Udvalget for Teknik skal tage principiel stilling til ændring af As Vig Syd Digelag der beskytter mod oversvømmelse af sommerhusområde ved As Vig samt om diget må placeres på kommunens jord.
As Vig Syd Digelag afholder alle udgifter til etablering og vedligeholdelse af det ansøgte.
As Vig Syd Digelag fik i 2011-2012 etableret et dige, der beskytter grundejerforeningen, 163 ejendomme, mod oversvømmelser, se foto i bilag 3.
Digelaget har ved ekstremhøjvande oplevet udfordringer med diget, se udbybende beskrivelse i bilag 2.
As Vig Syd Digelag ønsker derfor at forlænge det eksisterende dige med 380 meter på kystsiden af Døde Å, se kort i bilag 1. Digelaget afholder alle udgifter til etablering, vedligehold og eventuelt tinglysninger.
Hedensted Kommune ejer arealet, som størstedelen af diget ønskes placeret på. Arealet er en §3-beskyttet strandeng, der samtidig ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Engen på landsiden af åen er privatejet og registreret som §3 strandeng og har karakter af kær/mose. Et nyt dige vil beskytte dette kær/mose mod saltvandspåvirkning, men samtidig hindre en naturlig udvikling af naturtilstanden.
Ved anlæg af et eventuelt nyt dige anbefales at der stilles vilkår om fjernelse af diget, hvis det på et tidspunkt ikke længere er relevant eller ikke bliver vedligeholdt. Digelagets forpligtelser tinglyses på alle ejendomme i foreningen.
Administrationen vurderer, at det er usikkert, om et nyt dige vil ændre eller øge oversvømmelserne på naboarealer mod syd ved høj havvandstand.
Som alternativ til den ansøgte løsning kan den eksisterende spuns og sluse forstærkes, så den fungerer i overensstemmelse med tilladelsen fra 2011. En forstærkning skal suppleres med et fordelingbygværk i Tilløb til Døde Å opstrøms Gludvej. Fordelingsbygværket skal lede vandet fra baglandet til grøften langs Gludvej til markerne ved Skjold Å, når havvandstanden står højt.
Løsning 1:
Der arbejdes videre med det ansøgte projekt med henblik på at der gives tilladelse efter kystbekyttelsesloven til det ansøgte projekt og at det placeres på kommunens jord. Digelagets forpligtigelser tinglyses på alle ejendomme i digelaget. Denne løsning med forlængelse af dige koster ca. 180.000 kr.
Konskekvensen af en forlængelse af diget bliver, at den beskyttede strandeng vil blive påvirket fysisk. Diget vil samtidig fastholde kæret/mosen som fersk natur og modvirke en naturlig udvikling som følge af oversvømmelser fra havet. Konsekvenserne for naboarealerne, i forbindelse med oversvømmelser, skal vurderes i tilladelsen. Etablering af et privat dige på kommunens areal kan danne præcedens i fremtidige kystbeskyttelsessager.
Løsning 2:
Alternativt skal As Vig Digelag finde en anden løsning på udfordringerne med oversvømmelser fra hav og å. En løsning kan være at styrke den eksisterende spuns og sluse ved Kirkholmvej.
Konsekvensen af løsningen med en forstærket spuns og sluse vil være, at der skal findes en løsning på vand fra baglandet til Døde Å. Løsningen kræver, at der samtidig etableres et fordelingsbygværk, som kan lede vandet til grøft og marker. Denne løsning vurderes at koste 350-400.000 kr.
Hvis sagen fremmes, skal ansøgningen sendes i partshøring og offentliggøres på kommunens hjemmeside med oplysninger om den valgte løsning. Den endelige afgørelse efter kystbeskyttelsesloven skal godkendes af byrådet, endvidere betyder ændringen af det eksisterende dige at digelagets vedtægter ændres. Ændringen skal godkendes af byrådet.
Digelaget orienteres om beslutningen.
Lovbekendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2019 om kystbeskyttelse, § 1a (pga fælleskommunalt projekt/digelag) og §3
at udvalget beslutter, om der skal arbejdes videre med en digeløsning eller en alternativ løsning, fo eksempel en styrkelse af den eksisterende spuns.
Der arbejdes videre med løsning 1, idet løsningen ikke vurderes at gribe væsentligt ind i natur og miljø.
Udvalget for Teknik skal tage principiel stilling til ansøgning om kystbeskyttelse ved etablering skråningsbeskyttelse ved Nørgårdkolonien, Pøt Strandby
Grundejerforeningen eller nyt kystbeskyttelseslag afholder alle udgifter til etablering og vedligeholdelse af skråningsbeskyttelse.
Kystdirektoratet gav i 2011 Nørgårdkolonien afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse syd for foreningens badebro. Afslaget blev begrundet med, at en skråningssikring ikke vil stoppe erosionen på skrænten. Kystdirektoratet vurderede dengang, at en stabilisering af lerskrænterne og en afkortning af Nørgårdkoloniens egen høfde kan mindske erosionen syd for høfden. Høfden tilbageholder sand på kysten nord for høfden, men til gengæld øger det erosionen på kysten syd for høfden. Blandt andet på Nørgårdkoloniens egen grund.
Denne sag om kystsikring er den første kystbeskyttelsessag der bliver behandlet i udvalget for Teknik efter at kommunerne har overtaget administrationen af kystbeskyttelsessager fra Kystdirektoratet.
Nye regler i kysbeskyttelsesloven gør reglerne mere lempelige, og det er i vid udstrækning op til den enkelte kommune at fastfætte egen administrationspraksis.
Nørgårdkoloniens fællesgrund ned mod havet består af plastisk ler, der på grund af udsivende grundvand er blødt og skrider i havet. Grundejerforeningen oplyser 1-2 m pr år.
De yderste 30-40 m af grunden har sat sig 2-3 m, og en skrænt går næsten lodret ned i havet. Der er ingen strand, se fotos i besigtigelsesnotat i bilag.
I den nordlige ende af foreningens kyststrækning samt på kyststrækningen længere mod nord, er der etableret hård kystebeskyttelse i kampesten og marksten og høfder ud i vandet. Her er kysten eroderet i mindre grad, og der dannes et par meter brede sten- og sandstrande, der er tørlagt ved lavvande. Nørgårdkolonien har selv etableret badebro på en lang høfde, se kortbilag.
Der søges om tilladelse til at anlægge en skråningsbeskyttelse ved udlægning af kampesten på en 100 m lang strækning. Sten udlægges i vandkanten/skrænten med en højde på 2,5 m over daglig vande. Der etableres to 22 m lange "T"-høfter (kampesten) ud fra kysten med 50 meters indbyrdes afstand, 50 m syd for den eksisterende høfte/badebro, se bilag 3.
I forbindelse med ansøgningen har Nørgårdkolonien oplyst, at skrænten på sigt ønskes stabiliseret ved dræning, når der er økonomi til dette. Foreningen har i den nye ansøgning ikke forholdt sig til Kystdirektoratets vurdering af, at en skråningssikring ikke vil standse nedskridningen af skrænten, og anbefalingen om, at høfden afkortes.
Ud fra luftfotos vurderes det, at kysten er eroderet ca. 40 m siden 1954 samt at der er omkring 70 m fra skredlinjen til nærmeste sommerhusgrund. Der vurderes derfor ikke at være en akut (mindre end 25 år) risiko for, at sommerhusene bliver ødelagt på grund af kysterosionen.
Administrationen vurderer, at der er tre mulige afgørelser på ansøgningen:
1. Der meddeles i størst muligt omfang tilladelse til det ansøgte projekt. Konsekvensen vil formentlig være, at kysten mod syd eroderes mere. Kyststrækningen er en del af Sønderby Skov, der ejes af Palsgaard Gods. Den øgede erosion skyldes, at der ikke aflejres materiale, sand og ler mv. langs kysten i samme mængder, som fjernes ved erosionen. Den naturlige udvikling på skrænterne med en eroderet kystskrænt vil blive påvirket i det omfang at kystbeskyttelsen virker. Der stilles vilkår om, at kystbeskyttelsen skal fjernes, hvis den ikke længere er relevant eller ikke længere bliver vedligeholdt. Tilladelse tinglyses på samtlige ejendomme.
2. Det ansøgte projekt tilpasses således, der stilles krav om, at skrænten samtidig skal stabiliseres, eventuelt ved lodret dræning, vilkår om sandfodring eller tilladelsen kan betinges af, at den eksisterende høfde skal afkortes. Det vil kunne mindske erosionen syd for den kystbeskyttede strækning. Nørgårdkolonien skal udarbejde beregninger på, hvor meget nabokyststrækningerne vil blive eroderet, og oplysningerne vil indgå i den samlede vurdering i sagen. Der stilles vilkår om, at kystbeskyttelsen skal fjernes, hvis den ikke længere er relevant eller ikke længere bliver vedligeholdt. Tilladelse tinglyses påsamtlige ejendomme.
3. Der er ingen akut risiko for at kysterosionen ødelægger sommerhuse i området. Ansøgning afvises derfor på baggrund af Kystdirektoratets afgørelse i 2011.
Hvis sagen fremmes, skal ansøgningen sendes i partshøring og offentliggøres på kommunens hjemmeside med oplysninger om den valgte løsning. Den endelige afgørelse efter kystbeskyttelsesloven skal godkendes af byrådet.
Grundejerforening orienters om beslutningen
Lovbekendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2019 om kystbeskyttelse, § 1a (hvis fælleskommunalt projekt) og §3
| at | sagen drøftes med henblik på at afgøre, om ansøgningen skal imødekommes. Beslutningen kan skabe præcedens for fremtidige afgørelser. |
Der arbejdes vidre med løsning 1, idet det undersøges, hvilke konsekvenser kystbeskyttelsen vil få for tilstødende område mod syd.
Intet at bemærke
Intet at bemærke