Kommunalbestyrelsen skal godkende regulativ for husholdningsaffald efter endt høringsperiode.
Ingen bemærkninger.
Byrådet vedtog den 28. oktober 2020 Hedensted Kommunes affaldsplan 2020 - 2032 "Mere genanvendelse - det er sund fornuft". Den godkendte affaldsplan indeholder blandt andet tiltaget "Ny ordning, ny sortering, nye beholdere", der skulle igangsættes for at bidrage til affaldsplanens mål om en genvendelse på 60 % i 2030.
Den 26. august 2020 godkendte Byrådet tildeling af renovatøropgaven til det nye tiltag.
Den 27. oktober 2021 godkendte Byrådet, at udkastet til regulativ for husholdningsaffald blev sendt i fire ugers offentlig høring. Der er ikke indkommet nogen høringssvar i høringsperioden. Der er lavet enkelte tekniske ændringer, som er indarbejdet i regulativet.
Kommunalbestyrelsen skal jf. § 8 i affaldsaktørbekendtgørelsen etablere ordninger for affald produceret af husholdninger. Ordningerne skal fremgå af regulativet for husholdningsaffald.
I Affaldsbekendtgørelsens §§ 20-27 samt § 29 er beskrevet, at der skal etableres henteordning for affaldstyperne; mad, papir, pap, metal, glas, plast, mad- og drikkekartoner, tekstil og farligt affald.
Regulativet for husholdningsaffald beskriver de ordninger, som er gældende i Hedensted Kommune, når borgere, grundejere, kommunale institutioner og kommunale virksomheder skal bortskaffe deres affald. Der er i udkastet åbnet op for, at erhvervet kan anvende visse ordninger for husholdningslignende erhvervsaffald. Vilkår og omfang fremgår af regulativet.
Regulativet bygger på et standard regulativ, som fremgår af affaldsbekendtgørelsen, og som det ved lov er besluttet, at alle kommuner skal anvende. Regulativet består med baggrund i affaldsaktørbekendtgørelsen af en fast tekst, som der ikke må ændres i.
I regulativet er der også indskrevet et afsnit om en ny henteordning for eternit og asbestaffald.
Når regulativet er endelig godkendt, er der benyttelsespligt for husholdninger, kommunale institutioner og kommunale virksomheder til at anvende de ordninger, der er foreskrevet dem i regulativet.
Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 1218 af 25. november 2019.
Affaldsaktørbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affaldsregulativer, - gebyrer og -aktører m.v. BEK nr. 2097 af 14. december 2020.
Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affald BEK nr. 2159 af 9. december 2020.
Elektronikaffaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr BEK nr. 1276 af 6. juni 2021.
Batteribekendtgørelsen, Bekendtgørelsen om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer BEK nr. 1453 af 7. december 2015.
Emballagebekendtgørelse, Bekendtgørelse om visse krav til emballager BEK nr. 1271 af 6. juni 2021.
at | Kommunalbestyrelsen godkender regulativet for husholdningsaffald. |
Anbefales godkendt. I § 10.7 fjernes ”Supplerende poser kan købes på genbrugsstationerne.”