Udvalgsformand Ove K. Nielsen har bedt om, at der på mødet gives en status samt tidsplan for udførelse af vejprojekterne på Ørumvej og Højløkkevej, der oprindeligt var planlagt til udførelse i efteråret 21.
Udvalget for Teknik & Miljø orienteredes om tidsplan for vejprojekterne på Ørumvej og Højløkkevej. Forvaltningen forventer, at det grove anlægsarbejde på både Ørumvej og Højløkkevej er udført med udgangen af august 2022. Udvalget oplever, at processen om disse projekter har været lang. Udvalget forventer, at projekterne afsluttes jf. forvaltningens udmelding med udgangen af august 2022.