Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til følgende:
Der er ikke søgt om kommunegaranti.
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
Lignende sager har tidligere været behandlet efter samme skabelon i Udvalget for Vækst og Klima.
Hedensted Fjernvarme har med det indsendte projektforslag ansøgt kommunen om lov til at levere fjernvarme til Gl. Remmerslund samt Nordbyen i Hedensted (se bilag 1). Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning til ca. 60 planlagte nye boliger samt 85 eksisterende erhvervsbygninger og boliger. En del af området er i dag udlagt til at være individuelt forsynet, medens en anden del er udlagt til at være naturgasforsynet.
En godkendelse af dette projektforslag (bilag 2) medfører ikke tilslutningspligt for den enkelte varmeforbruger.
Projektet indeholder tre hovedelementer:
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi. Projektet viser et samlet samfundsøkonomisk overskud på 2.550.000 mio. kr i forhold til et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper. De energi- og miljømæssige beregninger er en del af samfundsøkonomien. Af beregningerne, som gennemgås i projektforslaget, fremgår det, at forsyning med fjernvarme vil udlede 997 flere tons CO2 ekvivalenter set over de næste 20 år sammenlignet med den nuværende forsyning, som kaldes referencescenariet. En stor del af forsyningen er i dag naturgasbaseret. Grunden til, at der ved udrulning af fjernvarme ikke umiddelbart opnås en CO2 gevinst i forhold til referencesscenariet, er, at der i dette scenarie forudsættes, at de mange nye huse, som skal bygges på den såkaldte gartnerigrund, bliver bygget med individuelle varmepumper. Individuelle varmepumper har jf. Energistyrelsens beregningsforudsætninger en lavere klimabelastning end fjernvarme, og derfor kommer den samlede udledning i dette scenarie til at være lidt mindre end i fjernvarmescenariet. Hvis der i projektforslaget kun var regnet på konvertering af de eksisterende bygninger, ville fjernvarmescenariet være mindre klimabelastende end referencescenariet.
Af beregningerne fremgår det også, at forsyning med fjernvarme vil udlede 3454 flere tons C02 ekvivalenter end i et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper.
Det fremgår af projektforslaget, at Energistyrelsens beregningsforudsætninger ikke giver et retvisende billede af forskellen på fjernvarmens og varmepumpernes klimabelastning. Ved beregning af CO2 belastningen set over de næste 20 år tages der udgangspunkt i Hedensted Fjernvarmes nuværende varmeproduktion, men i maj eller juni i år igangssætter varmeværket planlægning af, hvordan den sidste rest af naturgas skal udfases.
Endelig godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være gasselskabet Evida.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om forvaltningen må udstede en betinget godkendelse til varmeværket, sådan at varmeværket hurtigt kan søge midler fra Fjernvarmepuljen. Udvalget bedes også tage stilling til, om forvaltningen samtidigt hermed må udsende projektforslaget i høring, og senere udstede en endelig godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden.
Forvaltningen vil orientere udvalget, såfremt forvaltningen godkender projektforslaget.
Beslutningen meddeles ansøger og deres rådgiver.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 2068 af 16. november 2021
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 818 af 4. maj 2021 § 3 og 6.
at | udvalget beslutter, at der kan udstedes en betinget godkendelse |
at | udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring |
at | udvalget beslutter, at forvaltningen kan godkende projektforslaget endeligt efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger. |
Udvalget for Vækst & Klima beslutter:
|
|
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet. |