Kommunalbestyrelsen skal drøfte status og prioriteringskriterier for planer og projekter i Plan.
Ingen bemærkninger
Kommunalbestyrelsen behandlede på deres møde den 23. februar 2022, under punkt 30, prioritering af planer og projekter i Plan.
På Kommunalbestyrelsens møde i februar blev følgende prioritering af lokalplaner besluttet:
Anbefaling til justering af prioriteringskriterierne: Effektkriterie for boliglokalplaner
For nuværende rækker resurserne i Plan alene til at igangsætte planer, "... der er i overensstemmelse med kommuneplanen helt eller med et mindre ”uvæsentligt” tillæg prioriteres i følgende rækkefølge" - altså planer, der prioriteres under første dot.
Kommunalbestyrelsen kan, hvis de ønsker at få flest mulige borgere ud af planlægningsarbejdet, overveje at skærpe prioriteringen mellem de planer, der ligger inden for den første dot. En mulighed kunne være fremadrettet at prioritere efter effekt. Det vil sige flest boliger for indsatsen set i forhold til størrelsen på byen, der planlægges for.
Anbefaling til justering af prioriteringskriterierne: Prioritering i forhold til klimahandlingsplanen
Lokalplaner til for eksempel solceller, vindmøller, power-to-X, udvidelse af fjernvarmeværker med videre er jævnfør Planloven at betragte som tekniske anlæg. I den nuværende prioritering ligger de under 'andet'. Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen drøfter, om der skal ændres i den gældende prioriteringsrækkefølge, så tekniske anlæg, der er del af klimahandlingsplanen, prioriteres højere end boliger.
De fleste af denne type anlæg ligger i ikke-kommuneplanlagte områder. Det betyder konkret, at solcelleprojekter vil blive prioriteret i anden række efter de projekter, der ligger inden for kommuneplanens rammer.
Forsalg til reviderede prioriteringskriterier
Ønsker Kommunalbestyrelsen at foretage ovenstående ændringer, kunne de reviderede prioriteringskriterier se ud som nedenstående. Forvaltningen har derudover foretaget mindre tilretning af ordlyden og opstillingen, som gerne skulle skærpe forståelsen af kriterierne:
Planønsker, der har første prioritet for igangsætning:
Ønsker, der er i overensstemmelse med kommuneplanen helt eller med et mindre ”uvæsentligt” tillæg prioriteres i følgende rækkefølge:
Ønsker til boliglokalplaner prioriteres internt efter effektivitetskriteriet: Flest boliger for indsatsen set i forhold til størrelsen på byen, der planlægges for.
Planønsker, der har første prioritet, er en del af kommuneplanen, og skal derfor prioriteres til igangsætning, jævnfør Kommunalbestyrelsens pligt til at 'virke for' kommuneplanen.
Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning:
Ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre § 17.4 udvalg, prioriteres i følgende rækkefølge:
Ønsker til boliglokalplaner prioriteres internt efter effektivitetskriteriet: Flest boliger for indsatsen set i forhold til størrelsen på byen, der planlægges for.
Planønsker, der har anden prioritet og realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år, oversendes til kommuneplanarbejdet som ønsker til nye boligudlæg. Kommer ønskerne med i kommuneplanen, som nye boligudlæg, bliver de prioriteret som planønsker, der har førsteprioritet.
Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning:
Ønsker om ”fornyelse” af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne.
Planønsker, der har tredje prioritet, afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.
Status på planarbejdet og efterspørgsel
Forvaltningen får fortsat mange ansøgninger til nye lokalplaner fra projektudviklere af særligt tæt-lav boligprojekter, for eksempel rækkehuse, dobbelthuse og kædehuse, men også projekter med parcelhuse. Den positiv tilgang af familieboliger øger efterspørgslen efter dagtilbudspladser, og i forlængelse heraf udarbejdelse af planer for nye offentlige områder til blandt andet nye institutioner. Endvidere er der stor fokus på udvikling af erhvervsområder, særligt nær de store hovedfærdselsårer.
Med implementeringen af DKplan Pro, som efter planen er færdig implementeret den 1. september 2022, kan en større del af lokalplanudarbejdelse for boliglokalplaner allokeres til private byplankonsulenter. Dette vil øge kapaciteten for lokalplanlægning.
Myndighedsarbejdet omkring lokalplanprocessen vil fortsat hvile på medarbejderne i Plan og den øvrige forvaltning. Det handler om screening for konflikter med anden lovgivning, håndtering af overfladevand, koordinering i forhold til veje og stier med videre. Da kompleksiteten af anden lovgivning vokser i disse år, vil en stadig større del af arbejdet med en lokalplan være myndighedsarbejde. De resurser, der frigives med implementeringen af DKplan Pro, vil til dels gå til det stigende resurseforbrug på myndighedsarbejdet i Plan.
Det kommende arbejde med overordnet planlægning - særligt spildevandsplanlægning - vil kunne lette myndighedsarbejdet omkring lokalplaner for hele forvaltningen. Forvaltningen vurderer, at man ved ny spildevandsplanlægning, der afklarer forsyningsforhold forud for lokalplanlægning, vil kunne få endnu større udbytte af den effektivisering, der ligger i implementeringen af DKplan Pro.
Et yderligere forslag til smidiggørelse af processer omkring planlægning kunne være at se på den procestid, der går til politisk behandling af sager. Her kunne der arbejdes med øget bemyndigelse til udvalg og forvaltning, for eksempel:
Status på lokalplanarbejdet
Status for lokalplanlægning medio 2022 er:
Status på medarbejdersituationen
Plan ansatte i april en erfaren planlægger. Ved udgangen af maj vendte en medarbejder retur efter endt barsel. Ved udgangen af juli fratræder to planlæggere.
Plan forventer den ene af disse to stillinger besat 1. oktober med en administrativ medarbejder, som kan overtage administrative dele af planprocessen og frigive kapacitet hos planlæggerne til lokalplanarbejdet.
Plan genbesætter ikke den anden stilling for nuværende, da der i Plan og Stab har vist sig et strukturelt underskud på lønbudgettet i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. Underskuddet er opstået ved, at der har været ansat flere planlæggere end budgetsat. Underskuddet har været tilstede i en årrække, men er blevet dækket ind ved regnskabsårets afslutning af andre midler. For at skabe et budget i balance nedlægges henholdsvis en vakant planlægger- og en vakant udviklingskonsulentstilling. Spørgsmålet om det strukturelle underskud behandles i en sag på Økonomiudvalget i august.
Et planlægger-årsværk kan cirka levere 4 lokalplaner om året (afhængig af størrelse og kompleksitet). En væsentlig del af Plans resurser går til kommuneplanlægning, helhedsplanlægning, deltagelse i tværgående projekter som for eksempel Lokale Udviklingsplaner (LUP), svar på forespørgsler med videre. Med den nuværende bemanding af medarbejdere i Plan vurderer forvaltningen, at der kan leveres cirka 3 årsværk til lokalplanlægning svarende til 12 ”standard”-lokalplaner om året. Dette under forudsætning af, at der ikke opstår for mange udfordringer undervejs, og at plans resurser ikke allokeres til andre formål.
Med implementeringen af DKplan Pro er det forudsat, at kapaciteten for lokalplanlægning kan udvides. Forvaltningen anbefaler, at den reelle produktion af planer løbende evalueres i de kommende år i forhold effekten af investeringen i DKplan Pro og om der sker en øget produktion af lokalplaner eller til andre formål.
Sammenligning med nabokommuner
Nedenstående oversigt viser antal vedtagende lokalplaner og antal medarbejdere i nabokommuner. Nedenstående oversigt skal tages med forbehold for:
Hedensted Kommune
Skanderborg Kommune
Horsens Kommune
Vejle Kommune
Silkeborg Kommune
Ikast-Brande Kommune
Forvaltningen vurderer, at Hedensted Kommunes bemanding på planområdet ligger på et sammenligneligt niveau med nabokommuner.
På mødet deltager fagkoordinator Mette Wraa Nielsen
at | Kommunalbestyrelsen drøfter status for planer og projekter i Plan |
at | prioriteringen af lokalplaner fremadrettet følger prioriteringen: |
Planønsker, der har første prioritet for igangsætning:
Ønsker, der er i overensstemmelse med kommuneplanen helt eller med et mindre ”uvæsentligt” tillæg prioriteres i følgende rækkefølge:
Ønsker til boliglokalplaner prioriteres internt efter effektivitetskriteriet: Flest boliger for indsatsen set i forhold til størrelsen på byen, der planlægges for.
Planønsker, der har første prioritet, er en del af kommuneplanen, og skal derfor prioriteres til igangsætning, jævnfør Kommunalbestyrelsens pligt til at 'virke for' kommuneplanen.
Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning:
Ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre § 17, stk. 4-udvalg, prioriteres i følgende rækkefølge:
Ønsker til boliglokalplaner prioriteres internt efter effektivitetskriteriet: Flest boliger for indsatsen set i forhold til størrelsen på byen, der planlægges for.
Planønsker, der har anden prioritet og realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år, oversendes til kommuneplanarbejdet som ønsker til nye boligudlæg. Kommer ønskerne med i kommuneplanen som nye boligudlæg, vil de blive prioriteret som planønsker, der har førsteprioritet.
Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning:
Ønsker om ”fornyelse” af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne.
Planønsker, der har tredje prioritet, afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år."
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen
1. Drøfter status for planer og projekter i Plan
2. Beslutter at prioritering af lokalplaner følger prioriteringen som beskrevet i sagen
3. Godkender at smidiggøre processer omkring politisk behandling af sager således: