Udvalget for Teknik & Miljø skal drøfte rammerne for arbejdet med biodiversitet ved kommunale veje og grønne områder
Opgaverne skal afholdes inden for de driftsmæssige rammer til beskæring og klipning af rabatter og grønne områder, ialt ca. 3 mio kr.
Baggrund
Kommunens vejrabatter og grønne områder blev alle, indtil for 2 år siden, drevet konventionelt med sommer- og efterårsslåning, ved denne slåning bevokses arealerne. Områderne bestod primært af græs med enkeltstående urter. Rabatter og rundkørsler blev blev klippet to gange årligt. De grønne områder bliver traditionelt klippet 12-18 gange årligt.
I 2019 blev der på 4 udvalgte strækninger langs de store veje, og på 4 rundkørsler igangsat et forsøg med at få en mere artsrig plantesammensætning og fremelske de lave og langsomtvoksende arter på vejrabatterne.
Metode
Metoden er, at der slås i det tidlige forår, hvor vild kørvel begynder at stå med hvide blomsterskærme og de høje græsser dominerer. Herved bliver de dominerende høje arter slået tilbage og giver plads til flere af de lave blomsterplanter og græsser, som kan blomstre hen over sommeren. Efter en årrække kommer de lave arter til at dominere. Herved fremelskes, på den billigste måde, en lavere vegetation, som med tiden vil fremme biodiversiteten og gøre dem smukkere at se på, pga. den større artsrigdom.
Metoden er anvendt hos bl.a. Vejdirektoratet og en lang række kommuner, som har opnået rigtig gode resultater med at få en mere artsrig plantesammensætning i vejrabatterne. Vejdirektoratet er nu også på vej med et registreringsskema, som kan bruges til at dokumentere, dels hvor der er størst potentiale, for at få mere artsrigdom men også til at følge udviklingen.
Udvalgte strækninger
Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er der kun udvalgt strækninger på de store veje, Uldum-Korning, Lindved-Hvirring, Daugård-Juelsminde og Juelsminde Brund (se kort i bilag), hvor oversigtsforholdene er gode, set i forhold til de mindre veje, hvor der er behov for en anden slåning for at sikre de trafikale forhold.
På udvalgte rundkørsler, 4 stk. og grønne område, 4 stk. blev denne slåningspraksis også gennemført. Der foreslås at supplere med 3 nye grønne områder.
Resultater
Allerede efter 2 år kan det konstateres, at der langs de udvalgte strækninger i sensommeren og efteråret var mange forskellige blomstrende plantearter.
Der findes en strækning med sjældne orkideer i vejrabatten langs Vejlevej, hvor der står over hundrede orkideer (maj gøgeurt). Her er udpining af græsset vigtig for at gøgeurterne kan blomstre i maj.
Andre steder er det mere almindelige arter som lancetvejbred der er værtsplante for sommerfuglen okkergul pletvinge, alm. kællingetand som er vært for den lille sommerfugl almindelig blåfugl, vild gulerod, hvor stribetægen holder til, hvid okseøje (marguerit) og røllike hvor rølliketægen findes samt cikorie med pragtbuksebi osv.
Men de fleste strækninger er næsten kun græs, som ikke rummer særlig stor artsdiversitet. Med praktisering af den nye slåningsmetode over en årrække, kan man rigtig mange steder vende artssammensætningen i vejrabatterne til fordel for biodiversiteten og gøre driften lettere.
Grønne områder og dialog
På de udvalgte grønne områder slås de store græsflader ikke i løbet af sommeren efter forårsslåningen, men der slås stier gennem området og langs private haver. Herudover er der dialog med både borgere både direkte og via grundejerforeninger omkring ønsker til drift af arealerne i forhold til hvordan arealerne hidtil er benyttet.
Andre metoder
Der undersøges for hvordan opsamling af det afslåede materiale kan ske, da det fjerner kvælstof fra området og derved giver bedre vækstbetingelser for de lave urter. På sigt forventes det at kunne gøre vejrabatterne lettere at holde, pga. mindre biomasse.
Formidling
Der er opsat skiltning der fortæller om slåningsmetoden og kommer med eksempler på planter og dyr som findes derude og som fremmes af den omvendte slåningspraksis.
Generelt
Biolog Lene Kofoed deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Teknik & Miljø.
at | arbejdet med at fremme biodiversiteten på de udvalgte vejrabatter og grønne områder fortsættes inden for de beskrevne rammer. |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede, at arbejdet med at fremme biodiversiteten på de udvalgte vejrabatter og grønne områder fortsættes inden for de beskrevne rammer, dog sådan at rundkørsler uden en særlig plejeplan fastholdes i normal drift.
Kommunalbestyrelsen skal godkende Strategi for Biodiversitet.
Opfølgning på Strategi for biodiversitet vil på nogle områder betyde en ændret økonomisk prioritering med flere eller færre ressourcer på nogle områder og vil blive taget op når det er relevant.
Udvalget for Teknik & Miljø har den 9. marts 2022, pkt. 38, drøftet høringssvar og mål i Strategi for biodiversitet med Grønt Råd.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede på mødet den 4. maj 2022, pkt. 86 at udsætte beslutningen for en dybere faglig gennemgang af strategien samt drøfte planer for vedligeholdelse af kommunale arealer i sammenhæng med strategien.
Udkast til biodiversitetsstrategi var i en 4 ugers høring hos interesseorganisationer, lokalråd og borgerforeninger og internt i kommunen samt hos andre myndigheder.
Høringssvarene til Udkast til Strategi for biodiversitet og målene i strategien er blevet drøftet med Grønt Råd, og input er blevet indarbejdes i den endelige strategi.
Mål som er blevet tilføjet eller revideret:
Mål om at bidrage til habitatrestaurering i hav og fjord.
Mål om prioritering af biodiversitet i forbindelse med kystsikring.
Mål for erhvervslivet: 80% af alle virksomheder i Hedensted Kommune bidrager til kommunens biodiversitet om 5 år. Indføre biodiversitets-logo, som fremhæver virksomheder og institutioner, der gør en ekstra indsats for biodiversiteten enten ved arealanvendelse eller økonomisk bidrag (Bi-dragerordning).
Mål om at sikre biodiversitet på udvalgte vejrabatter og grønne områder ("udvalgte" erstatter "flere").
Fokuspunkter:
Fokus på at kortlægge og indsamle data om natur for at kunne monitere og måle fremgang.
Fælles implementeringsplan med Klima.
Historisk bevidsthed omkring den forandring der er sket i landskabet og haver i forhold til den mentale omstilling.
Store medspillere med store arealer og udnyttelse af CAP reform.
SVAMP-principperne inddrages så vidt muligt i relevante kommuneopgaver.
Biodiversitet i jorden med fokus på jord og kompost.
Inddragelse af biodiversitet i projektstyringsvejledninger.
Udnyttelse af krydsservice ordningen til udbredelse af viden om biodiversitet.
I strategien findes prioriteringsværktøjet SVAMP-modellen, som bygger på de fem grundprincipper: sammenhæng, variation, arvesølvet, mental omstilling og plads. Modellen kan bruges til at prioritere hvilke mål, man vil arbejde med og hvornår. Jo flere af grundprincipperne der understøtttes, jo bedre er det for biodiversiteten.
I 2022 arbejdes videre med de tiltag, der allerede er sat igang. Det vil sige naturtjek på landbrugsejendomme, bidrager-ordning for virksomheder, DKvild-konkurrencen, kommunikationsstrategi med facebookopslag og hjemmeside, frøposer med logo samt biodiversitet på kommunens vejrabatter og grønne områder. Herudover arbejdes med implementering af mål for biodiversitet i kommunens administration og planlægning, klima-, vandløbs- og vejprojekter samt igangsætning af kommunikationspakke med lettilgængelige vejledninger og faktaark.
Kommunens DK2020-arbejde med klima og energi hænger tæt sammen med biodiversitet, idet klimaforandringerne er med til at forringe biodiversiteten. Ved at arbejde for målene om reduktion af CO2 udledning og skabe en mere bæredygtig udvikling, vil det være med til at standse tilbagegangen af biodiversitet. Samtidig vil arbejdet med at gøre naturen mere robust og skabe mere biodiversitet, gøre at naturen bedre kan modstå klimaforandringer.
Der gives årligt en status på de tiltag, der er udført og arbejdet med. Ved hjælp af prioriteringsværktøjet SVAMP modellen gives forslag til hvilke nye tiltag, der skal sættes igang og gennemføres, samt prioritering af budget.
Der kan efter den endelige vedtagelse forekomme enkelte mindre grafiske ændringer og udskiftning af billeder.
Biolog Lene Kofoed deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Teknik & Miljø.
at | udvalget anbefaler Kommunalbetyrelsen at godkende Strategi for biodiversitet med de input, som blev drøftet på møde med Grønt Råd. |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Strategi for biodiversitet med de input, som blev drøftet på møde med Grønt Råd, samt at den årlige status sker i vinterkvartalet.
Udvalget for Teknik og Miljø skal drøfte en opsamling på det årlige vandværksmøde.
Ingen bemærkninger
Der har netop været afholdt det årlige vandværksmøde. På mødet var nogle af emnerne BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) og IT-sikkerhed.
På baggrund af vandværksmødet d. 4. maj 2022 skal udvalget efter ønske fra Claus Thaisen tage en drøftelse om der på baggrund af mødets diskussioner skal ske opfølgende tiltag eller yderligere fokus på IT sikkerhed, vandværkernes robusthed og økonomiske muligheder for at opfylde de stigende krav om overvågning af vandkvalitet og BNBO-områder.
Sagsbehandler Bettina Lund deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Teknik & Miljø.
Ingen bemærkninger
at | udvalget drøfter opfølgning på vandværksmødet. |
Udvalget for Teknik & Miljø drøftede henvendelsen fra Claus Thaisen.
Claus Thaisen opfordrer til, at Hedensted Kommune får et tættere samarbejde med vandværkerne for at sikre vandkvaliteten.
Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om tillæg nr. 49 til spildevandsplanen skal sendes i offentlig høring. Samtidig skal udvalget godkende, at resultatet af miljøscreeningen må offentliggøres.
Dette tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet for at danne plangrundlag for spildevandskloakering af lokalplanområde 1164, lastbilparkering ved E45, exit 57. Området er i dag ikke omfattet af den gældende spildevandsplan.
Det ønskes at området spildevandskloakeres, og at regnvand håndteres privat med udledning til Korning Bæk.
I forbindelse med realisering af lokalplan 1164, udlægges en ny tracé for den spildevandsledning, der krydser tværs gennemområdet. Spildevandsledningens nye tracé bliver i udkanten af lokalplanområdet.
Administrationen bemyndiges til at igangsætte den nødvendige planproces med efterfølgende orientering af udvalget.
Jævnfør delegation af den 16. december 2020 punkt 197 i Byrådet, vil tillægget til spildevandsplanen blive endeligt vedtaget administrativt umiddelbart efter udløb af den 8 ugers hørings, såfremt der ikke er indgået nogle bemærkninger til tillægget. Administrationen vil efterfølgende orientere udvalget om, at tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, og offentliggjort uden bemærkninger
Forslag til tillæg nr. 49 skal efter politisk godkendelse, fremlægges i mindst 8 uger offentlig høring inden endelig vedtagelse. Beslutningen offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside, og de berørte grundejere vil få individuelt besked.
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling til byggemodning af Kildeparken etape 3, Hedensted, Lokalplan nr. 1034
Der søges et tillæg på 2,0 mio. kr. til eksisterende anlægsbevilling på 9,5 mio kr. samt rådighedsbeløb i 2022.
Rådighedsbeløbet foreslås finansieret ved indregning af udgiften i den fremtidige erhvervsudvikling og fremtidigt salg af erhvervsområdet syd for Kildeparken, hvilket på nuværende tidspunkt betyder finansiering af kassebeholdningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet gav den 19. december 2018 (punkt 197) anlægsbevilling til forlængelse af Kildeparken på 5,0 mio kr.
Byrådet gav den 26. maj 2021 (punkt 105) tillæg til anlægsbevilling på 4,5 mio. kr til tilpasning af vejbyggeriet til Normals byggeri samt arkæologiske udgravninger.
Ved udbud af vejprojektet gav licitationsresultatet en merpris på 20-30 % i forhold til det budgetterede. Det betyder, at anlægsbevillingen på 9,5 mio. kr. ikke kan holdes.
Da vejanlægget er helt nødvendigt i forhold til Normals byggeri er entreprisen igangsat og arbejdet er i fuld gang og koordineres løbende med erhversbyggeriet.
at | der bevilges tillæg til anlægsbevilling og rådighedsebeløb på 2,0 mio. kr., som beskrevet under Økonomi. |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte om forslag til lokalplan 1178 for boligområde Fejring Enge i Hedensted – etape 2 skal sendes i høring. Samtidig skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Ingen bemærkninger.
Byrådet godkendte den 28. august 2019, under punkt 18, helhedsplan for boligområdet Øst for Constantiavej og hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Byrådet vedtog den 28. oktober 2021, under punkt 188, rammelokalplan for planområdet.
Udvalget for Teknik & Miljø godkendte den 4. maj 2022, under punkt 73, hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslaget. Udvalget anbefalede desuden at følge forvaltningens indstilling om, at lokalplanområdet udvides, så matr. nr. 3c, Ll. Dalby By, Hedensted medtages i planlægningen som et åben-lav boligområde, vejbetjent gennem lokalplanområdet over matr. nr. 1a, Ll. Dalby By, Hedensted, og med grønne kiler omkring bebyggelsen.
Lokalplanen udarbejdes for at imødekomme behovet for åben-lav byggegrunde i Hedensted samt byggeudstillingen Hedensted Bygger 2023-24, og er igangsat på baggrund af en anmodning fra lodsejerne inden for lokalplanområdet. Planlægningen understøtter samtidig ønsket om at sikre bosætningsmuligheder i kommunen, samt styrke den positive udvikling af Hedensted. Planlægningen er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 5.B.42.
Lokalplanområdet ligger naturskønt i den østlige del af Hedensted ca. 1,5 km fra Hedensted bymidte, hvor der blandt andet findes skole, station og indkøbsmuligheder. Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 12,8 hektar. Området anvendes i dag som landbrugsareal, men er en del af en større rammelokalplan for boligområdet Fejring Enge beliggende øst for Constantiavej.
Bebyggelsen er disponeret med udgangspunkt i den vedtagne helhedsplan for boligområdet Øst for Constantiavej, i dag kaldet Fejring Enge (bilag 2). Helhedsplanen fastlægger principper for fremtidig vejadgang fra den kommende vej øst om Hedensted, udbygning af stinettet i Hedensted, håndtering af klimavand og udlæg af grønne områder i form af landskabskiler i og mellem bebyggelserne.
Disponering af området
Lokalplanen skal muliggøre etablering af cirka 60 åben-lav parcelhusgrunde med en grundstørrelse på mellem 700 m² og 1.100 m² og en bebyggelsesprocent på 30.
Boligområdet får midlertidig vejadgang fra Constantiavej indtil ny vej øst om Hedensted er etableret, hvorefter adgang til lokalplanområdet sker herfra.
Inden for lokalplanområdet udlægges der nærrekreative arealer i de grønne kiler med den beskyttede sø og langs Dalby Bæk ved den østlige afgrænsning af lokalplanområdet. Der er desuden udlagt en bebyggelses- og hegnsfri zone til Dalby Bæk.
Regn- og overfladevand skal håndteres i et nyt fællesanlæg inden for lokalplanområdet. Regnvand svarende til en 5 års hændelse inden for lokalplanområdet opsamles og ledes til et nyt regnvandsbassin, der etableres i den sydlige del af lokalplanområdet, der terrænmæssigt ligger lavest.
De overordnede rammer omkring håndtering af klimavand er fastsat i lokalplan 1141, hvor det er fastsat, at der inden for lokalplanområde 1141 skal kunne håndteres klimavand svarende til en 100 års hændelse for arealer beliggende i helhedsplanen og at håndteringen af klimavandet skal ske på overfladen i grønne, brede grøfter og opstuvningsarealer. I nærværende lokalplan er der derfor udlagt areal til dette formål.
Lokalplanområdet er beliggende i landzone og overføres til byzone med vedtagelsen af lokalplanen.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 6. maj til den 20. maj 2022 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidig.
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Udvalget for Teknik & Miljø skal tage stilling til forslag til høringssvar til vandområdeplaner 2021-27.
Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Byrådet vedtog den 28. oktober 2020 under punkt 156 forslag til indsatsprogram for vandløb. Vandrådet for Horsens Fjord, Randers Fjord og Lillebælt Jylland havde forud alle indsendt deres overordnede bemærkninger.
Miljøstyrelsen har fremlagt forslag til vandområdeplaner for 3. planperiode (2021-2027) med tilhørende bekendtgørelser. De bindende elementer fastsættes i Udkast til Bekendtgørelse om miljømål og i Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Forslag til Vandområdeplanen og de tilhørende kort i MiljøGis udgør et ikke bindende informationsmateriale.
EUs vandrammedirektiv fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande. Direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” Fristen for godt økologisk potentiale for overfladevandområder og grundvand kan forlænges til 2027. For at indfri dette udarbejder staten vandområdeplaner og fastsætter mål og indsatser for de enkelte vandområder. Naturstyrelsen har fremsendt forslag til vandområdeplaner for 3. planperiode (2021- 2027) med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger i 6 måneders offentlig høring. Høringen afsluttes den 22. juni 2022.
Der er udarbejdet et udkast til vandområdeplan hvert af de 4 vandområdedistrikter Danmark er inddelt i. Denne metodik er tilsvarende brugt i udkast til bekendtgørelser om Miljømål og Indsatsprogrammer. Det relevante materiale for Hedensted Kommune knytter sig til ”Vandområdedistrikt Jylland og Fyn”.
Administrationen har gennemgået forslag til vandområdeplanen og har følgende forslag til Høringssvar.
Udkast til Høringssvar
I udkastet for vandområdeplanen 2021-2027 er indsatsbehovet for vandløb, søer og kystvande stadig stort. Der er i vandområdeplanen ikke planlagt indsatser og målopfyldelse om god økologisk tilstand for alle overfladevandområder og grundvand som er udpeget. Der ligger en stor opgave forude for at nå vandområdeplanernes mål om god økologisk tilstand i alle vandforekomster. Det er derfor et opmærksomhedspunkt, at der i udkastet til vandoplandsplaner ikke er taget stilling til, hvordan man kommer i mål med de mange nødvendige indsatser, inklusiv de der ikke er gennemført i 1. og 2. planperiode.
Det foreslås at alle ikke gennemførte indsatser fra vandområdeplan 1 og 2 automatisk overføres til vandområdeplan 2021-2027.
Vandrådene lavede i 2019/2020 sammen med kommunerne er stort arbejde med indstilling til vandløbsindsatser der skal gennemføres i vandområdeplan 2021-2027. Alle indsatser indmeldt af vandråd og Hedensted kommune er medtaget i udkast til vandområdeplan 2021-2027, hvilket er glædeligt.
Vandløb:
Der foreslås to fysiske spærringer tilføjet til vandområdeplanen 2021-2027. Se yderlige i bilag 1
Spærring på Sparrebækken DK vandområde ID: o5112_b
Spærring på Rhoden Å DK vandområde o8499
Søer: Ingen bemærkninger
Kystvande og territorialfarvande:
95% af kystvandene ses ikke at opfylde målet om god økologisk tilstand, kvalitetselementerne er her ålegræs, klorofyl eller bundfaunaen. Der ses ikke i planen at der er anvist veje til målopfyldelse af kystvandende. I kommunens tidligere høringssvar til Havplanen blev betydningen af en fremtidig god økologisk tilstand i kystvandene og Kattegat understreget, ikke mindst grundet den store økonomiske betydning kystvandene har for turisme.
Grundvand:
Tilstandsvurderingen er forbedret, idet datagrundlaget er blevet større og bedre. Miljømålet for alle forekomster (terrænnære, regionale og dybe magasiner) er ”god”
-Indsatsen er begrænset til den generelle regulering på området, som vurderes at være tilstrækkelig. Dette skal ses i lyset af at indsatser på grundvandsområdet har lang responstid og ikke kan vurderes allerede i 2027
Regnbetingede udløb:
Der er i høringsmaterialet ikke udpeget nogle indsatser inden for reduktion af regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder i kommunen.
Der er i spildevandsplanen planlagt separatkloakering af flere fælleskloakerede områder, som vil reducere en del af de regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder. Der vil derfor ske en reduktion af regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder i:
De indsatser i reduktionen af regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder, som er planlagt i spildevandsplanen stemmer overens med de krav der stilles i vandområdeplanperioden 2021 til 2027, der vil dog fortsat være fælleskloakerede områder i kommunen uden indsats. De planlagte indsatser i reduktionen af udløb fra fælleskloakerede områder stemmer overens med de foreslåede indsatser i vandområdeplaner 2021-2027.
Renseanlæg:
I den gældende spildevandsplan er det planlagt at Korning Renseanlæg skal nedlægges. Det forventes, at ske inden for vandområdeplanperioden. Spildevandet føres herefter til Hedensted Renseanlæg.
Herefter eksisterer 4 renseanlæg i kommunen;
Vandområdedistrikt | Renseanlæg |
Lillebælt | Juelsminde Renseanlæg (22.000 PE) |
Hedensted Renseanlæg (45.000 PE) | |
Randers Fjord | Åle Renseanlæg (7.500 PE) |
Tørring Renseanlæg (6.000 PE) |
Spildevand i det åbne land:
Lillebælt/Jylland: En del af vandløbet Fruens Møllested Bæk sydvest for Lindved er udpeget til at der skal ske en forbedret rensning af spildevand som ledes til vandløbet. Området er udpeget til SO-rensekrav for ukloakerede ejendomme. Det vil påvirke ca. 8 ejendomme, som er registreret med udledning til vandløb.
Kommunens høringssvar sendes til Miljøministeren
EU's vandrammedirektiv 22. december 2000
Bekendtgørelse om lov om vandplanlægning LBK nr 126 af 26/01/2017
Bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande BEK nr 119 af 07/02/2014
Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand BEK nr 833 af 27/06/2016
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster BEK nr 448 af 11/04/2019
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter BEK nr 449 af 11/04/2019
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder BEK nr 1001 af 29/06/2016
Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner BEK nr 836 af 27/06/2016
Bekendtgørelse om basisanalyser BEK nr 837 af 27/06/2016
at | forslag til høringssvar godkendes. |
Udvalget for Teknik & Miljø godkendte forslaget i sagsfremstillingen til høringssvar til Vandområdeplanerne 2021-2027.
Udvalget for Teknik & Miljø skal skal tage stilling til godkendelse af Gudenåkomitéens høringssvar til statens forslag til vandområdeplaner for 2021–2027, samt godkendelse af Gudenåkomitéens og landbrugets organisationers fælles høringssvar til samme.
Alle udgifter til gennemførelse af statens vandområdeplaner, undtagen udgifter indenfor det takstfinansierede område, afholdes som udgangspunkt af staten og midler fra EU.
Gudenåkomitéen består af politiske repræsentanter fra 7 kommuner i oplandet til Randers Fjord. I hele oplandet er der 13 kommuner, der tilsammen fungerer som vandoplandsstyregruppe, således at formand og næstformand for Gudenåkomitéen også er formand og næstformand for vandoplandsstyregruppen. De 13 kommuner har også tidligere indgivet høringssvar til statens forslag til vandområdeplaner. Det fælles høringssvar til udkast til vandområdeplanerne for 2021–2027, med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger, blev vedtaget på Gudenåkomitéens møde den 22. april 2022, med henblik på efterfølgende politisk behandling i medlemskommunerne.
Siden 2017 har Gudenåkomitéen som vandoplandsstyregruppe gennem et årligt møde haft en tæt dialog med landbrugets organisationer i oplandet til Randers Fjord om den kollektive indsats (primært vådområder). I 2021 blev den landsdækkende organisation Bæredygtigt Landbrug også inddraget i dette dialogforum. Efter ønske fra landbrugets organisationer er der, udover komitéens eget svar, også udarbejdet et fælles høringssvar til udkast til vandområdeplaner fra Gudenåkomitéen som vandoplandsstyregruppe og de sammenlagt 10 landbrugsorganisationer. Dette fælles høringssvar blev vedtaget på dialogmøde mellem Gudenåkomitéen/VOS Randers Fjord og landbrugets organisationer den 22. april 2022, med henblik på efterfølgende politisk behandling i medlemskommunerne.
Miljøstyrelsen har 22. december 2021 sendt forslag til vandområdeplaner for 3. planperiode (2021–2027) i 6 måneders offentlig høring, med frist for afgivelse af høringssvar den 22. juni 2022. Gudenåkomitéen har udarbejdet et forslag til høringssvar til godkendelse i kommunerne i oplandet.
Høringssvaret fokuserer primært på de aspekter af vandområdeplanerne der vedrører kommunernes arbejde med at gennemføre den kollektive indsats for reduktion af næringsstofpåvirkningen af søer og kystvande, og indsatsen med restaurering af vandløb.
Gudenåkomitéen har derudover udarbejdet et høringssvar sammen med landbrugets organisationer i oplandet til Randers Fjord. Dette høringssvar fokuserer på det lokale samarbejde om at gennemføre vandområdeplanernes målsætninger for den kollektive indsats for reduktion af næringsstofpåvirkningen af søer og kystvande.
Vedlagt sagen er Gudenåkomitéens forslag til høringssvar (bilag 1), Høringssvar med landbrugets organisationer i oplandet til Randers Fjord (bilag 2) og yderligere beskrivelse af sagen (bilag 3).
Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning (link)
at | udkast til Gudenåkomitéens høringssvar til Vandområdeplanerne 2021–2027 tiltrædes (bilag 1). |
at | udkast til fælles høringssvar fra Gudenåkomitéen og landbrugets organisationer til Vandområdeplanerne 2022–2027 tiltrædes (bilag 2). |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede,
- at udkast til Gudenåkomitéens høringssvar til Vandområdeplanerne 2021–2027 tiltrædes (bilag 1).
- at udkast til fælles høringssvar fra Gudenåkomitéen og landbrugets organisationer til Vandområdeplanerne 2022–2027 tiltrædes (bilag 2).
Kommunalbestyrelsen skal godkende anlægsbevilling til byggemodning af den 3. og sidste etape af erhvervsudstykningen Erhvervsparken i Ølholm indenfor Lokalplan nr. 1045.
Der søges endvidere tillæg til anlægsbevilling til etablering af etape 2 i Erhvervsparken.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etape 3 på 9 mio. kr. i 2022 til dækning af projektering og anlægsudgift til vejanlægget samt arkæologiske udgravninger, der er udført. Indeholdt i anlægsbevillingen er endvidere tilslutningsafgift til Hedensted Spildevand A/S på i alt 3,3, mio. kr.
Anlægsbevilling og rådighedsbeløb kan delvist finansieres af salgsindtægter fra erhvervsudstykningen, idet der forventes en salgsindtægt på ca. 8,2 mio. kr. for de ca. 68.000 m2 salgbart areal med en salgspris på 120 kr/m2 incl. tilslutningsafgift. Der er lavet salgsaftaler eller reservationer for størtedelen af arealet.
Der søges endvidere tillægsbevilling til anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. vedr. Etape 2 af Erhvervsparken i Ølholm til afsluttende etablering og færdiggørelse af denne etape, anlægsarbejdet er udført i 2021.
Der er blev i 2018 givet anlægsbevilling til Etape 2 på 7,8 mio kr i udgift og 3,7 mio. kr i indtægt. Netto i alt 4,1 mio. kr. I årene 2018-2021 er der brugt ialt 6,3 mio kr til anlæg af Etape 2 samt en indtægt på 3,0 mio. kr. Netto i alt 3,3 mio. kr.
Grundene i Etape 2 er solgt. Der er ialt solgt for 4,6 mio. kr. fra etape 2.
I forbindelse med en revision af det afsatte rådighedsbeløb tilbage i 2019, blev de afsatte rådighedsbeløb vedr. etape 2 reduceret med netto 3,1 mio. kr.
Det foreslås, at tillægbevilling til anlægsbevillingerne på i alt 12,1 mio. kr finansieres af 8,2 mio. kr i indtægter fra salg, og at de resterende grunde 0,8 mio. kr i etape 3 samt 3,1 mio. kr. i etape 2 i alt 3,9 mio. kr., finansieres extraordinært fra kassebeholdning.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet godkendte i 2003 anlægsbevilling til byggemodning af Erhvervsparken, Etape 1.
Erhvervsparken er efterfølgende forlænget i to omgange i henholdsvis 2008 og igen i forbindelse med etablering af motorvejen Vejle-Herning, Rute 18 i 2013.
I 19. dec. 2018 under punkt 204 godkendte Byrådet en anlægsbevilling på 7,8 mio. kr i udgifter og 3,7 mio. kr i indtægter.
Der er solgt 1 erhvervsgrund på 4.000 m2, reserveret 3 grunde på i alt 32.000 m2 samt tilkendegivelse fra yderligere 3 virksomheder med interesse for de sidste 3 grunde på i alt 18.000 m2, når Erhvervsparken er fuldt byggemodnet med vejadgang til det sidste areal indenfor Lokalplan 1045.
Sammenlagt er der 58.000 m2 salgsbare arealer i etape 3, og i arbejdet med at placere regnvandsbassiner i området, er der endvidere frigivet et reserveret areal på 10.000 m2 til salg, ialt 68.000 m2..
Udstykningen fremgår af bilag 2.
Anlægsudgift til byggemodning 5,7 mio. kr.
Tilslutningsafgift til Hedensted Spildevand 3,3 mio. kr.
I alt ekskl. moms 9,0 mio. kr.
at udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 9,0 mio. kr. til byggemodning med vejanlæg og tilslutningsafgift til Hedensted Spildevand vedr. etape 3 samt tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. vedr. etape 2. at finansiering sker som beskrevet under Økonomi. |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede,
Udvalget for Teknik og Miljø skal beslutte om kommunen skal betale for græsslåning af Disc Golf banen ved Hedensted søerne.
Slåningen kan gennemføres for ca. 2.800 kr pr. gang og det er et ønske fra klubben at dette udføres 6 gange årligt, ialt ca. 16.800 kr.
Udgiften vil skulle prioriteres inden for eksisterende driftsbudget til grønne områder.
Der er ikke taget stilling til hvilke opgaver der skal nedprioriteres i stedet.
Disc Golf banen er etableret i løbet af 2021 og der har været løbende drøftelser med foreningen om driften af banen. I kommunikationen med klubben har der i forbindelse med diverse støttebevillinger samt møder om drift og vedlighold været sat som betingelse at klubben selv skal stå for driften incl. græsslåning af banen. På baggrund af adskillige drøftelser i 2021 blev det aftalt at kommunen stod for en indledende græsslåning 3 gange i 2021 incl. rydning af trævækst og lidt fræsning af trærøddder med mere. Herefter skulle klubben selv stå for driften. Denne udgift blev betalt fra Udvalget for Fælleskabs område.
I 2022 er der fremsendt ønske om at kommunen fortsat foretager græsslåning af banen og der er lavet en første slåning af arealet der er betalt af de generelle driftsmidler for Teknik & Miljø.
På udvalgsmødet vil den hidtidige korrespondance og aftaler blive gennemgået til udvalgets drøftelse og beslutning.
Beslutning meddeles foreningen.
at | udvalget tager beslutning om hvem der har ansvar for fremtidig drift af banen. |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede at ikke at lade græsslåninger af Disc Golf banen ved Hedenstedsøerne indgå i Hedensted Kommunes generelle drift af grønne arealer.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 4 mio. kr. til ombygning og istandsættelse af Materielgården i Klakring til fælles service- og garagefaciliteter for Materielgården, Sydøstjyllands Brandvæsen samt ambulanceberedskabet i Region Midtjylland.
Materialegården i Klakring huser i dag kommunens driftspersonale, samt et mindre lejemål for Sydøstjyllands Brandvæsen, som Ambulancetjenesten fra Region Midtjylland også kan benytte sig af.
De tre parter ønsker at gå sammen om at finansiere en ombygning og renovering af faciliteterne, som er kalkuleret til 4 mio. kr.
Region Midtjylland kan bidrage med et indskud på 642.000 kr., og den årlige lejeindtægt vil være ca. 72.000 kr. ekstraordinært i 10 år.
Sydøstjyllands Brandvæsen bidrager ikke med et kontant indskud, hvorfor den årlige lejeindtægt vil være ca. 165.000 kr. ekstraordinært i 10 år. De to ekstraordinære lejeindtægter vil samlet set beløbe sig til 2.358.000 kr. efter 10 år.
Ombygningen til i alt 4 mio. kr. foreslås finansieret med 1 mio. kr fra Materielgården, der har fået overført en opsparing til dette i budget 2022. Region Midt bidrager med et indskud på 642.000 kr. De resterende 2.358.000 kr. finansieres i første omgang af kassebeholdningen, men indgår som driftsindtægter over de næste 10 år.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Den første del af Materialegårdens mandskabsbygning er opført i 1977, og en tilbygning er etableret i 1995. Bygningen er stort set ikke renoveret siden, og trænger derfor hårdt til istandsættelse.
På Materialegården har Sydøstjyllands Brandvæsen og Ambulancetjenesten fra Region Midtjylland desuden et mindre lejemål. Det indeholder en garage til en brandbil, og et spise- og opholdsrum til personalet. De mangler flere faciliteter bl.a. bademulighed, som bør stilles til rådighed for personalet. Skitser og en nærmere beskrivelse kan ses i bilag.
På den baggrund, og med kloge m2 i baghovedet, har det været oplagt at kigge på et fælles projekt, som favner de behov, der er på stedet.
Der er derfor udarbejdet et projektforslag, hvor Materialegårdens eksisterende lokaler istandsættes og ombygges, og der etableres en mindre tilbygning. Til sammen giver det de tre personalegrupper de manglende faciliteter, som de alle har brug for, herunder spise- og møderum, bade- og omklædningsrum, og opholdsrum.
Der er arbejdet med en løsning, hvor så mange funktioner som muligt kan bruges fælles af de 3 parter, men også lavet forhold der opfylder de specifikke krav for brandvæsenet til vask og materielopbevaring, samt ambulanceredderes behov for soverum med mere.
Der laves plads til 1 brandbil og 1 ambulance i den foreslåede løsning, men der er mulighed for at udvide med yderligere 2 køretøjer, hvis dette behov opstår senere.
Der er aftale om et foreløbigt 10 årigt samarbejde med denne model, der giver moderne og fremtidsikrede faciliteter for de 3 personalegrupper.
Da det er på kommunens grund, ligger det i aftalen, at Hedensted Kommune er bygherre og derfor ansøges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2022. Region Midtjylland bidrager med et indskud på 642.000 kr. og betaler den resterende andel via en leje i 10 år på ca. 72.000 kr. Sydøstjyllands Brandvæsen betaler deres andel via en leje i 10 år på ca. 165.000 kr.
at | der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2022 på 4 mio. kr., som finansieres som beskrevet under Økonomi |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Orientering om arbejdet med varmeplanlægning i Hedensted Kommune.
Omstilling fra naturgas til bæredygtige varmekilder indgår i Klimaplan Hedensted Kommunes som et kritisk element til nedbringelse af CO2 udledningerne på energiområdet.
Emnet har ekstra aktualitet pga. de stigende gaspriser og regeringens ambition om at udfase naturgas senest i 2028 ("Danmark kan mere II", april 2022). I regeringens oplæg er kommunerne forpligtet til skal kunne give alle husholdninger klar besked om alternativer til naturgas og oliefyr inden udgangen af 2022. KL arbejder i øjeblikket på at skabe en præcis vejledning for, hvad kommunene helt konkret skal gøre.
Varmeloven giver ikke kommunerne nogen bemyndigelse til at lave en bindende plan hverken i forhold til varmeværkerne eller til borgere. Dermed har kommunerne i forhold til varmeplanlægning mest en oplysende og til dels faciliterende rolle.
Hedensted Kommune har i længere tid været igang med at skabe et 'varmekort', som led i at skabe overblik over den er fælles varmeforsyning i kommunen nu og i fremtiden. Dette kort er udarbejdet i samarbejde med kommunens fjernvarmeselskaber. Målet har været at skabe et redskab til dialog med borgere og varmeværker og for at kunne guide borgergrupperne ude i landsbyerne i retning af det relevante varmeværk – alternativt opfordre dem til at etablere selvstændige selskaber. Varmekortet er endvidere et væsentligt værktøj, når det kommer til at sikre fremdrift på Klimaplanens mål vedr. CO2 udledninger fra energiforbruget i kommunen. Varmekortet forventes at blive endeligt afstemt og godkendt af de involverede varmeværk og -selskaber inden sommerferien.
Kommunen får i øjeblikket mange henvendelser fra private personer såvel som lokale initiativgrupper, lokalråd, mv.. I de fleste tilfælde kan kommunen henvise til igangværende projekter; men i enkelte landsbyer såsom Bjerre og Barrit, er der endnu ikke konkrete projekter igang. I den nordlige del af kommunen sker der en konsolidering af fjernvarmeselskaberne, som forventes at betyde at de mindre landsbyer bliver dækket ind. Derfor er der ekstra fokus på at få dækket den østlige del af kommunen ind.
Udover naturgasbyerne, vil der også skulle sættes fokus på anden opvarmning (olie, el, halm, ...), idet der fortsat er mange husholdninger i kommunen, der ikke er tilsluttet naturgas eller fjernvarme; men har andre typer af opvarmning. Vi arbejder således på at få hele kommunen screenet via et Sweco værktøj, som kan afdække potentialet for omstilling også fra et forbrugerøkonomisk synspunkt. Når vi møder borgerne eller får henvendelser, så er borgerne primært optaget af økonomi, samt hvornår de kan forvente en evt. omstilling. Det er forventningen, at screeningen kan bidrage til at give mere præcise og faktabaserede svar, herunder også et billede af, hvor der er brug for mere lokale løsninger, fordi fjernvarme ikke vil være rentabelt.
Endvidere er det vigtigt, at de varmekilder, som fjernvarmeselskaberne bruger, er CO2 neutrale. Flere af selskaberne er således i gang med at omstille til mere bæredygtig forsyning. Innovationsmæssigt sker der meget, og varmeværkerne stræber i stigende grad efter at have en portefølje af forskellige varmekilder (bæredygtige brændsler, varmepumper, overskudsvarme, jordvarme, oa.), idet det øger robustheden. Vi ser også, at der forholdvist nemt kan etableres satellitenheder via en varmepumpeløsning, hvilket gør, at et fjernvarmeselskab som f.eks. Løsning Fjernvarme, kan tilbyde et projekt i Juelsminde. Det centrale for alle projekter er dog, at borgerne er motiveret for at tilslutte sig, da der ifølge fjernvarmeselskaberne skal være minimum 50% af husholdningerne, der ønske at tilslutte sig, for at der er et økonomisk bæredygtigt projekt.
Hidtil har administrationen været fokuseret på den udadvendte del af arbejdet vedr. omstilling fra naturgas til fjernvarme. Fremadrettet skal der rettes fokus på de forvaltningsmæssige aspekter, f.eks. hvordan der kan sikres en smidig proces i forhold til miljøgodkendelser, tilpasning af lokalplaner, oa..
Bilag som er vedhæftet.
- Hedensted Kommune Varmekort
- Status over varmeprojekter i landsbyerne per 25-05-2022
- Varmeplanlægning i Hedensted Kommune - status maj 2022
Ingen da punktet er til orientering alene.
Varmeforsyningsloven (LBK nr 120 af 06/02/2020); og Klimaloven (LOV nr 965 af 26/06/2020).
at | orienteringen om arbejdet med varmeplanlægning i Hedensted Kommune tages til efterretning. |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede at tage orienteringen om arbejdet med varmeplanlægning i Hedensted Kommune til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om område vest for Hedensted skal udlægges til skovrejsning og om kommunen skal indgå samarbejde med Klimaskovfonden.
Der modtages i dag en indtægt på forpagtning 34.000 kr/år der vil bortfalde.
Den nationale Klimaskovfond har givet tilsagn på kr. 1.359.300 til etablering af 18,9 ha Naturnær klimaskov. Tilsagnet dækker anlæg, men ikke fremtidig drift og pleje. Der er ikke forventeligt udgifter til træplantnigen de første 20 år, og derefter kan der genereres en indtægt, der kan dække de fleste nødvendige udgifter. For nuværende forventes ikke kommunale udgifter.
Drifts- og anlægsudgifter til større sti og aktivitetsområder i skoven vil blive behandlet senere i forbindelse med den planlagte dispositionsplan for området. Her vil sagen blive genoptaget med henblik på afklaring af den fremtidige økonomi.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
På Byrådets dialogmøde den 6. september 2021 blev idéen om at samle området fra Hedensted Centret til E45 præsenteret. Formålet er at danne et stort rekreativt område med søer, skov og rekreativ natur, der bidrager til bæredygtig udvikling, gennem øget naturkvalitet, stier og opholdssteder til afslapning og aktivitet i naturen.
Udvalget for Fritad og Fællesskab anbefalede planlægningsfase for projektet blev igangsat på møde den 5. oktober 2021. Opgaverne var at planlægge anlægsfasen, opsige forpagtningsaftaler, indsende ansøgninger til fonde, indgå aftaler om træplantning, indgå samarbejdsaftaler med interesserede aktører og udarbejde skitser ved en landskabsarkitekt. Der blev afsat kr. 300.000 til planlægningsfasen finansieret af overskydende driftsmidler i 2021 inden for Fællesskabs chefområde.
I forbindelse med Byrådets og Udvalget for Fritids og Fællesskabs møder blev der i 2021 udarbejdet en indledende projektbeskrivelse, der er vedlagt som Bilag 1.
Kommunen har ansøgt og fået tilsagn den 20. april 2022 fra den nationale Klimaskovfond til finansiering af Hedensted Folkeskov på i alt kr. 1.359.300. Finansieringen dækker etablering af 18,9 ha Naturnær klimaskov med simple stier, skovveje og hegn og altså ikke reakreative elementer m.v. Udgifter og indtægter efter anlægsfasen, knyttet til arealets naturpleje og skovdrift, hører under kommunen.
Klimaskovfonden ejer retten til klimaeffekten og salg af denne, og CO2-enhederne optages i fondens klimaregister og kan herefter sælges inden for det frivillige klimamarked. Kommunen har mulighed for at optage klimaeffekterne i kommunens frivillige geografiske klimaregnskab, men kan ikke sælge disse klimaeffekter.
Klimaeffekten fra projektet er indtil videre skønsmæssigt vurderet på baggrund af standardtal fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet og opgjort til i alt ca. 10.200 tons CO2 ækvivalenter
En række øvrige aktører der ønsker at udføre skovplantning har tilbudt sig til over for kommunen. Blandt andet søger det lokale energiselskab NRGi områder til investering i skovrejsning til CO2-kompensation gennem deres værdipulje og efterspørger kommunen som partner til udplantning af forventeligt 4-7 ha skov pr. år ud i fremtiden. Herudover har Growing Trees Network tilbudt sig i en indledende dialog med kommunen om klima-træplantning.
Administrationen er i gang med at sondere for mulighed for tilplantning på andre kommunale arealer, så andre aktive aktører med træplantning kan tilgodeses.
Der vil i samarbejde med Klimaskovfonden, en landskabsarkitekt og lokale aktører blive udarbejdet en visualisering af Hedensted folkeskov og de omkringliggende områder, så der sikres sammenhæng og skabes forbindelser til lokalområdet. Visualiseringen forventes forelagt kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2022. Der arbejdes med et projektområde jf Bilag 5
I arbejdet med visualisering indarbejdes den igangværende planlægning for daginstitution, hotel og bl.a med cykelstier, stier og skovveje, jorddeponi, vandhåndtering og lokale ønsker og initiativer fra aktørgruppen .
Arealet skal tinglyses som Fredsskov jf Bekendtgørelse af lov om skove LBK nr 315 af 28/03/2019
at | området udlægges til naturnær fredskov |
at | Hedensted kommune indgår aftale med Klimaskovfonden om skovrejsning af cirka 19 hektar skov. |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling, dog sådan at det i det næste halve år undersøges hvordan skovrejsningen kan samtænkes med planerne for Sportel, Cykelmekka og evt. udvikling af facadegrunde til erhverv langs Gesagervej.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til fastsættelsen af takster indenfor affaldshåndtering, genbrugsstationer og skadesdyrbekæmpelse i forbindelse med budgettet for 2023.
Såfremt de foreslåede takster godkendes, vil de blive indarbejdet i budgetforslaget for 2023.
Hvis de foreslåede takster på affaldsområdet godkendes, betyder det, at den gæld, der er etableret i forbindelse med indkøb af nye affaldsbeholdere fortsat vil blive nedskrevet som forventet. Endvidere vil der blive taget de første skridt til at nedbringe den gæld, som Genbrugsstationerne har oparbejdet over de seneste syv år.
Moms: Landsskatteretten fastslog i oktober 2020, at der ikke skulle opkræves moms af betaling for dagrenovation, fordi kommunerne efter miljøbeskyttelsesloven er forpligtet til at indsamle affaldet. Forventningen var, at SKAT allerede i 2021 ville udarbejde en vejledning til kommunerne, for hvordan de konkret skal forholde sig til dommen. Denne har kommunerne endnu ikke modtaget. Derfor er indstillingen, at situationen indtil videre håndteres som i 2022.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Rotteområdet blev i 2020 restruktureret og bekæmpelsen af rotter, som blev varetaget af Rentokil, blev hentet hjem. Det blev aftalt, at taksterne i en periode skulle holdes i ro, indtil en normalisering havde fundet sted.
Affaldsområdet: I 2021 blev den nye affaldsordning med sortering hos borgerne indført. Taksterne er siden videreført med enkelte justeringer for at opnå et så simpelt og fair brugerbetalingssystem som muligt. Også her har målet været at sikre stabilisering og normalisering. Der er købt nye affafldsbeholdere, som forventes afskrivet over 8 år.
Genbrugsstationer: I 2022 er der indført en ny Big Bag ordning for aflevering og hentning af eternit og asbestplader. Taksterne dækker de forventede omkostninger ved ordningen og skal hvile i sig selv. I april godkende Udvalget for Teknik & Miljø en anlægsbevilling til byggeri af mandskabsfaciliteter og udvidelse af hallen på Hornsyld genbrugsstation. Beløbet skulle finansieres fra kassebeholdningen.
Takster for rotteområdet er i overensstemmelse med Hedensted Kommunes Rottehandleplan 2021-2024, godkendt juni 2021.
Takster for affald og genbrugsområdet fremgår af bilag ”Takstblad for affald og genbrug budget 2023”. For erhverv gælder, at taksterne er inkl. moms.
Rotter:
Rottebekæmpelsesgebyret opkræves i dag af kommunerne over ejendomsskattebilletten. Som følge af Boligforliget i 2017, overgår opkrævning og inddrivelse af ejendomsskatter imidlertid til staten via Gældsstyrelsen i 2024. Derfor skal der findes et nyt beregningsgrundlag for rottebekæmpelsesgebyret. Dette arbejde forventes påbegyndt efter sommerferien. Det er imidlertid et yderligere argument for at fastholde taksten med 0,10 promille af ejendomsværdien.
I 2021 var der et lille overskud på driften (-73.557 kr); mens det faktiske forbrug forventes at balancere i år.
Affald:
Takstbladet opdateres, så det fremgår, at erhvervspriserne er inkl. moms.
Taksterne dækker udgifter til husstandsindsamling og behandling af papir, pap, metal, plast, mad- og drikkekartoner, mad og restaffald. Det forventes, at fraktionen Tekstil bliver en del af storskraldsordningen, ligesom glasemballage fortsat indsamles via husstandsnære glaskuber.
Der er fortsat usikkerhed forbundet med udgifterne til behandling af de forskellige affaldstyper, ligesom der er usikkerhed som følge af stigende priser på drivmidler og diesel. Således har der været møde med Meldgaard, som har meget forhøjede omkostninger pga. dieselforbruget, og muligheden for at indexregulere kvartaltsvist i stedet for på årlig basis.
Teamet har i forbindelse med evaluering af affaldsordningen identificeret en række forbedringstiltag f.eks. udlevering af poser, forbedring af glasordningen og styrkelse af kommunikationsindsatsen. Endvidere skal der i henhold til lovgivningen etableres direkte genbrug på Genbrugspladserne. Flere af initiativerne igangsættes i 2022 og forventes videreført i 2023, med fokus på at sikre, at Hedensted Kommune fortsat er i front på affaldsområdet og borgerne oplever, at vi har en smidig, effektiv og gennemsigtig ordning.
Alle aktiviteter forventes gennemført indenfor rammerne af budgettet, ligesom gælden til indkøbte beholdere fortsat på 3. år vil blive nedskrevet. I budgettet for 2022 er der budgetteret et overskud på driften på -1,984 mio dkk; mens den samlede gæld som følge af indkøb af affaldsbeholdere ved udgangen af 2021 var på 5,680 mio dkk.
Genbrugsstationer:
Genbrugsstationernes gæld stiger fortsat, og var ved udgangen af 2021 13,5 mio DKK. Gælden har siden 2014 været stigende og i den periode er genbrugsstationernes gæld øget fra en positiv beholdning på -10,5 mio DKK til en gæld på 13,5 mio dkk. I alt 23 mio dkk. Der er ikke kun én forklarende faktor; men mange over tid, som både knytter sig til uforudsete og stigende omkostninger samt færre indtægter end planlagt. Eftersom området skal ’hvile i sig selv’ begynder gældens størrelse at være problematisk for modernisering og omstrukturering af genbrugsstationerne. I budgettet for 2022 er der lagt op til et overskud på driften på -2,3 mio DKK; men idet tidligere års budgetter ikke har holdt, er det usikkert, om overskuddet kan realiseres.
De manglende indtægter skyldes bl.a. at erhvervet tilsyneladende ikke altid betaler for det affald, der afleveres 24/7 på genbrugsstationerne. For at faktureringen kan ske, skal der sendes en sms, når affaldet er afleveret, som så igangsætter en automatisk opkrævning. Dette sker i estimeret 60% af tilfældende; mens de øvrige afleveringer sker uden opkrævning. Det manglende gebyr kan automatiseres via nummerpladeskanning (findes allerede på Remmerslund og Hornsyld) kombineret med en automatisk faktureringsrutine. Det kræver imidlertid, at alle genbrugsstationer har nummerpladeskannings udstyr, så der undgås suboptimering, når affaldet afleveres.
Genbrugsstationerne har en række forbedringer og ønsker til nye investeringer i 2023. De fremgår af bilag: ”Genbrugsstationer – forbedringer og investeringer 2023” til en samlet sum af 1.801.000 kr. Hertil kommer ombygningen af Hornsyld mandskabshal til 2,6 mio dkk.
Aktiviteter: De væsentligste aktiviteter i 2023 er ombygningen af Hornsyld mandskabshal; sikring af erhvervs betalinger samt etablering af direkte genbrug. Øvrige aktiviteter vil afhænge af de foreslåede forbedringer og investeringer.
Endvidere har politikerne tidligere ytret ønske om, at de ønsker en dialog om den fremtidige struktur for genbrugspladserne. Remmerslund genbrugsstation ligger i et rekreativt område, og Kalhave ligger på lejet grund.
at | taksten på rotteområdet fastholdes. |
at | taksterne på affaldsområdet fastholdes med enkelte undtagelser. |
at | taksterne for Miljøafgiften sættes op, så gælden på 13,5 mio. kr. afvikles over en tre-årig periode. Dette vil sige at den anbefalede fremtidige miljøafgifts takst vil være: |
at | administrationen påtager sig en opgave med at kulegrave økonomien på genbrugsstationerne, så der skabes et gennemsigtigt grundlag for videre beslutning. Herunder en model for, at udbygningen af Hornsyld kan gøres uden yderligere gældssætning. |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling, dog sådan, at SMS-ordningen for erhvervsaffald ikke stiger i pris. Udvalget for Teknik & Miljø beder forvaltningen om forslag til hvordan økonomien på genbrugsstationerne kan forbedres.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte en mulig etapeopdeling af udvidelsen af Kildeparken. Der skal træffes en beslutning om, hvorvidt Kildeparken skal forlænges i flere etaper eller udføres i en samlet etape.
Der er godkendt en anlægsbevilling på 2,5 millioner til planlægningen og for-projekteringen.
Sagen vil blive genoptaget med henblik på ansøgning om anlægsbevilling rådighedsbeløb i forhold til endelig beslutning.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet besluttede den 24. februar 2021, under punkt 52, at sende et areal på 194.100 m2 erhvervsjord i Kildeparken i Hedensted i udbud i perioden 25. februar 2021 til 11. marts 2021.
Byrådet besluttede den 24. marts 2021, under punkt 71, at sælge jorden samt at Udvalget for Teknik løbende skal inddrages i planlægnings- og byggeprocessen.
Udvalget for Teknik godkendte første del af dispensationen til placering af bebyggelsen samt omfang på mødet den 4. maj 2021, under punkt 98.
Udvalget for Teknik godkendte anden del af dispensationen til bebyggelsens udtryk, skiltning og beplantning på mødet den 10. august 2021, under punkt 151.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte på mødet den 6. december 2021, under punkt 304, hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene på baggrund af eksisterende virksomheders ønske om udvidelse samt det forestående behov for mere erhvervsjord langs motorvej E45.
Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 27. april 2022, under punkt 64, anlægsbevilling til planlægning og for-projektering i Kildeparken med 2,5 mio. kr.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og lokalplan 1165 for Erhvervsområde ved Kildeparken i Hedensted med tilhørende miljøvurdering af planerne bliver forelagt til godkendelse af Kommunalbestyrelsen på mødet den 25. juni 2022.
Kildeparken er indtil nu udviklet i 2 etaper. Med etableringen af Normal er kommunen påbegyndt 3. etape, som er en del af gældende lokalplan. Den fremtidige udvikling af Kildeparken er indeholdt i forslag til lokalplan 1165 – Erhvervsområde ved Kildeparken, som bliver forelagt Kommunalbestyrelsen til godkendelse den 25. juni 2022. Denne lokalplan vil sikre den videre udvidelse af erhvervsområdet til Bredalvej.
I forbindelse med planlægning og erhvervsbyggemodning af Kildeparkens forlængelse er der behov for at få en afklaring på, hvorvidt forlængelse af Kildeparken skal udføres på én gang eller eventuelt opdeles i flere etaper. Et forslag til en etapeopdeling kunne være i 3 etaper – benævnes herefter etape 4, 5 og 6 (se bilag til etapeopdeling).
Med hensyn til erhvervsbyggemodning vurderes det, at det er hensigtsmæssigt at udføre dette i takt med at erhvervsarealerne sælges, idet de enkelte erhvervsarealers størrelse først kendes, når der indgåes en købsaftale med en virksomhed.
Der har været afholdt ledningsejermøde, hvor blandt andet forsyningsvirksomheder inden for vand, spildevand og fjernvarme har oplyst, at de kun vil udbygge i takt med, at det nye lokalplanområde bliver udbygget eller solgt.
Det hensigtsmæssige med en etapeopdeling af vejen er, at udgifterne til anlæggelse af vejen i store træk følger salget af erhvervsjord, men stadig er på forkant med vejbygning i forhold til salg af erhvervsjord. Hvis vejen alene forlænges i takt med salget af de enkelte erhvervsarealer, er der større risiko for, at det vil tage længere tid for en ny virksomhed at etablere sig, da der først skal afholdes et udbud, inden anlægsfasen opstartes. Er vejen anlagt kan en virksomhed komme i gang så snart nødvendige myndighedstilladelser foreligger.
Forlængelsen af Kildeparken vil på sigt kunne anvendes til vejbetjening af nye erhvervsarealer mod øst. Derfor vil anlægsudgiften kunne dækkes ind – ikke kun via salg af erhvervsjord mod vest - men på sigt også via salg af erhvervsjord mod øst.
En eventuel fremtidig udvikling af arealerne mellem Kildeparken, Vestre Ringvej, Hovedvejen og mod Bredal samt en mulig fremtidig kobling mellem E45 og en fremtidig vej syd om Hedensted kunne ses i sammenhæng med en etape 6, således at selve vejanlægget kunne tænkes sammen.
Energinet er i gang med at planlægge og projektere et ledningstracé af en højspændingsledning på 150 kV mellem Hatting og Ryttergård. Placeringen af denne er endnu ikke endelig, dog har forvaltningen i samarbejde med Energinet arbejdet på at sikre, at ledningen placeres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til fremtidig udvikling af området både vest og øst for Kildeparken. Indtil videre ser det ud til, at placeringen ligger i etape 6 i forvaltningens forslag til etapeopdeling af anlægsprojektet.
Placeringen af højspændingsledningen samt eventuelle udviklingsplaner for arealer mellem Kildeparken og Hovedvejen gør, at forvaltningen anbefaler, at etableringen af Kildeparken udføres i 2 etaper. I første omgang etape 4 og 5 for at sikre størst muligt erhvervsareal til salg samtidig med, at der ikke etableres midlertidige vejanlæg, som efterfølgende skal nedlægges. Etape 6 afventer den endelige placering af højspændingsledningen samt eventuelt planlægning for arealerne mellem Kildeparken og Hovedvejen.
Oversigt over etaper samt overslag på anlægsøkonomi
Etape 4
For at virksomheden Normal kan drive virksomhed fra 1. januar 2023 skal Kildeparken forlænges til umiddelbart efter Normals sydligste del af matriklen, idet indkørsel med transporter til Normal skal ske i den sydligste ende.
For at dette kan realiseres, skal Årupvej fjernes på en delstrækning for at give plads til Normals byggeri. Dette betyder, at Årupvej vil blive afskåret mod syd.
For ikke at lukke Årupvej kan der som en midlertidig løsning anlægges en interimsvej mellem den forlængede Kildeparken og Årupvej ud mod E45. Udgiften hertil vil blive cirka 250.000 kr. Ved efterfølgende udvidelse med en etape 5 vil udgiften til bortskaffelse af interimsvejen blive cirka 125.000 kr.
I etape 4 anlægges 400 meter ny vejstrækning af Kildeparken, regnvandsbassin, 250 meter interimsvej og fjernelse af 400 meter Årupvej.
Udgiften til anlæg af etape 4 forventes at blive 9 mio. kr ekskl. jordopkøb.
Etape 5
Ved anlæg af etape 5 anlægges 900 meter ny vejstrækning af Kildeparken, der fjernes 700 meter Årupvej og 250 meter interimsvej.
Organic Plant Proteins A/S vil anlægge en adgangsvej direkte til Kildeparken. En interimsvej mellem Kildeparken og Årupvej kan eventuelt udføres i et samarbejde med virksomheden.
Udgiften til anlæg af etape 5 forventes at blive 12 mio. kr ekskl. jordopkøb.
Etape 6
Ved etape 6 anlægges 750 meter ny vejstrækning af Kildeparken og fjernes 600 meter Årupvej.
Udgiften til etape 6 forventes at blive 10 mio. kr. ekskl. jordopkøb.
Det skal bemærkes, at der i etape 6 udelukkende er taget udgangspunkt i en tilslutning til Bredalvej. En eventuel fremtidig tilkobling til en rundkørsel samt kommende tilslutningsanlæg ved E45 ved Bredalvej er ikke taget med i beregningen.
Etape 4 og 5:
Det vil være muligt at anlægge etape 4 og 5 samtidig, hvilket medfører en anslået udgift på 20 mio. kr. ekskl. jordopkøb.
Etape 4, 5 og 6:
Det vil ligeledes være muligt, at anlægge etape 4, 5 og 6 samtidig til en udgift på 30 mio. kr. ekskl. jordopkøb.
Der vil, når der er truffet beslutning om hvilke etaper der skal igangsættes, blive udarbejdet et anlægsprojekt for den eller de konkrete etaper og en sagsfremstilling til politisk godkendelse.
I forbindelse med opkøb af ejendomme vil der blive afholdt møder med de lodsejere, som er omfattet af lokalplanens afgrænsning.
Lov om Offentlige Veje
at | udvidelsen af Kildeparken opdeles i i alt 3 etaper, |
at | etape 4 igangsættes eller |
at | etape 4 og 5 igangsættes. |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
Fremgår under sagsfremstilling
April-opfølgningen viser, jfr. vedlagte bilag, at de korrigerede budgetter under ét forventes overholdt. På Social Omsorg skønnes dog p.t. et merforbrug på netto 4 mio. kr., der kan tilskrives, at en budgetoverskridelse på det specialiserede voksenområde ikke for nuværende fuldt ud modsvares af tilsvarende mindreforbrug på udvalgets øvrige områder.
Skolernes tilbagemeldinger til april-opfølgningen udviser samlet et merforbrug på 12,5 mio. kr. som primært er forårsaget af merudgifter til segregering af elever, men udvalgsområdet forventer samlet set et mindreforbrug, da dette merforbrug opvejes af puljemidler på centrale konti.
På anlægsområdet forventes p.t. et merforbrug på 49 mio. kr., hvor der i marts-opfølgningen blev skønnet et merforbrug på 68 mio. kr. Reduktionen i merforbruget er baseret på et forbedret estimat over de salsgsindtægter, der forventes opnået i indeværende år.
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede at tage orienteringen om månedsopfølgningen april 2022 til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til udkast til Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025 har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv, men der vil være indsatser, der på baggrund af strategien og udvalgenes egne fokusområder, skal iværksættes. Udgiften til disse indsatser afholdes indenfor udvalgenes egne budgetter.
Pr. januar 2022 blev der sammensat en ny kommunalbestyrelse, som har det overordnede ansvar for kommunens drift og udvikling over de kommende fire år. Kommunalbestyrelsen har til opgave at sikre, at Hedensted Kommune når i mål med de mange ambitiøse målsætninger for kommunen.
For at understøtte dette har Kommunalbestyrelsen gennemført et onboardingforløb og en strategiproces i foråret 2022. Dette er især for at sikre en samlet Kommunalbestyrelse, hvor der er bred opbakning til at løse de udfordringer, vi står i og ser ind i. Det betyder, at der er en sammenhæng i prioriteringerne mellem de enkelte udvalg og fra udvalgene til den samlede Kommunalbestyrelse om, hvordan udfordringerne løses.
Første skridt i processen har indebåret dels en fælles tværgående introduktion til alle udvalgsområder, dels en mere dybdegående indføring for det enkelte udvalg i udvalgenes ansvarsområde. Næste skridt i processen har indeholdt udvalgsseminarer, hvor det enkelte udvalg har udvalgt fokusområder for deres område samt udpeget fokusområder, som udvalget har vurderet var af tværgående karakter. Samtidigt har Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg også drøftet, hvordan samarbejdet internt i Kommunalbestyrelsen samt med andre aktører i kommunen kan foregå. Onbordingforløbet blev rundet af med et fælles strategiseminar for Kommunalbestyrelsen, hvor fokusområder blev præsenteret, drøftet og set i en sammenhæng på tværs af udvalg og kerneområder. Dette med henblik på at identificere en fælles strategisk retning for Kommunalbestyrelsen for resten af valgperioden, 2022-2025.
På baggrund af strategiprocessen har en enig Kommunalbestyrelse peget på tre strategiske sigtepunkter for denne valgperiode. De tre strategiske sigtepunkter er:
De tre strategiske sigtepunkter er en paraply, som favner udvalgenes fokusområder og sætter en fælles retning for, hvor kommunen som helhed skal bevæge sig hen. De sætter rammen for både Kommunalbestyrelsens arbejde og for arbejdet i hele den kommunale organisation.
Forvaltningen har på baggrund af strategiseminaret for Kommunalbestyrelsen, og de efterfølgende drøftelser i de enkelte udvalg, udarbejdet et udkast til Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Strategien er bygget op af:
• Et fælles forord fra Kommunalbestyrelsen
• Den tidligere præsenterede cirkelmodel, som illustrerer sammenhængen mellem de fælles sigtepunkter, udvalgenes fokusområder samt handlinger og data
• En uddybende beskrivelse af de tre sigtepunkter pba. Kommunalbestyrelsens drøftelser på strategiseminaret.
• Afsættet for identifikation, iværksættelse og justering af de handlinger, som skal understøtte strategien
• Rammesætning af datainformeret opfølgning på strategien.
Som bilag er endvidere vedlagt en oversigt over sammenhængen mellem de tre strategiske sigtepunkter og udvalgenes fokusområderne.
I strategien er der lagt op til, at der i de enkelte udvalg vil ske en løbende afrapportering på strategien og fokusområderne hen over året som en indlejret del af udvalgenes årshjul.
Der er endvidere lagt op til, at der i Kommunalbestyrelsen vil ske en løbende, datainformeret opfølgning. På baggrund af tilbagemeldinger fra udvalgene vil Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen således blive forelagt et oplæg til en rapport med politisk ledelsesinformation med udgangspunkt i strategiske sigtepunkter og fokusområder i løbet af 3. kvartal 2022. Rapporten vil fremadrettet blive opdateret hvert kvartal.
Derudover lægges der op til en mere uddybende opfølgning for Kommunalbestyrelsen, hvor både kvalitative og kvantitative data skal hjælpe med at sandsynliggøre, at vi er på rette vej i forhold til den retning, der er sat – ligesom det skal hjælpe os med at justere retningen, når det er nødvendigt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvor ofte Kommunalbestyrelsen vil genbesøge strategien samlet set – hvorvidt det fx skal ske halvårligt eller årligt.
at | Kommunalbestyrelsen godkender Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025. |
at | der tages stilling til, hvor ofte der skal gives en uddybende opfølgning til Kommunalbestyrelsen, udover den kvartalsvise rapport med data på udvalgte fokusområder. |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede
- at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Intet til referat.
Udvalget for Teknik & Miljø tog orienteringssagerne til efterretning.
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Kommunalbestyrelsen har i sine retningslinier for vederlag som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2022 punkt 2, vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder med videre inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Det indstilles at der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer;
at | der gives kørselsgodtgørelse for deltagelse i de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer. |
Steen Christensen og Jeppe Mouritsen deltager i Vejdirektoratets informationsmøder om udvidelsen om E45.
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Digital underskriftsside