Udvalget for Teknik skal godkende oprettelse af Vandråd i samarbejde med de øvrige kommuner med andel i hovedvandsoplandene til Horsens fjord, Randers fjord (Gudenåen), Ringkøbing fjord samt Lillebælt Jylland.
Kommunerne kompenseres via DUT-midlerne i forbindelse med ressourceforbruget til vandrådet. Vandrådssekretariatets ressourceforbrug kan kompenseres fra disse midler. Efter aftale blandt kommunerne i de enkelte hovedvandsoplande kan en relevant fordelingsnøgle aftales kommunerne imellem.
Der vil være en nettoudgift til sekretariatsbetjeningen til Randers Fjord og Lillebælt Jylland som Hedensted kommune har vandopland i på ca 100.000 kr, som findes indenfor driftens nuværende rammer.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for teknik har d. 5. december 2017 godkendt opgaverne, som også har været behandlet i PKØ og Byråd, med kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplaner 2015-2021
Udvalget for teknik har d. 12. august 2014 godkendt forslaget, som også har været behandlet i PKØ og byråd, til indsatsprogram for vandløb i statens vandområdeplaner 2015-2021
Miljømål og indsats, vedrørende mængder af kvælstof og fosfor, der skal fjernes, hvilke vandløb og hvor mange kilometer, der skal restaureres, er fastlagt i Lov om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser.
Kommunerne har, efter rådgivning fra de tidligere Vandråd, bidraget med forslag til indsatsprogrammet for 2. vandplanperiode (2015-2021) samt samarbejdet med Vandrådet om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb.
Bekendtgørelsen om Vandråd fra 29. oktober 2019 ophæver den tidligere bekendtgørelse nr. 217 af 02. marts 2017 om Vandråd. Der skal derved stiftes et nyt Vandråd. Vandrådene oprettes efter samme principper som det tidligere vandråd. Organisationer og foreninger skal således foreslå medlemmer og suppleanter til Vandrådene.
Kommunalbestyrelsen, der varetager sekretariatsbetjeningen af Vandrådet, skal blandt andet efter samråd med de øvrige kommunalbestyrelser træffe afgørelse om, hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af Vandrådet.
Følgende organisationer og foreninger kan forventes at være medlem af et Vandråd.
Ingen forening eller organisation kan være repræsenteret i et Vandråd med mere end et medlem. Fordeling af medlemmernes interesser for vandplanlægning skal søges ligelig, når de 20 pladser fordeles.
Med kort tidsfrist skal der træffes beslutning om valg af sekretariatsbetjening for hvert hovedvandopland, og sekretariatskommunen indmeldes til Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Det forventes, at Vandrådet skal rådgive kommunerne i opgaven med forslag til supplerende foranstaltninger for den fysiske vandløbsindsats til indsatsprogrammet for Vandområdeplanerne 2021-2027 . Beslutningskompetencen forbliver i kommunalbestyrelsen og ikke i det nye Vandråd.
I september 2020 skal kommunalbestyrelsen med anbefalinger fra Vandrådet indsende et samlet forslag til Miljø- og Fødevarestyrelsen om forslag til supplerende foranstaltninger for den fysiske vandløbsindsats til indsatsprogrammet for Vandområdeplanerne 2021-2027 samt bidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde i henhold til lov om miljøøvurdering af planer og programmer.
Der annonceres på kommunens hjemmeside om, at der oprettes Vandråd, med frist for organisationer og foreningers indstilling af medlemmer til Vandrådet.
Lov om vandplanlægning jf lovbekendtgørelse nr 126 af 26. januar 2017
Bekendtgørelse om vandråd nr 1060 af 29. oktober 2019
at | Hedensted kommune udpeges som sekretariatskommune for Vandrådet for hovedvandopland Horsens fjord |
at | Viborg kommune udpeges som sekretariatskommune for Vandrådet for hovedvandopland Randers fjord (Gudenåen) |
at | Ringkøbing Skjern kommune udpeges som sekretariatskommune for Vandrådet for hovedvandopland Ringkøbing fjord |
at | Vejle udpeges som sekretariatskommune for Vandrådet for hovedvandopland Lillebælt Jylland |
at | Administrationen bemyndiges til at indgå aftaler om sekretariatsbetjeningen af Vandrådene, såfremt der mod forventning ikke kan opnås endelig enighed om den foreslåede fordeling af Vandrådsmedlemmer. |
at | Administrationen bemyndiges til at udpege medlemmer til de enkelte Vandråd i samarbejde med de øvrige kommuner i vandoplandet |
at | Administrationen bemyndiges at aftale en fordelingsnøgle blandt kommunerne i de enkelte oplande om finansiering af sekretariatskommunens ressourceforbrug i forbindelse med Vandrådets arbejde |
Godkendt