Udvalget for Vækst & Klima skal, på baggrund af de indkomne bemærkninger i foroffentlighedsfasen, tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning af boliger på Kalhavevej med udarbejdelse af Lokalplan 1161 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5.
Prisoverslag på anlægsforslagene for Kalhavevej varierer fra 100.000 – 175.000 kroner.
Udgiften er ikke budgetsat i 2022. Såfremt forslaget skal nyde fremme, skal det medtages i budgetarbejdet for 2023.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt.
Sagen blev principgodkendt på Udvalget for Teknik den 13. april 2021 under pkt. 76.
Sagen blev principgodkendt på Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi den 19. april 2021 under pkt. 119 F.
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om, at der udarbejdes en lokalplan for et område øst for Kalhavevej i Rask Mølle på matr. nr. 2 Boring By, Hvirring. Projektudvikler ønsker at opføre 13 storparceller med grundstørrelser på 1400-2050 m2 til helårsbeboelse med adgangsvej fra Kalhavevej (se bilag 1 – dispositionsplan). 4 grunde er skriftligt reserveret.
Den 19. april 2021 besluttede Udvalget for Økonomi, at sende projektet i indledende høring. Udgangspunktet for høringen var at udlægge området til åben-lav boligbebyggelse med en bebyggelseshøjde på 8,5 meter og en udstykningsstørrelse på maksimalt 3500 m2.
Udvalget besluttede endvidere, med baggrund i projektområdets kompleksitet, at projektudvikler skulle udarbejde en dispositionsplan, der løser områdets planmæssige bindinger, før planlægningen ville blive igangsat.
Derudover blev det godkendt, at der ikke skal udvikles yderligere øst for Kalhavevej end projektområdet på grund af naturbeskyttelsesinteresser (se bilag 2 – grønt danmarkskort).
Disponering af området
I projektområdet er der risiko for oversvømmelse, da området er stærkt belastet af højt grundvand, dårlig nedsivningsevne, vand fra større oplande løber igennem området og recipienten ”møllebækken” er et beskyttet og meget belastet vandløb. Derudover er halvdelen af projektområdet udpeget som potentiel økologisk forbindelse og omfattet af en skovbyggelinje.
Projektudvikler har fået tilsendt bemærkningerne fra kommuneplantillæggets foroffentlighed, samt forvaltningens vurdering i miljøscreeningen af lokalplanen, med henblik på at få tilrettet dispositionsplanen (se bilag 1 – dispositionsplan).
Forvaltningen er herefter blevet fremsendt en disponeringsplan med enkelte tilretninger. Det er forvaltningens vurdering, at den fremsendte disponeringsplan fortsat ikke løser områdets planlægningsmæssige bindinger (se bilag 4 – forvaltningens vurdering).
Forbedring af trafiksikkerheden på Kalhavevej
I miljøscreeningen af projektet blev det bemærket, at der er dårlige oversigtsforhold i svinget på Kalhavevej i forhold til at kunne etablere en trafiksikker stiforbindelse fra projektområdet til skolen. Forvaltningen har på den baggrund vurderet, at politiets godkendelse af boligudvikling øst for Kalhavevej forudsætter, at der etableres en trafiksikker overgang på kalhavevej.
Derudover har forvaltningen i høringsperioden modtaget bemærkninger fra nogle beboere i området, der oplever kørsel i høj hastighed på Kalhavevej og gennemkørende trafik med trailerpåhæng til Kalhave genbrugsplads.
På baggrund af ovenstående har forvaltningen fået udarbejdet fire forskellige anlægsforslag for Kalhavevej inklusiv prisoverslag (se bilag 3 – Kalhavevej anlægsforslag).
Forvaltningen anbefaler anlægsforslag 5.2 – en lukning af Kalhavevej på midten. Denne løsning vil skabe en sikker stiovergang for de lette trafikanter, da trafikbelastningen- og hastigheden ved overgangen vil være minimal. Løsningen vil også være en fordel for trafikmønstret i Rask Mølle, da kørslen til Kalhave genbrugsplads vil foregå på Gl. Jernbanevej, som er mere egnet til dette. Den mindre trafikale belastning vil også betyde, at borgerne fortsat kan benytte vejen til gåture.
Ændringen af kommuneplanen, som er nødvendig for at gennemføre det ønskede projekt, blev sendt ud i foroffentlighed i perioden den 10. februar – 24. februar 2022. Der er indkommet 13 bemærkninger. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser (se bilag 5 – notat over bemærkninger). Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne sig primært om:
Forvaltningens vurdering og bemærkningerne fra foroffentligheden giver anledning til, at der i en eventuel videre planlægning arbejdes med følgende:
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
Udvalget for Vækst & Klima beslutter, på baggrund af de indkomne bemærkninger fra kommuneplantillæggets foroffentlighed og forvaltningens bemærkninger, at der ikke arbejdes videre med planlægning for det ønskede projekt til boligformål øst for Kalhavevej i Rask Mølle.
Mads-Peder Søby var fraværende under behandling af punktet.