Udvalget skal tage stilling til en mere rationel indsatsplanlægning, samt til de overordnede principper for den fremtidige tilgang til nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider i grundvandet.
Ingen bemærkninger
Hedensted Kommune har indtil nu udarbejdet indsatsplaner for delområder i kommunen. For nuværende er der udarbejdet indsatsplaner for godt halvdelen af kommunens vandværker. Hedensted Kommune er forpligtet til at udarbejde indsatsplaner jf. Vandforsyningsloven.
Indsatsplanerne har – efter udvalgets aftale med vandværkernes og landbrugets repræsentanter i koordinationsforum - fokuseret på at optimere de enkelte vandværkers drift.
En samlet plan
Rent vand er et livsgrundlag for gode levevilkår og vækst i Hedensted Kommune. Vandet skal være af en god kvalitet, og der skal være nok af det. Det er hovedformålet for kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
I stedet for at fortsætte med at udarbejde planer for delområder, finder vi det hensigtsmæssigt og ressourcebesparende at lave en samlet overordnet indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for hele kommunen. En samlet plan vil give ens retningslinjer over hele kommunen, samt lette administrationen af planen. I områder, hvor der tidligere er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, vil retningslinjerne i disse blive videreført i den nye samlede indsatsplan.
Behov for indsatser i indvindingsoplandet
De tidligere godkendte indsatsplaner fokuserer på en optimering af vandværksdriften på de enkelte vandværker, for at reducere nitratindholdet i drikkevandet. Det har vist sig meget effektivt på vandværker med konstateret nitratindhold, mens effekten på de andre vandværker er forebyggende. Indholdet af pesticider i drikkevandsboringerne, som der har været stigende fokus på, ser desværre ikke ud til at blive påvirket af en optimering af vandværksdriften.
En optimering af vandværksdriften ændrer ikke på belastningen i oplandet til det enkelte vandværk. Der kan derfor, i nogle situationer, være behov for at lave forebyggende tiltag i oplandet til vandværksboringerne. Da disse tiltag ikke er beskrevet i tidligere indsatsplaner, ønskes tiltagene beskrevet i den nye samlede indsatsplan.
Nedenfor ses eksempler på mulige tiltag for grundvandsbeskyttelse:
Tiltag i oplandet vil først blive gennemført efter en selvstændig indsatsplan for det pågældende vandværks indvindingsopland, hvor lodsejerne og vandværket vil blive inddraget fra begyndelsen.
Ovenstående vil kort blive gennemgået på mødet for en drøftelse af, om det er en strategi, der skal følges.
Lov om vandforsyning, LBK nr. 118 af 22. februar 2018, §§ 13, 13b og 13d
at | der udarbejdes en samlet indsatsplan for hele kommunen |
at | der fremover også inddrages indsatser i oplandet |
Udsættes