Orientering af Udvalget for Teknik om kommunens overtagelse af Kystbeskyttelsesloven som myndighedsområde
Den 1. september 2018 overgik kystbeskyttelse som myndighedsområde fra Staten (Kystdirektoratet) til kommunerne. I den forbindelse blev Kystbeskyttelsesloven ændret.
Med ændringerne gives der mulighed for, at kommunerne i et vist omfang kan etablere egen administrationspraksis. Administrationspraksis skal være i overensstemmelse med Kystbeskyttelseslovens formålsparagragraf (§1) og Kommuneplanen. I den forbindelse skal Byrådet den 18. december 2019 tage stilling til, om forslag til Kommuneplantillæg om oversvømmelse og erosion skal sendes i høring. I dette Kommuneplantillæg er der mulighed for at indarbejde retningslinjer for kommunens administration af Kystbeskyttelsesloven.
Der er to væsentlige ændringer i forhold til tidligere, hvor Kystdirektoratet havde myndigheden på området:
· Kystbeskyttelsesloven stiller ikke længere krav om, at der skal redegøres for de værdier, der skal beskyttes. Det betyder, at der ikke længere er krav om, at der skal være værdier, som beskyttes.
· Der skal gives én samlet afgørelse til kystbeskyttelsesanlæg, for eksempel diger og stensætninger med videre, der også kan omfatte forhold vedrørende Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven.
Formålsparagraffen, §1:
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:
1) | Behovet for kystbeskyttelse. |
2) | Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1a (hvis der er flere ejere). |
3) | Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. |
4) | Rekreativ udnyttelse af kysten. |
5) | Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten. |
6) | Andre forhold. |
”Andre forhold” omfatter blandt andet kystbeskyttelsesanlæggenes erosion og oversvømmelse af andre arealer samt natur- og miljøforhold.
Etablering af kystbeskyttelsesanlæg i havet og på land vil ofte påvirke det omkringliggende natur og miljø. Hård kystsikring til beskyttelse mod erosion kan flytte eller øge erosionen nedstrøms i hovedstrømretningen. Hård kystsikring bevirker desuden ofte, at forstranden forsvinder og der med tiden vil stå dybt vand foran anlægget med større bølgeslag.
Diger på land vil kunne påvirke den naturlige udvikling på landsiden af diget fordi saltvandspåvirkningerne ændres. Et dige vil samtidig kunne lede havvand til naboarealer, der normalt ikke bliver oversvømmet i samme omfang. Det er således ikke uden konsekvenser at beskytte en ejendom mod erosion eller oversvømmelse.
Dokumentationen for mulig påvirkning skal udarbejdes af ansøger. Hvis der ikke fremsendes tilstrækkelig dokumentation, vil en ansøgning alene på dette kunne afvises.
Et kystbeskyttelsesprojekt skal holdes op imod formålsparagraffen, alle seks punkter skal kunne vurderes opfyldt samt være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Kommunens afgørelser efter Kystbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af klageberettigede, som er:
· ansøger og ejer
· enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald
· berørte nationalparkfonde, organisationer og foreninger til varetagelse af natur- og miljø- og rekreative interesser
· Andre offentlige myndigheder
Til efterretning