Forvaltningen orienterede ud over de dagsordenssatte punkter Udvalget for Teknik & Miljø om:
-
Afslag på ansøgning til statens kystpulje.
-
Status på etablering af stibro over Viborg Hovedvej i Tørring.
-
Trafikafvikling ved kommende lokalplanlægning på Kirkevej i Tørring.
-
Selvhjælpshandling i forbindelse med forureningssag.
Udvalget for Teknik & Miljø ønsker en sag omkring trafikafvikling ved kommende lokalplanlægning på Kirkevej i Tørring, særligt i forhold til krydset Kirkevej-Brædstrupvej forud for behandlingen af det kommende forslag til lokalplan for boligbebyggelse.
Udvalget for Teknik & Miljø ønsker at følge projektet med omfartsvej ved Hedensted gennem en ny orientering på udvalgsmødet i marts.
Udvalget for Teknik & Miljø beder forvaltningen om at se på forskellige muligheder for at øge trafiksikkerheden omkring skolestiens krydsning med Birke Allé og vende tilbage til udvalget med disse muligheder.
Claus Thaisen orienterede fra bestyrelsesmøde i Energnist.
Steen Christensen orienterede om borgmestermøde om affaldsområdet. Slideshow fra mødet er vedlagt referatet.
Udvalget for Teknik & Miljø tog orienteringssagerne til efterretning.