Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelser og projektering af Kilde Allé, etape 2 - Lokalplan 179 - Erhvervsområdet Kildeparken 1. etape.
Der søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 150.000 kr til forundersøgelse og projektering af erhvervsudstykningen.
Arealet er vurderet af erhvervsmægler, og det vurderes, at arealet kan sælges for 180 kr/m2 eksklusiv moms. Beløbet er inklusiv kloaktilslutningsbidrag.
Samlet er der ca. 124.000 m2 salgsbare erhvervsarealer.
Forventede salgsindtægter - 22,5 mio. kr. eksklusiv moms. Tidshorisonten for hvornår salgsindtægten indgår er ukendt.
Rådighedsbeløbet skal finansieres fra kassebeholdningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Vækst & Klima besluttede den 13. juni 2022, under punkt 85, at igangsætte byggemodning af hele etape 2 på Kilde Allé i Hedensted.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 7. september 2022, under punkt 147, at meddele anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 14,5 mio. kr. til forundersøgelse, projektering og anlæg af Kilde Allé, etape 2.
Økonomiudvalget besluttede den 19. september 2022, under punkt 200, at sagen tilbagesendes til udvalget for Vækst, Teknik og Fællesskab med henblik på fornyet fremlæggelse når konkret salg er forestående.
Hedensted Kommune ejer et attraktivt erhvervsareal på Kilde Allé, se bilag 1 - Oversigtskort.
Samlet er der ca. 124.000 m2 salgsbare erhvervsarealer.
Udstykningsplanen fremgår af bilag 2 - Skitseprojekt med vej og sving.
I forbindelse med interesse for køb af en del af erhvervsarealet i 2022, blev der taget beslutning om at igangsætte byggemodning af hele etape 2.
For at sikre regnvandshåndteringen blev hele arealet forundersøgt, og der blev udarbejdet vandhåndteringsplan med geotekniske undersøgelser.
Projektering af vejanlæg, håndtering af skybrudhændelser, ansøgninger og dialog om den nødvendige myndighedsbehandling blev også igangsat.
Da interesserede købere imidlertid trak sig, besluttede Økonomiudvalget i september 2022, at udsætte projektet til konkret salg er forestående.
I forbindelse med de igangsatte forundersøgelser og projektering har der været følgende udgifter:
Udgifter til forundersøgelser - vandhåndteringsplan og geoteknik: 80.000 kr.
Udgift til projektering: 70.000 kr.
Samlede udgifter i alt 150.000 kr.
at | der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 150.000 kr. til forundersøgelser og projektering med finansiering som anført under økonomi. |
Udvalget anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 150.000 kr. til forundersøgelser og projektering med finansiering som anført under økonomi.