Udvalget for Vækst & Klima gives en status på og gennemgang af Hedensted Midtbyplan
Ingen bemærkninger
Arbejdet med Hedensted Midtbyplan startede op i april 2020 og blev igennem hele processen styret af en styregruppe, bestående af 6 kommunalpolitikere og 4 lokale borgere. Selvom Covid-19 besværliggjorde arbejdet med borgerinddragelse, var der et stort fokus på dette hele vejen. Processen og borgerinddragelsen er beskrevet i starten af Hedensted Midtbyplan.
Projektet med en midtbyplan for Hedensted by blev igangsat, da ønsket om at få turbo på udviklingen i Hedensted by, efter vedtagelsen af Centerbypuljen i 2016, ikke var lykkedes i det ønskede omfang. En af de væsentligste årsager var, at der endnu ikke var udarbejdet en klar retning og vision for, hvad der skulle ske med bymidten i Hedensted. Hedensted Midtbyplan skal udover en retning og vision fungere som en ramme for prioriteringen af anlægsprojekter og funktioner i bymidten i den kommende årrække.
Arkitema, der var rådgiver på projektet og som udarbejdede Hedensted Midtbyplan, præsenterede denne for Hedensted Byråd på et temamøde i juni 2021.
Byrådet godkendte på mødet den 25. august 2021 Hedensted Midtbyplan.
Efter vedtagelsen af Hedensted Midtbyplan står kommunen nu over for realiseringen, hvor der skal sættes handling bag visionerne og de konkrete projekter. Hedensted Midtbyplan udgør et værktøj til - og sætter retning på, hvordan udfordringerne i Hedensted midtby kan løses og forløse det store potentiale for byen.
Der er et stort uforløst potentiale i Hedensted, og udviklingen af midtbyen er en central driver for væksten, ikke bare i Hedensted, men i et stort opland omkring byen. Den store vækst i Hedensted gennem de seneste år skyldes i høj grad tilflyttere, der kommer fra centrum af andre større byer og derfor må forventes, at have et ønske om en moderne og velfungerende midtby med butikker, restauration, byliv, gode mødesteder og så videre.
Arbejdet med at udvikle en midtby som i Hedensted er en kompleks opgave med en lang række af forbundne projekter, hvor et projekter gensidigt påvirker hinanden. Derfor er overblikket, rækkefølgen og timingen afgørende for, om realiseringen bliver en succes og får den ønskede fremdrift. Der er også en lang række forskelligartede interessenter, som bliver påvirket af de forskellige projekter, både positivt og negativt, hvilket også stiller store krav til arbejdet og til dialogen med interessenterne.
Formålet med denne status er, at give udvalget for Vækst & Klima et overordnet overblik over Hedensted Midtbyplan og det foreslås, at udvalget på den kommende møder går mere i dybden med de enkeltstående elementer. Det foreslås derfor, at opdele drøftelserne af Hedensted Midtbyplan, som beskrevet i nedenstående politiske procesplan for Udvalget Vækst og Klima. Procesplanen tager udgangspunkt i Midtbyplanens indsatser.
Politisk procesplan i Vækst & Klima udvalget:
Hedensted Midtbyplan 2021 er vedhæftet som bilag og gennemgås på en byvandring i Hedensted, hvor de mest centrale steder i midtbyplanen besøges.
at | status og gennemgang af Hedensted Midtbyplan tages til efterretning |
at | den politiske procesplan drøftes |
Udvalget for Vækst & Klima tog status og gennemgang af Hedensted Midtbyplan til efterretning og drøftede den politiske proces.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en anlægsbevilling til bygherrerådgivning for Byens Hus i Løsning.
I investeringsoversigten for 2022-2025 er der afsat 1 mio. kr i 2022, 8,5 mio. kr i 2023 og 8 mio. kr i 2024 til Byens Hus.
I investeringsoversigten er der også afsat 9,5 mio. kr i 2022 til Byprojekter, herunder baneunderføring. Det foreslås, at 0,5 mio. kr heraf anvendes til bygherrerådgivning til Byens Hus inklusiv udearealer.
Der skal således meddeles anlægsbevilling på 1,5 mio. kr, der kan finansieres som beskrevet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I budget 2020 afsatte det tidligere byråd 17,5 mio. kr til etablering af Byens Hus i Løsning samt en lånegaranti på 20,3 mio. kr. Samtidig blev der stillet en forudsætning om, at der lokalt blev indsamlet 1 mio. kr til projektet, hvilket er lykkedes. Desuden blev der stillet en forudsætning om, at projektet blev videreudviklet med inddragelse af lokale interessenter herunder Løsning Skole, hvilket også er sket.
Den 7. oktober 2020 blev det daværende byråd præsenteret for det nye samlede projekt for Byens Hus og de omkringliggende udearealer på et temamøde.
I 2017 blev udviklingsplanen for Løsning "En Stationsby Skifter Spor" vedtaget. Som en del af udviklingsplanen blev der lavet en lokal organisering kaldet 'Løsning Lykkes', der skulle arbejde med at realisere udvilingsplanen. Herunder blev der lavet et underudvalg, som skulle arbejde med at realisere ønsket om Byens Hus. I 2019 var første skitseforslag til Byens Hus klart og på baggrund heraf afsatte det daværende byråd midler i budget 2020 midler til at etablere Byens Hus. Dog med en forudsætning om, at der lokalt skulle indsamles 1 mio. kr og at skitseforslaget skulle viderebearbejdes med inddragelse af lokale interessenter og herunder Løsning Skole.
I den forbindelse blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Byens Hus, Byforskønnelsesgruppen, Løsning Skole og Hedensted Kommune, som sammen arbejdede videre med tankerne om Byens Hus i Løsning. Gennem dette arbejde blev der gennemført en lang række interviews med lokale interessenter, workshops med elever på Løsning Skole og et "åben skolegård-arrangement", hvor borgerne kunne se skitseforslaget og drøfte det med styregruppen og arkitekterne. På baggrund af de mange inputs blev der lavet et nyt skitseforslag. Denne gang også for udearealerne rundt om det kommende Byens Hus. Da det nye skitseforslag også indeholder udearealer, ligger der en opgave i at skære budgettet til og/eller finde supplerende finansiering fra fonde, kommune eller yderligere låneoptag.
Byens Hus skal både være et fælleshus for byens borgere, et idræts- og bevægelseshus og et kulturhus med omkringliggende udearealer, der understøtter det liv, som ønskes i Byens Hus. Udearealerne kommer til at bestå af henholdsvis et Kulturtorv, et Aktivitetstorv og et Skoletorv. En central del af projektet er også at skabe bedre forbindelse fra Vestergade til Byens Hus og de omkringliggende udearealer ved at nedrive ejendomme på Vestergade.
For at komme videre med realiseringen af Byens Hus er der behov for at tilknytte en bygherrerådgiver, som kan hjælpe med at gøre projektet klart til at blive sendt i udbud med efterfølgende projektering og byggefase. Dette vil ske gennem et fortsat samarbejde mellem Byens Hus, Byforskønnelsesgruppen, Løsning Skole og Hedensted Kommune.
Forvaltningen anbefaler således, at der frigives midler til bygherrerådgivning til Byens Hus.
Beslutningen meddeles bestyrelsen for den selvejende institution Byens Hus i Løsning.
at | udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.500.000 kr til bygherrerådgivning til Byens Hus i Løsning, og at finansiering sker som beskrevet under økonomi. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.500.000 kr til bygherrerådgivning til Byens Hus i Løsning, og at finansiering sker som beskrevet under økonomi.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning fra Vinterbaderne i Juelsminde om kommunegaranti til sikkerhed for et eventuelt lån på op til 185.000 kr til dækning af uforudsete udgifter i forbindelse med byggeriet af et nyt saunaanlæg på den gamle færgemole i Juelsminde.
Lånegarantien vil påvirke kommunens låneramme jfr. bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garanti med videre §3, stk. 1 punkt 8.
Kommunen skal derfor deponere et beløb svarende til det garanterede beløb på maksimalt 183.900 kr.
Vinterbaderne i Juelsminde ansøger om en kommunegaranti med en løbetid på 24 måneder.
Det deponerede beløb frigives med 1/25 om året og restsummen frigives, når lånet frigives.
Der er herudover ikke yderligere økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Vinterbaderne Juelsminde overholder tilbagebetalingsaftalen på lånet.
Hedensted Kommune har samlet pr. 31. december 2021 deponeret for 31 mio. kr, som i deponeringstiden ikke vil være en del af kommunens likviditet. Derudover er der godkendt en yderligere deponering på 16,7 mio. kr, som skal deponeres, når lånet oprettes. Den samlede deponering bliver således på 47,7 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Sagen er på til behandling i Udvalget for Vækst og Klima den 7. marts og Udvalget for Fælles den 8. marts.
Vinterbaderne i Juelsminde ønsker at opføre et saunaanlæg på den gamle færgemole i Juelsminde. Saunaanlægget kommer til at bestå af saunarum, thekøkken, omklædningsfaciliteter, overdækket terrasse og udebrus. Juelsminde Havn & Marina ejer grunden, som stilles til rådighed for Vinterbaderne i Juelsminde.
Foreningen har i dag 150 medlemmer og det kommende saunaanlæg stilles til rådighed for andre foreninger, lokale og turister mod en mindre betaling til drift og vedligehold. Projektet vil derfor styrke Juelsminde i forhold til både bosætning og turisme.
Foreningen har med hjælp fra kommunens fundraiser fået beviliget i alt 1.324.000 kr fra forskellige fonde. Det fælles landdistriktsråd i Hedensted Kommune støtter projektet med 365.000 kr og via borgerbudgettering er projektet tildelt 50.000 kr. Foreningen bidrager selv med 100.000 kr. Der er således rejst i alt 1.839.000 kr, som også er projektets budget. Før byggeriet kan igangsættes, ønsker foreningen dog at have en sikkerhed for, at de kan betale eventuelle uforudsete udgifter på op til 10 % af anlægsbudgettet svarende til 183.900 kr. De søger derfor om en kommunegaranti på 183.900 kr til sikkerhed for et eventuelt banklån.
Drift og vedligehold af saunaanlægget finansieres af kontingenter fra medlemmer af Vinterbaderne i Juelsminde, tilskud fra det øvrige foreningsliv og lokale virksomheder.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Vinterbaderne i Juelsminde.
Lov om kommunernes styrelse § 41 om påtagelse af garantiforpligtelser.
at | der meddeles kommunegaranti til Vinterbaderne i Juelsminde på 183.900 kr gældende for 24 måneder. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der meddeles kommunegaranti til Vinterbaderne i Juelsminde på 183.900 kr gældende for 24 måneder.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til det videre arbejde med klimaplanen DK2020
Ingen bemærkninger
Byrådet besluttede den 26. august 2020, at Hedensted Kommune skulle melde sig til projektet om DK2020 Klimahandlingsplaner. Projektet er et partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Realdania, og understøttes fagligt af den grønne tænketank, Concito, og af et regionalt sekretariat faciliteret af Region Midtjylland.
Klimahandlingsplanen DK2020 er blevet behandlet på møde i Udvalget for Vækst & Klima den 31. januar, hvor en klimavision blev drøftet.
Hedensted Kommune er midt i projektperioden for DK2020, og den færdige plan skal afleveres den 15. oktober 2022. De overordnede mål for arbejdet er, at Hedensted Kommune skal have en netto-nul CO2 udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger, og at CO2 udledningen skal være reduceret med 70% i perioden 1990 til 2030.
Arbejdet med klimaplanen indebærer en formulering af en samlet klimapolitik og handlingsplan for kommunens udvikling og grønne omstilling. Denne klimaplan skal sætte retning, mål og indeholde forslag til kommende projekter, som kan finansieres løbende gennem politiske budgetaftaler.
Det er afgørende for Klimaplanens realisering, at der løbende sker en involveringen af det politiske lederskab, borgere, virksomheder og civilsamfund. Netop i det partnerskab skal visioner og commitment til de handlinger og projekter skabes og udvikles. Derfor er det vigtigt, at klimaplanen DK2020 i den nuværende fase fokuserer på at udbrede den politiske forankring og sætte rammerne for involvering af borgere, erhvervsliv og civilsamfundet.
Proces for politisk involvering
Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte næste skridt i processen med DK2020 klimaplanen, hvor kommunalbestyrelsen og de øvrige fagudvalg skal inddrages i arbejdet.
Følgende er planlagt:
- Kommunalbestyrelsens temamøde den 30. marts 2022. Her lægges op en introduktion til arbejdet med en klimapolitik og handlingsplan, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at give input til visionen/politikken og den konkrete handlekatalog.
- Fagudvalgenes drøfter handlekataloget til april-møderne den 4. april - 7. april
- Udvalget for Vækst & Klima præsenteres på udvalgsmødet den 2. maj for de konkrete indsatser i handleplanen og får status på fagudvalgenes input til handleplanen
Proces for involvering af Klima- & Energirådet
Udvalget for Vækst & Klima har drøftet en overordnet vision og ambition for Hedensted Kommunes klimaplan.
På baggrund af disse drøftelser drøftelser foreslås, at Klima- & Energirådet får en fremtrædende rolle i processen med formidlingen og forankringen af DK2020 klimaplanen til kommunens borgere, virksomheder og civilsamfund. Derfor får Klima- & Energirådet til opgave, at medvirke til facilitering og skabelse af fremtidsfortællinger om det gode liv for borgere og virksomheder i Hedensted Kommune - i samarbejde med borgere og virksomheder. Fremtidsfortællingerne skal være med til at formidle klimavisionen og inspirere til at arbejde med bæredygtighed.
I tillæg hertil får Klima- & Energirådet til opgave at facilitere en borgerdrevet proces, der skal give input til en samlet fortælling om den grønne omstilling af Hedensted Kommune.
at | Udvalget for Vækst & Klima drøfter og godkender det videre arbejde med klimavisionen/politiske tanker om fremtidsfortællinger for Hedensted Kommune |
at | Udvalget for Vækst & Klima drøfter den videre politiske proces |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede og godkendte;
- det videre arbejde med klimavisionen/politiske tanker om fremtidsfortællinger for Hedensted Kommune
- den videre politiske proces
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Udvalget for Vækst & Klima skal godkende rammerne for Klimarådets arbejdet, samt forslag til deltagende medlemmer af rådet.
Ingen bemærkninger
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der fortsat skal være et Klima- & Energiråd. Klima- & Energirådet skal være et advisory board samt udføre opgaver efter aftale med udvalgene.
Kommunalbestyrelsen har udpeget Lars Jensen til rådet og Udvalget Vækst & Klima har udpeget Mads-Peder Søby.
På udvalgsmødet den 31. januar 2022 drøftede Udvalget for Vækst & Klima rammerne for Klima- & Energirådets arbejde og ønskede et forslag til kommissorium til beslutning på udvalgsmødet den 7. marts 2022.
Forvaltningen foreslår at omdøbe Klima- & Energirådet til Klimarådet. Dette indeholder også energi som indstats.
Der er udarbejdet et forslag til kommissorium for Klimarådet, som sætter rammerne for rådets arbejde i 2022. Rådet skal arbejde efter samme formål og vision som Hedensted Kommunes Klimaplan DK2020, der indebærer en målsætning om, at CO2 nettoudledning skal være 0, og Hedensted Kommune skal være klimarobust inden 2050.
Rådet har to primære roller:
1: Advisory board for Udvalget for Vækst & Klima - omkring rådgivning indenfor emner relateret til kommunens arbejde med bæredygtig udvikling.
2: Kan udføre opgaver for Udvalget for Vækst & Klima - bidrage til at løfte og formidle den bæredygtige dagsorden til borgere og virksomheder i kommunen.
Medlemmer af Klimarådet
Ud over de 2 politiske medlemmer bemandes rådet af borgere fra Hedensted Kommune. Der placeres således ikke fagfolk, erhvervsfolk eller lignende som faste medlemmer i rådet. Det er i stedet hensigten, at disse fagfolk inviteres ind efter behov og emne. Det kan ligeledes være, at fagfolk inviteres ind i fællesskab mellem Udvalget for Vækst & Klima og Klimarådet.
Alle ansøgere er i udgangspunkt medlemmer af rådet, og det vil være muligt at optage nye medlemmer løbende. Der er mulighed for at danne arbejdsgrupper med forskellige ansvarsområder og/eller projekter.
Der er kommet 15 ansøgninger til Klimarådet. Derudover er der udpeget 2 politiske medlemmer til Klimarådet.
Opgaver
Klimarådet får til opgave, at medvirke til formidlingen og forankringen af DK2020 planen til kommunens borgere, virksomheder og civilsamfund. Derfor får Klimarådet til opagve, at medvirke til facilitering og skabelse af fremtidsfortællinger om det gode liv for borgere og virksomheder i Hedensted Kommune - i samarbejde med borgere og virksomheder. Fremtidsfortællingerne skal være med til at formidle klimavisionen og inspirere til at arbejde med bæredygtighed.
I tillæg hertil får Klimarådet til opgave at facilitere en borgerdrevet proces, der skal give input til en samlet fortælling om den grønne omstilling af Hedensted Kommune.
Evaluering
Klimarådet vil mindst en gang årligt evaluere arbejdet sammen med Vækst & Klimaudvalget, og i fællesskab beslutte indsatserne for den kommende periode.
Ud over denne konkrete opgave om fremtidsfortællinger, vil det være muligt for Udvalget for Vækst & Klima at bede Klimarådet om faglige input til konkrete sager.
Forslag til kommissorium er vedhæftet som bilag.
På mødet præsenteres ansøgere til Klimarådet.
Beslutningen meddeles dekommende medlemmer af Klima- & Energirådet
at | Udvalget for Vækst & Klima godkender at rådet omdøbes til et Klimaråd |
at | Udvalget for Vækst & Klima godkender rammerne for Klimarådets arbejde |
at | Udvalget for Vækst & Klima godkender medlemmerne i Klimarådet |
Udvalget for Vækst & Klima godkender;
-
- at rådet omdøbes til et Klimaråd
-
- rammerne for Klimarådets arbejde
- medlemmerne i Klimarådet
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Udvalget for Vækst og Klima skal tage stilling til følgende:
om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse, sådan at Hornsyld Klimavarme kan søge midler fra Fjernvarmepuljen så hurtigt som muligt
om varmeprojektforslaget vedrørende fjernvarmeforsyning af Bråskov og udvidelse af varmepumpekapacitet må sendes i høring
om forvaltningen efter endt høring må udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden
Det er uvist, om der vil blive søgt om en kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 12. januar 2021 godkendt forslag om fjernvarmeforsyning af Hornsyld by med overskudsvarme fra virksomheden Triple A.
Fire lignende sager har tidligere været behandlet efter samme skabelon, efter at området overgik til Udvalget for Vækst og Klima.
Hornsyld Klimavarme har med det indsendte projektforslag (bilag 1) ansøgt kommunen om lov til at levere fjernvarme til en række huse i Bråskov. Der er tale om 57 boliger samt en enkelt virksomhed (bilag 2). Området er i dag udlagt til at være naturgasforsynet.
Udover konvertering af naturgasområdet har Hornsyld Klimavarme med projektforslaget også ansøgt om en udvidelse af kapaciteten for den luft-vand-varmepumpe, som blev godkendt af Hedensted Kommune den 11. februar 2021, men som endnu ikke er idriftsat. Varmepumpen planlægges opsat på Hornsyld Industrivej 11, og vil med den planlagte udvidelse på 0,5 MW komme op på en samlet størrelse på 2,5 MW. Varmepumpen skal bruges til at udnytte overskudsvarme fra virksomheden Triple A. Med vedtagelsen af dette projekt og projektet som blev godkendt den 11. februar 2021, vil hele Hornsyld og Bråskov få adgang til fjernvarme.
Projektet indeholder tre hovedelementer:
• Udvidelse af Hornsyld Klimavarmes forsyningsområde til at omfatte Bråskov
• Etablering af ledningsanlæg i udvidelsesområdet.
• Udvidelse af varmepumpekapacitet hos Hornsyld Klimavarme
Godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være naturgasselskabet Evida og elnetselskabet Konstant.
Projektets godkendelse er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. Over en 20 års periode vil der være en forventet reduktion på 3398 ton C02 ækvivalenter.
Hornsyld Klimavarme søger betinget godkendelse med henblik på ansøgning om støtte fra Fjernvarmepuljen. Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse til Hornsyld Klimavarme, sådan at Hornsyld Klimavarme hurtigt kan søge midler fra Fjernvarmepuljen. Udvalget bedes også tage stilling til, om forvaltningen samtidigt hermed må udsende projektforslaget i høring, og senere udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden. Forvaltningen vil orientere udvalget, såfremt forvaltningen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger og berørte parter.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 1215 af 14. august 2020.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 1794 af 2. december 2020 §§ 3 og 6.
at | udvalget beslutter, at forvaltningen må udstede en betinget godkendelse |
at | udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring |
at | udvalget beslutter, at forvaltningen kan godkende projektforslaget endeligt efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger |
Udvalget for Vækst & Klima beslutter følgende;
- at forvaltningen må udstede en betinget godkendelse
- at sende projektforslaget i høring
- at forvaltningen kan godkende projektforslaget endeligt efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Udvalget for Vækst og Klima skal tage stilling til, om forvaltningen må udstede en godkendelse til det ansøgte varmeprojekt.
Det er uvist, om der vil blive søgt om en kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Tørring Kraftvarmeværk har efter ønske fra en projektudvikler ansøgt kommunen om godkendelse til levering af fjernvarme til et nyt boligområde vest for Viborg Hovedvej, kaldet Egholm Park, (se bilag 1).
En godkendelse af dette projekt medfører ikke nogen tilslutningspligt for den enkelte grundejer.
Projektforslaget (bilag 2) indeholder to hovedelementer:
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. Projektet viser et samlet samfundsøkonomisk overskud på 34% i forhold til et alternativ hvor der opsættes individuelle varmepumper. De energi- og miljømæssige beregninger er en del af samfundsøkonomien. Af beregningerne, som gennemgås i projektforslaget, fremgår det, at forsyning med fjernvarme vil udlede 1108 flere tons C02 ekvivalenter set over de næste 20 år, end i det alternative scenarie hvor der opsættes individuelle varmepumper. Det fremgår dog også af projektforslaget, at de beregningsforudsætninger som der bruges jf. krav fra Energistyrelsen, ikke giver et retvisende billede af den reelle klimabelastning ved opsætning af individuelle varmepumper. Opsætning af individuelle varmepumper antages at være væsentligt mere klimabelastende end det beregningerne viser.
Administrationen vurderer, at det er en fordel med fjernvarme fremfor individuelle varmepumper, da det nye boligområde vil blive tæt bebygget, og det derfor er nærliggende at tro, at opstilling af individuelle varmepumper ved hvert hus ville afstedkomme en del støjklager.
Administrationen vurderer, at der ikke er berørte parter, og at projektet derfor ikke skal sendes i høring.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte om administrationen må udstede en godkendelse. Administrationen vil orientere udvalget, såfremt administrationen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 1215 af 14. august 2020.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 1794 af 2. december 2020 §§ 3 og 6.
at | udvalget beslutter, at administrationen kan godkende projektforslaget |
Udvalget for Vækst & Klima besluttede, at forvaltningen kan godkende projektforslaget.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommunalbestyrelsen skal drøfte, om der skal igangsættes en ny planlægning af et kommuneplantillæg og en lokalplan for et solcelleanlæg ved Stourup. Samtidig skal det drøftes, om der skal afholdes borgermøde i forbindelse med planlægningen.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Byråd har den 26. maj 2021, under punkt 104, vedtaget kommuneplantillæg nr. 35 for solcelleanlæg i det åbne land.
Udvalget for Teknik har den 10. august 2021, under punkt 154, principdrøftet opstart af planlægning for et solcelleanlæg ved Glud. Beslutningen blev, at planlægningen først kunne påbegyndes, når Byrådets retningslinjer for placering af solcelleanlæg er overholdt.
Kommuneplantillæg nr. 35 er indarbejdet i Hedensted Kommuneplan 2021-2033, som blev vedtaget af Hedensted Byråd den 15. december 2021, under punkt 239.
Sagen er sat på til orientering i Udvalget for Teknik og Miljø den 9. marts 2022.
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der udarbejdes ny planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup. Ansøger har tidligere indsendt en ansøgning om et solcelleanlæg ved Glud. Ansøger har indsendt en ny ansøgning, hvor solcelleanlægget ligger længere mod syd i forhold til ansøgningen fra 2021, se bilag 5.
Projektområdet ved Stourup udgør et areal på cirka 62 hektar, hvor cirka 60 hektar omfatter selve solcelleanlægget. Et solcelleanlæg på denne størrelse kan dække elforbruget for cirka 15.000 husstande. Solcelleanlægget vil have en CO2 reduktion på cirka 16.684 tons om året, beregnet ud fra Planenergi's energiregnskab.
Området er beliggende nordvest for bebyggelsen Stourup og cirka en kilometer sydvest for Glud. I dag bruges projektområdet til konventionel landbrugsjord. Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 1.
Projektområdet holder sig uden for de negative områder, som fremgår af retningslinje 14.6.1 i Kommuneplan 2021-2033, på nær to søer i henholdsvis den nordlige og sydvestlige del, der er udpeget som beskyttet natur, se bilag 4. Solcelleanlægget vil blive indrettet således, at der ikke opstilles hverken solpaneler, tekniske bygninger eller veje inden for beskyttede naturområder. I forhold til retningslinje 14.6.2 er projektområdets ydre grænse som udgangspunkt placeret uden for de 200 meters afstand til boliger. Der er én bolig øst for projektområdet, som ligger tættere på. Denne bolig er ejet af projektudvikler, se bilag 3.
Projektområdet vil blive afskærmet hele vejen rundt med beplantning. Her er lagt op til hjemmehørende arter og en højde på mellem tre til fire meter, så beplantningen ikke skygger for solcellerne.
Cirka 10 hektar af projektområdet ligger inden for kystnærhedszonen, og her gælder, at der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at planlægge. Arealet, der ligger inden for kystnærhedszonen, ligger længst væk fra kysten og det tætteste punkt ligger i en afstand til kysten på 2,7 kilometer. Projektområdet skråner væk fra kysten ved Horsens Fjord og på grund af den højderyg, som ligger længere mod nord, vil solcelleanlægget og dens omgivende levende hegn ikke være synlig fra kysten. Jo nærmere et solcelleanlæg placeres mod kysten, jo mere effektiv udnyttelse af solressourcer får man. Et solcelleanlæg nærmere kysten vil skulle være mindre end et anlæg længere væk og stadig opnå samme effekt. Dertil kommer anlægget til at være i nærheden af en transformatorstation ved Glud. Når der planlægges inden for kystnærhedszonen, skal der også redegøres for alternative placeringer. Det fremgår af projektbeskrivelse, at alternative placeringer er overvejet, men det er den gældende placering, der er vurderet rigtig. Der vil i kommuneplantillægget og lokalplanen blive redegjort yderligere for den funktionelle eller planlægningsmæssige begrundelse for planlægning inden for kystnærhedszonen og de alternative placeringer.
I forhold til retningslinje 14.6.4 bliver der etableret afskærmende beplantning hele vejen rundt om solcelleanlægget og der er arbejdet med de landskabelige hensyn i forhold til placeringen af anlægget.
Der er ingen skove på over fire hektar inden for 300 meter af projektområdet. Dermed er retningslinje 14.6.5 overholdt.
Ud over retningslinjerne for større solcelleanlæg i det åbne land er området i Kommuneplan 2021-2033 udpeget til store husdyrbrug og særligt værdifuldt landbrugsområde. Det betyder, at området skal bruges til store husdyrbrug og jordbrugserhverv. I forhold til udpegningerne så kan varetagelsen af andre samfundsmæssige interesser medføre, at hensynet til jordbruget må nedprioriteres, jf. retningslinjerne 6.1.3 og 6.2.2. Der er inden for udpegningen ikke nogen husdyrbrug i dag, men der ligger et lige øst og sydøst for projektområdet. I forhold til placeringen af større solcelleanlæg er der lavet flere retningslinjer, der angiver principper for placering af disse. Der er endvidere lavet negativområder, hvor der ikke kan placeres solceller. Neutralområderne er omtrent sammenfaldne med værdifulde landbrugsjord og store husdyrbrug. Solcelleanlæg placeres på større landbrugsarealer, og kan/skal fjernes igen, når det ikke anvendes mere. Det betyder, at jordbruget nedprioriteres i den tid anlægget er i brug, og vil atter kunne overgå til landbrugsjord efterfølgende. Anvendelsen som teknisk anlæg/solcelleanlæg vil ikke forhindre eller vanskeliggøre det omkringliggende landbrugs drift. Det vil derfor være i overensstemmelse med retningslinjen.
Der er i indstillingen lagt op til en politisk drøftelse af, om der skal være et borgermøde. Projektudviklere vil ofte holde borgermøde i den offentlige høringsperiode, så borgere har mulighed for at indsende høringssvar til planlægningen. Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget blive indkaldt til idéer og forslag, hvor man i denne periode kan overveje at afholde et borgmøde, hvor der orienteres om den politiske strategi, processen for kommuneplan og lokalplan samt en beskrivelse af projektet. Dette vil være for at inddrage borgere tidligt i processen og få klarlagt bekymringer og spørgsmål samt idéforslag, der kan være med til at ændre eller forbedre projektet samt skabe ejerskab i lokalområdet.
Status over igangsatte solcelleprojekter
Der er i Hedensted Kommune sagt ja til igangsættelse af to solcelleprojekter i kommunen.
Rækkefølgeplanen
Kommunalbestyrelsen vedtog den 23. februar 2022 en rækkefølgeplan for planer og projekter. Et solcelleanlæg er et tekniskanlæg og vil jf. rækkefølgeplanen være placeret i gruppen andet. Derfor vil en igangsætning af dette projekt, betyde at projektet vil nydes fremme.
Der skal i forbindelse med udarbejdelse af et kommuneplantillæg for projektet, indkaldes til idéer og forslag, hvor borgere kan komme med deres ønsker og bemærkninger til projektet.
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Udvalget for Vækst & Klima indstiller, at Kommunalbestyrelsen:
- igangsætter en ny planlægning af et kommuneplantillæg og en lokalplan for et solcelleanlæg ved Stourup
- beslutter, at der afholdes borgermøde i forbindelse med planlægningen
Udvalget for Vækst & Klimaudvalget bemyndiger Udvalget for Teknik & Miljø til at sikre gennemførelse af plangrundlaget, såfremt der ikke indkommer væsentlige bemærkninger til kommuneplantillægget i forbindelse med offentlige høringer.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder med videre inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Invitation til Natur & Miljø-konference 2022, Odence Congress Center den 13.-14. juni 2022 (se bilag for tilmelding)
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager. |
Udvalget for Vækst & Klimaud beslutter, at der ikke er deltagelse til Natur- & Miljøkonferencen d. 13-14. juni 2022.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Taget til efterretning
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt