Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til eventuelt flytning af opgaver mellem Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Teknik & Miljø
Ingen umiddelbare bemærkninger.
I styrelsesvedtægten er Spildevand og Vandløbsloven indsat under Udvalget for Teknik & Miljø. En eventuel flytning af opgaver medtages ved førstkommende revision af styrelsesvedtægten for Hedensted Kommune.
Udvalget for Vækst & Klima samt Udvalget for Teknik & Miljø anmodes om at drøfte og tage stilling til en eventuel flytning af opgaver imellem de 2 udvalg, således at opgaver som Spildevand og Vandløbsloven flyttes fra Udvalget for Teknik & Miljø til Udvalget for Vækst & Klima.
Kommunalbestyrelsen tager stilling til en eventuel flytning af opgaver på baggrund af indstillingerne fra udvalgene. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at flytte opgaverne, vil det efterfølgende blive indarbejdet i styrelsesvedtægten ved førstkommende revision.
I forhold til vandløbsområdet har det været et opmærksomhedspunkt at repræsentanter til forskellige vandoplandstyregrupper mv. har været udpeget fra det enkelte fagudvalg det hørte ind under, men det er ikke et krav.
Opgaver og fokusområder som mere præcist vil være omfattet af en eventuel flytning mellem udvalgene vil blive præsenteret på udvalgsmødet, og vedlægges sagen inden behandling i kommunalbestyrelsen.
En opgaveflytning skal efterfølgende behandles i Kommunalbestyrelsen og en eventuel flytning af opgaver medtages ved førstkommende revision af styrelsesvedtægten for Hedensted Kommune.
at | Kommunalbestyrelsen tager stilling til flytning af opgaver mellem Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Teknik & Miljø. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til flytning af opgaver mellem Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Teknik & Miljø.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til videreudvikling af beslutningsgrundlaget for byggeriet omkring banen i Hedensted midtby
Byrådet bevilligede i 2021 900.000 kr til forprojektet og den videre udvikling af projektet.
Der resterer nu 600.000 kr fra den bevillig til den videre proces.
Med byrådets vedtagelse af Hedensted Midtbyplan på deres møde den 25. august 2021, stod ønsket om et byggeri omkring banen i Hedensted meget klart. Derfor bevilligede Byrådet den 23. juni 2021 (punkt 122) 900.000 kr til et forprojekt og undersøgelse af mulighederne for realisering af et kulturhjerte på tværs af banen i Hedensted.
I efteråret udmundede forprojektet sig i en rapport, der har til formål at fungere som beslutningsgrundlag for en endelig placering og udformning af projektet.
Rapporten, som er resultatet af forprojektet, blev præsenteret på Udvalget for Vækst & Klimas møde den 4. april 2022. Udvalget besluttede at arbejde videre med beslutningsgrundlaget med fokus på:
Derudover ønskede udvalget til det næstkommende udvalgsmøde i maj 2022 et oplæg til:
Med Udvalget for Vækst & Klimas ønske om et oplæg til placering og udformning af projektet, tids- og procesplan, samt organisering og aktørinvolvering, har forvaltningen udarbejdet følgende oplæg til de ønskede punkter.
Placering og udformning af projektet:
Med udgangspunkt i rapporten fra forprojektet er det forvaltningens vurdering, at der er et stærkt grundlag for at drøfte en nærmere konkretisering af placeringen af et byggeri omkring banen og dermed indsnævre de scenarier og mulige placeringer, som er behandlet i rapporten. Her er det forvaltningens anbefaling, at der ikke arbejdes videre med et byggeri hen over banen, som beskrevet i scenarie 2. Det begrundes med den væsentlige fordyrelse af projektet, sammenholdt med vurderingen af, at det ikke bidrager med en merværdi at bygge hen over banen. Derudover slår rapporten fast, at chancerne for at kunne realisere et projekt med at bygge hen over banen er meget små, og hvis det skulle lykkes bliver det tidligst med byggestart i 2030.
Forvaltningen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med de to resterende scenarier i rapporten, Scenarie 0 (basisscenariet) og Scenarie 1 (byggeri ved siden af banen). Her er det fortsat muligt, at arbejde med et byggeri, der binder byen sammen via en fysisk forbindelse over banen, og forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med at afsøge mulighederne herfor.
Forvaltningen vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt kan besluttes nærmere omkring udformningen af projektet, og en nærmere beslutning herom bør afvente arbejdet med at videreudvikle og styrke beslutningsgrundlaget.
Tids- og procesplan:
Forvaltningen udarbejder et beslutningsoplæg, der kan indgå i budgetforhandlingerne til efteråret. Dette beslutningsoplæg forventes præsenteret på udvalgets møde den 8. august 2022. Beslutningsoplægget til budgetforhandlingerne tager udgangspunkt i rapporten fra forprojektet og dermed de scenarier, den økonomi og elementerne omkring indhold og arealbehov, der er beskrevet deri.
Derudover foreslås det, at forvaltningen igangsætter arbejdet med at finde en rådgiver, der kan hjælpe Hedensted Kommune med at videreudvikle og styrke beslutningsgrundelaget med fokus på de tre tidligere beskrevet elementer. Det forventes, at arbejdet med en valgt rådgiver kan starte op umiddelbart efter sommeren 2022. En status på dette gives på udvalgets møde den. 8. august 2022, hvor rådgiver samt en konkret opgavebeskrivelse præsenteres. Økonomien til rådgiver findes inden for rammen af den tidligere bevillig.
Organisering og aktørinddragelse:
Forvaltningen foreslår, at Udvalget for Vækst & Klima bliver styregruppe for projektet med et byggeri omkring banen. Arbejdet med at videreudvikle beslutningsgrundlaget er endnu for ukonkret til at lave en nærmere organisering omkring arbejdet og denne bør afvente opstarten af dette efter sommeren 2022.
Rækken af aktører som tidligere har bidraget meget aktivt i processen, herunder; Styregruppen for Hedensted Midtbyplan, Borgergruppen bag Hedensted.nu, det tidligere og et eventuelt nyetableret fællesråd i Hedensted er væsentlige at indtæke i den videre proces. Der kan også vise sig at være nye vigtige aktører, når en konkretisering af indholdet bliver tydeligere, eksempelvis Læring, Borgerservice, Handelstandsforeningen og så videre. Derudover er Udvalget for Fritid & Fælleskab, samt selvfølgelig den samlede kommunalbestyrelse vigtige at indtænke i processen.
at | udvalget drøfter placering og udformning af projektet. |
at | udvalget drøfter oplægget til tids- og procesplan |
at | udvalget drøfter oplægget til organisering og aktørinddragelse |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede placering og udformning af et kommende byggeri og besluttede, at der skal arbejdes videre med et scenarie med et byggeri ved siden af banen (scenarie 0 og 1). Dermed skal der ikke arbejdes videre med scenarie 2 og et byggeri over banen, men udvalget lægger vægt på at projektet fortsat skal være med til at binde byen sammen via en fysisk forbindelse over banen.
Udvalget for Vækst & Klima besluttede at igangsætte arbejdet med at finde en rådgiver, der kan hjælpe Hedensted Kommune med at videreudvikle og styrke beslutningsgrundlaget med fokus på konkretisering af indholdet, afledte konsekvenser og belysning af forskellige økonomiske modeller og ejerforhold. Dette sker indenfor den økonomiske ramme, der allerede er afsat til projektet.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til igangsættelse af arbejdet med strategisk bosætning
Ingen bemærkninger
Hedensted Kommune er en kommune i vækst. I 2021 voksede indbyggertallet i kommunen med 326 borgere. Det i nyere tid kun overgået marginalt af tilvækst i 2014 og 2008
Det går fremad i Hedensted Kommune, hvor henvendelser fra investorer, der gerne vil bygge og udvikle i Hedensted kommune, har været stødt stigende de seneste år. Antallet af solgte kommunale byggegrunde har de seneste to år været rekordhøjt, med 83 grunde i 2020 og 60 i 2021, som det højeste og næstehøjeste antal siden kommunen fik sin nuværende form ved kommunalreformen i 2007. Antallet af bolighandler er steget markant og lejeboliger bliver revet væk, hvor antallet af bolighandler i Hedensted Kommune steg fra 2020 til 2021 med 20 % - en af de højeste stigninger i aktiviteten på landsplan.
Hedensted Kommune står derfor stærkt i forhold at forløse ambitionen om at være en vækstkommune.
Kommunalbestyrelsen har vækst højt på dagsordenen og med oprettelsen af Udvalget for Vækst & Klima, blev behovet for en mere strategisk tilgang til vækst cementeret.
At være en vækstkommune og vedblive at være dette stiller store krav til Hedensted Kommunes strategiske tilgang til at arbejde med bosætning.
Arbejdet med at sikre vækst i bosætningen er en meget kompleks opgave, der kræver overblik, et skarpt fokus og klare prioriteringer.
Derfor foreslår forvaltningen, at Udvalget for Vækst og Klima tager initiativ og igangsætter arbejdet med strategisk bosætning, med følgende korte procesplan:
at | arbejdet med strategisk bosætning igangsættes og at procesplanen godkendes |
Udvalget for Vækst & Klima igangsatte arbejdet med en bosætningsstrategi og procesplan.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte om det anbefales at sende Klimaplan Hedensted i høring.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Vækst & Klima har siden starten af 2022 arbejdet med visioner og indhold for Klimaplan Hedensted Kommune. Der har ligeledes været drøftelser på Kommunalbestyrelsens temamøde den 30. marts 2022 samt på fagudvalgene den 4. - 6. april (Økonomiudvalget den 19. april).
Det forudgående administrative arbejde samt de politiske input, særligt siden Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 1. januar 2022, har bidraget til DK2020 arbejdet, som udmyntes i en Klimaplan Hedensted Kommune.
Klimavisionen
Vækst & Klimaudvalget har med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens tre fokusområder formuleret en klimavision, der skal sætte den politiske retning for arbejdet med vækst og klima – og skabe politikudvikling i synergien mellem vækst og klima i Hedensted Kommune.
Vækst i balance
Vi vil skabe et bæredygtigt samfund, der er i social, økonomisk og biologisk balance. For os handler et bæredygtigt samfund om fællesskab og hvordan vi lever i balance med naturen omkring os.
Vi har en ambition om at være Danmarks mest klimavenlige samfund. Vi vil gennem partnerskaber mellem erhvervsliv, borgere, erhvervsliv og øvrigt civilsamfund skabe konkrete forandringer og grønne omstilling af vores måde at leve og drive forretning på.
Vores klimaregnskab handler ikke kun om CO2 reduktioner, men skal måles på vores evne til at skabe et bæredygtigt erhvervsklima og forpligtende fællesskaber, der sammen skaber bæredygtige rammer og vilkår, som mennesker, natur og virksomheder kan udvikle sig i.
Bæredygtighed er godt for bundlinjen - både som virksomhed og som vækstkommune. Derfor skal vi i et stærkt partnerskab med vores erhvervsliv bringe os på forkant med den grønne erhvervsudvikling, da det giver en konkurrencefordel og mulighed for at tiltrække nye virksomheder.
Hedensted er rammen for det gode liv og vores DNA som bosætningskommune består af nærheden til fællesskabet og nærheden til naturen. Vi er en decentral kommune med 31 stærke lokalsamfund og vi vil sikre bæredygtig bosætningsudvikling og understøtte de lokale fællesskaber.
Fællesskab forpligter
Hedensted Kommune kan ikke alene løse klimakrisen, men det kalder på nye samarbejder og forpligtende partnerskaber lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi ønsker at være en aktiv medspiller i en lang proces og Hedensted Kommune skal være med til at facilitere partnerskaber og den grønne omstilling. I denne proces ønsker vi, at kommunen som arbejdsplads går foran som et godt eksempel.
Klimavisionen er et dialogværktøj, som skal udfoldes sammen med vores dialogpartnere i erhvervslivet, Klimarådet og øvrigt civilsamfund og dialogen skal sikre, at vi sammen igangsætter de handlinger, der skaber værdi for samfundet og den enkelte.
Smidige processer
Som kommune og samfund vil vi være kendte for at være dem, der tænker klogt og gør klimavalget til det naturlige valg. Det stiller krav til, at vi samtidigt arbejder både med de mindre lette løsninger og de store visioner.
Vi vil fortsat skaber de gode og konkrete løsninger i tæt samarbejde med vores erhvervsliv, borgere og civilsamfund. Vi er handlingsorienteret og vores agile tilgang skaber resultater og konkrete forandringer – netop dét er Hedensteds DNA. Denne tilgang skaber basis for realisering af klimavisionen om et bæredygtigt samfund og fortællingen om det forpligtende fællesskab i balance med naturen omkring os.
Klimaplanens dokumenter
Klimaplan Hedensted Kommune kommer til at indeholde tre dokumenter:
Klimaplan Hedensted Kommune - Pixi: Dette er en helt kort version, hvor alene de overordnede mål fremgår.
Klimaplan Hedensted Kommune - Handlingsplan: I denne version beskrives delmålene, og endelig er der en oversigt over alle de tiltag, der er peget på for at kunne realisere målene.
CAPF Hedensted Kommune: Dette er det mere tekniske dokument, som indeholder en række krav fra Concito og DK2020 styregruppen. Det er i sidste ende dette dokument, der gør det ud for en godkendt DK2020 handlingsplan.
Udkast til alle tre dokumenter er vedhæftet som bilag, og forvaltningen giver en kort introduktion til disse på mødet.
For yderligere at forankre arbejdet i Kommunalbestyrelsen foreslås det at dagsordenssætte DK2020 på endnu et temamøde i Kommunalbestyrelsen. Formålet er at forelægge udvalgets arbejde med en klimavision og give tid til drøftelse i Kommunalbestyrelsen. På mødet giver administrationen forslag til rammerne for drøftelserne.
Proces:
2. maj: Møde i Vækst & Klima
25. maj: Temamøde i Kommunalbestyrelsen samt beslutning om høring i Kommunalbestyrelsen
Maj-juli: Høring hos fagudvalg og offentligt. Her kommunikeres både direkte og i massemedier til tætte samarbejdspartnere, virksomheder og borgere.
Juni: Grafisk opsætning
8. august: Vækst & Klima Behandling af plan efter høring. (Pixi, handleplan og CAPF)
31. august: Kommunalbestyrelsen godkender færdig plan (Pixi, handleplan og CAPF)
15. oktober: Aflevering af produkter pixi, handleplan og CAPF – til Concito
at | de tre dokumenter godkendes med eventuelle ændringer fra udvalget. |
at | udvalget beslutter, hvordan de ønsker at drøfte klimaplanen på Kommunalbestyrelsens temamøde. |
at | udvalget beslutter om de vil anbefale Kommunalbestyrelsen at visionen og planen sendes i høring. |
Udvalget for Vækst & Klima godkendte de tre dokumenter med mindre rettelser, og drøftede Kommunalbestyrelsens temamøde om klimaplanen.
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at sende visionen og planen i høring.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorvidt kystbeskyttelsessagen, højvandssikring af Juelsminde, skal fremmes i henhold til kystbeskyttelseslovens § 2 stk. 1.
Et tidligt anlægsoverslag angiver en samlet pris på højvandssikringen på 90 mio. kr excl. moms.
Finansiering af projektet er ikke fastlagt endnu.
Hedensted kommune har i Investeringsoversigten under ”Prioriterede projekter (lånepulje)” lige nu afsat 10 mio. kr til højvandssikring i Juelsminde.
Der er hos Realdania søgt om støtte på 13,2 mio. kr til realisering af dele af projektet.
Der vil senere i år og kommende år blive søgt støtte i den statslige pulje på 350 mio. kr til kystbeskyttelse, lige som der vil blive søgt støtte i relevante fonde samt om EU-midler.
Grundejernes bidrag er ikke fastsat endnu.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt.
Juelsminde er én af de 14 danske byer og områder, der er omfattet af EU´s oversvømmelsesdirektiv.
Som følge heraf blev der i 2015 udarbejdet en risikostyringsplan for Juelsminde, der skulle sikre byen mod det stigende havvand.
Planen resulterede i, at der er udarbejdet en beredskabsplan for byen i tilfælde af højvande, lige som de centrale dele af byen er sikret indtil en vandstand på 1,80 meter primært via mobile løsninger.
Samtidig skulle der arbejdes på en permanent løsning mod højvande via dannelsen af et digelag, der skal stå for den endelige højvandssikring.
Efter en længerevarende, involverede proces traf Hedensted kommune på sit møde den 29. november afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, som de bidragsydende medlemmer, der vil blive sikret op til minimum kote 2,5 meter, skal være medlemmer af.
Grundet covid-19 kunne Juelsminde Digelag først afholde sin stiftende generalforsamling den 29. august 2021.
Parallelt med etableringen af Juelsminde Digelag besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi på sit møde den 22. maj 2019 at søge om deltagelse i Realdania projektet: Byerne og det stigende havvand.
Formålet hermed var at undersøge forskellige muligheder for højvandssikring af Juelsminde by og havn samt på sigt at kunne søge realiseringsstøtte hertil hos Realdania.
Sideløbende med oprettelsen af Juelsminde Digelag har der i regi af Realdania- projektet ”Byerne og det stigende havvand” været arbejdet med et skitseforslag til løsninger, der kan danne grundlag for at træffe videre beslutninger omkring højvandssikringen af Juelsminde.
Projektet har titlen ”Grundejerne bestemmer”, da det er kommunalbestyrelsens intention, at det i videst muligt omfang er grundejerne, der skal beslutte, hvordan Juelsminde skal sikres mod det stigende havvand.
Grundejerne og repræsentanter for digelagets bestyrelse har derfor været involveret gennem hele processen, hvor der er lagt vægt på borgerinddragelse og således afholdt borgermøder, workshops og andre aktiviteter, hvor skitseforslaget er blevet udviklet, drøftet og tilpasset grundejernes ønsker.
Skitseforslaget går på 2 ben: Juelsminde skal sikres mod fremtidige stormfloder og stigende havvand, men samtidig bevare den nære kontakt til vandet. Højvandssikringen skal således både sikre mod højvand og erosion som skabe og tilføje rekreativ
merværdi til byen. Dette gennem promenader, steder at slå sig ned, mulighed for leg og læring, tilgængelighed til kyster og vand, naturoplevelser med mere.
Skitseforslaget peger på meget forskellige løsninger på de tre strækninger, som den 5,3 km lange kyststrækning, som skal sikres, er opdelt i. Der vil være gode muligheder for både på kysten og i havne / bymidten at arbejde med løsninger, der fastholder og udbygger Juelsmindes mange stedbundne kvaliteter mellem kyst og land. Skitseforslaget er et forslag til, hvor og hvordan Juelsminde skal sikres. Der er ikke taget endelige beslutninger, men rådgivere og grundejere har i et samarbejde forsøgt at pege på løsninger, som sikrer og skaber gode rammer for, at Juelsminde kan blive ved med at være et attraktivt sted at bo og besøge samt skabe grundlag for en fremtidig, balanceret vækst.
Da Hedensted kommune i henhold til EU´s oversvømmelsesdirektiv har iværksat arbejdet med højvandssikringen af Juelsminde, er der i henhold til kystbeskyttelseslovens § 1 stk. 1 tale om et kommunalt fællesprojekt. Hedensted kommune har derfor i henhold til kystbeskyttelseslovens § 2 stk. 1 anmodet Kystdirektoratet om en udtalelse om projektet / skitseforslaget ”Grundejerne bestemmer”. Kysdirektoratets udtalelse, der er vejledende, er udarbejdet på baggrund af det udarbejdede projektmateriale og kan lægges til grund for den videre behandling af det kommunale fællesprojekt.
Kystdirektoratet vurderer i sin opsummering, at der på kyststrækningen er behov for kystbeskyttelse og peger på følgende fokuspunkter til det videre arbejde:
Næste skridt i processen er, at kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen skal fremmes.
Beslutningen træffes på baggrund af Kystdirektoratets udtalelse samt en eventuel udtalelse fra de ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel ved projektet. Da Kystdirektoratet vurderer, at der er behov for kystbeskyttelse på strækningen, samt at bestyrelsen for Juelsminde Digelag på et temamøde for Kommunalbestyrelsen har anbefalet projektet som grundlag for det videre arbejde, anbefales det, at Kommunalbestyrelsen fremmer sagen.
Fremmes sagen, kan det omfattende arbejde med højvandssikringen i Juelsminde fortsætte.
Hvis projektet fremmes, underrettes de ejere af fast ejendom, der vil opnå beskyttelse eller anden fordel ved projektet.
EU´s oversvømmelsedirektiv2007 / 60 EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser
Kystbeskyttelseslovens § 1 stk. 1 og § 2 stk. 1 / LBK nr. 705 af 29. maj 2020
at | det fælleskommunale projekt i henhold til kystsikringslovens § 2 stk. 1 fremmes |
at | ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel ved projektet, underrettes herom |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen beslutter at fremme det fælleskommunale projekt og underrette ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel ved projektet.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Hedensted Kommune skal påtage sig bygherrerollen i forbindelse med etableringen af højvandssikringen i Juelsminde, samt tilkendegive midlertidigt at ville afholde udgiften hertil.
Højvandssikringen af Juelsminde forventes ud fra et tidligt anlægsoverslag at beløbe sig til 90 mio. kr excl. moms.
Finansieringen er ikke fastlagt endnu, men senest i forbindelse med en godkendelse af et endeligt projekt skal kommunen i henhold til kystbeskyttelseslovens § 5 stk. 4 og 9 træffe beslutning om, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal finansieres. Herunder om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften hertil.
Afholder Hedensted Kommune midlertidigt
udgiften inden den endelige finansiering, vil kommunen som en del af den kommunale momsudligning kunne opnå fradrag for den moms, som skal betales ved etablering af kystbeskyttelsen.
Står Juelminde Digelag som bygherre
for etablering af kystbeskyttelsen og afholder udgiften på baggrund af et låneoptag eventuelt med kommunal garantistillelse, vil der ikke være mulighed for at afløfte momsen.
En kommunal afholdese af udgiften på anslået 90 mio. kr vil belaste kommunens anlægsramme i de år projektet gennemføres. Kommunens likviditet vil ligeledes blive belastet, idet den midlertidige afholdelse af udgiften vil skulle dækkes af kommunens kassebeholdning, indtil beløbet er refunderet af Juelsminde Digelag i forbindelse med den senere finansiering af projektet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt.
I sag 01.24.04-A00-1-21 på denne dagsorden skal der tages stilling til, om kystbeskyttelsessagen om højvandssikring af Juelsminde skal fremmes. Besluttes det at fremme sagen, skal der tages stilling til, hvor bygherrerollen forankres, idet Juelsminde Digelag i forbindelse med Kommunalbestyrelsens temamøde om højvandssikringen i Juelsminde har anmodet om, at det er Hedensted Kommune, der påtager sig rollen som bygherre med følgende begrundelser:
Projektet sikrer store del af Juelsminde by, det vil sige både private, kommunale samt almennyttige værdier, hvorfor det er naturligt, at det er kommunen, der i øvrigt har initieret projektet med baggrund i EU´s oversvømmelsesdirektiv, der påtager sig bygherrerollen.
Med Hedensted Kommune som bygherre må der kunne forventes en mere sikker og professionel håndtering af bygherrerollen, end hvis opgaven skal varetages af Digelaget, der ikke har erfaringer hermed. Der vil være tale om det største anlægsprojekt i Hedensted kommunes historie. Et projekt med til tider modsatrettede interesser. Hedensted kommune er vant til at håndtere sådanne projekter. Da digeprojektet er et af Hedensted Kommunes største anlægsprojekter til dato bliver det nødvendigt med en intern projektleder, der kan dedikeres til projektet. Derfor foreslås det, at kommunens bygherrerolle indtægtsdækkes af anlægssummen.
Besluttes det, at Hedensted Kommune påtager sig bygherreansvaret, vil det være en naturlig konsekvens, at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Hedensted Kommune og Juelsminde Digelag, hvor vilkårene for samarbejdet beskrives, herunder samarbejdsformer, kompetencefordeling, beslutningskompetence med mere ud fra en grundholdning om, at Juelsminde Digelags initiativ- og beslutningsret fastsholdes og sikres, idet det er kommunalbestyrelsens holdning, at det i videst muligt omfang er grundejerne, der skal beslutte, hvordan Juelsminde skal beskyttes mod det stigende havvand.
Juelsminde Digelag anmoder endvidere om, at Hedensted Kommune allerede nu tilkendegiver, at man til sin tid midlertidigt vil afholde udgiften til højvandssikringen, således momsen kan afløftes, da det er af stor betydning for det videre arbejde med finansierings- og bidragsmodeller at vide, om der skal medtænkes et beløb i moms svarende til p.t. anslået 22,5 mio. kr.
Juelsminde Digelags bestyrelse skal orienteres om kommunalbestyrelsens beslutning.
at | Hedensted Kommune påtager sig bygherrerollen i forbindelse med højvandssikringen af Juelsminde, idet der er såvel store private, kommunale samt almennyttige værdier på spil |
at | der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Hedensted Kommune og Juelsminde Digelag, der beskriver vilkår for samarbejde, beslutningskompetence med videre ud fra kommunalbestyrelsens grundholdning om, at det i videst muligt omfang er grundejerne, der skal beslutte, hvordan Juelsminde skal beskyttes mod det stigende havvand. |
at | Hedensted Kommune tilkendegiver, at man midlertidigt vil afholde udgiften til højvandssikringen under forudsætning af, at anlægsramme og kommunal likviditet giver mulighed herfor. Der vil til sin tid blive fremsendt og udarbejdet særskilte sager herom |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen beslutter:
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning af et nyt fjernvarmeværk i Rask Mølle med udarbejdelse af Lokalplan 1169 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 6. Udvalget skal samtidig forelægges de indkomne bemærkninger fra kommuneplantillæggets foroffentlighed.
Ingen bemærkninger
Sagen blev behandlet på Udvalget for Teknik den 7. september 2021 under punkt 176. Udvalget besluttede, at det skulle undersøges om højden på tanken kunne reduceres.
Sagen blev behandlet på Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi den 13. september 2021 under punkt 219. Udvalget besluttede at igangsætte en forhøring, hvorefter forvaltningen skulle vende tilbage til udvalget med henblik på at afklare den videre proces.
Rask Mølle Varmeværk har anmodet om, at der igangsættes planlægning for et nyt fjernvarmeværk på matrikel nr. 17r og 15t Boring By, Hvirring.
I fremtiden vil Rask Mølle Varmeværk kunne forsyne de gasforsynede boligområder i Rask Mølle samt nye udstykninger, hele Aale og de gasforsynede områder i Uldum (se bilag 1 – placeringer og fremtidige forsyningsområder).
I dag forsynes Rask Mølle Varmeværk med varme fra Uldum Varmeværk, der er produceret på flis og som suppleres af Rask Mølle Varmeværks egen gaskedel. Formålet med det nye anlæg er at igangsætte en omstilling, så der opnås en større, billigere, grønnere og mere fleksibel fjernvarmeforsyning. Med det nye anlæg vil fjernvarmeproduktionen blive elektrificeret og give mulighed for at modtage overskudsvarme fra virksomheder.
Rask Mølle Varmeværk ønsker at etablere to akkumuleringstanke, en energioptager, to driftsbygninger til en elkedel og en varmepumpe samt en administrationsbygning med adgangsvej fra Boringvej (se bilag 2 – disponeringsplan). Akkumuleringstankene opføres i en højde på 16 meter med en bredde på 15 meter i diameter.
Til den politiske principdrøftelse i september 2021 bestod projektet af én akkumuleringstank med en højde på 18 meter og en bredde på 13 meter i diameter samt en driftsbygning til en elkedel. Siden har Rask Mølle Varmeværk indledt aftaler om, at modtage overskudsvarme fra virksomheder, som har givet mulighed for en større og mere bæredygtig forsyningskapacitet. Det har ændret projektet fra at bestå af én akkumuleringstank til to. Rask Mølle Varmeværk har fået udarbejdet visualiseringer af de to akkumuleringstanke og har tidligere fået undersøgt skyggepåvirkningen fra én nedgravet akkumuleringstank med en højde på 15 meter i sommer- og vinterperiode (se bilag 3 – visualiseringer).
Højde og nedgravning
Akkumuleringstankenes højde har stor indflydelse på funktionaliteten. En lavere og bredere tank vil give en dårligere udnyttelsesgrad, da det varme vand stiger til toppen af tanken og lagres der, mens det kolde vand ligger i bunden af tanken. Det er derfor ikke muligt at reducere højden på 18 meter med mere end 2 meter. En reduktion fra 18 meter til 16 meter i højden medfører, at akkumuleringstankene bliver tilsvarende bredere fra 13 meter i diameter til 15 meter i diameter. Det er muligt at grave akkumuleringstankene 1 eller 3 meter ned i terrænet, så begge udgaver opnår den samme højde (kote 85), og fremstår med en synlig højde på 15 meter over eksisterende terræn.
Placering
Anlægget ønskes etableret inden for området, der udgøres af matrikel nr. 17r og 15t Boring by, Hvirring. Placeringen er valgt på grund af nærheden til varmeværkets transmissionsledning, der løber langs områdets østlige afgrænsning. Det vil minimere tilslutningsomkostningerne til fjernvarmenettet, mindske driftsomkostninger til varmepumpen og mindske varmetab i ledningen.
Der er blevet undersøgt alternative placeringer, herunder i erhvervsområde i Rask Mølle, i erhvervsområdet i Uldum og på matrikel nr. 17o Boring by, Hvirring, som af forskellige årsager er blevet vurderet uegnede. Da projektet undervejs er blevet udvidet, er der i bilaget tilføjet mulige placeringer samt fordele og ulemper (se bilag 1 – placeringer og fremtidige forsyningsområder)
Forvaltningen anbefaler at igangsætte planlægning på matrikel nr. 17r og 15t
På grund af den meget aktuelle interesse i at omstille fjernvarmen fra gas til el, og dermed have en hurtig planlægningsproces, anbefaler forvaltningen, at der igangsættes planlægning på matrikel nr. 17r og 15t Boring by, Hvirring. Området er ikke omfattet af udpegninger, der kræver større og tidskrævende undersøgelser.
På baggrund af beslutningen fra Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi den 13. september 2021, blev der igangsat en forhøring af borgerne i forbindelse med kommuneplantillæggets foroffentlighed, der havde høringsperiode fra den 1. februar – 16. februar 2022. Høringsbrevet blev sendt ud på e-boks til alle borgere i Rask Mølle og nærmeste opland. Der er i høringsperioden indkommet 16 høringssvar. Der er udarbejdet et notat over bemærkninger (se bilag 4 – notat over bemærkninger). På baggrund af notatet er der udarbejdet en kort opsummering af de indkomne bemærkninger.
Omkring 75 % af bemærkningerne kommer fra husstandene i området ved Stenkærgård, der i dag har individuel gasforsyning. De støtter projektet og en stor del ønsker selv at tilslutte sig fjernvarmen, når det bliver muligt. Resten af bemærkningerne, heriblandt de to nærmeste husstande, støtter udvidelsen og bæredygtig fjernvarme, men ønsker, at der findes en anden placering.
Halvdelen af alle bemærkninger ønsker delvist at anlægget skjules ved nedgravning, beplantningsbælter eller anden afskærmning eller alternativt udsmykkes med motiver, dekoreres i afdæmpede farver eller gives en arkitektonisk udformning. På borgermødet blev borgerne orienteret om, at Hedensted Kommune gerne vil understøtte en arbejdsgruppe med det formål at søge finansiering til rekreative tiltag på anlægget. Forvaltningen har ikke modtaget nogle henvendelser omkring dette.
Forvaltningen vurderer, at de indkomne bemærkninger kan imødekommes ved, at der i den videre planlægning stilles krav til afskærmende beplantning, farver og materialer, for at mindske den visuelle påvirkning i området. De konkrete krav fremgår af forvaltningens indstilling til dette dagsordenspunkt.
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
Udvalget for Vækst & Klima beslutter:
at planlægning på matrikel nr. 17r og 15t igangsættes
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal, på baggrund af de indkomne bemærkninger i foroffentlighedsfasen, tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning af boliger på Kalhavevej med udarbejdelse af Lokalplan 1161 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5.
Prisoverslag på anlægsforslagene for Kalhavevej varierer fra 100.000 – 175.000 kroner.
Udgiften er ikke budgetsat i 2022. Såfremt forslaget skal nyde fremme, skal det medtages i budgetarbejdet for 2023.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt.
Sagen blev principgodkendt på Udvalget for Teknik den 13. april 2021 under pkt. 76.
Sagen blev principgodkendt på Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi den 19. april 2021 under pkt. 119 F.
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om, at der udarbejdes en lokalplan for et område øst for Kalhavevej i Rask Mølle på matr. nr. 2 Boring By, Hvirring. Projektudvikler ønsker at opføre 13 storparceller med grundstørrelser på 1400-2050 m2 til helårsbeboelse med adgangsvej fra Kalhavevej (se bilag 1 – dispositionsplan). 4 grunde er skriftligt reserveret.
Den 19. april 2021 besluttede Udvalget for Økonomi, at sende projektet i indledende høring. Udgangspunktet for høringen var at udlægge området til åben-lav boligbebyggelse med en bebyggelseshøjde på 8,5 meter og en udstykningsstørrelse på maksimalt 3500 m2.
Udvalget besluttede endvidere, med baggrund i projektområdets kompleksitet, at projektudvikler skulle udarbejde en dispositionsplan, der løser områdets planmæssige bindinger, før planlægningen ville blive igangsat.
Derudover blev det godkendt, at der ikke skal udvikles yderligere øst for Kalhavevej end projektområdet på grund af naturbeskyttelsesinteresser (se bilag 2 – grønt danmarkskort).
Disponering af området
I projektområdet er der risiko for oversvømmelse, da området er stærkt belastet af højt grundvand, dårlig nedsivningsevne, vand fra større oplande løber igennem området og recipienten ”møllebækken” er et beskyttet og meget belastet vandløb. Derudover er halvdelen af projektområdet udpeget som potentiel økologisk forbindelse og omfattet af en skovbyggelinje.
Projektudvikler har fået tilsendt bemærkningerne fra kommuneplantillæggets foroffentlighed, samt forvaltningens vurdering i miljøscreeningen af lokalplanen, med henblik på at få tilrettet dispositionsplanen (se bilag 1 – dispositionsplan).
Forvaltningen er herefter blevet fremsendt en disponeringsplan med enkelte tilretninger. Det er forvaltningens vurdering, at den fremsendte disponeringsplan fortsat ikke løser områdets planlægningsmæssige bindinger (se bilag 4 – forvaltningens vurdering).
Forbedring af trafiksikkerheden på Kalhavevej
I miljøscreeningen af projektet blev det bemærket, at der er dårlige oversigtsforhold i svinget på Kalhavevej i forhold til at kunne etablere en trafiksikker stiforbindelse fra projektområdet til skolen. Forvaltningen har på den baggrund vurderet, at politiets godkendelse af boligudvikling øst for Kalhavevej forudsætter, at der etableres en trafiksikker overgang på kalhavevej.
Derudover har forvaltningen i høringsperioden modtaget bemærkninger fra nogle beboere i området, der oplever kørsel i høj hastighed på Kalhavevej og gennemkørende trafik med trailerpåhæng til Kalhave genbrugsplads.
På baggrund af ovenstående har forvaltningen fået udarbejdet fire forskellige anlægsforslag for Kalhavevej inklusiv prisoverslag (se bilag 3 – Kalhavevej anlægsforslag).
Forvaltningen anbefaler anlægsforslag 5.2 – en lukning af Kalhavevej på midten. Denne løsning vil skabe en sikker stiovergang for de lette trafikanter, da trafikbelastningen- og hastigheden ved overgangen vil være minimal. Løsningen vil også være en fordel for trafikmønstret i Rask Mølle, da kørslen til Kalhave genbrugsplads vil foregå på Gl. Jernbanevej, som er mere egnet til dette. Den mindre trafikale belastning vil også betyde, at borgerne fortsat kan benytte vejen til gåture.
Ændringen af kommuneplanen, som er nødvendig for at gennemføre det ønskede projekt, blev sendt ud i foroffentlighed i perioden den 10. februar – 24. februar 2022. Der er indkommet 13 bemærkninger. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser (se bilag 5 – notat over bemærkninger). Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne sig primært om:
Forvaltningens vurdering og bemærkningerne fra foroffentligheden giver anledning til, at der i en eventuel videre planlægning arbejdes med følgende:
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
Udvalget for Vækst & Klima beslutter, på baggrund af de indkomne bemærkninger fra kommuneplantillæggets foroffentlighed og forvaltningens bemærkninger, at der ikke arbejdes videre med planlægning for det ønskede projekt til boligformål øst for Kalhavevej i Rask Mølle.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til følgende:
Der er ikke søgt om kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Lignende sager har tidligere været behandlet efter samme skabelon i Udvalget for Vækst og Klima.
Hedensted Fjernvarme har med det indsendte projektforslag ansøgt kommunen om lov til at levere fjernvarme til Gl. Remmerslund samt Nordbyen i Hedensted (se bilag 1). Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning til ca. 60 planlagte nye boliger samt 85 eksisterende erhvervsbygninger og boliger. En del af området er i dag udlagt til at være individuelt forsynet, medens en anden del er udlagt til at være naturgasforsynet.
En godkendelse af dette projektforslag (bilag 2) medfører ikke tilslutningspligt for den enkelte varmeforbruger.
Projektet indeholder tre hovedelementer:
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. Projektet viser et samlet samfundsøkonomisk overskud på 2.550.000 mio. kr i forhold til et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper. De energi- og miljømæssige beregninger er en del af samfundsøkonomien. Af beregningerne, som gennemgås i projektforslaget, fremgår det, at forsyning med fjernvarme vil udlede 997 flere tons CO2 ekvivalenter set over de næste 20 år sammenlignet med den nuværende forsyning, som kaldes referencescenariet. En stor del af forsyningen er i dag naturgasbaseret. Grunden til, at der ved udrulning af fjernvarme ikke umiddelbart opnås en CO2 gevinst i forhold til referencesscenariet, er, at der i dette scenarie forudsættes, at de mange nye huse, som skal bygges på den såkaldte gartnerigrund, bliver bygget med individuelle varmepumper. Individuelle varmepumper har jf. Energistyrelsens beregningsforudsætninger en lavere klimabelastning end fjernvarme, og derfor kommer den samlede udledning i dette scenarie til at være lidt mindre end i fjernvarmescenariet. Hvis der i projektforslaget kun var regnet på konvertering af de eksisterende bygninger, ville fjernvarmescenariet være mindre klimabelastende end referencescenariet.
Af beregningerne fremgår det også, at forsyning med fjernvarme vil udlede 3454 flere tons C02 ekvivalenter end i et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper.
Det fremgår af projektforslaget, at Energistyrelsens beregningsforudsætninger ikke giver et retvisende billede af forskellen på fjernvarmens og varmepumpernes klimabelastning. Ved beregning af CO2 belastningen set over de næste 20 år tages der udgangspunkt i Hedensted Fjernvarmes nuværende varmeproduktion, men i maj eller juni i år igangssætter varmeværket planlægning af, hvordan den sidste rest af naturgas skal udfases.
Endelig godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være gasselskabet Evida.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse til varmeværket, sådan at varmeværket hurtigt kan søge midler fra Fjernvarmepuljen. Udvalget bedes også tage stilling til, om forvaltningen samtidigt hermed må udsende projektforslaget i høring, og senere udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden.
Forvaltningen vil orientere udvalget, såfremt forvaltningen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger og deres rådgiver.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 2068 af 16. november 2021
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 818 af 4. maj 2021 § 3 og 6.
at | udvalget beslutter, at der kan udstedes en betinget godkendelse |
at | udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring |
at | udvalget beslutter, at forvaltningen kan godkende projektforslaget endeligt efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger. |
Udvalget for Vækst & Klima beslutter:
|
|
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet. |
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til følgende:
Der er ikke søgt om kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Lignende sager har tidligere været behandlet efter samme skabelon i Udvalget for Vækst & Klima.
Hedensted Fjernvarme har med det indsendte projektforslag ansøgt kommunen om godkendelse til levering af fjernvarme til Hedensted Øst (se bilag 1). I projektområdet er der 123 bygninger, hvoraf en del dog er uopvarmede.
En godkendelse af dette projekt medfører ikke nogen tilslutningspligt for den enkelte grundejer.
Projektforslaget (bilag 2) indeholder to hovedelementer:
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. Projektet viser et samlet samfundsøkonomisk overskud på 11.290.000 mio. kr i forhold til et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper. De energi- og miljømæssige beregninger er en del af samfundsøkonomien. Af beregningerne, som gennemgås i projektforslaget, fremgår det, at forsyning med fjernvarme vil udlede 2067 færre tons CO2 ekvivalenter set over de næste 20 år sammenlignet med den nuværende forsyning i området, hvoraf en stor del er naturgasbaseret, men 11.430 flere tons CO2 ekvivalenter end i det alternative scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper. Det fremgår dog også af projektforslaget, at de beregningsforudsætninger, som anvendes efter krav fra Energistyrelsen, ikke giver et retvisende billede af forskellen på fjernvarmens og varmepumpernes klimabelastning.
Endelig godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være gasselskabet Evida.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse til varmeværket, sådan at varmeværket hurtigt kan søge midler fra Fjernvarmepuljen. Udvalget bedes også tage stilling til, om forvaltningen samtidigt hermed må udsende projektforslaget i høring, og senere udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden.
Forvaltningen vil orientere udvalget, såfremt forvaltningen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger og deres rådgiver.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 2068 af 16. november 2021
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 818 af 4. maj 2021 § 3 og 6.
at | udvalget beslutter, at der kan udstedes en betinget godkendelse |
at | udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring |
at | udvalget beslutter, at forvaltningen kan godkende projektforslaget endeligt efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger |
Udvalget for Vækst & Klima beslutter:
|
|
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet. |
Udvalget for Vækst og Klima skal tage stilling til følgende:
Der er ikke søgt om kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Lignende sager har tidligere været behandlet efter samme skabelon i Udvalget for Vækst & Klima.
Hedensted Fjernvarme har med det indsendte projektforslag ansøgt kommunen om godkendelse til levering af fjernvarme til Hedensted Syd (se bilag 1). Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning til ca. 156 planlagte nye boliger samt 84 eksisterende erhvervsbygninger og boliger i området, samt den nye børnehave ved Årupvej.
En godkendelse af dette projekt medfører ikke nogen tilslutningspligt for den enkelte grundejer.
Projektforslaget (bilag 2) indeholder to hovedelementer:
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. Projektet viser et samlet samfundsøkonomisk overskud på 19.440.000 mio. kr i forhold til et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper. De energi- og miljømæssige beregninger er en del af samfundsøkonomien. Af beregningerne, som gennemgås i projektforslaget, fremgår det, at forsyning med fjernvarme vil udlede 1725 færre tons CO2 ekvivalenter set over de næste 20 år sammenlignet med den nuværende forsyning i området, hvoraf en stor del er naturgasbaseret, men 5725 flere tons C02 ekvivalenter end i det alternative scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper. Det fremgår dog også af projektforslaget, at de beregningsforudsætninger, som anvendes efter krav fra Energistyrelsen, ikke giver et retvisende billede af forskellen på fjernvarmens og varmepumpernes klimabelastning.
Endelig godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være gasselskabet Evida.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse til varmeværket, sådan at varmeværket hurtigt kan søge midler fra Fjernvarmepuljen. Udvalget bedes også tage stilling til, om forvaltningen samtidigt hermed må udsende projektforslaget i høring og senere udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden.
Forvaltningen vil orientere udvalget, såfremt forvaltningen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 2068 af 16. november 2021
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 818 af 4. maj 2021 § 3 og 6.
at | udvalget beslutter, at der kan udstedes en betinget godkendelse |
at | udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring |
at | udvalget beslutter, at forvaltningen kan godkende projektforslaget endeligt efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger |
Udvalget for Vækst & Klima beslutter:
|
|
|
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til, om et varmeprojektforslag vedrørende opsætning af en elkedel hos Tørring Kraftvarmeværk skal sendes i høring, og om forvaltningen efter endt høring må udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden
Der er ikke ansøgt om kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Tørring Kraftvarmeværk har ansøgt kommunen om etablering af en 8 MW stor elkedel som spids/reservelast samt demontering af en naturgaskedel på 2 MW. Elkedlen etableres på værkets adresse Bygade 5A i Tørring, hvor naturgaskedlen står i dag. Der ansøges således om:
Projektforslaget er vedhæftet som bilag 1.
Tørring Kraftvarmeværk er projektejer og anlægsvært for projektet.
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal omstille til en mindre CO2 belastende produktion. Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. På baggrund af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger i projektforslaget er der fundet et samfundsøkonomisk overskud på 6 mio. kr over en betragtningsperiode på 20 år. Desuden er det beregnet, at projektet giver en CO2 besparelse på 17% i den samme periode, svarende til cirka 11.102 tons.
Godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være det lokale elnetselskab, N1.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om det projektforslaget skal sendes i høring, og om forvaltningen efterfølgende må udstede en godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden. Forvaltningen vil orientere udvalget, såfremt forvaltningen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger og dennes rådgiver.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: nr. 2068 af 16. november 2021
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. nr. 818 af 4. maj 2021 § 3 og 6
at | udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring |
at | udvalget beslutter, at forvaltningen kan godkende projektforslaget efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger |
Udvalget for Vækst & Klima beslutter:
|
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet. |
Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte hvorledes der skal arbejdes videre med henvendelsen fra kommunalbestyrelsesmedlem Lars Jensen vedrørende Hedensted Kommunes vognpark.
Ingen bemærkninger
Henvendelsen fra Det Konservative Folkeparti blev drøftet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. marts 2022 som punkt 52. Beslutningen fra Kommunalbestyrelsens møde var at indstillingen fra det konservative Folkeparti blev godkendt.
Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Jensen fra Det Konservative Folkeparti havde den 18. marts fremsendt følgende indstilling til Kommunalbestyrelsesmødet den 30. marts 2022.
"Det er med stor glæde, at vi nu kan konstatere, at Hedensted kommune har taget de første spæde skridt til at udskifte kommunens vognpark på leasingaftaler, så især hjemme- og sygeplejen i fremtiden vil kunne køre i nye el-biler.
Det er et skridt i den rigtige retning. Om end et lille skridt. At sikre en hurtig omstilling fra benzin- og dieseldrevne biler er vigtig, hvis vi skal nå de overordnede klimamål, der taler om en reduktion af klimagasserne på 70 % i 2030 - og klimaneutralitet i 2050.
Selv om det kan lyde af meget, at Hedensted Kommune nu har indgået en leasingaftale på i første omgang 79 el-biler, mener vi stadig der er mulighed for at nedbringe CO2-udledning.
Derfor ønsker vi, at udvalget udarbejder en samlet plan for udskiftning af diesel- og benzindrevne køretøjer i Hedensted Kommunes vognpark til el-biler.
En sådan plan skal minimum indeholde følgende elementer:
Henvendelsen og ønsket fra Det Konservative Folkeparti blev behandlet og godkendt af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 30. marts 2022 som punkt 52.
Sagen sendes efterfølgende til Udvalget for Vækst & Klima med henblik på at drøfte hvorledes der skal arbejdes videre med henvendelsen fra kommunalbestyrelsesmedlem Lars Jensen.
at | Udvalget for Vækst & Klima drøfter hvorledes der skal arbejdes videre med henvendelsen fra kommunalbestyrelsesmedlem Lars Jensen vedrørende Hedensted Kommunes vognpark. |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede henvendelsen og besluttede at fremsende et beslutningsnotet til Kommunalbestyrelsen om den igangværende indsats.
Udvalget for Vækst & Klima inviterer Udvalget for Fællesskab til et møde om næste fase af omlægning af kommunale køretøjer til el.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Drøftelse i alle udvalg af sammenhæng imellem de fælles fokusområder besluttet på seminaret for kommunalbestyrelsen og udvalgenes egne fokusområder.
Intet.
I foråret 2022 har alle de politiske udvalg, som en del af et samlet onboardingforløb for Kommunalbestyrelsen, afholdt seminarer. På seminarerne valgte hvert udvalg 4-6 fokusområder, som udvalget selv ønsker at arbejde videre med og 2 fokusområder, som udvalget vurderede, der var af en særlig tværgående karakter, og som blev sendt videre i en fælles pulje af fokusområder til den samlede kommunalbestyrelse.
Den 31. marts – 1. april 2022 var der strategiseminar for Kommunalbestyrelsen, som markerede afslutningen på onboardingforløbet. Her præsenterede udvalgsformændene de fælles fokusområder efterfulgt af drøftelser. I løbet af seminaret blev der indkredset 3 strategiske sigtepunkter, som skal sætte en fælles retning for kommunen:
I bilaget ’Opsamling på strategiseminar for Kommunalbestyrelsen’ er der en generel opsamling på Kommunalbestyrelsens strategiseminar. Dette uddybes yderligere i ’Bilag til opsamling på KB-seminar’, som tager form af en mere dybdegående beskrivelse af de fælles fokusområder.
På udvalgsmøderne vil direktøren for udvalgsområdet indledningsvis vise sammenhængen imellem de tre strategiske sigtepunkter fra strategiseminaret og udvalgets egne fokusområder.
Herefter drøftes, hvordan udvalget ønsker at følge op på dels de fælles, strategiske sigtepunkter, dels udvalgets egne fokusområder. Herunder hvilke delmål, samt kvantitative og kvalitative datakilder ønskes benyttes, samt hvor ofte ønsker udvalgene, at der følges op. Der lægges op til at bruge den cirkulære model fra Kommunalbestyrelsens seminar (se bilag). På efterfølgende udvalgsmøder lægges der op til en løbende drøftelse og opmærksomhed på,
hvilke handlinger de strategiske sigtepunkter og udvalgenes egne fokusområder kræver.
Den videre proces.
På baggrund af input fra udvalgsdrøftelserne samt materiale fra Kommunalbestyrelsens seminar, udarbejdes nedenstående produkter, som præsenteres for Kommunalbestyrelsen juni 2022:
at | udvalget drøfter opsamling på strategiseminar for Kommunalbestyrelsen |
at | udvalget drøfter sammenhængen mellem strategiske sigtepunkter og udvalgenes egne fokusområder. |
at | udvalget drøfter, hvordan de ønsker at følge op på udvalgets fokusområder samt de strategiske sigtepunkter. |
at | input fra drøftelserne samles op af direktøren for området og indgår i det videre arbejde med udarbejdelse af strategien. |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede:
|
|
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet. |
Drøftelse af status på situationen med flygtninge fra Ukraine indenfor udvalgets område.
Økonomiudvalget drøftede Ukraine situationen på et ekstraordinært møde 25. marts 2022.
På baggrund af krigen i Ukraine har Folketinget vedtaget en lov, der giver adgang til opholdstilladelse til de personer, der er blevet fordrevet som følge af krigen i Ukraine. Det betyder, at Udlændingestyrelsen kan give opholdstilladelse til de personer, der er omfattet af loven. Som følge af krigen har regeringen og KL har indgået en aftale om modtagelsen i kommunerne, der netop har fokus på at sikre en hurtig velkomst i kommunerne.
Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune orienteres løbende om den aktuelle situation. Der lægges op til at der på møderne i de stående udvalg i maj måned foretages en drøftelse af situationens status indenfor hvert enkelt udvalgsområde.
at | der sker en drøftelse af status på situationen med flygtninge fra Ukraine indenfor udvalgets område. |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede status på situationen.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Orientering om, hvordan forbruges forventes at holde i forhold til budgettet.
Fremgår under sagsfremstilling
Månedsopfølgningen har været punktsat på Kommunalbestyrelsens møde 27. April 2022. Efter behandlingen i Kommunalbestyrelsen sættes den på de stående udvalg i forhold til at drøfte månedsopfølgningen inden for udvalgets eget område.
Årets første månedsopfølgning hviler på et foreløbigt erfaringsgrundlag. Marts-opfølgningen viser en forventning om, at de korrigerede budgetter forventes overholdt, bortset fra Beskæftigelse, hvor forventede merudgifter til sygedagpenge på 13 mio. kr. kun delvis opvejes af mindreforbrug på øvrige overførselsområder.
En række faktorer vil påvirke udgifterne i de kommende måneder, men er p.t. udeladt i forbrugsforventninger på grund af usikkert og uafklaret grundlag. Det drejer sig om:
På anlægsområdet forventes p.t. et merforbrug på netto 68 mio. kr., som overvejende skyldes udskudte anlægsindtægter til 2023
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede månedsopfølgningen og tog den til efterretning.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder med videre inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Invitation til Byrådskonference den 2. maj, klokken 17.00-20.00, Skanderborg Fælled 1, 8660 i Skanderborg.
Se program: Invitation til byrådskonference
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager. |
For Udvalget for Vækst & Klima deltager Lars Poulsen og Jacob Ejs.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Intet at bemærke.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt
Mads-Peder Søby var fraværende under mødet.