Kommunalbestyrelsen skal godkende Strategi for biodiversitet.
Opfølgning på Strategi for biodiversitet vil på nogle områder betyde en ændret økonomisk prioritering med flere eller færre ressourcer på nogle områder og vil blive taget op når det er relevant.
Udvalget for Teknik & Miljø har den 9. marts 2022 drøftet høringssvar og mål i Strategi for biodiversitet med Grønt Råd.
Udkast til biodiversitetsstrategi var i en 4 ugers høring hos interesseorganisationer, lokalråd og borgerforeninger og internt i kommunen samt hos andre myndigheder.
Høringssvarene til Udkast til Strategi for biodiversitet og målene i strategien er blevet drøftet med Grønt Råd, og input er blevet indarbejdes i den endelige strategi.
Mål som er blevet tilføjet eller revideret:
Mål om at bidrage til habitatrestaurering i hav og fjord.
Mål om prioritering af biodiversitet i forbindelse med kystsikring.
Mål for erhvervslivet: 80% af alle virksomheder i Hedensted Kommune bidrager til kommunens biodiversitet om 5 år. Indføre biodiversitets-logo, som fremhæver virksomheder og institutioner, der gør en ekstra indsats for biodiversiteten enten ved arealanvendelse eller økonomisk bidrag (Bi-dragerordning).
Mål om at sikre biodiversitet på udvalgte vejrabatter og grønne områder ("udvalgte" erstatter "flere").
Fokuspunkter:
Fokus på at kortlægge og indsamle data om natur for at kunne monitere og måle fremgang.
Fælles implementeringsplan med Klima.
Historisk bevidsthed omkring den forandring der er sket i landskabet og haver i forhold til den mentale omstilling.
Store medspillere med store arealer og udnyttelse af CAP reform.
SVAMP-principperne inddrages så vidt muligt i relevante kommuneopgaver.
Biodiversitet i jorden med fokus på jord og kompost.
Inddragelse af biodiversitet i projektstyringsvejledninger.
Udnyttelse af krydsservice ordningen til udbredelse af viden om biodiversitet.
I strategien findes prioriteringsværktøjet SVAMP-modellen, som bygger på de fem grundprincipper: sammenhæng, variation, arvesølvet, mental omstilling og plads. Modellen kan bruges til at prioritere hvilke mål, man vil arbejde med og hvornår. Jo flere af grundprincipperne der understøtttes, jo bedre er det for biodiversiteten.
I 2022 arbejdes videre med de tiltag, der allerede er sat igang. Det vil sige naturtjek på landbrugsejendomme, bidrager-ordning for virksomheder, DKvild-konkurrencen, kommunikationsstrategi med facebookopslag og hjemmeside, frøposer med logo samt biodiversitet på kommunens vejrabatter og grønne områder. Herudover arbejdes med implementering af mål for biodiversitet i kommunens administration og planlægning, klima-, vandløbs- og vejprojekter samt igangsætning af kommunikationspakke med lettilgængelige vejledninger og faktaark.
Kommunens DK2020-arbejde med klima og energi hænger tæt sammen med biodiversitet, idet klimaforandringerne er med til at forringe biodiversiteten. Ved at arbejde for målene om reduktion af CO2 udledning og skabe en mere bæredygtig udvikling, vil det være med til at standse tilbagegangen af biodiversitet. Samtidig vil arbejdet med at gøre naturen mere robust og skabe mere biodiversitet, gøre at naturen bedre kan modstå klimaforandringer.
Der gives årligt en status på de tiltag, der er udført og arbejdet med. Ved hjælp af prioriteringsværktøjet SVAMP modellen gives forslag til hvilke nye tiltag, der skal sættes igang og gennemføres, samt prioritering af budget.
Der kan efter den endelige vedtagelse forekomme enkelte mindre grafiske ændringer og udskiftning af billeder.
at | udvalget anbefaler Kommunalbetyrelsen at godkende Strategi for biodiversitet med de input, som blev drøftet på møde med Grønt Råd. |
Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udsætte sagen til næste møde for at få en dybere faglig gennemgang af strategien, samt bud på planer for vedligeholdelse af kommunale arealer der eksemplificerer udmøntningen af Strategi for Biodiversitet.