Udvalget bedes tage stilling til ansøgning om nye bygninger til skole for fængselsbetjente på Møgelkærvej 18, 7130 Juelsminde, matr. nr. 1CH Møgelkær Hgd., Rårup (Bilag 1 – kortbilag)
Ingen bemærkninger
Der er søgt om opførelse af flere bygninger på ejendommen til brug for ny skole til fængselsbetjente (Bilag 2 – Indstillingsnotat). Skolen bliver den første af sin slags i vest-Danmark, i dag er det kun muligt at blive uddannet fængselsbetjent på Sjælland. Utidssvarende bygninger ønskes nedrevet og i stedet skal der bygges fløj med elevværelser, undervisningsrum og en træningshal med nogenlunde samme placering som de tidligere bygninger (Bilag 3 – tegninger). På ejendommen har der tidligere været fængsel og den nye fængselsbetjentskole er startet op i midlertidige lokaler. Parkering vil ske på nuværende parkeringsareal.
I dag er der 2 længehuse, som ønskes erstattet af tre længehuse med saddeltag til at huse elevværelser. En undervisningsbygning der udgøres af tre sammensatte længehuse med fladt tag i varierende højder, skal erstatte 2 bygninger på ejendommen. Hallen, mellem de to længehuse, vil fremstå højere end de andre bygninger og den maksimale bygningshøjde bliver 8,5 m. Hallen er en forudsætning for, at undervisningen kan fungere bedst muligt, da uddannelsen blandt andet indeholder fysisk træning. Facadematerialer og saddeltage er matte pandeplader. Som det fremgår af tegningsmaterialet, øges det samlede areal med små 1.100 m2 (Bilag 4 – arealberegning).
Kommuneplan 2017-2029 udlægger området til bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber, landsby, specifik geologisk bevaring og værdifulde kulturmiljøer. Kommuneplanramme 2.L.05 udlægger området til blandet bolig og erhverv, og der er derfor gennem planlægning åbnet mulighed for byggeri af netop den type, som der er ansøgt om. Der er bygninger og fængselsaktivitet på ejendommen i dag og anvendelsen af ejendommen vurderes ikke at blive ændret med det ansøgte projekt. Kulturmiljøet søges bevaret ved projektets gennemførelse. Det ansøgte byggeri vurderes derfor ikke, på trods af den øgede bygningsmasse, at ændre eller påvirke det omkringliggende bevaringsværdige og større sammenhængende landskab i negativt omfang.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der gives landzonetilladelse til projektet. Alternativt kan der udarbejdes lokalplan for projektet
Beslutningen meddeles ansøger
Lov om planlægning LBK nr 287 af 16. april 2018, Planlovens § 35, stk. 1
at | der meddeles tilladelse til det ansøgte |
Indstilling godkendt, da det vurderes, at kulturmiljøet bevares ved projektes gennemførelse.
Jeppe Mouritsen deltog ikke i behandlingen af punktet.