Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte Bosætningsstrategien - status, vision og målgrupper
Ingen bemærkninger
I Hedensted Kommune er vækst højt på den politiske dagsorden. Med vedtagelsen af Kommunalebestyrelsens Strategi 2022-2025, hvor ét af tre strategiske sigtepunkter er Vækst i balance, blev vigtigheden af et strategisk fokus på vækst cementeret.
Udvalget for Vækst & Klima besluttede på udvalgsmødet den 2. maj 2022 at igangsætte arbejdet med strategisk bosætning, hvilket udmøntede sig i en workshop om emnet mandag den 13. juni 2022, som blev afholdt i Rugekassen i Tørring.
Dernæst drøftede Udvalget for Vækst & Klima på deres møde den 8. august 2022, som opfølgning på workshoppen, et udkast til et færdigt bosætningshjul for Hedensted Kommune, samt en række udsagn til visionen for en bosætningsstrategi. Derudover godkendte udvalget en tids- og procesplan for arbejdet med bosætningsstrategien.
Efter at Udvalget for Vækst & Klima, på deres møde den 8. august 2022, godkendte en tids- og procesplan for arbejdet med bosætningsstrategien, er det tid til at tage næste skridt.
Derfor vil følgende blive præsenteret og gennemgået på udvalgsmødet.
- Status på arbejdet med bosætningsstrategien
- Præsentation af visionen for Hedensted Kommunes bosætningsstrategi
- Oplæg til arbejdet med målgrupper og livsfaser
- Drøftelse af involveringen af øvrige udvalg og Kommunalbestyrelsen
at | status og visionen for Hedensted Kommunes bosætningsstrategi drøftes |
at | oplægget til arbejdet med målgrupper og livfaser drøftes |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede status og vision for Hedensted Kommunes bosætningsstrategi samt oplægget til målgrupper og livsfaser.