Udvalget for Teknik & Miljø bedes tage stilling til ansøgning om 275 m² hal til udvidelse af eksisterende erhverv på Viborg Hovedvej 24, 7100 Vejle (Bilag 1 - Kortbilag).
Ingen bemærkninger
Ansøger kontaktede i april sidste år Hedensted Kommune med henblik på en forhåndsgodkendelse af 250 m² hal til udvidelse af eksisterende erhverv.
Sagen blev forelagt Udvalget for Teknik, på møde den 5. oktober 2021, som godkendte projektet med vilkår (Bilag 5 - Udvalgspunkt).
Udvalget blev orienteret om, at sagen ikke havde været i naboorientering, da der ikke var ansøgt om landzonetilladelse med konkret ansøgningsmateriale.
Hedensted Kommune har modtaget ansøgning om 275 m² hal til udvidelse af eksisterende erhverv på ejendommen (Bilag 3 - Ansøgning). Da det ikke er muligt at placere den ansøgte bygning i tilknytning til ejendommens eksisterende bygningsmasse, på grund af ejendommens beskaffenhed, har der været dialog med ansøger om den ansøgte placering på ejendommen. Den ansøgte placering vurderes at være den landskabeligt bedste og fungerer for ansøger.
Det ansøgte projekt har været sendt i 14 dages høring. Danmarks Naturfredningsforening er kommet med bemærkninger som følger (Bilag 4 - Nabobemærkning):
Ansøger oplyser, at virksomheden er startet i 1987 i en tidligere landbrugsbygning på ejendommen. Der er ikke givet byggetilladelse til etableringen i 1987, men virksomheden er lovligt anmeldt efter planlovens § 38. Der er tale om en nichevirksomhed, der ikke ønskes udvidet yderligere, og som har kunder i hele verden. Det er muligt, uden landzonetilladeles, at tilbygge eksisterende virksomhed, etableret i overflødiggjort landbrugsbygning, med op til 500 m² ifølge planlovens § 36, stk. 15. Ejendommens beskaffenhed giver dog ikke mulighed for at lave udvidelsen som en tilbygning og derved bruge undtagelsesbestemmelsen. Det ansøgte kræver derfor en landzonetilladelse.
Forvaltningen vurderer, at det særlige ved denne ejendom, og som taler for en landzonetilladelse til det ansøgte, og samtidig gør, at den ikke er præcedensdannende, er følgende:
I vejledningen til landzoneadministrationen står der følgende: "Den nye planlov (2018) giver blandt andet nye vækst- og udviklingsmuligheder i landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv, bedre rammer for produktionsvirksomheder og øget mulighed for at anvende fritidshuse til helårsbeboelse. Samtidig tilsigtes en mere fleksibel og smidig administration."
Forvaltningen beder Udvalget for Teknik og Miljø tage stilling til, om der kan meddeles landzonetilladelse til projektet med følgende vilkår:
At beslutningen meddeles ansøger
Planloven, LBK nr 1157 af 1. juli 2020, § 35, stk. 1
at | der meddeles landzonetilladelse |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede, at der meddeles landzonetilladelse til 275 m² hal til udvidelse af eksisterende erhverv på Viborg Hovedvej 24, 7100 Vejle.
Fraværende: Claus Thaisen