Udvalget for Teknik og Miljø bedes tage stilling til ansøgning om telemast på Gludvej 38, Sønderby, 7130 Juelsminde (Bilag 1 - Oversigtskort).
Ingen bemærkninger
Der er ansøgt om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj gittermast med dertilhørende teknikskabe på Gludvej 38, 7130 Juelsminde (Bilag 2 - Indstillingsnotat) (Bilag 3 - Ansøgning 1). Baggrunden for ansøgningen er krav fra Staten om dækningsforpligtigelse i området. Dækningskravet skal være opfyldt senest den 4. april 2022.
Telemaster skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, såfremt der ikke findes eksisterende høje konstruktioner som siloer i nærheden. Dette gælder også, selvom en anden placering uden tilknytning til bebyggelse vil medføre færre nabogener. Ejendommen er en del af den mindre samlet bebyggelse langs Gludvej og ligger i landzone. Ejendommen benyttes i dag af en erhvervsvirksomhed til savværk/træindustri. Flere andre ejendomme i området er undersøgt til placering af masten, men de er vurderet ikke egnede. Af landskabelige hensyn til kystlandskab og fredskov skal der holdes størst mulig afstand til disse. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 1.S.07 'Over Sønderby', der er udlagt til sommerhusområde i kommuneplan 2021-2033.
Der er foretaget 14 dages nabohøring og der er indkommet bemærkninger. Der har været løbende dialog om andre placeringer med en af naboerne samt med ansøger (Bilag 4 - Nabobemærkninger 1 og ansøgers kommentarer hertil). De af nabo nr. 89 ønskede placeringer er enten uden for dækningsområdet, eller ikke hensigtsmæssige i forhold til de landskabelige hensyn der skal tages i forhold til lovgivningen på området. Hverken kommune eller ansøger ser derfor mulighed i at arbejde videre med disse placeringer.
For at imødekomme de indkomne bemærkninger bedst muligt, har der været dialog om anden placering på den aktuelle matrikel med lodsejer. Ansøger og lodsejer har i samråd fundet en ny placering ca. 75 meter fra vejen, bag eksisterende bebyggelse (Bilag 5 - Ansøgning 2). Den ny placering blev sendt i fornyet høring hos samme kreds som tidligere. I forbindelse med denne høring er der modtaget én bemærkning (Bilag 6 - Nabobemærkning 2 og ansøgers kommentarer hertil). Forvaltningen vurderer, at den ansøgte placering er den bedst mulige i forhold til de landskabelige hensyn, som lovgivningen påkræver, inden for området med dækningsforpligtigelse. Derudover er dækningen bedre på den ansøgte placering højest i landskabet i forhold til de, af naboerne, foreslåede placeringer, tættere på kysten, som ligger lavere.
På baggrund af de indkomne bemærkninger i henholdsvis høring 1 og høring 2 bedes Udvalget for Teknik & Miljø om at tage stilling til ansøgningen om tilladelse til en gittermast på Gludvej 38, 7130 Juelsminde. Udvalget bedes især forholde sig til nabobemærkning vedrørende ønsket visualisering af så høje installationer i det åbne land og om forvaltnngen fremadrettet kan stille krav om dette.
Beslutningen meddeles ansøger og ejer
Lov om planlægning, LBK nr 1157 af 1. juli 2020, § 35 stk. 1
at | ansøgningen godkendes |
Godkendt