Byrådet skal godkende anlægsregnskab for det midtjyske ELENA projekt 2015-17, "CeDEPI" til energirenovering i kommunale bygninger.
Anlægsbevillingen til projektet var på 47,65 mio kr, og der blev godkendt en indtægtsanlægsvilling på 1,5 mio. kr. fra salg af energibesparelser.
Der er i projektperioden gennemført investeringer i energibesparelser for 34,9 mio. kr, og der er solgt energibesparelser for 2,4 mio. kr.
Projektet finansieres ved låneoptagelse til energisparende tiltag, med krav om 10 års tilbagebetalingstid og en 12 årig låneoptagelse.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet vedtog d. 30. oktober 2013 at deltage i fælles kommunal og regional ansøgning til EU.
Byrådet godkendte anlægsbevilling til ELENA projektet d. 17. december 2014.
Investeringerne i energibesparelser har givet en reduktion i energiforbruget på 1,9 mio. kW/h svarende til ca. 400 husstandes elforbrug og en reduktion i på 374 t CO2 i Hedensted Kommune (hver dansker bruger i gennemsnit 6 t CO2/år). Det er estimeret, at programmet har genereret ca. 80 fuldtidsstillinger i projektperioden i kommunen. I programperioden har der været et tæt samabejde og erfaringsudveksling kommunerne imellem om løsning af opgaverne og udfordringerne. Projektstøtten fra CeDEPI- programmet er gået til projektering og udbud af investeringerne.
11 kommuner og 4 regionale institutioner deltog i EU-projektet (CeDEPI) med Region Midtjylland som projektleder. Det oprindelige mål for det samlede projekt var investeringer for ca. 430 mio. kr. I den endelige rapport (bilag), er der opgjort en samlet investering på 490 mio. kr.
I Hedensted kommune er investeringerne fordelt med:
Der er endvidere brugt 0,7 mio. kr. til aflønning og kørsel for de tilknyttede projektmedarbejdere og egenprojektering. De gennemførte energibesparelser er løbende solgt til forsyningsselskaberne og har givet en indtægt på 2,4 mio. kr.
I forhold til det planlagte forløb, skete der ændringer undervejs, som betød at anlægsrammen på 47,35 mio. kr. ikke helt blev opfyldt.
De de mest betydende ændringer er:
at | anlægsregnskabet godkendes. |
Anbefales godkendt