Udvalget for Teknik & Miljø skal tæffe principiel beslutning om at ændre spildevandsplanen og optage det private spildevandslav for området omfattet af lokalplan nr. 1144 - område ved Gesagervej i spildevandsplanen, samt bemyndige forvaltningen til at fortage de nødvendige ændringer af spildevandsplanen.
Ingen bemærkninger
Området er udlagt i spildevandsplanen til at skulle håndtere regnvandet privat. Udstykker ønsker en kolletiv løsning og der skal derfor dannes et spildevandslav, der kan varetage drift og vedligehold af regnvandledninger og selve nedsivningsanlægget.
Udstykker ønsker, at kunne stå frit i forhold til en udstykning. For at sikre dette dannes spildevandslavet nu. Regnvandet skal forsat nedsives lokalt indenfor området. Et privat spildevandslav skal fremgå af kommunens spildevandsplan. Der er modtaget forslag til vedtægter for det private spildevandslav. Vedtægterne skal, senest ved vedtagelse af dette tillæg, tinglyses på de enkelte ejendomme. Områdets sanitære spildevand vil blive afledt til Hedensted Spildevands kloaksystem. Det vil således forsat være Hedensted Spildevand, der skal stå for rensningen af spildevandet.
Det er et formelt lovkrav, at der skal ligge en politisk vedtagelse til grund for en ændring af spildevandsplanen, selvom der ikke er mulighed for at afslå. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at udvalget beslutter, at spildevandsplanen kan ændres, og at forvaltningen udarbejder det nødvendige tillæg og gør sagen færdig med efterfølgende orientering af udvalget.
Beslutningen meddeles ansøger (udstykker)
Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse nr. 100 af 19. januar 2022, § 32 om spildevandsplaner.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser med videre efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
at | spildevandslavet optages i spildevandplanen |
at | forvaltningen bemyndiges til at igangsætte den nødvendige planlægning, med efterfølgende orientering af udvalget |
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede, at optage det private spildevandslav for området omfattet af lokalplan nr. 1144 - område ved Gesagervej i spildevandsplanen, samt bemyndige forvaltningen til at fortage de nødvendige ændringer af spildevandsplanen.