Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om område vest for Hedensted skal udlægges til skovrejsning og om kommunen skal indgå samarbejde med Klimaskovfonden.
Der modtages i dag en indtægt på forpagtning 34.000 kr/år der vil bortfalde.
Den nationale Klimaskovfond har givet tilsagn på kr. 1.359.300 til etablering af 18,9 ha Naturnær klimaskov. Tilsagnet dækker anlæg, men ikke fremtidig drift og pleje. Der er ikke forventeligt udgifter til træplantnigen de første 20 år, og derefter kan der genereres en indtægt, der kan dække de fleste nødvendige udgifter. For nuværende forventes ikke kommunale udgifter.
Drifts- og anlægsudgifter til større sti og aktivitetsområder i skoven vil blive behandlet senere i forbindelse med den planlagte dispositionsplan for området. Her vil sagen blive genoptaget med henblik på afklaring af den fremtidige økonomi.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
På Byrådets dialogmøde den 6. september 2021 blev idéen om at samle området fra Hedensted Centret til E45 præsenteret. Formålet er at danne et stort rekreativt område med søer, skov og rekreativ natur, der bidrager til bæredygtig udvikling, gennem øget naturkvalitet, stier og opholdssteder til afslapning og aktivitet i naturen.
Udvalget for Fritad og Fællesskab anbefalede planlægningsfase for projektet blev igangsat på møde den 5. oktober 2021. Opgaverne var at planlægge anlægsfasen, opsige forpagtningsaftaler, indsende ansøgninger til fonde, indgå aftaler om træplantning, indgå samarbejdsaftaler med interesserede aktører og udarbejde skitser ved en landskabsarkitekt. Der blev afsat kr. 300.000 til planlægningsfasen finansieret af overskydende driftsmidler i 2021 inden for Fællesskabs chefområde.
I forbindelse med Byrådets og Udvalget for Fritids og Fællesskabs møder blev der i 2021 udarbejdet en indledende projektbeskrivelse, der er vedlagt som Bilag 1.
Kommunen har ansøgt og fået tilsagn den 20. april 2022 fra den nationale Klimaskovfond til finansiering af Hedensted Folkeskov på i alt kr. 1.359.300. Finansieringen dækker etablering af 18,9 ha Naturnær klimaskov med simple stier, skovveje og hegn og altså ikke reakreative elementer m.v. Udgifter og indtægter efter anlægsfasen, knyttet til arealets naturpleje og skovdrift, hører under kommunen.
Klimaskovfonden ejer retten til klimaeffekten og salg af denne, og CO2-enhederne optages i fondens klimaregister og kan herefter sælges inden for det frivillige klimamarked. Kommunen har mulighed for at optage klimaeffekterne i kommunens frivillige geografiske klimaregnskab, men kan ikke sælge disse klimaeffekter.
Klimaeffekten fra projektet er indtil videre skønsmæssigt vurderet på baggrund af standardtal fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet og opgjort til i alt ca. 10.200 tons CO2 ækvivalenter
En række øvrige aktører der ønsker at udføre skovplantning har tilbudt sig til over for kommunen. Blandt andet søger det lokale energiselskab NRGi områder til investering i skovrejsning til CO2-kompensation gennem deres værdipulje og efterspørger kommunen som partner til udplantning af forventeligt 4-7 ha skov pr. år ud i fremtiden. Herudover har Growing Trees Network tilbudt sig i en indledende dialog med kommunen om klima-træplantning.
Administrationen er i gang med at sondere for mulighed for tilplantning på andre kommunale arealer, så andre aktive aktører med træplantning kan tilgodeses.
Der vil i samarbejde med Klimaskovfonden, en landskabsarkitekt og lokale aktører blive udarbejdet en visualisering af Hedensted folkeskov og de omkringliggende områder, så der sikres sammenhæng og skabes forbindelser til lokalområdet. Visualiseringen forventes forelagt kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2022. Der arbejdes med et projektområde jf Bilag 5
I arbejdet med visualisering indarbejdes den igangværende planlægning for daginstitution, hotel og bl.a med cykelstier, stier og skovveje, jorddeponi, vandhåndtering og lokale ønsker og initiativer fra aktørgruppen .
Arealet skal tinglyses som Fredsskov jf Bekendtgørelse af lov om skove LBK nr 315 af 28/03/2019
at | området udlægges til naturnær fredskov |
at | Hedensted kommune indgår aftale med Klimaskovfonden om skovrejsning af cirka 19 hektar skov. |
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling, dog sådan at det i det næste halve år undersøges hvordan skovrejsningen kan samtænkes med planerne for Sportel, Cykelmekka og evt. udvikling af facadegrunde til erhverv langs Gesagervej.