første delkonklusioner fra byvækstanalysen, |
at | udvalget drøfter deres forventninger til det videre arbejde med nye boligudlæg på tværs af kommunen, herunder tids- og procesplan, model for foroffentlighed og koordinering med processen omkring bosætningsstrategi og "Vækst i balance", |
at | udvalget drøfter, om Kommunalbestyrelsen skal involveres i processen, for eksempel ved temamøder i Kommunalbestyrelsen. |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede delkonklusionerne og Kommunalbestyrelsens involvering i processen.